mandag den 12. juni 2017

Fra kontanthjælp til drøm om industritekniker



Spørger man Mikkel Andersen kan fremtiden bare komme an. Efter flere år på kontanthjælp og sikker på at uddannelse ikke var noget for ham, har han nu ændret sit perspektiv på fremtiden og sat sigtet efter drømmeuddannelsen som industritekniker. 9. og 10. klasse på HF & VUC FYN i Søndersø blev springbrættet, han skulle bruge for at komme videre.

Efter flere mislykkede uddannelsesforløb og en tid på kontanthjælp var det med sommerfugle i maven og svedige håndflader, at 22-årige Mikkel Andersen trådte ind af glasdørene til HF & VUC FYNs afdeling i Søndersø - klar til at starte i 9. klasse på almen voksenundervisning.

”Jeg var faktisk rigtig nervøs for, om jeg overhovedet kunne stave til noget mere, for det bruger man jo ikke, når man arbejder. Og jeg var heller ikke vant til at omgås så mange mennesker”, fortæller Mikkel.

Med i ryksækken havde Mikkel flere dårlige minder fra en skoletid, der var præget af manglende motivation og missede timer. Mikkel blev smidt ud af 9. klasse på sin friskole, og selv om han senere fik sit afgangsbevis fra folkeskolen, føler han ikke, han har lært meget. Derfor var han da også rimelig sikker på, at VUC blot ville blive endnu en i rækken af dårlige erfaringer med skolen.

”I skolen lavede jeg ikke rigtig noget, jeg blev smidt ud, og det var ikke en særlig positiv oplevelse. Af samme grund havde jeg egentligt heller ikke særligt høje forventninger, da jeg startede i 9. klasse her på VUC, men tænkte mest af alt, at det bare var noget, jeg skulle have penge for”.

Mikkels indstilling ændrede sig dog hurtigt efter kort tid på VUC. Her mødte han ikke bare lærere, men gode lærere, der som Mikkel beskrivelser det; ”faktisk interesserede sig for os og snakkede med os i pauserne om, hvad vi lavede i weekenden. Det overraskede mig meget, for jeg var ikke vant til at lærerne engagerede sig på den måde”.

Godt sammenhold
I Mikkels klasse er der kursister fra 18 til 50 år. Det giver et godt grundlag for diskussioner i klassen, hvor alle har noget forskelligt at bidrage med og kommer med deres eget perspektiv på tingene, mener Mikkel. Men samspillet med de andre rækker også ud over klasselokalet. Kursisterne har et godt sammenhold, der bliver knyttet endnu tættere af fælles oplever.

”I starten af året var vi en tur til Æbelø. Vi var en stor gruppe, der var afsted, og det var pissehyggeligt. Den tur kommer jeg ikke til at glemme. Alle havde bare lyst til at deltage og det var bare rigtig hyggeligt”, fortæller Mikkel, der i dag ser anderledes på skolen, men vigtigst af alt også bliver set anderledes på.

Blevet voksen

”Jeg er modnet meget i løbet af kort tid, men man bliver også behandlet anderledes her end i folkeskolen – mere som en voksen. Det er jo dig selv, der tager samtalen, hvis du ikke er mødt op. Du oplever, at der er en konsekvens. Det er ikke mor og far, der klarer det hele for dig.”

Selv om det nogle gange kan være hårdt at passe skolen, så giver Mikkel ikke op, som han gjorde, da han var yngre. Styrken får han fra sin familie og inspirationen til at forsætte hentes fra kæresten.

”Jeg har fundet ud af, at der altid vil være bump på vejen. Men de skal bare overstås, og man skal bare hen over dem”, fortæller han.

Følger i storebrors fodspor

Efter sommerferien vil Mikkel læse til industritekniker, og allerede nu er praktikpladsen i hus. Og valget af en teknisk uddannelse er ingen tilfældighed.

”Min storebror er uddannet industritekniker, så jeg havde hørt meget om uddannelsen. Og der er stor efterspørgsel på den tekniske viden man får på uddannelsen og udviklingen går jo kun i en retning, slutter Mikkel af.