tirsdag den 5. december 2017

”HF-enkeltfag giver mig friheden til at følge det jeg brænder for"

Laura Jensen er glad for at gå på hf-enkeltfag på HF & VUC FYN i Odense. Det fleksible studie er det perfekte match for den 19-årige elitesvømmer, der både skal balancere lektielæsning og svømmetræning i en travl hverdag.

Når Laura Jensens vækkeur ringer kl. 5, ligger de fleste af hendes klassekammerater formentlig stadig lunt under dynen. Men som elitesvømmer er de tidlige morgener en del af rutinen.

”De fleste dage træner jeg to gange om dagen. Jeg træner fra 5.45 til 7.30, og så kan jeg lige nå hjem og smøre en madpakke inden jeg har time kl. 9.45. Hvis jeg har tidligt fri, så kan jeg som regel lige nå hjem og få mig en lur, inden jeg skal svømme igen om eftermiddagen”, fortæller Laura, der bruger ca. 25 timer om ugen på sin træning.

Laura flyttede hjemmefra allerede som 16-årig og tog turen fra Nordjylland til Odense, hvor hun startede på en 4-årig Team Danmark-linje på Tornbjerg gymnasium. For at skære et år af sin uddannelse valgte hun dog at færdiggøre sin studentereksamen med hf-enkeltfag på HF & VUC FYN i Odense.   

Fleksibel hf gør hverdagen lettere
Selv om uddannelsen er kortere, er der ifølge Laura stadig tid til, at hun kan følge sin passion for svømning samtidig med, at hun tager sin studentereksamen. 

”Jeg synes, at hf-enkeltfag er meget fleksibelt. Hvis jeg fx er presset og har et stævne en weekend, så kan jeg godt få et par ekstra dage til at lave mine afleveringer.”

Med al den træning kræver det overblik at finde tid til lektielæsning, så Laura øver sig i at planlægge sin hverdag og prioritere, hvad hun bruger sin tid på.

”Jeg sørger for at få lavet mine afleveringer. Og så synes jeg selv, at jeg er god til at prioritere i de dag-til-dag lektier jeg brug for at læse op på, men der er altid plads til forbedring” griner Laura.

Første EM venter
Når det kommer til svømningen har Laura dog allerede knækket koden, og hun har i år kvalificeret sig til EM for første gang. Europamesterskaberne i København venter lige rundt om hjørnet, og de berømte sommerfuglene er da også begyndt at baske lidt med vingerne.

”Jeg har ikke de store forventninger. Selvfølgelig vil jeg gerne svømme ned til mit bedste, som jeg gjorde til DM, men jeg tager det som en på opleveren. Jeg tror, at jeg bliver meget nervøs, hvis jeg lægger for meget pres på mig selv”, siger Laura, der dog beskriver sig selv som en dårlig taber, og derfor nok ikke pakker ambitionerne alt for langt væk.  

Studenterhue, sol og sydstatseventyr venter forude
Til sommer venter den sidste eksamen og den længe ventede studenterhue. Men ikke længe efter det sidste punktum for studielivet i Danmark er sat tager Laura hul på næste kapitel af svømmekarrieren. 

Allerede til august sættes kursen mod USA, nærmere bestemt solskinsstaten Florida, hvor Laura har fået et studielegat og skal svømme for et lokalt college-svømmeteam.

”I sommers blev jeg dansk mester i 200 meter fri, og derefter fik jeg flere tilbud fra USA. Jeg tog derover og kiggede på et par skoler og valgte den i Florida, hvor jeg har skrevet under på en 4-årig periode. Der ligger selvfølgelig mange tanker bag min beslutning, både ift. familie og afstanden, men det er en kæmpe mulighed, og det er jo kun en flyvetur væk”, slutter Laura af.



torsdag den 28. september 2017

E-sport sætter rammerne for uddannelse i spil



Det er verdens hurtigst voksende sportsgren med millioner af udøvere verden over, store pengepræmier og endnu flere fans og tilskuere, der følger kampene på skærmen med samme intensitet, som vi kender fra eksempelvis fodbold. Vi taler selvfølgelig om e-sport, der med sin globale fremmarch også vinder frem i Danmark, på Fyn og i Odense. På HF & VUC FYN har arbejdet med e-sport været i gang i ca. 1½ år, men e-sport i uddannelsesmæssig sammenhæng handler om mere og andet end globale turneringer, store pengepræmier og professionelle gamere, der har gjort e-sporten til deres levevej.

Det mener i hvert fald Kim Møller Madsen, der er en del af det team som har arbejdet intenst med at udvikle HF- og AVU e-Sport på HF & VUC FYN i Odense og som netop har budt det første hold kursister velkommen på den nye uddannelsesretning i Odense.

”E-sporten kan mange ting, men den mangler at blive sat i de rigtige rammer. Lige nu er der en masse fokus på de professionelle, dem der tjener penge og stjernerne, og der er måske knap så meget fokus på selve e-sporten som fritidsinteresse, at få det ind i klubberne og få det ind i skolerne og undervisningen. Og det er jo det, vi prøver på”.

Til det formål modtog HF & VUC FYN før sommerferien 1,4 millioner kroner fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje, der bl.a. skal bruges til etablering af samarbejder om e-sport på tværs af uddannelsesinstitutioner. HF & VUC FYN har derfor indgået et samarbejde med Handelsgymnasiet Ribe, hvor erfaringsudveksling og sparring er øverst på dagsordenen. Parløbet blev kickstartet i september, hvor forstanderen og e-sports koordinatoren fra Ribe var på besøg i Kottesgade (billede).

E-sport er mere end computerspil


Selve undervisningen på HF e-Sport er en kombination af klassiske gymnasiale fag, der suppleres med undervisning i e-sport. Til det formål samarbejder HF & VUC FYN med Marienlyst Esport, der stiller lokaler, undervisere og udstyr til rådighed 2 x 3 timer om ugen. Men ambitionen stopper ifølge Kim Møller Madsen ikke der. Målet er, at nedbryde grænserne mellem de traditionelle fag og e-sporten.

”Vi kunne sagtens stoppe der og sige, at det er vores koncept. Og det er der også andre, der gør og har succes med. Men vi vil jo gerne have et rigtig godt produkt, som er holdbart i længden. Derfor kigger vi bl.a. på gamification som en pædagogisk og didaktisk synsvinkel. Her kan jeg bruge mine erfaringer som gamer og underviser til at flette spil og undervisning sammen, så der skabes en fælles platform.”

At bringe spil ind i undervisningen


Før sommerferien blev underviserne på HF e-Sport inviteret til en gamification-workshop, hvor de blev klogere på konceptet og selv fik mulighed for at kigge på, hvordan de kunne bruge gamification i fag som fx idræt, religion og dansk.

”Det gik over al forventning og de tog det virkelig til sig. Stort set alle lærerne på HF e-Sport interesser sig i større eller mindre grad for computerspil og det har været helt afgørende for den succes, vi har oplevet. Vi har rent faktisk et lærerteam, som har en stor indsigt i og forståelse for, hvad det er for nogle kursister, de står overfor. Samtidig føler jeg også, at vi har fået en ressourcestærk og engageret gruppe kursister”, forklarer Kim Møller Madsen, der understreger at gamification ikke handler om at genopfinde sin undervisning.

Mere til twist end dybe tallerkener


”Vi har gjort meget ud af, at synliggøre for lærerne, at de ikke skal opfinde den dybe tallerken, men i stedet kigge på deres undervisning og se, om man ikke kan lave et twist, vælge en anden synsvinkel eller skifte en bog ud, som måske gør det meget mere interessant for kursisterne.”

”Nogle fag lægger måske mere op til gamification end andre, fx matematik og andre naturfag, hvor svarene kan sættes i kasser og rammer. I de humanistiske fag er det måske nemmere at vælge nogle emner eller lave noget temabaseret undervisning, der lægger sig tæt op af e-sport”.

Gamification bryder rammerne


Men ambitionen om at taget spilelementerne ud af computerne og ind i undervisningen stopper ikke der. Selve rammerne for den måde undervisningen foregår leger man også med.

”Vi har tænkt på at gamificere selve rammerne for undervisning på HF e-Sport. Vi arbejder bl.a. med en idé om at lave en avatar - altså en virtuel figur, der repræsenterer kursisterne i den digitale verden. En avatar som de kan tildele nogle bestemte kompetencer eller ”stats”, som vi kalder det inden for spilverdenen, og som får dem til at reflektere over deres stærke og svage sider”.

”At vi arbejder med, at udvikle kursisterne både fagligt og personligt er jo ikke nyt, men at vi kobler den udvikling til en verden, de kender, gør det mere synligt for dem, hvad det er vi vil og rammesætter tingene på en anden måde. ”Vi har startet en rigtig interessant tankegang omkring en ny toning på HF og det bliver spændende, at følge udviklingen og se hvor vi ender”, lyder konklusionen fra Kim Møller Madsen.


"Kom i gang - det er aldrig for sent!"



Leif Svensson er ordblind, men det forhindrer ham ikke i både at skrive og læse. Leif har nemlig fået hjælp til sin ordblindhed på HF & VUC FYN i Nyborg, hvor han bl.a. bliver undervist i at bruge elektroniske hjælpemidler, der gør hverdagen som ordblind nemmere. Og Spørg man Leif, så er det aldrig for sent at få hjælp til sin ordblindhed.

Læs nedenfor, hvor Leif med egne ord og ved brug af elektroniske hjælpemidler fortæller om livet som ordblind og om undervisningen på VUC.  

Hvordan det var at være ordblind, før jeg startet her på VUC.

Skolen og jeg var bestemt ikke de bedste venner. Det skyldes nok at min ordblindhed ikke blev opdaget i de første år i skolen. Det har altid været en pine at skulle arbejde med bogstaver og tekst. Det underlige i min situation, er at jeg ikke har de store problemer med at læse i en bog eller læse højt. Dog kan det volde lidt problemer med at læse / afkode nye eller lange ord, men som regel kun første gang.

Efter skolen kom jeg i lære som maskinarbejder. Jubi, aldrig mere på skolebænken! Men jeg blev klogere, for på teknisk skole skulle vi igen på skolebænken. Ikke nok med det var danskundervisning, der var også undervisning på engelsk og tysk. Føj, føj og tre gange føj.
Nå, men - det gik da godt alligevel.

Under min læretid og senere, fandt jeg ud af hvor vigtigt det var, at jeg også kunne sprog. Meget af det som jeg syntes var interessant, var skrevet på enten engelsk eller tysk. Så var det jo bare at klø på.

For at skjule min ordblindhed, skrev jeg så det kun var mig, der kunne læse det. Det er ikke så heldigt, når jeg fik et job, hvor jeg skulle formidle viden og information til andre i organisationen. Det tricks kunne så ikke bruges mere!



Hvordan det er at gå til ordblindeundervisning her på VUC


Jeg startede her for ca. to år siden. Men forinden skulle jeg screenes. Den dag hvor jeg skulle screenes, var det godt vejr, og jeg gik hjemmefra i god tid. Men jeg havde forregnet mig, det tog noget længer tid, så Carina ringede imens jeg var på vej. Jeg fortalte hende, at jeg ville være der om ca. ti minutter. Da jeg kom til lyskrydset, der hvor VUC ligger, stod Carina og tog imod mig ved fodgængerovergangen. Sikken en velkomst!
Ja - at gå her på VUC til ordblindeundervisning, er nok en af de perioder i mit liv, jeg vil se tilbage på med gode minder. Det jeg har lært her, er noget jeg skulle have lært i skolen, for mange, mange år siden. Min undervisning startede med Adam og Eva, altså med hvordan de enkle bogstaver lyder og udtales. Jeg lyttede til Sigurd Barrett og hans ABC, hvor han har lavet musik til alle bogstaverne. Han har i den grad leget med ordene, og det er rim og remser på højt plan. Ét bogstav af gangen og herefter tale og gennemgang oppe ved planchen, den som Carina selv har lavet, der prøver vi alle de variationer af lyd der er ved bogstavet.
Så var det videre med udsagnsord, de regelmæssige og uregelmæssige, navneord og tillægsord. Ja, og mange, mange bøjninger og endelser af ord, plus sætningsanalyse, hvor der skal sættes kryds og bolle. Ja, ja - øvelse gør mester.
Vi er næsten et rigtigt mandehold. Det er næsten blevet et fast punkt, at vi skal have ord med som har voldt problemer i ugens løb, eller bare noget som har fanget øjet og som er interessant i vores forum. Vi er meget forskellige med hensyn til undervisningen, selv det klarer vores dygtige og meget kompetente lærer.



Hvordan har det påvirket mit liv efter jeg er startet på VUC


Det er utroligt hvor store ændringer jeg har oplevet. Den største er for et år siden, hvor min datter og svigersøn skulle giftes. Jeg skrev en tale til brudeparret, og jeg blev selv meget overrasket over talen. Den blev rigtig godt modtaget og der var også en lille sommerfugl i maven, da den skulle holdes.
I det daglige kommunikerer jeg en hel del mere, end jeg nogen sinde har gjort før. På arbejdet bliver der lavet forskellige dokumenter, arbejdsbeskrivelser, informationer om fagrelaterede emner, dagsordener, mødeindkaldelser og referater at de afholdte møder. Selv om jeg synes det er svært, er det med stor tilfredshed og giver selvtillid, når jeg kan se resultater. At jeg har fået ordet i min magt, det er skønt!
Det sidste år, tror jeg at jeg har skrevet mere, end jeg har skrevet i hele min skoletid og aktive erhvervskarriere.

Jeg vil bare sige til alle andre i samme situation, kom i gang! Det er aldrig for sent.



mandag den 18. september 2017

Frederik fandt sin plads på den anden side af glasset


Da 23-årige Frederik Kalhøj første gang satte benene på HF & VUC FYN i Nyborg var det ikke som kursist. Faktisk betragtede han mest undervisning i sikker afstand igennem de ruder, han som glarmester arbejdede med at skifte på skolen i løbet af et par måneder. Dengang havde han ikke forestillet sig, at han en dag skulle sidde med i undervisningen på den anden side af glasset og at VUC i Nyborg skulle blive et springbræt til drømmen om en uddannelse som arkitekt.

I folkeskolen var han ikke den mest flittige elev. Lysten var til arbejde og ikke til bøger. Derfor var det også helt naturligt og lige efter planen, da Frederik efter 10. klasse fik job som glarmester. Men allerede efter et par år i jobbet begyndte tankerne at kredse om muligheden for at læse videre.

”Jeg var glad for mit arbejde, men jeg kunne godt mærke, at jeg ikke skulle arbejde med at installere glas resten af mit liv, og jeg var motiveret for at prøve noget andet”.

Efter god betænkningstid tog Frederik så beslutningen. Han ville være arkitekt. Da Frederik allerede kendte til VUC fra sit arbejde som glarmester på HF & VUC FYN i Nyborg gik tankerne hurtigt i den retning, og der gik ikke længe før optagelsen på hf-enkeltfag i Nyborg var en realitet.


De første skridt var de sværeste


Selv om Frederik nu er godt i gang med sit andet år på VUC, så husker han stadig, hvor nervøs han var lige inden han trådte ind i klasselokalet på første skoledag med klamme hænder, hjertebanken og tanker om at droppe det hele.

”Jeg tænkte, om jeg ikke bare skulle droppe det hele, inden jeg kom for godt i gang. Det var jo alligevel et stort skridt, og jeg var også lidt nervøs for, om jeg kunne klare det rent fagligt”, husker Frederik.


Farvel til trygge rammer


Selv om nerver på første skoledag er helt naturligt, var der for Frederik mere på spil. Da han sagde farvel til jobbet som glarmester var det nemlig samtidig et farvel til trygge rammer og en hverdag i familievirksomheden, hvor Frederiks far var mester og ejer. Derfor var det da heller ikke nogen impulsiv beslutning, fortæller Frederik.

”Jeg skulle måske lige tænke en ekstra gang over min beslutning, for min far var jo glad for at have mig. Det er i hvert fald det, han siger”, griner Frederik og fortsætter ”men det var måske samtidig grunden til at jeg også havde lyst til prøve noget nyt. At komme ud af de trygge rammer”.

Familievirksomhed eller ej, så har der hele tiden været opbakning til Frederiks beslutning på hjemmefronten og fra vennerne.

”Min familie støtter mig og synes det er fedt, at jeg nu som 23-årig har fundet, det jeg brænder for. Og kammeraterne synes, det er sejt, at jeg har fundet motivationen til at starte på noget nyt. Flere af dem taler også om at læse videre. Så det har da helt klart sat gang i snakken, at jeg har valgt at gå i gang med at læse”.


Et godt studiemiljø


Efter et år på VUC er Frederik faldet godt til i sit nye liv, og alle hans bekymringer på første skoledag er blevet gjort til skamme. Han nyder det tætte studiemiljø i Nyborg, hvor alle taler med alle, og hvor det er blevet til mange nye venskaber, siden hans første dag sidste sommer.

”Jeg har udvidet min omgangskreds og fået en masse nye venner. Jeg snakker jo med de fleste her i Nyborg og der er alle typer folk her på VUC. Vi er fra 17 til 40 år og det giver en god blanding, hvor folk bidrager med deres erfaringer. Vi kan lære af hinanden. Alle der går her er voksne ansvarsfulde mennesker og har en idé om, hvad de vil. De skal videre, ligesom mig selv”, fortæller Frederik, der med sine 23 år føler, at han passer godt ind i det modne miljø på VUC.

”Min mor spurgte om jeg ikke skulle starte på Mulernes, hvor min søster også har gået, men jeg kunne ikke rigtig se mig selv sammen med nogle, der lige er gået ud af folkeskolen, når jeg selv er 23 år. Så jeg var superglad for, at der fandtes det her alternativ til gymnasiet”.

Også rent fagligt går det godt og karakterbogen, der bl.a. indeholder et 12-tal i mundtligt engelsk, kan vises frem uden skam. Frederik har tilmed fået overskud til at dele sine erfaringer med de nye kursister.

”Jeg har valgt at være mentor for de nye elever i år og hjælpe dem godt i gang med det nye skoleår. Jeg kan jo selv tydeligt huske, hvordan det var, da man startede.”

torsdag den 7. september 2017

6 gode råd til bedre studievaner



Kursusåret er godt i gang, og du er sikkert allerede nu ved at komme godt ind i din daglige rutine med undervisning, lektielæsning og alle de mange andre ting, der skal presses ind i en travl hverdag. Det kan være svært at få tid til det hele, og man mister let overblikket. I en presset hverdag er det derfor vigtigt at have nogle gode studievaner, så du får mest muligt ud af din tid.

Undersøgelser viser samtidig at gode studievaner er afgørende for din trivsel og hjælper dig til at falde til i det nye sociale og faglige miljø på studiet. Derfor, kom godt fra start og skab de gode vaner, inden de dårlige tager over. 

Vi har samlet 6 gode råd, som kan hjælpe dig til bedre studievaner. Lad dig inspirere og afprøv, hvilke der virker for dig.

1. Brug en kalender og skab dig et overblik

En kalender er guld værd for flertallet af os, der ikke har en klæbehjerne, og du har sikkert en kalender på din mobil eller din tablet. Er du ikke så begejstret for kalenderplanlægning, kan du med fordel lave aftaler med dig selv, der kan skabe en ramme for din hverdag. Det er individuelt, hvor og hvornår lektielæsningen passer bedst i hverdagsrutinen, og der er ikke noget rigtigt og forkert tidspunkt. Men det er en god idé at sætte specifikke tidsrum af til lektier, uanset hvornår.

2. Udnyt din tid 

Hvis du har en fritime eller pludselig får aflyst en time, så væn dig til at se den som ekstra tid til lektier frem for ekstra tid til frikvarter. Det kan spare dig for mange af de aftener, hvor du i træthedens desperation kværner den ene energidrik og/eller kop kaffe efter den anden i et naivt forsøg på at gøre din danske stil færdig. Hvis du sørger for at bruge din tid effektivt, så får du mere fritid, mere søvn og bedre karakterer. Og hvem vil ikke gerne have de tre ting?

3. Lav prioriteringslister

Når man har flere lektier og mange afleveringer samtidig, kan man hurtigt miste overblikket. Måske kommer man til at gå i gang med den nemme opgave, man kan overskue, men det er ikke altid hensigtsmæssigt i forhold til den tid, man har til rådighed. Har du meget skolearbejde, kan det være en god idé at opstille en prioriteringsliste. Det kan være fornuftigt at prioritere det, der først skal være færdigt, men der kan også være opgaver, som er vigtigere eller mere krævende end andre.

4. Væn dig til at være aktiv i timerne 

Sæt dig nogle mål for din deltagelse i timerne. Du behøver ikke nødvendigvis at sige noget hvert femte minut, og du behøver heller ikke at nærlæse alt til hver gang, men jo bedre forberedt du er, jo lettere er det at være aktiv og tage del i diskussionen i timerne og gruppearbejdet. Derudover kan det hjælpe at holde sig opdateret ved dagligt at se nyheder og læse lidt avis. Det er ofte rigtig fornuftigt og anvendeligt i relation til de samfundsfaglige fag. Det giver ofte point hos læreren, hvis du kan demonstrere kendskab til relevante begivenheder og eventuelt perspektivere til disse.

5. Kom overspringshandlinger til livs! 

Bliv bevidst om dine overspringshandlinger og find ud af hvilke af dem, der er veldefinerede nyttige pauser og hvilke der bare er dårlige undskyldninger for liiige at snuppe et afsnit af den der nye serie på Netflix i stedet for at læse til historie-timen i morgen. Læs også vores tidligere blogindlæg om overspringshandlinger. Du kan sikkert genkende et par stykker J

6. Alliér dig med dine medkursister

Dine medkursister tumler sikkert med mange af de samme ting, som dig. Lav en studiegruppe og hjælp hinanden med de ting, som I hver især har svært ved. En studiegruppe kan hjælpe dig til at forstå og gennemgå svært stof og til at øve dig på at formidle og diskutere din viden – og så er det bare rart, at have nogle at dele sine oplevelser med - både de gode og de mindre gode.

Læs mere om gode studievaner her:



torsdag den 24. august 2017

Studieteknik: Hvad virker og hvad skal du undgå?



Der findes masser af gode råd og teknikker, du kan benytte dig af som kursist, når det handler om at finde en studieteknik, der virker for dig. Men lad os starte med at kigge på et par af de faldgrupper, som mange kursister typisk falder i.

Drop den trofaste, neongule hjælper

Overskregningstuch eller high-lighter er en klassiker blandt kursister, og du har sikkert selv brugt den mange gange, når du læser.

En overstreget tekstbog er jo i sig selv et bevis på, at du har arbejdet hårdt, ikke? Problemet er bare, at vi ikke umiddelbart kan sætte lighedstegn mellem neongule streger i en tekst og effektiv læring.

Videnskaben viser nemlig, at en overstregningstusch ikke hjælper dig med at huske teksten bedre. Tværtimod afbryder den dig i dit læseflow. Når du bruger en overstregningstuch skal du tilmed holde fokus på at læse, forstå og markere på samme tid – og i sidste ende lærer du ikke mere af det. 


Spild ikke tiden på at læse dine lærerbøger flere gange 

Når du læser pensum første gang får du et overblik over indholdet. Du kan drage de første paralleller mellem emner, og det giver dig en vis viden om, hvad du skal slå op, når du sidder med en opgave.

Men du bliver ikke bedre af at læse bogen en gang til.

Når du har læst pensum én gang, bør den alene være et opslagsværk til de opgaver, du løbende løser. Slå de konkrete problemstillinger op, du står overfor. Dét er effektivt. Men at læse det hele igen for at pleje din samvittighed er i bedste fald et stort spild af tid.

De 3 mest effektive studieteknikker

Nu har vi været inde på, hvilke studieteknikker du ikke skal sætte din lid til.

Lad os i stedet kigge lidt mere på, hvad der faktisk kan hjælpe dig til bedre at huske dit pensum og klare dig bedre til eksamen. 

Distributed practice

Direkte oversat til dansk hedder dette princip ”fordelt læring”.

Det er det modsatte af, at læse intensivt op til eksamen, fordi du ikke har fulgt med hele året.

Hjernen lærer over tid

Hvis du bruger 2 timer hver uge over en periode på fire måneder får du et langt bedre overblik over pensum, end hvis du studerer intensivt i 32 timer over 3 dage lige før eksamen.

Jo tidligere du kan gå i gang med at løse opgaver på dit studie, desto bedre. Det er en stor fordel at følge med fra semesterstart, for tiden din hjerne får til at danne sig et overblik over faget og ’vænne sig til det’ vil give dig en kæmpe fordel til den afsluttende oplæsning og den faktiske eksamen.

Godt begyndt er halvt fuldendt, som det populære ordsprog siger.

Test og brug din viden i praksis

Når du læser en bog er der tale om ”passiv indlæring” – i stil med at modtage information til en forelæsning.

Du får en masse information, men du bruger den ikke. Derfor sidder stoffet heller ikke fast.

Den manglende anvendelse – før, du sveder til eksamen – er også årsagen til, at du måske har læst en tekstbog 3 gange og stadig intet huskede af faget til eksamen.

Læs maksimalt dit pensum én gang.

Når det én gang er læst, så brug tiden på at løse opgaver, der inddrager det, du har læst.

Hvis du har en skriftlig eksamen foran dig, så er denne studieteknik nem. Du skal blot downloade de gamle øvelsesopgaver og lave dem. Det giver bedre mening indlæringsmæssigt at løse opgaverne mange gange (hver) end at læse din bog flere gange.

Når du løser en opgave tvinges du nemlig til aktivt at bruge din viden.

Noter i hånden = fantastisk studieteknik

Kaster du et blik på sidemanden i løbet af næste dansktime, så er der en god chance for at han eller hun tager noter, mens læren taler.

Det er som udgangspunkt en god idé... MEN... du skal altid skrive dine noter i hånden og ikke på en computer, hvis du skal få mest muligt ud af indsatsen.

Når du tager noter på din computer, behandler du ikke stoffet. Du er bare en sekretær. Informationen kommer ind ad øret og ud igennem dine fingre, mens du hamrer løs på tastaturet og ukritisk skriver alt hvad læreren siger ned.

Men når du tager noter i hånden, er du nødt til at behandle stoffet. Du bliver nødt til at plukke det væsentlige ud og skrive det med egne ord, fordi du ellers ikke kan få det hele med. Du tager aktivt stilling til stoffet, hvilket gør, at du husker stoffet bedre bagefter. 


Dropper du de 2 første studieteknikker og tilegner du dig de 3 mest effektive er du allerede kommet langt.

Det skylder du dig selv at gøre – ellers risikerer du nemt at spilde din tid - og er der noget værre?

Kilde: http://faa12.dk/studietips/studieteknikker-de-3-bedste-og-2-vaerste-studieteknikker/ 

fredag den 18. august 2017

Fra kursist til kontorelev ved VUC

JEG VIL IKKE GÅ I STÅ!











Dét siger 25-årige Anna Lyse Jelsgaard Laugesen, der er nyansat kontorelev ved HF & VUC FYN Svendborg. Anna har tidligere læst hf-enkeltfag på VUC i Svendborg og er kommet tilbage til kendte omgivelser. Anna siger selv, at hun har mødt et par bump på vejen igennem sit uddannelsesforløb, men hun giver aldrig op – og hun ville aldrig undvære to af ’bumpene på vejen’, nemlig hendes to dejlige børn.

Anna fortæller, at hun blev mor allerede som 18-årig, og hun startede efter sin barsel som kursist på VUC i 2012. Hun var droppet ud af gymnasiet i 2. G pga. graviditet og havde brug for at læse nogle hf-fag op.
”Jeg løb desværre ind i en fødselsdepression, formentlig fordi jeg var blevet mor i en tidlig alder, og jeg måtte derfor afbryde mit uddannelsesforløb, selv om jeg elskede at gå i skole her”, siger Anna.

Efter sygeperioden tog Anna et 1-årigt turboforløb på HG, fik læreplads som lægesekretær, og undervejs i læretiden blev Anna gravid med sit andet barn. På grund af overenskomstændringer kunne hun ikke komme tilbage til sin læreplads på OUH efter barslen, men havde heldigvis været forudseende og taget nogle hf-fag på fjernundervisning, så i 2016 søgte hun ind på EUX med henblik på at blive uddannet kontorassistent.

I foråret 2017 søgte HF & VUC FYN Svendborg en ny kontorelev. Der var mange velkvalificerede ansøgere, deriblandt Anna.
”Jeg blev simpelthen nødt til at søge det job, for VUC er bare sådan et rart sted at være”, siger Anna. Afdelingsleder Dorthe Bruhn Ullegård fortæller, at ”da vi læste ansøgningerne faldt vi med det samme over Annas gode ansøgning, og hun skulle naturligvis være blandt de ansøgere, som vi indkaldte til samtale. Anna var den, der ’shinede’ mest ved samtalen, vi tilbød hende jobbet, og heldigvis for VUC sagde hun ja tak”.
Hun fortalte efter ansættelsesstarten, at hun faktisk havde fået tilbudt ikke mindre end 9 andre kontorelevstillinger, men ”jeg var slet ikke i tvivl om, at det var VUC, jeg helst ville være hos”, siger Anna.   


Anna drømmer om en fortsat karriere inden for uddannelsessektoren, når hun er færdiguddannet, ”det er en spændende branche, hvor der altid er en masse forskelligartede og udfordrende opgaver, og det elsker jeg”, siger Anna.

 


mandag den 12. juni 2017

Fra kontanthjælp til drøm om industritekniker



Spørger man Mikkel Andersen kan fremtiden bare komme an. Efter flere år på kontanthjælp og sikker på at uddannelse ikke var noget for ham, har han nu ændret sit perspektiv på fremtiden og sat sigtet efter drømmeuddannelsen som industritekniker. 9. og 10. klasse på HF & VUC FYN i Søndersø blev springbrættet, han skulle bruge for at komme videre.

Efter flere mislykkede uddannelsesforløb og en tid på kontanthjælp var det med sommerfugle i maven og svedige håndflader, at 22-årige Mikkel Andersen trådte ind af glasdørene til HF & VUC FYNs afdeling i Søndersø - klar til at starte i 9. klasse på almen voksenundervisning.

”Jeg var faktisk rigtig nervøs for, om jeg overhovedet kunne stave til noget mere, for det bruger man jo ikke, når man arbejder. Og jeg var heller ikke vant til at omgås så mange mennesker”, fortæller Mikkel.

Med i ryksækken havde Mikkel flere dårlige minder fra en skoletid, der var præget af manglende motivation og missede timer. Mikkel blev smidt ud af 9. klasse på sin friskole, og selv om han senere fik sit afgangsbevis fra folkeskolen, føler han ikke, han har lært meget. Derfor var han da også rimelig sikker på, at VUC blot ville blive endnu en i rækken af dårlige erfaringer med skolen.

”I skolen lavede jeg ikke rigtig noget, jeg blev smidt ud, og det var ikke en særlig positiv oplevelse. Af samme grund havde jeg egentligt heller ikke særligt høje forventninger, da jeg startede i 9. klasse her på VUC, men tænkte mest af alt, at det bare var noget, jeg skulle have penge for”.

Mikkels indstilling ændrede sig dog hurtigt efter kort tid på VUC. Her mødte han ikke bare lærere, men gode lærere, der som Mikkel beskrivelser det; ”faktisk interesserede sig for os og snakkede med os i pauserne om, hvad vi lavede i weekenden. Det overraskede mig meget, for jeg var ikke vant til at lærerne engagerede sig på den måde”.

Godt sammenhold
I Mikkels klasse er der kursister fra 18 til 50 år. Det giver et godt grundlag for diskussioner i klassen, hvor alle har noget forskelligt at bidrage med og kommer med deres eget perspektiv på tingene, mener Mikkel. Men samspillet med de andre rækker også ud over klasselokalet. Kursisterne har et godt sammenhold, der bliver knyttet endnu tættere af fælles oplever.

”I starten af året var vi en tur til Æbelø. Vi var en stor gruppe, der var afsted, og det var pissehyggeligt. Den tur kommer jeg ikke til at glemme. Alle havde bare lyst til at deltage og det var bare rigtig hyggeligt”, fortæller Mikkel, der i dag ser anderledes på skolen, men vigtigst af alt også bliver set anderledes på.

Blevet voksen

”Jeg er modnet meget i løbet af kort tid, men man bliver også behandlet anderledes her end i folkeskolen – mere som en voksen. Det er jo dig selv, der tager samtalen, hvis du ikke er mødt op. Du oplever, at der er en konsekvens. Det er ikke mor og far, der klarer det hele for dig.”

Selv om det nogle gange kan være hårdt at passe skolen, så giver Mikkel ikke op, som han gjorde, da han var yngre. Styrken får han fra sin familie og inspirationen til at forsætte hentes fra kæresten.

”Jeg har fundet ud af, at der altid vil være bump på vejen. Men de skal bare overstås, og man skal bare hen over dem”, fortæller han.

Følger i storebrors fodspor

Efter sommerferien vil Mikkel læse til industritekniker, og allerede nu er praktikpladsen i hus. Og valget af en teknisk uddannelse er ingen tilfældighed.

”Min storebror er uddannet industritekniker, så jeg havde hørt meget om uddannelsen. Og der er stor efterspørgsel på den tekniske viden man får på uddannelsen og udviklingen går jo kun i en retning, slutter Mikkel af.


onsdag den 31. maj 2017

Mor til to: Fjernundervisning giver luft i en travl hverdag


Trine Hansen er alenemor med 2 børn og har en travl hverdag med et stramt skema. Alligevel har hun fundet tid til at læse en hf som enkeltfag. Trine supplerer sit skoleskema på HF & VUC FYN i Nyborg med timer i engelsk på fjernundervisning. En kombination der dækker de sociale behov og giver større fleksibilitet i hverdagen.

”Det er rart at have timer på skolen, hvor jeg har mulighed for at komme ud og møde andre kursister, men jeg sætter samtidig pris på den ekstra frihed, jeg får på fjernundervisning. Det giver mig mere luft i hverdagen.”

Og netop luft i hverdagen er der brug for, når man som Trine skal passe skolen ind i et travlt program.

”Det kan være svært at få skoleskemaet til passe sammen med en travl hverdag med arbejde og familie, der skal passes. Som alenemor har jeg jo ikke mulighed for først at få fri kl. kvart i fem om eftermiddagen.”

Var ikke klar til uddannelse
Selv om Trine nu er godt på vej mod sin hf-eksamen, har lysten til uddannelsen ikke altid været der. Da Trine var yngre manglede motivationen til at gå i skole, og derfor har hun aldrig fået taget sin ungdomsuddannelse. Da hun blev ældre og mere moden kom lysten til skolen dog langsomt snigende.

”Jeg var ikke klar til uddannelse, før jeg fik børn. Jeg skulle lige være det rigtige sted i livet. Da jeg ventede mit andet barn tog jeg beslutningen om, at jeg ville i gang efter barslen, fortæller 29-årige Trine, der har planer om at læse videre til sygeplejerske, når eksamensbeviset er i hus til næste sommer.

Fjernundervisning kræver struktur
Indtil da er der dog et studie, der skal passes, og når der er fart på i hverdagen kræver det disciplin at følge med i skolen. Derfor har Trine sat struktur på lektielæsningen. Og hvis der er meget, der skal læses, printer hun teksterne ud.

”Jeg har struktureret studiet på fjernundervisning, så jeg læser lidt af pensum hver dag. Det foretrækker jeg, frem for at skulle side 8 timer en enkelt dag med næsen i pensum. Lektielæsningen klarer jeg ofte i aftentimerne, når min ældste også sidder med lektierne”.

Der er hjælp at hente
Kontakten til læreren foregår primært over telefon eller mail, for som Trine selv beskriver det, så er hun ikke så teknisk anlagt. Men det er ingen undskyldning for ikke at gå i gang med fjernundervisning, mener hun.

”Der kan jo sagtens være nogle forhindringer undervejs, men der er jo heldigvis hjælp at hente både til it og til timerne. Man kan sagtens lave en aftale med sin lærer og få styr på tingene”, lyder det fra Trine, der gerne giver et godt råd med på vejen til andre, der overvejer fjernundervisning:

”Man skal være god til at holde sig selv i ørene og være standhaftig. Det er vigtigt ikke at lade sig slå ud, selv om man skulle komme bagud i forhold til skemaet. Så skal man bare klø på”, lyder opfordringen.

Vil du vide mere om fjernundervisning?

Så kig forbi fjernundervisning.nu og læs mere


mandag den 15. maj 2017

Dårlig ryg blev anledning til frisk start på VUC



Michael Bøgelund Pedersen er ikke sådan at slå ud. Efter dårlige nyheder fra lægen om at en dårlig ryg stod i vejen for drømmen om en tømreruddannelse, besluttede den 20-årige tømrerlærling at tage skeen i den anden hånd. Det betød et sporskifte og en ny start på HF & VUC FYN i Svendborg, hvor Michael har sat sig nye mål for fremtiden.

Michael sidder i en stol i den ene ende af den store, farvestrålende aula i HF & VUC FYNs gamle bygning i Svendborg. Rundt om sidder andre kursister og snakker. Nogle er på vej til time, mens andre arbejder i grupper. Alle har de deres egen historie om, hvad der har ført dem til VUC, og Michael er ingen undtagelse.

Mens Michael sidder og taler – netop ankommet fra en veloverstået dansktime – former der sig en historie, der på mange måder er en klassisk VUC-fortælling, om den ambitiøse unge, hvis oprindelige plan om en uddannelse led et knæk.

”Jeg var i fuld gang med tømrer-uddannelsen, men fik pludseligt konstateret skæv ryg. Så jeg ville ikke kunne gennemføre uddannelsen. Jeg havde ikke de bedste erfaringer fra folkeskolen, og jeg besluttede derfor at få genopfrisket min niende klasse”, fortæller Michael, der fik nys om mulighed for at læse på VUC igennem kærestens søster, der snakkede godt om afdelingen i Svendborg.

Efter et år på skolebænken - først på forberedende voksenuddannelse og nu på almen voksenuddannelse, har Michael fundet sig godt til rette i de nye omgivelser og har fundet glæden ved at gå i skole igen.


”Da jeg startede på VUC var jeg først bange for, at jeg ville falde ind i samme vaner som i folkeskolen med for meget fravær, men nu går det meget bedre. Jeg er jo selvfølgelig også blev ældre og tager tingene mere seriøst nu”, fortæller Michael.

At uddannelsen glippede i folkeskolen skyldes bl.a. at Michael har ADHD. Det gjorde det svært at passe undervisning og følge med i timerne.

”I folkeskolen havde jeg krudt i røven. Der skulle ske noget hele tiden. Det er selvfølgelig bedre nu, men undervisningen hjælper også på det. Fx i dansk, hvor vores lærer inddrager fysisk bevægelse i timerne.”

Michael er efter eget udsagn genert af natur, men efter starten på VUC, hvor han er faldet godt ind i det sociale fællesskab, har selvtilliden og ikke mindst lysten til at deltage i timerne fået et boost.

"I dag kan jeg ikke se, hvorfor jeg har været så bange for skolen, for det er jo pissefedt at være her. Jeg har udviklet mig meget. Jeg er blevet mere åben og udadvendt. Det handler om ikke holde sig tilbage i timerne. Der er ingen grund til at være bange for at sige noget forkert, man kan jo kun blive klogere af det”, lyder opfordringen.

Michael klarer sig godt i timerne og har vist flotte resultater – og han har fået lov til at hoppe et niveau over i mange af fagene. Og der skal være plads til at behandle kursisterne forskelligt, mener han. 

"I folkeskolen handler det hele om at være på lige fod med de andre. Man behandler folk ud fra samme krav. På VUC behandler man folk som individer. Hvis man fx ikke er særlig god til engelsk, så starter man på basisniveau, men man har mulighed for hurtigt at stige i niveau. Der er ikke noget krav om, at du skal være på samme niveau som alle andre".

Nu hvor tingene er ved at falde på plads for Michael falder tankerne også meget naturligt på fremtiden efter VUC - og planen er klar – Michael vil nemlig arbejde med børn.

”Min kærestes søster har lige fået en datter, min søster har også fået børn – og jeg har altid fået at vide, at jeg er god til børn, så derfor tænkte jeg, at pædagog ville passe godt til mig.”


onsdag den 5. april 2017

"Jeg har en plan for min fremtid – og den følger jeg"



20-årige Benjamin Reenberg Pedersen er i gang med 10. klasse på HF & VUC FYN Faaborg. Lige som 9 ud af 10 kursister i VUC-systemet, har han selv opsøgt muligheden for at  komme videre i livet.

”Jeg er nok lidt af en mønsterbryder”, udbryder Benjamin med et smil, når han skal forklare, hvorfor han ikke vil være håndværker lige som sin far. ”Min far er uddannet smed og sådan en rigtig handyman, men mig og værktøj er bare ikke gode venner”. Senest var det en savmaskine, som Benjamin blev uvenner med, og selv om han slap med et blåt mærke og en hudafskrabning, var det alligevel en påmindelse om, at drømmen ligger i en helt anden retning. Benjamin vil være pædagog. Han elsker at være sammen med børn, og faktisk ved han allerede, hvilken slags børnehave han gerne vil arbejde i.

”Den børnehave, som jeg selv gik i som barn, er helt fantastisk. Her har de simpelthen alt, et kæmpe udeareal og masser af aktiviteter. Der er høns, får og grise  - og børnene hjælper til, når man går rundt og fodrer om morgenen, og de bærer gerne foderskålen, for de synes, at det er interessant. ”

Benjamin har tidligere overvejet at blive politimand eller kok,  og det var lidt af et tilfælde, at drømmen om at blive pædagog opstod. Hans fars ekskæreste havde en nevø, og en dag blev Benjamin bedt om at passe ham. ”Der fik jeg lidt af en åbenbaring”, fortæller han om oplevelsen, der gav ham et nyt mål om at blive pædagog.

I 10. klasse gik det ikke alt for godt, og Benjamin var træt af skolen. Især matematik var virkelig svært. Da han fortalte en af lærerne om sin fremtidsdrøm, foreslog hun, at han fik sig en praktikplads i en børnehave. I den sidste del af 10. klasse fik han lov til at være i sin gamle børnehave, Kaptajngården, hver fredag kl. 8-14. Her fik han praktiske opgaver, fodrede dyr og hjalp med, når der opstod problemer i børneflokken.

”Jeg har efterhånden prøvet alle situationer, synes jeg, børn der har slået sig, kommet op og slås eller bare små konflikter, der skal løses.”

Matematik har været den helt store udfordring for Benjamin. Han bestod ikke sin matematikeksamen i 10. klasse, men kom alligevel ind på grundforløbet på SOSU-uddannelsen. Her følte Benjamin sig godt tilpas, og han var meget skuffet, da han blev afvist, og ikke fik lov til at fortsætte på hovedforløbet.

Så nu er Benjamin som 20-årig startet forfra med 10. klasse på VUC i Faaborg, og her er han glad for at gå i skole. Lige som 9 ud af 10 kursister i VUC-systemet, har han selv opsøgt muligheden for at begynde på en frisk og komme videre i livet. Han opfatter ikke sig selv som svag, og på VUC har Benjamin fået øjnene op for, at en hf-eksamen kan give han endnu flere valgmuligheder.

”Jeg er blevet bedre til alle fagene, især min matematik er blevet bedre, og alle mine karakterer er højere nu. Jeg ved, at hf er svært, men den eksamen vil kunne gøre meget for mig. Det er godt at have den, fordi så kan man se, at jeg er et engageret menneske, når jeg søger videre. ” Benjamin har fået en plan for sin fremtid – og den følger han.









torsdag den 30. marts 2017

Jeg indså, at jeg havde brug for at begynde på en frisk



I sin fritid nørkler han med at bygge højtalere, og den store drøm er at komme i lære som elektriker. 19-årige Patrick Bøgelund har brugt HF & VUC FYN Nyborg til at få styr på matematikken. Nu føler han sig klar til at gennemføre erhvervsskolen.

For Patrick er det helt normalt at bruge fritiden på at fikse noget elektronik, og i år er det vennerne, der får glæde af det. Et par store højtalere på en kassevogn skal være klar til sommerens musikfestival på Skarø. Hvis det står til Patrick, kommer de ikke til at mangle høj musik i deres camp.

Målet om at blive elektriker, har ikke altid været der. 9. klasse blev afsluttet med pæne karakterer, ”især naturfagene lå godt til mig”, forklarer Patrick, som fik flere 12-taller og derfor ikke så noget problem i at gå direkte på Odense Tekniske Gymnasium. På gymnasiet skete der bare noget, som vendte op og ned på det hele.

”En test viste, at jeg var ordblind. Jeg tror, at læreren havde en mistanke, fordi jeg havde lidt svært ved at læse og skrive, og jeg har tidligere fået specialundervisning i en læseklasse. Men der er aldrig nogen, der har sagt, at jeg kunne være ordblind. De har bare prøvet at hjælpe mig med min læsning”.

Som ordblind fik Patrick mange hjælpemidler, der skulle gøre skolen lettere, men i slutningen af 1. g var han alligevel nødt til at droppe ud. På det tidspunkt stod det klart, at han ikke ville kunne bestå alle fagene.

”Studievejledningen rådede mig til at tage en pause og tænke over, hvad jeg så ville. Heldigvis havde jeg et godt job ved siden af, så jeg fortsatte med at arbejde, og jeg nåede frem til, at elektriker måtte være det rigtige for mig”.

Derfor begyndte Patrick på erhvervsskolen i Odense, men også her måtte han stoppe efter nogle måneder. ”På elektrikeruddannelsen var matematikken rigtig hård, og det var svært at få hjælp”, forklarer Patrick om, hvorfor første forsøg på erhvervsskolen gik i vasken.

Så nu er Patrick i gang med at tage 10. klasse på VUC i Nyborg. Her går han i en klasse med et godt sammenhold, og hvor folk kender hinanden.

”Jeg indså, at jeg havde brug for at starte helt fra bunden og begynde på en frisk. Derfor spurgte jeg her på VUC, hvad de ville foreslå. Studievejlederen har hjulpet mig, så jeg får lige det niveau i matematik, som jeg skal bruge på erhvervsskolen”.

Det betyder, at Patrick kan få merit for matematikundervisningen, når han igen begynder på uddannelsen til elektriker. Ja, han er faktisk allerede blevet optaget på erhvervsskolen i Svendborg og glæder sig til at komme i gang. Han er overbevist om, at han godt kan skaffe sig en læreplads.

”Jeg har arbejdet i KIWI i Ullerslev siden jeg var 16 år, og det tæller jo for en mester, at man viser, at man kan passe et arbejde. Og så er der heldigvis rigtig meget efterspørgsel på elektrikere lige nu”

Det er en stor hjælp, at Patrick kan bo hjemme hos sin far. Det holder udgifterne nede, og faren støtter ham. ”Min far er god til at hjælpe mig med at komme op, hvis det lige er blevet lidt for sent dagen før”, forklarer Patrick smilende, og tilføjer ”mine forældre har en forventning om, at jeg gør mere med mit liv end de nåede. Min far vil blive rigtig stolt, når jeg en dag står som udlært elektriker”.


torsdag den 16. marts 2017

Jeg er på VUC for at gøre min vej nemmere



Med en god uddannelse som salgsassistent troede Maria Rosendal Christensen egentlig, at hun havde fundet sin plads i livet. Men efter nogle år på arbejdsmarkedet, kom ambitionerne snigende – og nu har hun sat sig på skolebænken igen. HF & VUC FYN Glamsbjerg er første skridt på vejen til en dag at kunne kalde sig souschef.

Lige nu er Maria i gang med at læse 10. klasse for at vænne sig til at gå i skole igen. Hun er 25-år, og det er lang tid siden, at hun har lavet lektier og været til eksamen. ”I folkeskolen havde jeg det ikke særlig godt, jeg var skoletræt, og bagefter ville jeg bare videre i livet”, fortæller Maria, når hun skal forklare, hvorfor hun ikke er gået den lige vej i uddannelsessystemet.

”Det er rigtig mange år siden, at jeg har taget et fag som matematik, så det med at gå direkte på hf, det var jeg ikke klar til. AVU er en slags mellemvej, så jeg kan komme videre”.

Efter 9. klasse prøvede Maria kræfter med bageruddannelsen, men det var ikke noget for hende, så hun fandt sig et arbejde i havnekiosken i Falsled. Her var hun i et par sæsoner, indtil en veninde begyndte at snakke om at tage HG, og Maria fik lyst til at følge med. Det blev i første omgang til en uddannelse som salgsassistent, men nu er hun klar til at tage et større ansvar.

”Hvis jeg skal have en chance for at komme ind i et trainee-forløb i en af de større butikker, så vil de gerne have, at man har en hf med sig. Jeg er på VUC for at gøre min vej nemmere”.

På HF & VUC FYN Glamsbjerg viste en tilfredshedsundersøgelse i efteråret, at netop nærheden til skolen er meget vigtig for kursisterne. De sætter pris på at kunne tage en uddannelse i lokalmiljøet, og ønsker ikke at tage den lange vej til Odense.

Sådan er det også for Maria. Hun har to heste hjemme på gården, hvor hun bor hos sine forældre. Især om sommeren tager hestene meget tid, og jobbet som køkkenmedhjælper i Arena Assens skal også passes. Det var den vigtigste grund til, at Maria valgte VUC i Glamsbjerg.

”Her har jeg kun 25 min. til skole, men hvis jeg skal ind til Odense, så tager det 45 min. Når jeg både har arbejde og heste, så kan jeg ikke ligge og bruge så lang tid på transport hver dag, så ville jeg jo aldrig være hjemme”.

For Maria har det især været engelsk, der har givet problemer. ”Mine lærere i folkeskolen opgav mig nærmest, og i 9. klasse dumpede jeg faget”, fortæller Maria, som nu har fået meget mere selvtillid. Matematiklæreren på VUC har hun det rigtig godt med, og her lærer hun en masse. I det hele taget er karaktererne blevet meget bedre end i folkeskolen, så næste skridt er hf.

”Jeg vælger hf-enkeltfag, på grund af min alder. På den 2-årige hf ville jeg måske komme til at gå sammen med nogle, som kommer direkte fra folkeskolen. Det gør bare en forskel, at folk har noget erfaring og har prøvet nogle ting”.

Selv om Maria ikke har gået den lige vej, så føler hun sig sikker på, at hun nok skal klare udfordringerne. ”Jeg er 100 procent klar over, hvor jeg er på vej hen, der er ikke noget der”, siger hun med fast stemme, og der er opbakning fra forældrene, ”de er bare stolte af, at jeg rent faktisk har fået en uddannelse og ikke sidder fast”. 

Læs mere

Overvejer du også at gå i gang med en uddannelse? 

tirsdag den 14. marts 2017

Her er man på fornavn med studievejlederen



23-årige Mads Vinstrup har en drøm om at blive tandlæge. Derfor er han i gang med at tage sidste del af sin hf-uddannelse på HF & VUC FYN Middelfart. En god studievejledning hjalp ham med at vælge de rigtige fag.

Det har ikke altid været en selvfølge, at Mads skulle på universitetet. I folkeskolen pjækkede han en del, og selvom han bestod 9. klasse, så var karaktererne ikke ret gode. Mads holdt sig meget for sig selv, og han var slet ikke motiveret til at gå i skole.

”Jeg havde svært ved at komme i gang på det tidspunkt af mit liv, og senere syntes jeg, at jeg var blevet for gammel til at begynde i gymnasiet. Og så var VUC lige pludselig den gyldne mulighed for mig. Her skulle jeg ikke gå sammen med 15-16-årige, her kunne jeg være sammen med folk på min egen alder”.

Stille og roligt begyndte han med 11 timers undervisning om ugen på hf-enkeltfag. Det var ikke nok til at få SU, men han boede stadig hjemme hos sine forældre, så det kunne godt hænge sammen. Heldigvis lå skolen tæt på hjemmet.

”Mange af de folk der går her, dem kender jeg fra lokalmiljøet. Her er man et individ - ikke bare et tal. Man skal ikke trække et nummer, når man kommer ind til studievejlederen – man er på fornavn med dem”.

Mads Vinstrup har med tiden taget nogle af sine hf-fag i Odense, men det var muligheden for at gå på en lille lokal afdeling, der hjalp ham i gang.

”I takt med at jeg har fået mere selvtillid og mere mod på livet, er jeg blevet mere udadvendt, og nu kan jeg godt tage ind til Odense, men det ville jeg ikke have kunnet, da jeg startede”.

Da selvtilliden blev større, begyndte han også at engagere sig i skolens liv, og nu er han kursistrådsformand. Han arrangerer foredrag og fester, og i efteråret var han med til at koordinere demonstrationerne i Odense mod nedskæringer på uddannelsesområdet. Mads har gennemgået en stor personlig udvikling i løbet af uddannelsen, og faktisk tror han slet ikke, at han var kommet i gang uden den rigtige vejledning og hjælp til at starte på VUC.

”Det er nok ikke eliten, der går på VUC. Det er folk, der har brug for en chance til. Der er ikke altid plads til dem på gymnasiet, hvor de stærke akademikerbørn går. Jeg ved ikke, hvor jeg var endt, hvis jeg ikke var begyndt her, men jeg tror ikke, at jeg var blevet færdig med en gymnasial uddannelse”.

Mads regner med at få et gennemsnit, der er højt nok til at blive tandlæge. ”Jeg kan gode lide tandlægefaget, fordi der ikke kun er papirarbejde, du får også lov til at lave noget med hænderne”, forklarer han. Fremtiden ser lys ud. Med den rigtige sammensætning af fag er Mads klar til at søge ind på Aarhus Universitet og realisere drømmen om at blive tandlæge.

Læs mere om HF & VUC FYN i Middelfart her


mandag den 27. februar 2017

VUC blev et springbræt til en ny start


Da Rikke Jensen blev færdig som pædagogisk assistent i 2014 glædede hun sig til at komme i gang med sit arbejde og tage hul på et nyt kapitel i sit liv. Drømmejobbet lod dog vente på sig og efter et par år med besparelser inden for børneområdet og en kamp for at få foden indenfor på arbejdsmarkedet besluttede Rikke, at det var tid til en ny plan. Det blev startskuddet til et målrettet studieforløb på HF & VUC FYN og en ny drøm om at læse videre til sygeplejerske.

”Jeg er meget glad for at arbejde med mennesker, og specielt børn, så jeg vidste, at det stadig skulle være inden for dette område, jeg ville arbejde. I og med at jeg ikke havde en gymnasial uddannelse, fandt jeg hurtigt ud af, at jeg skulle et smut ind forbi HF & VUC FYN og læse nogle fag op, for at kunne søge ind på en eventuel videregående uddannelse”, fortæller Rikke.

På HF & VUC FYN er Rikke begyndt på et koncentreret 1-årig hf-forløb, der giver hende de fag, hun mangler, for at komme videre med sit uddannelsesforløb. På Sundhedspakken går Rikke sammen med andre kursister, der gerne vil læse videre inden for det sundhedsfaglige område, og hun bliver undervist i fagene dansk, engelsk, psykologi og biologi, der giver adgang til bl.a. sygeplejerskeuddannelsen via kvote 2.

Målrettede forløb sparer tid

Med sundhedspakken sparer Rikke et helt år sammenlignet med en 2-årig hf. Og når man som Rikke er ivrig efter at komme videre med sit studie og ikke vil leve på SU længere end højest nødvendigt, så er tid en vigtig faktor.

”Jeg synes idéen med de forskellige pakker på HF & VUC FYN er fantastisk. De er målrettet dine drømme og mål, så i stedet for at tage en fuld hf, så tager man kun de fag som er relevante, for det man nu skal bruge fremadrettet. Det gør det samtidig mere overskueligt, da man jo er et voksent menneske og gerne vil hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Det hjælper pakkerne på HF & VUC FYN i den grad med”, siger Rikke.

Sammenholdet er vigtigt

Inden Rikke startede på VUC, var hun usikker på, om hun havde det, der skulle til for at klare sig på det koncentrerede forløb på VUC. Heldigvis er der et godt sammenhold på uddannelsen, hvor kursisterne hjælper hinanden.

”Sammenholdet er virkeligt godt. Vi hjælper og inspirerer hinanden, og det gør, at man ikke føler sig alene om tingene på samme måde”, fortæller Rikke, der samtidig glæder sig over det gode sociale sammenhold blandt kursisterne.

Ligesom Rikke bruger langt de fleste af studiekammeraterne uddannelsesforløbet som et springbræt til en ny start.

”Nogle har fået arbejdsskader og kan ikke fortsætte i deres nuværende arbejde, andre kan ikke få et job, mens nogle bygger oven på den uddannelse, de allerede har”, fortæller Rikke.

Kendte ikke til muligheden

Inden Rikke startede på VUC, var hun ikke klar over, at det var muligt at blive klar til at læse videre på kun et år.

Derfor håber hun, at hendes historie kan være en inspiration for andre, der måske heller ikke kender til muligheden på VUC, og hun opfordrer andre til bare at springe ud i det.

”Man kan jo sagtens. Det handler bare om at følge med”, slutter Rikke af.

mandag den 20. februar 2017


KEMIEN I ØL & VIN

Kursisterne Camilla og Lene er trukket i de hvide kitler i kemilokalet. Årsagen til det er, at de er i gang med at skrive større skriftlig opgave (SSO) i kemi og for Camilla og Lenes vedkommende skal der udføres en række kemiforsøg med øl og vin for at kunne skrive opgaven.


Camilla Strandholdt og hf-lærer Henrik Frydendahl
Camilla Strandholdt, 24 år
skal lave forsøg med hvidvin. Her skal hun undersøge, hvor meget sulfit, der er i vinen. For de uindviede i kemiens verden er sulfit et stof, der hæmmer gæring og bakterievækst i vinen og binder forskellige stoffer i vinen, så den smager bedre. Camilla undersøger desuden om der er forskel på en økologisk hvidvin og en ikke-økologisk.







Lene Damm-Jensen afmåler øl
Lene Damm-Jensen, 25 år
Lene Damm-Jensen har valgt at lave forsøg med øl. Hun vil undersøge to ting: Passer alkoholprocenten i øllen med varedeklarationen og sker der noget med alkoholmængden, hvis øllen bliver for gammel? Til forsøget har hun købt en ny øl og skaffet én, der er mere end 2 år for gammel.














FAKTA OM SSO 


SSO er en del af hf-studiet for alle kursister, der tager en fuld hf. Kursisterne vælger selv fag og det emne, de ønsker at skrive om, og de har en uge til at skrive opgaven i.
Lene Damm-Jensen & Camilla Strandholdt i fuld gang med kemiforsøg





fredag den 10. februar 2017

HF ADVENTURE - Kursister i det våde element



Når man vil se hvad der sker i timerne på Hf Adventure, ved man aldrig helt om det er i kajakker ved stranden, på mountainbikes i skoven eller i træningstøj i hallen man skal finde kursisterne. Da vi valgte at kigge indenfor i deres timer befandt de sig i svømmehallen.

Timernes indhold lød på brystsvømning, livredningsøvelser/bjærgning. statisk og dynamisk fridykning og spring fra vipper. Inden de kom havde de netop gennemgået teorien som basis for de praktiske øvelser.

Inden længe skal kursisterne på Hf Adventure i gang med at arrangere det årlige Adventure Race,
hvor de laver et løb med alsidige poster – så andre unge også kan få mulighed for at teste deres fysik og psyke.

Løbet afholdes i år den 28. april – og der er stadig ledige pladser!








Et kig ind i undervisningnen - dansk på hf





Film til det store lærred
”Lav hele bevægelsen med begge kameraindstillinger” lyder det, da vi stikker hovedet ind i dansktimen på HF & VUC FYN i Nyborg. 

Mediefagslærer Charlotte Larsen og dansklærer Sidsel Sander Mittet er ved at give de sidste instruktioner, inden holdet skal ud og optage film.

Da alle grupper er bevæbnet med stativer, kameraer, mikrofoner og rekvisitter fordeles de ud til de locations, som hver deres Storyboard kræver. Jeg følger en gruppe som skal filmatisere et digt af Yahya Hassan som hedder ”Røveriforsøget” i en fortolket version.

Første del af optagelserne foregår i skolens kælder, hvor stemningen sættes med tomme flasker,
spraydåser og to suspekte personer. Herefter går turen forbi skolens værksted, for at låne et koben til optagelserne af selve ”røveriet”.

Filmfestival/Oscar Event


De færdige film bliver vist på det store lærred ved en VUC filmfestival som afholdes i biografen i Nyborg den 3. marts 2017. Til arrangementet rulles den røde løber ud og alle møder op i gallatøj.

Til filmfestivalen vil der blive vist omkring 20 film af 1-1½ minuts varighed – som alle er produceret af skolens dansk- eller mediefagskursister. Der vil efterfølgende blive uddelt priser til bedste skuespillere, instruktører. lyd scenografi og slutteligt den meget eftertragtede publikumspris.







tirsdag den 7. februar 2017

Fra ufaglært mor til fire til færdiguddannet specialpædagog



Da Joan Opsand Larsen blev fyret fra sit job tilbage i 2012 tog hun en beslutning. Nu skulle det være slut med ufaglært arbejde. Den beslutning blev starten på en lang uddannelsesrejse, der i første omgang førte hende til HF & VUC FYN og derefter til University College Lillebælt, hvor hun netop har bestået pædagoguddannelsen med et 12-tal i sin sidste eksamen.


Joan har altid haft let ved at skabe relationer til andre mennesker. Så da hun startede på HF & VUC FYN var det oplagt at vælge et skræddersyet hf-enkeltfagsforløb målrettet pædagoguddannelsen. Her blev hun kun undervist i de mest relevante fag – og det gav plads og overskud.

”Det gode ved et enkeltfagsforløb er, at det er skræddersyet til den uddannelse, du vil læse videre på. Der er færre fag og dermed mere tid til at fokusere på de enkelte fag, i forhold til hvis man skulle tage en fuld hf”, fortæller Joan, der dog ikke lægger skjul på, at hun ikke har kunne klare at jonglere job, familie og studie uden støtte hjemmefra.

”Jeg har da haft meget fravær fra familien. Men det handler meget om at planlægge sin tid. Min mand har været en god støtte og troet på mig. Og det er vigtigt med et godt og stabilt bagland og nogen, der tror på en. Så skal man nok komme i mål”, siger Joan og fortsætter:

”Man skal ikke sige, at man ikke kan. Man starter ikke med at have en plan, men hvis man har viljen til at ville lykkedes med noget og man har troen på det, så skal det også nok lykkedes”.


Støtte fra familien

Vejen til målet har dog ikke været uden udfordringer for Joan, der undervejs i sit uddannelsesforløb har skulle finde og genfinde troen på egne evner. Selvtilliden fandt hun dog på VUC, da hun blev mødt med den tro på egne evner, som hun selv manglede. Og Joan husker specielt én lærer fra tiden på VUC.

”Maria Gyldendal, som underviste mig i engelsk har betydet meget for mig. Hun troede virkeligt på os. Hun viste os, at det var okay at lave fejl, kaste sig ud i tingene og bare snakke løs – også selv om det ikke lød helt rigtigt til begynde med”, fortæller Joan.

En del af fællesskabet

Da Joan startede på pædagoguddannelsen var et kig rundt i klasselokalet nok til at se, at hun var ældre end de fleste andre studerende. Men det faktum holdt hende på ingen måde tilbage fra at gå ´all-in´ på studiet og det sociale samvær.

”Når man har den alder, jeg har, så stikker man måske lidt ud på sådan en uddannelse. Men jeg har alligevel valgt at kaste mig ind i fællesskabet og ikke stå på sidelinjen. Jeg har været med til alle arrangementer og fester. Det styrker bare ens relationer og gør, at man bliver en del af fællesskabet”.

Arbejde med omsorgssvigtede børn og unge
Selv om blækket på diplomet kun lige er tørt så er det første job allerede i hus. Den 1. januar startede Joan på et opholdssted for omsorgssvigtede børn og unge – et spændende og udfordrende job, hvor hun får mulighed for at bruge de ting, hun har lært på uddannelsen til social- og specialpædagog.

Og selv om Joan er glad for at være kommet i gang med sit nye arbejde, så har hun ikke sat benene i en uddannelsesinstitution for sidste gang, lyder meldingen.



torsdag den 2. februar 2017

"Et alletiders trinbræt til en erhvervsuddannelse"


Kim, Victor og Torben er blevet klar til en erhvervsuddannelse

Når man har gået arbejdsløs et stykke tid, kræver det lidt ekstra at komme i gang med en uddannelse. Det kan tre elever fra Svendborg Erhvervsskole tale med om. Vi har talt med Torben og Victor på 28 år samt Kim på 19 år. De har alle tre gået på ´Klar til erhverv´ – et forløb der forbereder deltagerne til en erhvervsfaglig uddannelse. HF & VUC FYN Svendborg står for undervisningen i lokaler på Svendborg Erhvervsskole.

Torben Worm Sørensen, 28 år
”Jeg var arbejdsløs og manglede noget uddannelse for at kunne finde et job”, fortæller Torben. Han havde kontakt med en sagsbehandler på Jobcenter Svendborg, og selv om Torben følte sig skoletræt, blev de alligevel enige om, at han skulle prøve det nye uddannelsesparathedsforløb UP.

Torben fortsatte efter kort tid på forløbet Klar til erhverv, hvor der mere målrettet undervises i dansk, engelsk og matematik, og hvor kursisterne bliver rustet til at starte på erhvervsskolen bagefter. ”Det var det helt rigtige for mig”, siger Torben, ”for det gik jo rigtig godt. Jeg fik gode karakterer og var langt bedre fagligt, end jeg selv gik og troede. Nu er jeg startet på data- og kommunikationsuddannelsen, for jeg har en drøm om at blive selvstændig inden for IT-rådgivning og programmering”.

Johan Victor Henriksen Ashford (kaldet Victor),  28 år
”Jeg havde været ude at sejle som skibsassistent på forskellige skibe. Men på grund af dårlige knæ, var jeg nødt til at finde på noget andet”. Victor fortæller endvidere, at han var gået ud af 9. klasse og havde brug for at få genopfrisket en masse for at kunne starte på en ny uddannelse. Derfor kom han ind på UP, og videre derfra på Klar til erhverv, hvor han modtog undervisning i dansk, engelsk, matematik og naturfag.

”Det gik fint med prøverne, og jeg var rigtig stolt, da jeg fik 12 i naturfag. Nu er jeg startet på elektrikeruddannelsen her på erhvervsskolen og der er en masse nyt, jeg skal lære om lovgivning, strøm og elektronik. Det er spændende og hårdt, men godt at kunne bruge hænderne noget mere”, afslutter Victor.


Kim Thygesen, 19 år
”Jeg var gået ud af 9. klasse med fine karakterer,
og jeg ville gerne have været fisker. Men fordi jeg
har ADHD, kunne jeg desværre ikke få et søsikkerhedsbevis. Det slog mig lidt ud, og jeg var på kontanthjælp noget tid”. Kim fortæller, at han i samarbejde med Jobcentret aftalte, at han skulle prøve at snuse til nogle andre uddannelser. Det krævede en genopfriskning af lærdommen fra folkeskolen, og han kom derfor også ind på UP og videre på Klar til erhverv.

”Nu er jeg ved at uddanne mig til murer, og jeg brænder for murerhåndværket nu. Samtidig har jeg den fordel, at jeg har gået her på erhvervsskolen på de to andre forløb, så jeg kender omgivelserne og føler mig ikke som en ny elev på skolen”.

Hverdagen på Klar til erhverv
Når man taler med Torben, Victor og Kim, er der hele tiden to elementer, der går igen i snakken. Det er sammenholdet i klassen og så dét, at der ofte inddrages hverdagseksempler i undervisningen. ”Det gør det meget nemmere at lære det faglige, når vi kan forholde os til noget praktisk” siger Kim og de andre nikker. Susi Kyhn, der både er studievejleder, koordinator og lærer på forløbet, supplerer med, at holdet er niveaudelt i hhv. G, F og E, der svarer til undervisning på 9. og 10. klasses niveau. ”Det betyder, at man med beståede karakterer i dansk, engelsk og matematik er klar til optagelse på erhvervsskolen, og eftersom forløbet kun tager ½ år, er det en god løsning for dem, der har været væk fra uddannelsesmiljøet noget tid”, siger Susi.

Som en afsluttende bemærkning spurgte vi om, hvad de eventuelt ville sige til andre, der stod i en lignende situation, og meget hurtigt kom det fra Torben: ”Det her er alletiders trinbræt for at komme i gang med en erhvervsuddannelse, fordi der i forløbet samarbejdes med erhvervsskolen omkring overgangskrav til deres uddannelser. Undervejs har vi fx haft besøg af en studievejleder fra erhvervsskolen, og der er også tilknyttet mentorer fra kommunen”.