fredag den 28. oktober 2016

Erhvervsskolerne ønsker flere elever – vi skal give dem flere kvalificerede eleve

Erhvervsskolerne ønsker flere elever. EUD-reformen handler om, at flere skal gennemføre en erhvervsuddannelse. Her har VUC’erne en vigtig rolle. Unge skal opkvalificeres, så de har de nødvendige kvalifikationer til at kunne vælge en erhvervsuddannelse og til at kunne gennemføre den.



Erhvervsskolerne ønsker at udbyde introducerende forløb for elever, der ikke kommer direkte fra grundskolen. Vi skal undgå, at unge igen falder fra den ene erhvervsskole efter den anden. Tidligere talte vi om, at unge fx kunne være i gang med sin 7. indgang. Erhvervsskolerne blev beskyldt for at være et hamsterhjul. I virkeligheden var de unge ikke kvalificerede til at vælge erhvervsuddannelse. Det store frafald på erhvervsuddannelserne førte ikke til flere erhvervsuddannede elever – kun til flere årselever på erhvervsskolerne.

Igennem mange år så vi meget store frafaldsprocenter på erhvervsskolerne. Med EUD-reformen blev 02-kravet til at påbegynde en erhvervsuddannelse indført. Samtidig blev gærdehøjderne til hovedforløbene hævet og gjort meget forskellige fra erhvervsuddannelse til erhvervsuddannelse. Endelig blev der indført en regel om, at man kun kan påbegynde en erhvervsuddannelse tre gange. I folkemunde taler man om ”G2-fælden”. Fælden klapper ved tredje forsøg. Dette betyder for en række unge følgende:


  • Man skal opkvalificeres til at komme ind på en erhvervsuddannelse
  • Man skal opkvalificeres for at få adgang til et hovedforløb
  • Er man faldet fra én gang på et grundforløb 2, skal man opkvalificeres, da man kun har to forsøg tilbage


Nogle har svært ved at forstå, at dette har ført til en nedgang i søgningen til erhvervsuddannelserne. Men det er reelt ikke så mærkeligt, at unge ønsker at opkvalificere sig til at foretage det rette valg og til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Erhvervsskolerne er imidlertid utålmodige. De mangler elever.

Vi er nu begyndt at se flere positive effekter af erhvervsuddannelsesreformen. Nye tal fra Undervisningsministeriet viser en stigning på tre procent i antallet af unge, der starter på en erhvervsuddannelse. Det er opmuntrende, at den vedtagne og fornuftige erhvervsuddannelsesreform nu slår igennem, og at det store fald i antallet af ansøgere er bremset – og tilmed vendt til en fin stigning her i år ét efter reformen. Andelen af ansøgere, der ikke kommer direkte fra grundskolen, stiger. Dette er unge, der kommer fra VUC’erne. Samtidig øger erhvervsskolerne gennemførelsen. Næsten 90 pct. af EUD-eleverne er stadig i gang efter tre måneder på grundforløb 2, mens det gælder knap 95 pct. af EUX’erne, viser nye tal fra MBUL’s uddannelsesstatistik.

Det er værd at rose erhvervsskolerne for den bedre gennemførelse. Men roserne skal også gå til VUC’erne, der lykkes med at opkvalificere de unge til at vælge den rigtige erhvervsuddannelse. Dermed får erhvervsskolerne succes med det egentlige formål – at øge antallet af personer med en erhvervsuddannelse samtidig med, at der ikke nødvendigvis kommer væsentlig flere årselever på erhvervsuddannelserne.

Erhvervsskolerne forsøger nu i sin jagt på flere årselever at få lov til at udbyde hf. I stedet burde erhvervsskolerne koncentrere sig om at tilføre EUX den nødvendige kvalitet. EUX er godt tænkt. Her kombineres det erhvervsrettede med en gymnasial uddannelse på samme niveau som hf. Det giver ikke mening at gøre hf til en parallel. Faktisk er der stigende søgning til EUX. Det vil være ærgerligt, hvis hf udkonkurrerer EUX på erhvervsskolerne. I stedet skal erhvervsskolerne give EUX et ordentligt kvalitetsniveau, så uddannelsen bliver attraktiv i sig selv.

Erhvervsskolernes forening, Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier, kan gøre samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne til en udfordring med den aggressive adfærd. Foreningen taler konsekvent VUC’ernes arbejde ned. Sandheden er, at lokalt foregår der et godt samarbejde om EUD-forberedende forløb. Nu ser vi de første eksempler på, at søgningen til erhvervsuddannelserne blandt unge, der ikke kommer fra folkeskolen, er stigende. Erhvervsskolerne har været relativt tavse om denne udvikling. Det vil klæde erhvervsskolerne at anerkende den indsats, der sker lokalt. I stedet for blot at kritisere VUC’erne burde Erhvervsskolernes lederforening kigge på, hvad der reelt sker på VUC’erne og motivere erhvervsskolerne til at indgå i et konstruktivt samarbejde lokalt.

VUC’erne har en væsentlig større geografisk udbredelse end erhvervsskolerne. For mange unge er de lange transportveje til erhvervsskolerne en barriere for at vælge en erhvervsuddannelse. VUC’ernes geografiske dækning medvirker til, at unge uden for byer med erhvervsuddannelser via de EUD-forberedende forløb får øjnene op for erhvervsuddannelserne. Jeg er overbevist om, at et styrket samarbejde mellem VUC-sektoren og erhvervsskolerne er centralt for en fortsat succesfuld implementering af EUD-reformen. Jeg håber, at erhvervsskolerne politisk vil ændre deres retorik og søge dette samarbejde.

Stig Holmelund Jarbøl
Rektor
HF & VUC FYN
  

mandag den 24. oktober 2016

Alle har en chance

Det er en af de lektier, som 20-årige Tobias Christensen allerede har taget til sig efter kun få uger på HF & VUC FYN i Nyborg. Her er Tobias en del af et lille hold på uddannelsesforløbet Klar til Erhverv, hvor han over 19 uger bliver undervist i dansk, engelsk og matematik. Målet er at komme videre på en erhvervsfaglig uddannelse, og Tobias er stålsat på gå i fodsporene på tidligere kursister, der har brugt HF & VUC FYN som et springbræt videre i uddannelsessystemet. 



Det sidste halve år har Tobias brugt på kontanthjælp, og han er glad for at være kommet i gang på HF & VUC FYN.

”Det er sgu sjovt at gå her. Man får et godt fællesskab. Allerførste gang jeg hørte om VUC, blev det kaldt ”voksne uden chancer”. Men det kan man godt skyde en hvid pil efter. Alle har en chance. Det er sgu et godt sted. Man opdager, at lige meget hvilket niveau man er på, så kan man følge med. For de har noget til alle”, fortæller Tobias.

Blandt Tobias klassekammerater er 18-årige Amanda Ludwigs. Også for Amanda har den første tid på VUC været positiv. Efter flere år med for meget fravær, først i folkeskolen, så på Kold College og senest på produktionsskolen føler hun endelig, at hun har fået styr på fraværet og fået lysten til at gå i skole tilbage.

”Jeg synes, undervisningen er god. Lærerne hjælper os og finder ud af, hvad man er god til og ikke er god til, så de kan hjælpe en” fortæller Amanda, der dog startede på forløbet med en vis skepsis.

”Jeg havde hørt lidt om det, men det var ikke rigtig noget, jeg havde tænkt var noget for mig. Men nu hvor jeg er begyndt, så er det jo bare det bedste, der er sket”, fortæller Amanda.


Bygger bro


Undervejs på forløbet kan kursisterne besøge virksomheder og erhvervsuddannelser, ligesom de har mulighed for at komme på brobygning. Alt sammen for at give dem en idé om, hvilken retning de kunne tænke sig at fortsætte i. Og for både Tobias og Amanda er der styr på fremtidsplanerne efter VUC. Tobias har planer om et job som chauffør.

”Jeg har 16 uger tilbage af mit forløb, og i december kan jeg tage stort kørekort og komme videre med min uddannelse som lastbilchauffør og finde noget læreplads”, fortæller han.

For Amanda er der kommet nyt liv i en drøm, der ellers var blevet lagt på hylden. Efter et afslag fra kosmetolog-uddannelsen havde hun i stedet sigtet efter at blive SOSU-assistent. Men efter et par samtaler med sin vejleder på HF & VUC FYN er der atter kommet liv i den gamle drøm.

”Jeg vil tage salgsassistentuddannelsen på HG, og så kan jeg forhåbentligt blive elev i Matas og derigennem komme ind den vej”, fortæller Amanda.


Vejledning er nøglen 


Og netop tæt vejledning er en central del af forløbet. Ud over at hjælpe kursisterne med at få overblikket over deres fremtidsmuligheder, hjælper vejlederne også med informationssøgning, deadlines og ansøgninger til videre uddannelse. Dermed bygges der bro videre i systemet. Og det er guld værd, mener Tobias.

”Uden vejlederen ville mange stå og sige, hvad nu? Og så ende på VUC igen om et halvt år, og mange ville ryge tilbage på kontanthjælp”, lyder konklusionen.


Godt på vej


Tal fra tidligere forløb på Klar til erhverv fra 2015 og 2016 viser da også, at forløbet er lykkedes godt med at bygge bro og fastholde de unge i uddannelse eller job efter de er færdige på VUC.

En stor del af kursisterne på Klar til Erhverv er lykkedes med at komme videre på teknisk skole.


Læs mere


Læs mere om Klar til erhverv og bliv klogere på dine muligheder her.

mandag den 10. oktober 2016

Film: Bubber og Omar om ordblindhed

I forbindelse med den Internationale Ordblindeuge gæstede både Bubber og Omar Marzouk HF & VUC FYN, hvor de delte deres oplevelser fra livet som ordblind i den danske mediebranche.

Vi fangede dem til en kort snak og et par hurtige spørgsmål om ordblindhed.

Se med nedenfor.



Læs mere om ordblinde-undervisning på vucfyn.dk/ordblind