mandag den 19. december 2016

Talblindhed giver udfordringer i hverdagen, som man ikke drømmer om



Mandag morgen. Du er på vej ud af døren. Du tager overtøjet på og snører dine sko. Du kigger på dit ur - du er i god tid. Du når frem til stationen lige inden toget ankommer. Du finder den rigtige vogn og din plads. Du tæller mønterne i din lomme – der er nok til en sandwich til frokost. Du ankommer til skolen i tide til første time. Det er matematik – ingen problemer!  

Synes du ovenstående lyder som et realistisk scenarie? Så er der gode nyheder – du er højest sandsynlig ikke talblind. Men for unge, der lider af talblindhed er en simpel togtur blot én af mange ting, der fylder hverdagen med udfordringer.

Det kender 17-årige Luella Ratjen Sunke og 19-årige Line Gaarddal Mogensen kun alt for godt. De er nemlig blandt de én til to procent af danskerne, som lider af talblindhed, og som har svært ved bl.a. matematik, at finde vej, at holde styr på tid, tal, højre og venstre - og for enkelte at binde snørebånd.

Og selv om talblindhed er et forholdsvist ukendt handikap sammenlignet med fx ordblindhed – så er der heldigvis hjælp at hente.

Hf for talblinde

Den hjælp får Luella og Line på HF & VUC FYN i Nyborg – her går de på en hf-linje særligt tilrettelagt for talblinde. Og efter en svær tid i folkeskolen er det rart at være en del af et miljø, hvor andre forstår ens udfordringer.

”Det har været dejligt at møde andre med de samme problemer. Man svinger bare godt sammen med andre talblinde, fordi man har svært ved de samme ting. Jeg kan huske fra folkeskolen, hvor det var lidt øv, når man skulle arbejde i grupper, for selv om man ikke forstod tingene, havde man ikke lyst til at sige noget”, fortæller Line, der nu har fået mere mod på at bidrage i timerne.

”Før turde jeg ikke at række hånden op, og jeg lod altid en af de andre i klassen svare. Nu tager jeg chancen – enten rammer jeg rigtigt eller også rammer jeg forkert. Man tør spørge mere, for man ved at man ikke er den eneste i klassen, der ikke har forstået det”, fortæller hun og bakkes op af Luella.

”Det er dejligt at blive sat sammen i en stor gruppe med andre, der også er talblinde, for så kan man bakke hinanden op og hjælpe hinanden”.

Ekstra hjælp i matematik

For både Luella og Line har deres talblindhed budt på mange udfordringer i folkeskolen – især i matematiktimerne. Derfor er der på hf-linjen for talblinde særligt fokus på matematik.

”Vi har tre former for matematik. Der er de almindelige matematiktimer, hvor alle deltager - også dem der ikke har talblindhed. Så er der individuel matematik, hvor man sidder sammen med sin matematiklærer. Og derudover er der matematik, hvor alle de talblinde er samlet”, forklarer Line.

De ekstra timer giver overskud og tid til at forstå de ting, man ikke fanger i første omgang, mener hun.

”Det er rigtig rart, at man lige kan få gentaget nogle af de ting, som man kan have svært ved fra de andre fag, fx i kemi. Man sidder i kemitimen og tænker, at man ikke forstår det, men så ved man, at man har muligheden for at få det repeteret igen”.

”Jeg er talblind”

Efter at de har mødt andre talblinde i Nyborg er både Luella og Line blevet mere åbne omkring deres talblindhed – også over for de af deres venner, der ikke er talblinde.

”Man har virkelig dunket sig selv oven i hovedet og følt at man var dårlig til alt muligt. Så det er faktisk godt at få sat et navn på. Jeg har altid haft svært ved matematik, og det vidste mine veninder jo godt, men jeg havde virkelig svært ved at indrømme over for dem, at jeg var talblindhed. Men da jeg så fik det sagt, så var det en stor lettelse og de tog det jo fint”, fortæller Luella.

Også Line er blevet mere åben om sin talblindhed.

”Jeg synes ikke længere, det er pinligt at indrømme, at jeg er talblind. Førhen, når jeg fx skulle ringe ned til min læge og sekretæren spurgte efter mit cpr-nummer, så var det pinligt at indrømme, at jeg ikke kunne huske det, men nu siger jeg det bare”.

”Det er jo en del af ens identitet”

Luella fik først diagnosen talblind i 9. klasse og Line først, da hun søgte ind på HF & VUC FYN i Nyborg. De ville begge ønske, at den var kommet noget før.

”Det er jo en del af ens identitet, at være talblind og der mangler noget, når man ikke har fået det at vide”, forklarer Luella, og bakkes op af Line:

”Der er mange, der kunne have brug for hjælpen, hvis de har det på samme måde som os, da vi gik i folkeskole. Det kunne være fedt, hvis folk fandt ud af, at de var talblinde på et tidligere tidspunkt, så de ikke går og tror, at de er dumme”.

Derfor er det vigtigt at udbrede kendskabet til talblindhed.

”Det kunne være vildt fedt, hvis man lavede en dag dedikeret til talblindhed – ligesom man har det med ordblindhed. Der er jo mange kendte der har ordblindhed, og som har klaret sig godt. Det kunne være meget rart med nogle forbilleder som er talblinde, lyder opfordringen fra Line.

”Min gamle skole har bedt mig om at komme og fortælle om talblindhed og hvad jeg har lært. Det vil jeg rigtig gerne, for måske at hjælpe nogen, der sidder i den samme situation, som jeg sad i”, fortæller Luella.

Man er ikke talblind bare fordi man har svært ved matematik

En del af budskabet omkring talblindhed handler samtidig om at opklare nogle misforståelser. Det er fx ikke alle som har svært ved matematik, der lider af talblindhed. Men det handler også om at forstå, hvordan talblindhed påvirker folks hverdag, mener pigerne.

”Der er mange ting, som fx problemer med at binde snørebånd eller finde vej, som man ikke forbinder med talblindhed, og jeg tror, at mange bliver overrasket, når de hører om det”, forklarer Line og følger op med et eksempel fra hverdagen:

”Mit første arbejde var som opvasker, og når man havde fri skulle man skrive, hvor mange timer man havde været på arbejde. Jeg syntes, det var så pinligt at indrømme, at jeg ikke kunne regne det ud. Så jeg ringede til min mor for at spørge hende. Man lærer det selvfølgelig hen ad vejen, men det tager noget tid”.

Heldigvis er der også hjælp at hente på VUC til de praktiske hverdagsproblemer:

”Da jeg skulle flytte i lejlighed, syntes jeg, det var svært at skulle lægge et budget, så jeg tog det med over på skolen, og så brugte vi et par dage på, hvordan man lægger et budget for en måned. Der havde jeg også en veninde med, så hun kunne se, hvad det var jeg havde svært ved og hvor hun kunne hjælpe”, fortæller Line.

”Bliv testet – hvis du er i tvivl”

Fra begge piger er budskabet til andre unge klart.

”Jeg vil helt klart anbefale folk at blive testet. Jeg ved jo hvor meget bedre jeg har fået det med mig selv efter jeg har fundet ud af at jeg er talblind”, lyder konklusionen fra Line.

Læs mere

Talentskole med på en kigger ved Ankers sidste byrådsmøde


Historiens vingesus blandede sig med den kølige vinterbrise ved Odense Rådhus sidste onsdag, da deltagerne på politiker-linjen ved årets talentskole var tilskuere til Anker Boyes sidste byrådsmøde som borgmester i Odense. 

Besøget var kulminationen på en dag i lokalpolitikens tegn, der skulle give kursisterne en mulighed for at snuse til lokal politk på flere forskellige måder og vække deres interesse. Det fortæller Thomas Holmgaard, der sammen med Theis Hansen guidede deltagerne igennem dagen.

”Politiker-linjen henvender sig bredt til alle nysgerrige, og man skal ikke have bestemte forudsætninger for at deltage. Vi er en blandet gruppe - både i forhold til interesse, men også politisk ståsted. Det prøver vi at udnytte for at skabe en god debat, og vi afslutter alle arrangementer med et socialt indslag, fortæller Thomas.

Blandt deltagerne var 29-årige Mikkel Hald Kjeldsen, der er i gang med sit sidste år på FYNs Hf-kursus. Mikkel læser historie og samfundsfag, men det er ikke derfor, han har meldt sig til talentskolen. Han har nemlig planer om at læse til politimand, og tænkte at talentskolen var en god mulighed for at udvidet sin horisont og viden om politik inden optagelsesprøven.

”Man behøver ikke drømme om at være politiker for at være med her idag. Man kan bare være nysgerrig på lokal politik. Det påvirker jo os ofte mere, hvad der bliver besluttet lokalt, end hvad de laver på Borgen”, siger Mikkel.

20-årige Sebastian Nielsen, der selv er aktiv i politik som formand for DSU i Kerteminde synes talentskolen er en god lejlighed til at vise, at politik ikke behøver være kendeligt.

”Det handler om fællesskaber og indflydelse. Politik skal gøres folkeligt igen og skal være på et niveau, hvor alle kan være med. Alle kan bidrage til samfundsdebatten - det behøver man ikke være politisk nørd for - heller ikke når det kommer til ungdomspolitik, lyder budskabet.

Dagen blev afsluttet i Vintapperstræde, hvor der var mulighed for at diskutere dagens mange indtryk og politiske forskelligheder over kold forfriskning.

Mikkel Hald nederst til højre; Sebatian Nielsen øverst til venstre.


Læs mere



mandag den 21. november 2016

Teknologi er vejen frem for ordblinde fragtmænd

                  Kent Cristiansen, Martin Mortensen og Kent Jensen

Danske Fragtmænd har stor succes med undervisning af ordblinde medarbejdere. Den teknologiske udvikling i transportbranchen stiller nye krav til medarbejdernes skriftlige evner, men er samtidig også en del af løsningen for de ordblinde medarbejdere, lyder det.

Den teknologiske udvikling går stærkt i den danske transportbranche. Digitale manualer, infoskærme og smartphones er blevet en del af hverdagen. Det stiller nye krav til chauffører og lagerarbejdere, der skal kunne læse og forstå information på skrift. Et problem, hvis man som flere lider af ordblindhed.

Men mens den teknologiske udvikling byder på nye udfordringer, bringer den samtidig løsninger med sig i form af nye teknologier, der kan hjælpe ordblinde medarbejdere.

Den konklusion er man kommet frem til hos Danske Fragtmænd i Odense, hvor man netop har afsluttet et undervisningsforløb for ordblinde medarbejdere i samarbejde med HF & VUC FYN.

Blandt dem var 41-årige Martin Mortensen, der er overrasket over hvor langt teknologien er kommet, siden han blev undervist med lydbånd på ordblindeefterskolen for mange år siden.

”Det er en helt ny verden for mig, at have fået digitale hjælpemidler på min telefon. Jeg kan for eksempel sende beskeder ved at indtale dem via mikrofonen, og jeg kan få dem læst højt. Det vidste jeg ikke, man kunne, før jeg startede på forløbet”, fortæller Martin, hvis begejstring bakkes op af kollegerne på holdet.  

”Det er genialt”, lyder det kontant fra 35-årige Kent Cristiansen, der er glad for at være kommet i gang med undervisningen og ikke mindst få adgang til de nye digitale hjælpemidler. Noget som ikke var sket på eget initiativ.

”Hvis ikke firmaet havde taget initiativ til det, så tror jeg ikke folk selv havde fået gjort noget ved det. Folk er bange for at udstille sig selv og tror, de er alene om det, det troede jer i hvert fald”, fortæller Kent Cristiansen.

Og mere åbenhed om ordblindhed er da også en af de ting, som både arbejdsplads og medarbejdere nyder godt af efter forløbet, fortæller Teamleder, Kent Jensen, der har stået for koordinering i forbindelse med undervisningen. ”

”Det vigtigste er, at folk føler, de har fået noget ud af undervisningen. Men det er også godt at se, at der er kommet mere åbenhed om ordblindhed. Det var jo ikke noget, vi talte om i det daglige før. Og jeg tror for mange, er det for personligt. Men efter vi er kommet i gang med undervisningen har medarbejderne været super gode til at tale åbent om deres ordblindhed”, lyder vurderingen.

Undervisningen i Odense er en del af en national Moduluddannelse, som Danske Fragtmænd tog initiativ til allerede i starten af 2016. Her blev ca. 700 medarbejdere i hele landet testet og tilbudt uddannelse i dansk. På afdelingen i Odense har 6 medarbejdere modtaget ordblindeundervisning, mens 9 har læst dansk på FVU trin 1 og 2 hos HF & VUC FYN. Undervisningen forsætter i det nye år.

Investering i uddannelse bærer frugt for kongen af tomater



Bedre og mere effektiv kommunikation – det var målsætningen for Danmarks største tomatgartneri Alfred Pedersen & Søn, da de i starten af 2016 gav virksomhedens østeuropæiske medarbejdere tilbuddet om danskundervisning i arbejdstiden. Efter et halvt år med 40 medarbejdere på skolebænken har man taget et stort skridt i den rigtige retning.

Hvad har tomater og lærebøger i dansk med hinanden at gøre? En hel del, faktisk. I hvert fald hvis man spørger medarbejderne hos Danmarks største tomatgartneri Alfred Pedersen & Søn. Igennem de seneste måneder har de nemlig smidt arbejdshandskerne et par timer hver uge og sat sig til rette i medarbejderkantinen, hvor de er blevet undervist i mundtlig dansk, læsning og grammatik af lærere fra HF & VUC FYN. 

En af de medarbejdere, der har benyttet sig af tilbuddet om danskundervisning er Marcin Schattka. Han er glad for, at man har valgt at lægge undervisningen i løbet af arbejdsdagen.

”Specielt om sommeren er det meget varmt, solen skinner, og når vi kommer hjem om aftenen, er vi trætte. Jeg har før prøvet undervisning om aftenen, og det fungerer ikke. Det her er bedre, for man bliver undervist, mens man stadig er frisk og klar i hovedet”, forklarer Marcin Schattka.

Mere dansk i hverdagen

Målet med danskundervisningen er at styrke medarbejdernes danske sprog og derigennem lette kommunikationen i det daglige. Og efter et halvt år begynder man at se det første afkast af det hårde arbejde, fortæller personale- og driftschef hos Alfred Pedersen & Søn, Kevin Humphries, der har stået for koordinering i forbindelse med undervisningen.

”Vi har mange forskellige sprog i virksomheden, men vi synes egentligt at fællessproget skal være dansk og ikke engelsk eller polsk. Alle vores fællesmøder holder vi på dansk. Vores nyhedsbrev er på dansk, og vi håber, at det har en selvforstærkende effekt”, fortæller Kevin Humphries, der mærker en synlig forskel i hverdagen.

”Efter sommerferien er der mange, der begyndte at henvende sig til mig på dansk, som tidligere har gjort det på engelsk. Det er dejligt at opleve, men kræver jo samtidig, at vi giver dem tid til at formulere sig på dansk og at vi husker at tale dansk sammen, så de kan få brugt det”, fortæller Kevin Humphries.

Uddannelse er en investering

Der er flere gode grunde til at satse på uddannelse. Det mener Kevin Humphries.

”Vi forbedrer kommunikationen i hverdagen, og vi styrker tilfredsheden blandt medarbejderne. Og derudover tror jeg også på, at det kan gøre en forskel i det daglige”, lyder vurderingen.

Det bekræfter Aneta Pucyk, der efter 4 måneder med undervisning i både mundtlig og skriftlig dansk, er begyndt at bruge sproget mere i hverdagen.

”Jeg taler dansk med mine naboer og med de andre forældre, når der er arrangementer på skolen”, fortæller Aneta Pucyk.

Næste undervisningsforløb starter op i slutningen af november og løber ind til slutningen af april. Og fremadrettet overvejer virksomheden også at tilbyde engelskundervisning til medarbejderne.

Fakta:

Inden undervisningen gik i gang blev alle medarbejdere testet, for at de kunne placeres på det rigtige uddannelsesniveau. Medarbejdere uden kendskab til sproget blev placeret på FVU-start, mens de medarbejdere, der allerede talte lidt dansk, blev placeret på FVU trin 1 for tosprogede. I alt 40 medarbejdere er blevet undervist i mundtlig og skriftlig dansk af HF & VUC FYN hos Alfred Pedersen & Søn i løbet af 2016.

fredag den 18. november 2016

Har du nogensinde ’misforstået rammerne for eksamen?’


Eller sagt på en anden måde – har du snydt til eksamen?  




Er det snyd at:

  • dele et dokument med andre på nettet?
  • spørge en medkursist under eksamen, hvad de har svaret?
  • bruge hjælpemidler under en eksamen, hvor brugen af hjælpemidler ikke er tilladt?
  • lade din sidemand kigge efter dig?
  • snakke med en medstuderende om opgaven på toilettet under en skriftlig eksamen?
  • kopiere en del af opgavebesvarelsen fx fra nettet (plagiering – meget ’populært’)?
  • tage sin telefon med ind til eksamen?
  • bruge Google translate til at oversætte en tekst, du ikke forstår?

JA, DET ER DET!


Tommerfingerregel – hvis du har bedt om og fået hjælp, har du snydt. Uanset om du har brugt hjælpen eller ej. Hvis du giver hjælp, har du også snydt.

Hvad kan konsekvenserne være?
  • Du risikerer at blive bortvist fra eksamen
  • Hvis du allerede har fået din bedømmelse, og derefter bliver afsløret i snyd, vil den blive annulleret.
  • Hvis en medkursist i en gruppeaflevering tages i at snyde udelukkes alle i gruppen fra eksamen.


Hvad kan du gøre for at undgå det?

Det vigtigste er at kende reglerne omkring eksamen, så du ikke risikerer at overtræde dem. Sæt dig derfor grundigt ind i regler og vilkår i god tid inden eksamen.

VUC er værre end NSA, når det handler om overvågning af eksamen…

Vi kontrollerer brugen af internet under prøverne, og bruger i øvrigt alle de tekniske muligheder vi har for at afsløre snyd. Det betyder også at vi bruger programmer, der kan afsløre om du fx har kopieret din tekst eller selv har forfattet den.

8 tips til eksamensperioden



Svedige håndflader, tunnelsyn og galoperende hjerte. Ja, du kender det sikkert. Eksamensperioden kan være ensbetydende med både nerver og stor tvivl på egne evner. Men inden du begraver hovedet under dynen og bander mig væk for at minde dig om de stressfyldte uger, der venter rundt om hjørnet, så bliv lige hængende lidt endnu. For der er faktisk ting, du selv kan gøre for komme i eksamensform og forbedre resultatet af din præstation.

Vi har samlet 8 gode råd, der får dig godt igennem eksamen.

1. Forbered dig!
Ja, vi starter lige på og hårdt. Beklager – men der er ingen vej uden om. Læs pensum - gerne flere gange hvis nødvendigt. Løs prøveopgaver, tal med dine medkursister og øv jer sammen på særligt svære dele af pensum. Øv alle emner så godt, at der ikke er emner, du ikke vil op i. Det øger din selvtillid op til den mundtlige eksamen, at du ikke skal gå og tænke på, om du nu trækker dit ”hadeemne”.

2. Koncentrer dig om din egen forberedelse
Det er okay, at du sparrer med dine medkursister og at I øver jer sammen. Men lad være med at få koldsved ned af ryggen, hvis I gør tingene forskelligt. Koncentrer dig om din egen forberedelse. Lad være med at lade dig slå dig ud af, hvor langt andre er kommet, og hvad de fokuserer på. Følg din egen struktur. Det er meget individuelt, hvordan man læser til eksamen. Nogle skal bruge flere uger og læse tingene igennem flere gange, mens andre blot har brug for at læse det en enkelt gang og får det overstået hurtigt.

3. Tænk som en sportsmand
Alt for få kursister forbereder sig ordentligt på selve eksamenssituationen. De bruger al deres tid på at læse op på faget. Sådan lyder meldingen fra professor i psykologi Arild Raaheim ved Universitetet i Bergen. Ifølge Arild kan du gøre dig selv en stor tjeneste ved at tænke på eksamen som en sportsmand og forberede dig på den præstation, du skal yde. Luk øjnene og forestil dig, at du sidder ved det grønne bord. Hvad føler du, når du sidder der? Hvordan tackler du dine følelser? Ved at visualisere situationen kan du mindske din nervøsitet inden eksamen og være mentalt forberedt.

4. Giv din stressede hjerne en slapper
Planlæg din eksamenslæsning, så du har tid til lade din hjerne køle af dagen inden, du skal til eksamen. Brug eksempelvis dagen sammen med venner, familie eller på noget helt tredje – og snak om alt andet end studiet og eksamen.

5. Lav en god entré
Selv om du er nervøs, så er det vigtigt, at du fremstår selvsikker og afslappet, når du træder ind i eksamenslokalet til den mundtlige eksamen. Ret ryggen, skyd brystet lidt frem og tag en dyb indånding. Nogle eksperter peger faktisk på, at din kropsholdning kan påvirke din psyke i en positiv retning (your body language shapes who you are), mens andre har påvist at selvsikkerhed kan give bedre karakterer (selvtillid giver højere karakterer).

6. Du skal ikke være bange for at stille spørgsmål
Er du sød at uddybe dit spørgsmål? Kan du omformulere det? Når du spørger på denne måde, giver du din lærer et praj om, at du har brug for hjælp. Selv om din lærer skal teste din viden, så er han/hun samtidig din allierede og vil selvfølgeligt gerne have, at du klarer dig så godt som muligt til eksamen. Så giv din lærer muligheden for at hjælpe dig. Din lærer kan nu stille spørgsmålet igen på en anden måde, som måske passer dig bedre, og du får tid til at tænke over dit svar.

7. Forstå spørgsmålene ordentligt
Skriftlige eksamener er ofte forbundet med tidspres, og man skynder sig ofte igennem opgaverne for ikke at komme bagud. Men faktisk kan det være en god idé at tage sig god tid til at læse spørgsmålene ordentligt igennem - gerne flere gange. Vær sikker på at du har forstået opgaven, inden du går i gang. Så undgår du dumme fejl.

8. Ros dig selv
Uanset om du lander et sikkert 12-tal eller der stadig er ’plads til forbedring’, så husk at smid armene i vejret, råb et halleluja og klap dig selv på skulderen, når du træder ud af eksamenslokalet. Du har gjort, hvad du kunne og er kommet ud i live på den anden side. ”Godt gået mig :-)”.

Kilder: https://studenterguiden.dk/10TipsTilEnBedreEksamen/KoebenhavnAarhusOdenseAalborgRoskildeKolding/guldkorn/456
http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/cola-kaffe-eller-energidrik-hvad-virker-bedst
http://videnskab.dk/kultur-samfund/her-er-de-bedste-rad-eksamen
http://www.studieportalen.dk/studiebladet/gode-raad-mundtlig-eksamen

5 gode råd til at få kontrol over angsten



1. Få rigeligt med søvn
Det kan selvfølgelig være svært at sove godt, hvis man er meget nervøs for næste dags eksamen. Men sørg for at lade bøgerne ligge om aftenen, foretag dig noget afslappende som fx at se TV eller gå en lang tur, så du får en naturlig træthed i kroppen.

2. Drik vand
80 % af hjernen består af vand, og bare et lille underskud på væskebalancen sætter din hjerne i slowmotion, koncentrationen falder og korttidshukommelsen går på pause. Så sørg for at drikke jævnt med vand dagen igennem.

3. Vejrtrækning
Lav en simpel vejrtræknings-øvelse, når du kan mærke, at din eksamensangst prøver at overtage kontrollen. Find et sted, du kan få lidt ro (evt. toilettet) og luk øjnene. Træk vejret dybt, roligt og helt ned i maven - 3 gange. Dine lunger skal være helt tømt for luft – uden at det er ubehageligt.
Lav vejrtrækningsøvelsen 3 gange med pauser imellem (uden pauserne kan du godt blive lidt svimmel). Du vil mærke en beroligende effekt med det samme, og øvelsen sænker også niveauet af stresshormoner, der ellers sendes rundt i kroppen.

4. Selvtillid
Hvis du mangler selvtillid i eksamens-situationen, kan du lave den øvelse, der hedder en Power Pose (Amy Cuddy fortæller her om teorien bag).
Stil dig (igen evt. på toilettet) med god afstand mellem fødderne. Få din krop til at fylde (i stedet for at krumme dig sammen) og ræk armene i vejret, som hvis du ville råbe: “YES!”. Hold stillingen 2 minutter og mærk, hvordan din selvtillid vender tilbage og fylder din krop.
Du kan eventuelt supplere selvtillids-øvelsen med at tænke på en oplevelse eller to, hvor du netop havde den ønskede selvtillid (det behøver ikke have noget med eksamener at gøre).

5. Sæt ord på
Undersøgelser viser, at det hjælper at sætte ord på sin eksamensangst. Det kan fx have en god effekt, hvis du kort tid inden eksamen afsætter 10 minutter til at beskrive din angst på et stykke papir. Hvordan føles din eksamensangst? Hvor sidder den henne i kroppen? Hvad fortæller den dig? Bare det at sætte ord på, vil i mange tilfælde mindske din eksamensangst betydeligt.



onsdag den 9. november 2016

Hf-søfart: En anderledes ungdomsuddannelse

Hvorfor vælge en utraditionel ungdomsuddannelse som hf-søfart? Det spørgsmål har vi stillet til Andreas, Hanne, Ronja og Joachim, der alle går på hf-søfart i Svendborg.

Andreas Werner, 18 år


”Jeg havde en drøm om at komme ud at sejle. Men jeg syntes, at det var lidt for vildt at gøre det direkte efter folkeskolen. Og så faldt jeg over hf-søfart, som passede til mine behov”, fortæller 18-årige Werner Hansen om, hvorfor valget faldt på den maritime ungdomsuddannelse i Svendborg, hvor han er godt i gang med sit første år.

På hf-søfart får han både en hf-uddannelse samtidig med at han uddanner sig til Skibsassistent på Søfartsskolen. Det er en god kombination af disciplin, praktisk arbejde og det boglige, mener Werner, som klassekammeraterne kalder ham, men det bedste ved uddannelsen er dog at få noget mellem hænderne at arbejde med.

”Det fedeste ved hf-søfart er det praktiske. Vi har fag som sømandskab og sø-sikkerhed, og vi har et riggerum, hvor vi lærer at binde forskellige knob. Som skibsassistent skal man kunne mange ting. Nede i maskinen skal du kunne håndtere de forskellige værktøjer, og samtidig skal du kunne lægge skibet til kajen, gøre rent og servere mad”.

Kursisterne lærer bedst ved at prøve tingene af i praksis. Derfor byder uddannelsen på mange udfordringer og oplevelser undervejs, hvor der er rig mulighed for at træne og få testet sine færdigheder. Og det kan nogle gange være en grænseoverskridende oplevelse, fortæller Werner.

”Vi blev kastet ud i at skulle fortøjre en båd. Jeg havde ikke forestillet mig hvor mange ting, der skulle gøres og hvor hurtigt det skulle gå. Det var grænseoverskridende og adrenalinen pumpede i kroppen”.

Selv om Werner stadig har nogle år tilbage på hf-søfart, så ved han godt hvad han skal bruge uddannelsen til.

”Jeg tager navigatøruddannelsen, når jeg er færdig. Men først skal jeg lige ud at sejle et år eller to”.

Hanne Truelsen, 17 år


”Jeg havde brug for at lave mere end at sidde stille”, fortæller 17-årige Hanne Truelsen om hvorfor hun valgte at tage sin ungdomsuddannelse i Svendborg på hf-søfart.

Der er mange valg på hylderne, når der skal vælges ungdomsuddannelse, men for Hanne var der ingen tvivl om, at hun ville noget andet end gymnasiet.

”Jeg kommer lige fra efterskole og der havde jeg siddet med en boglig uddannelse. Jeg havde brug for at lave mere end at sidde stille”.

Derfor var hf-søfart et oplagt valg for Hanne. Her er der rig mulighed for at prøve tingene af i praksis og det giver blod på tanden.

”Man bliver mere motiveret af at få tingene i hænderne i stedet for bare at sidde og kigge på et billede af noget i en bog”, lyder konklusionen fra Hanne.

Ronja Thorsen, 19 år


”Jeg glæder mig til at komme ud på et stort containerskib. Det er ikke smukt og romantisk, men råt. Det handler også om at prøve grænser af og teste sig selv”, fortæller 19-årige Ronja Thorsen, der er i gang med tredje og sidste år på hf-søfart i Svendborg.

Næste sommer er hun færdig med uddannelsen, og hun glæder sig til at komme ud at prøve kræfter med elementerne – gerne på et af de store containerskibe.

”Jeg er lidt nervøs for det, men glæder mig også, fordi jeg elsker at prøve grænser af og skubbe mig selv både fysisk og psykisk. Fx i en rigtig storm, hvor skibet bliver kastet rundt”, fortæller Ronja.

Selv om søfart traditionelt set er et mandefag, så afholder det ikke Ronja og stadig flere piger som hende i at søge ind på hf-søfart.

”Jeg har altid haft det sådan, at jeg ikke ville gå på gymnasiet. Jeg kunne ikke overskue at skulle gå i normal skole. Jeg gider ikke pige-fnidder og kommer bedst ud af det med drenge, og det rå element ved uddannelsen tiltrak mig meget”, fortæller Ronja om hvorfor hun valgte hf-søfart.

Og det valg har hun ikke fortrudt.

”Jeg har været virkelig glad for uddannelsen hele vejen igennem – både i forhold til selve uddannelsen, men også miljøet. Vi har en god klasse, hvor man bliver accepteret for den man er. Der er plads til at være social, men man kan også få et pusterum, hvis man lige har brug for at være sig selv”.

Joachim Larsen, 19 år


”Min far er uddannet maskinmester, og jeg har været med ham ude at se nogle af de skibe, han har sejlet på, når de har ligget i dok, og det synes jeg var spændende. Jeg kan godt lide at sejle og så faldt jeg over hf-søfart”, fortæller 19-årige Joachim Larsen, der er i gang med sit tredje og sidste år på hf-søfart i Svendborg.

”Jeg er jo selvfølgelig blevet inspireret af min far, der er maskinmester, men det var ikke på grund af ham, at jeg valgte det. Det var min egen idé”, lyder meldingen. Joachim går på den maskintekniske linje på hf-søfart, som i særlig grad peger frem mod uddannelsen til maskinmester. Og Joachim har planer om at begynde med maskinmesteruddannelsen allerede næste sommer.

De snart 3 år på hf-søfart har været en positiv oplevelse. Også selv om det til tider har været hårdt og krævet viljestyrke at komme dertil, hvor han er i dag.

”Det første år var jeg træt af, at vi havde så mange fag, men jeg lærte meget, og det gjorde, at jeg fortsatte. Det er bare en bakke, man skal over, og så er det meget bedre på den anden side”, lyder det fra Joachim, der er glad for at han er fortsat på uddannelsen, der undervejs har budt på mange oplevelser. Der er dog en som han husker bedre end de andre.

”Vi var på flådeøvelse, hvor vi blev smidt i vandet i redningsdragter og skulle lære at vende en redningsflåde. Vi lå i vandet i flere timer for at prøve på egen krop, hvordan det er, hvis et skib synker. Og selv om man ikke er så glad for det i situationen, så er man glad for at man gennemførte det. Det var en fed oplevelse”.

Læs mere om hf-søfart




fredag den 28. oktober 2016

Erhvervsskolerne ønsker flere elever – vi skal give dem flere kvalificerede eleve

Erhvervsskolerne ønsker flere elever. EUD-reformen handler om, at flere skal gennemføre en erhvervsuddannelse. Her har VUC’erne en vigtig rolle. Unge skal opkvalificeres, så de har de nødvendige kvalifikationer til at kunne vælge en erhvervsuddannelse og til at kunne gennemføre den.



Erhvervsskolerne ønsker at udbyde introducerende forløb for elever, der ikke kommer direkte fra grundskolen. Vi skal undgå, at unge igen falder fra den ene erhvervsskole efter den anden. Tidligere talte vi om, at unge fx kunne være i gang med sin 7. indgang. Erhvervsskolerne blev beskyldt for at være et hamsterhjul. I virkeligheden var de unge ikke kvalificerede til at vælge erhvervsuddannelse. Det store frafald på erhvervsuddannelserne førte ikke til flere erhvervsuddannede elever – kun til flere årselever på erhvervsskolerne.

Igennem mange år så vi meget store frafaldsprocenter på erhvervsskolerne. Med EUD-reformen blev 02-kravet til at påbegynde en erhvervsuddannelse indført. Samtidig blev gærdehøjderne til hovedforløbene hævet og gjort meget forskellige fra erhvervsuddannelse til erhvervsuddannelse. Endelig blev der indført en regel om, at man kun kan påbegynde en erhvervsuddannelse tre gange. I folkemunde taler man om ”G2-fælden”. Fælden klapper ved tredje forsøg. Dette betyder for en række unge følgende:


  • Man skal opkvalificeres til at komme ind på en erhvervsuddannelse
  • Man skal opkvalificeres for at få adgang til et hovedforløb
  • Er man faldet fra én gang på et grundforløb 2, skal man opkvalificeres, da man kun har to forsøg tilbage


Nogle har svært ved at forstå, at dette har ført til en nedgang i søgningen til erhvervsuddannelserne. Men det er reelt ikke så mærkeligt, at unge ønsker at opkvalificere sig til at foretage det rette valg og til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Erhvervsskolerne er imidlertid utålmodige. De mangler elever.

Vi er nu begyndt at se flere positive effekter af erhvervsuddannelsesreformen. Nye tal fra Undervisningsministeriet viser en stigning på tre procent i antallet af unge, der starter på en erhvervsuddannelse. Det er opmuntrende, at den vedtagne og fornuftige erhvervsuddannelsesreform nu slår igennem, og at det store fald i antallet af ansøgere er bremset – og tilmed vendt til en fin stigning her i år ét efter reformen. Andelen af ansøgere, der ikke kommer direkte fra grundskolen, stiger. Dette er unge, der kommer fra VUC’erne. Samtidig øger erhvervsskolerne gennemførelsen. Næsten 90 pct. af EUD-eleverne er stadig i gang efter tre måneder på grundforløb 2, mens det gælder knap 95 pct. af EUX’erne, viser nye tal fra MBUL’s uddannelsesstatistik.

Det er værd at rose erhvervsskolerne for den bedre gennemførelse. Men roserne skal også gå til VUC’erne, der lykkes med at opkvalificere de unge til at vælge den rigtige erhvervsuddannelse. Dermed får erhvervsskolerne succes med det egentlige formål – at øge antallet af personer med en erhvervsuddannelse samtidig med, at der ikke nødvendigvis kommer væsentlig flere årselever på erhvervsuddannelserne.

Erhvervsskolerne forsøger nu i sin jagt på flere årselever at få lov til at udbyde hf. I stedet burde erhvervsskolerne koncentrere sig om at tilføre EUX den nødvendige kvalitet. EUX er godt tænkt. Her kombineres det erhvervsrettede med en gymnasial uddannelse på samme niveau som hf. Det giver ikke mening at gøre hf til en parallel. Faktisk er der stigende søgning til EUX. Det vil være ærgerligt, hvis hf udkonkurrerer EUX på erhvervsskolerne. I stedet skal erhvervsskolerne give EUX et ordentligt kvalitetsniveau, så uddannelsen bliver attraktiv i sig selv.

Erhvervsskolernes forening, Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier, kan gøre samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne til en udfordring med den aggressive adfærd. Foreningen taler konsekvent VUC’ernes arbejde ned. Sandheden er, at lokalt foregår der et godt samarbejde om EUD-forberedende forløb. Nu ser vi de første eksempler på, at søgningen til erhvervsuddannelserne blandt unge, der ikke kommer fra folkeskolen, er stigende. Erhvervsskolerne har været relativt tavse om denne udvikling. Det vil klæde erhvervsskolerne at anerkende den indsats, der sker lokalt. I stedet for blot at kritisere VUC’erne burde Erhvervsskolernes lederforening kigge på, hvad der reelt sker på VUC’erne og motivere erhvervsskolerne til at indgå i et konstruktivt samarbejde lokalt.

VUC’erne har en væsentlig større geografisk udbredelse end erhvervsskolerne. For mange unge er de lange transportveje til erhvervsskolerne en barriere for at vælge en erhvervsuddannelse. VUC’ernes geografiske dækning medvirker til, at unge uden for byer med erhvervsuddannelser via de EUD-forberedende forløb får øjnene op for erhvervsuddannelserne. Jeg er overbevist om, at et styrket samarbejde mellem VUC-sektoren og erhvervsskolerne er centralt for en fortsat succesfuld implementering af EUD-reformen. Jeg håber, at erhvervsskolerne politisk vil ændre deres retorik og søge dette samarbejde.

Stig Holmelund Jarbøl
Rektor
HF & VUC FYN
  

mandag den 24. oktober 2016

Alle har en chance

Det er en af de lektier, som 20-årige Tobias Christensen allerede har taget til sig efter kun få uger på HF & VUC FYN i Nyborg. Her er Tobias en del af et lille hold på uddannelsesforløbet Klar til Erhverv, hvor han over 19 uger bliver undervist i dansk, engelsk og matematik. Målet er at komme videre på en erhvervsfaglig uddannelse, og Tobias er stålsat på gå i fodsporene på tidligere kursister, der har brugt HF & VUC FYN som et springbræt videre i uddannelsessystemet. 



Det sidste halve år har Tobias brugt på kontanthjælp, og han er glad for at være kommet i gang på HF & VUC FYN.

”Det er sgu sjovt at gå her. Man får et godt fællesskab. Allerførste gang jeg hørte om VUC, blev det kaldt ”voksne uden chancer”. Men det kan man godt skyde en hvid pil efter. Alle har en chance. Det er sgu et godt sted. Man opdager, at lige meget hvilket niveau man er på, så kan man følge med. For de har noget til alle”, fortæller Tobias.

Blandt Tobias klassekammerater er 18-årige Amanda Ludwigs. Også for Amanda har den første tid på VUC været positiv. Efter flere år med for meget fravær, først i folkeskolen, så på Kold College og senest på produktionsskolen føler hun endelig, at hun har fået styr på fraværet og fået lysten til at gå i skole tilbage.

”Jeg synes, undervisningen er god. Lærerne hjælper os og finder ud af, hvad man er god til og ikke er god til, så de kan hjælpe en” fortæller Amanda, der dog startede på forløbet med en vis skepsis.

”Jeg havde hørt lidt om det, men det var ikke rigtig noget, jeg havde tænkt var noget for mig. Men nu hvor jeg er begyndt, så er det jo bare det bedste, der er sket”, fortæller Amanda.


Bygger bro


Undervejs på forløbet kan kursisterne besøge virksomheder og erhvervsuddannelser, ligesom de har mulighed for at komme på brobygning. Alt sammen for at give dem en idé om, hvilken retning de kunne tænke sig at fortsætte i. Og for både Tobias og Amanda er der styr på fremtidsplanerne efter VUC. Tobias har planer om et job som chauffør.

”Jeg har 16 uger tilbage af mit forløb, og i december kan jeg tage stort kørekort og komme videre med min uddannelse som lastbilchauffør og finde noget læreplads”, fortæller han.

For Amanda er der kommet nyt liv i en drøm, der ellers var blevet lagt på hylden. Efter et afslag fra kosmetolog-uddannelsen havde hun i stedet sigtet efter at blive SOSU-assistent. Men efter et par samtaler med sin vejleder på HF & VUC FYN er der atter kommet liv i den gamle drøm.

”Jeg vil tage salgsassistentuddannelsen på HG, og så kan jeg forhåbentligt blive elev i Matas og derigennem komme ind den vej”, fortæller Amanda.


Vejledning er nøglen 


Og netop tæt vejledning er en central del af forløbet. Ud over at hjælpe kursisterne med at få overblikket over deres fremtidsmuligheder, hjælper vejlederne også med informationssøgning, deadlines og ansøgninger til videre uddannelse. Dermed bygges der bro videre i systemet. Og det er guld værd, mener Tobias.

”Uden vejlederen ville mange stå og sige, hvad nu? Og så ende på VUC igen om et halvt år, og mange ville ryge tilbage på kontanthjælp”, lyder konklusionen.


Godt på vej


Tal fra tidligere forløb på Klar til erhverv fra 2015 og 2016 viser da også, at forløbet er lykkedes godt med at bygge bro og fastholde de unge i uddannelse eller job efter de er færdige på VUC.

En stor del af kursisterne på Klar til Erhverv er lykkedes med at komme videre på teknisk skole.


Læs mere


Læs mere om Klar til erhverv og bliv klogere på dine muligheder her.

mandag den 10. oktober 2016

Film: Bubber og Omar om ordblindhed

I forbindelse med den Internationale Ordblindeuge gæstede både Bubber og Omar Marzouk HF & VUC FYN, hvor de delte deres oplevelser fra livet som ordblind i den danske mediebranche.

Vi fangede dem til en kort snak og et par hurtige spørgsmål om ordblindhed.

Se med nedenfor.



Læs mere om ordblinde-undervisning på vucfyn.dk/ordblind


tirsdag den 27. september 2016

Innovation i virkeligheden


Kreativitet, eventbaseret undervisning og et fokus på værdiskabelse. Det er nogle af de vigtigste ingredienser i HF & VUC FYNs nye 2-årige hf-uddannelse - HF INNOVATION. Efter blot en måned på uddannelsen har de nye kursister kastet sig ud i at arrangere deres første event i forbindelse med Fjordens dag i Odense. Vi tog med for at høre mere om både arrangementet og deres oplevelse af den nye uddannelse.

”Vi skal have udfordret folks natursyn, igennem de aktiviteter vi har her, så de bliver klar over, hvad
de egentlig kan bruge naturen til”, forklarer Dennis Olsen, en af de nye kursister på HF INNOVATION, mens han står ved det tippi-lignende telt som kursisterne i fællesskab har rejst på pladsen ved Seden Strand.

Under teltdugen gemmer sig et væld af aktiviteter, arrangeret i fællesskab af Dennis og hans klassekammerater. Virtuel reality i frø-perspektiv, krabberæs og dissektion af muslinger er blot nogle af de ting, de forbipasserende bliver mødt med.

”Det har været udfordrende at arrangere eventet og finde ud af, hvordan vi kunne lave noget nyt og skelsættende. Efter 25 år med Fjordens Dag er stort set alt jo blevet set herude, så det her med at finde på noget nyt og udfordre folks natursyn, det har været en udfordring”, fortæller Dennis.


”Det er mere udfordrende”

Heldigvis for Dennis og hans klassekammerater klæder uddannelsen dem godt på med konkrete værktøjer til at arbejde kreativt og finde på nye idéer. Til forskel fra traditionel undervisning skal idéerne dog ikke kun fungere i teorien, men faktisk føres ud i livet, forklarer Dennis.
”En ting er jo at få en god idé på papiret og så aflevere den til din lærer. Men her er du faktisk nødt til at tænke på, om det nu også er realistisk, for vi skal jo også føre det ud i livet. Det er selvfølgelig også mere udfordrende. Det er der slet ingen tvivl om.”

”Undervisningen er meget anderledes”

Ved siden af Dennis ved et bord fyldt med mærkelige papbriller står 19-årige Cecilie Søndergaard og hjælper de mange fremmødte forældre og deres børn med at se verden fra nye perspektiver. Papbrillerne hedder Google Cardboard, som i kombination med en smartphone viser 3D-film, forklarer Cecilie.

” Vi har lavet noget med de her virtual reality briller, hvor vi har været ude og filme forskellige perspektiver. Fx hvordan verden ser ud fra en frøs perspektiv, når den bliver samlet op af et menneske. Derudover har vi en leg med sanserne, hvor man stikker hånden ned i en spand og bruger sine sanser, og vi har arrangeret et krabberæs, men krabberne er faktisk gået hen og er døde i løbet af natten, så det var ikke så godt”, forklarer en grinende Cecilie, der efter godt en måned på uddannelsen er godt tilfreds med sit skifte fra det almene gymnasium til HF & VUC FYN.

”Undervisningen er meget anderledes. Nu har jeg også gået på et alment gymnasium, og undervisningen her er meget mere innovativ. Vi får fx næsten ikke nogen lektier for, men skal i stedet fokusere på, hvad det er, vi laver i klassen. Det er rigtig godt, og det gør, at man får lavet sine ting 100 %. Jeg nåede kun lige at snuse til gymnasiet, men fandt ud af at det ikke var mig”.

”Det kræver tilvænning at træde et skridt tilbage og ikke give kursisterne alle svarene”

Med til dagens arrangement er også Preben Nielsen, der underviser kursisterne på HF INNOVATION. Og selv om han løbende deler ud af de gode råd og hjælper kursisterne med at løse problemerne i takt med at de opstår, så forsøger han at holde sig i baggrunden.

”Det er en sjov og udfordrende måde at undervise på. Men det kræver også tilvænning at træde et skridt tilbage og lade være med at give kursisterne alle svarene”, fortæller Preben.
Og netop at træde et skridt tilbage som lærer og give medansvar, medindflydelse og medejerskab, er helt centralt for at kursisterne flytter sig. Det udvikler deres personlige kompetencer."

”Det vigtigste, det er de personlige kompetencer. Men du kan ikke bare give folk de her kompetencer, de skal tillæres. Det er jo fantastisk at arbejde med unge mennesker, som ikke bare vokser fagligt. Det med at se kursisterne vokse personligt, det er en gave og det er fedt at være med til”.

Ud over Fjordens Dag kan Dennis, Cecilie og resten af kursisterne på HF INNOVATION se frem til at deltage i projekt- og eventuger, bl.a. i forbindelse med HC Andersen festivalen, Naturvidenskabsfestival, Factory of Imagination, Iværksætterugen og Odense Havnekulturfestival.

Læs mere om HF INNOVATION her.

Se flere billeder fra Fjordens dag her.


onsdag den 21. september 2016

Først Hf-søfart - nu hele verden!

Læs Mikkels beretning om livet som sømand efter 3 år på Hf-søfart hos HF & VUC FYN på Ærø.

Af Mikkel Frogh Lillelund



Sidste sommer dimitterede jeg på Hf-Søfart i Marstal efter 3 skønne og lærerige år. Et par måneder senere sad jeg i et fly på vej til Caracao i Sydamerika. Her skulle jeg påmønstre mit første skib som styrmandsaspirant hos UNI-Tankers. Jeg var utrolig spændt og nervøs, da jeg ikke anede, hvad der ventede mig derude, og hvordan mit liv ville være de kommende 4 måneder. Udmønstringen var en kæmpe oplevelse som ung knægt på 20 år med både op og nedture.

Nu havde jeg virkelig fået blod på tanden til at få mine 12 måneders sejltid som styrmands-aspirant. Ligegyldigt hvilket job eller uddannelse man vælger, vil der altid være op og nedture. Det har jeg altid været afklaret og indforstået med. Derfor skulle et par mørke, gyngende, hjemve-dage ikke ødelægge min lyst til at blive sømand.

Jeg vil være sømand
Det er ubetinget mit livs største valg. Hvad skal skal man være, når man bliver voksen?
Jeg ved, at jeg ville kunne blive en supersælger eller en forrygende advokat. Jeg er bare overbevist om, at jeg hurtigt vil blive fanget i et 8-16 job, og det er jeg ikke klar til endnu. Før jeg overhovedet tør tænke tanken om et 8-16 job, vil jeg have en på opleveren ude i den store verden.

Der hersker ingen tvivl om, at Danmark er en yndig lille velfærdsblomst med fantastiske levevilkår. Dog er forskellen enorm på Rebild Bakker og Rocky Mountains, eller Vesterhavet og Great Barrier Reef. Oplevelser som Rocky Mountains eller Great Barrier Reef er jeg simpelthen nødt til have, før jeg har lyst til at slå mig ned med villa, Volvo og vovse herhjemme i Danmark. Det, at blive sømand, er uden tvivl »the golden ticket« ud i den store verden. Der findes meget få jobs i verden, hvor man får 6 måneders lønnet ferie om året. Det giver mig både tid og kapital, til at kunne drage på eventyr i den store verden.

Når det så er sagt, kan jeg ikke komme udenom at arbejdet på havet giver mig en helt unik følelse af frihed og mental ro. Langt væk fra storbyens stressede mennesker, som alle stormer rundt og har så travlt med deres eget liv. Arbejdet på dækket er meget alsidigt og byder på en bred vifte af arbejdsopgaver. Det er rigtig fedt, da man kommer hele vejen rundt og lærer alt lige fra rørsystemer til vedligeholdelse af dækket.

Ligeledes er jeg helt vild med, at man mere eller mindre løser alle udfordringer selv. Hvis der er noget der ikke virker, så sørger man for at få det til at virke! Arbejdet på broen er utroligt spændende og kræver, at man er skarp hver gang, man har vagt. Jeg elsker tanken om det store ansvar, der ligger og venter ude i horisonten. Det er jo frem for alt menneskeliv samt enorme summer penge, man som styrmand har ansvaret for. Jeg er sikker på, det er sundt som menneske at stå med så stort et ansvar på sin arbejdsplads. Den erfaring og det ansvar vil man kunne tage med sig resten af livet.

At være en del af et multi-nationalt crew med en fælles målsætning er meget lærerigt og til tider udfordrende. Det er med til at udvikle mine sociale- og samarbejdskompetencer.

Mikkel og hans filippinske kolleger

Ligeledes giver det mig et kæmpe indblik i de kulturforskelle, som er til stede blandt besætningen. Det er med til at sætte mit liv i perspektiv. Det minder mig ofte om hvor gode forudsætninger i livet, jeg har som dansker i modsætning til f.eks. en Filipiner. Jeg har den dybeste respekt for Filipinerne, som har udmønstringer på 6 måneders varighed, efterfulgt af 3 måneders ferie.

Ligeledes er det sundt og komme ud på et skib og midlertidigt miste det liv, som man altid har været vant til. Det medfører forøget værdsættelse af de personer eller de ting, som virkelig betyder noget for en. Det med at tage ting for givet er et overstået kapitel, da man ved at skibet snart sejler igen. I øjeblikket er jeg i gang med min sidste udmønstring af 4 måneders varighed på Selandia Swan. Vi ligger ud for Gøteborg og sætter snart kursen mod Finland.

Planen er at starte på Marstal Navigationsskole fra januar 2017.

Læs mere om Hf-Søfart her.

mandag den 5. september 2016

Et kreativt, positivt og farverigt miljø

” Vi går måske i noget lidt mærkeligt tøj, men hvis jeg selv synes, det er fedt, så går jeg i det”, fortæller 17-årige Clara Svendsen, der netop er startet på HF & VUC FYNs nye 2-årige hf, FLOW.


FLOW retter sig mod unge, der gerne vil krydre deres hf med undervisning i musik, teater, kunst og design. Clara går på musik-linjen, og hun er glad for at være blevet en del af et ”kreativt, positivt og farverigt miljø”, hvor der er plads til alle.

”Jeg tror, at FLOW handler meget om, at man gerne må være den, man vil være, og derfor går man bare i det tøj, som man vil. Man bliver meget accepteret for den, man er”, fortæller hun.

Hf med et kreativt tvist

Ud over de traditionelle fag, som dansk og matematik byder musiklinjen på undervisning i både musikteori og drama. Fagene kombineres med praktisk undervisning i et instrument, som de unge selv vælger. Og selv om hun faktisk allerede var startet på gymnasiet, var det udsigten til mere tid med instrumentet i hænderne og muligheden for blive dygtigere til at spille bas, der fik Clara til at skifte til FLOW.

”Det var meget teori på gymnasiet, og man fik ikke lov til at spille så meget. Men her får man både teorien samtidig med, at man får lov til selv spille og optræde, fortæller Clara, der ser frem til at udvikle sig musikalsk i løbet af uddannelsen og blive mere tryg ved at stå på en scene.

”Jeg tænker meget på musikken. Selvfølgelig regner jeg også med at blive god til alle de andre fag, men jeg vil gerne udvikle mig musikalsk. Jeg vil også gerne lære, hvordan jeg bliver lidt mindre sceneskræk. Ikke fordi jeg lider meget af det, men jeg vil gerne bare prøve nogle nye ting og kaste mig ud i det. Jeg tror også, det er noget, man kan bruge fremadrettet, fx når man skal til eksamen”.

Et godt sammenhold

Clara har kun gået på uddannelsen i nogle uger, men allerede nu føler hun, at der er et godt sammenhold – også på tværs af klasserne.

”Der er mange, der kommer fra efterskole, så der er mange, der kender hinanden i forvejen. Men jeg synes, at vi er gode til at få alle sammen med. Vi snakker også sammen med de andre klasser. Jeg kan godt lide, at man ikke kun har ét klasselokale, så man kun samler sig ét sted. Vi sidder samlet uden for klasserne, så man også har en chance for at snakke med de andre klasser”.

Band både i fritiden og i skolen

Ved siden af skolen spiller Clara i rockbandet ”Only half evil”, men hun ser frem til også at komme til at spille sammen med sine med-kursister på FLOW senere i forløbet. Også selv om nogle af de andre måske spiller bedre end hende selv.

”Det virker som om de andre har lidt mere styr på teknikken, så det kan da godt være, at det bliver lidt grænseoverskridende første gang, man skal spille sammen. Men jeg tror, at vi alle sammen har det på den måde”.

Ikke musiker - nødvendigvis

Selv om musikken fylder meget lige nu, så er det ikke nødvendigvis en fremtid som musiker, der venter Clara, når hun en gang er færdig med uddannelsen.

”Jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg vil, men jeg kunne i hvert fald godt tænke mig at arbejde med mennesker”. Det kunne også være noget undervisning af børn, og der kan man jo også bruge musikken”.

Fakta om FLOW

FLOW er en fuld hf for dig, som vil bruge dine kreative sider - men som også har brug for en kompetencegivende uddannelse. På FLOW har du mulighed for at dyrke dit talent samtidig med, at du kan tage en fuld hf.

FLOW klæder dig på til en videregående uddannelse, hvad enten du skal være musiker, skuespiller eller noget helt tredje. FLOW afvikles i samarbejde mellem HF & VUC FYN i Odense og Kulturskolen 1748.


onsdag den 17. august 2016

6 gode råd der får din hjerne i topform til studiestart


Er du blive helt ør i hovedet oven på sådan et par introdage med masser af nye ansigter at forholde sig til og navne, der skal læres. Og har du brug for lidt ekstra hjernepower til at få tænkebøffen op i gear efter sommerferien? Fortvivl ikke! Vi har samlet 6 gode råd, der får din hjerne i topform til studiestart.


Får du nok?

Du kender det sikkert godt. Trætheden, svimmelheden, følelsen af jetlag og problemer med koncentrationen. Alle sammen klassiske tegn på dehydrering. Faktisk består din hjerne af 4 dele vand og kun 1 del hjernegrød. Så det er ikke så mærkeligt, at det hele roterer lidt langsommere, når der er underskud på væskebalancen. Så hvis du vil sikre din præstationsevne, have masser af energi og holde humøret i top, så er løsningen kun en tår væk. Tag evt. en vandflaske med i skole og husk også sidemanden på, at han/hun får væske nok. 2,5 liter om dagen burde holde dig kørende.

Har du snuset til din sidemand for nylig?    

Brug dine sanser. Lugt, lyt, se, smag og føl. Når du udfordrer dine sanser, så stimulerer du samtidig din hjerne. Smid fx skoene og mærk underlaget. Træn dit perifere syn ved at kigge til siden uden at bevæge nakken eller øjnene. Eller sæt musik i ørene og skru næsten helt ned, så du skal koncentrere dig for at høre ordene. Overrask dine smagsløg og prøv noget nyt mad i kantinen. Det udfordrer og udvikler alt sammen din hjerne.

Har du stået på ét ben i dag?

Hvordan skal jonglering, at hoppe på et ben med lukkede øjne og at binde mine snørebånd med en pincet gøre mig bedre til matematik og dansk, spørger du sikkert. Jo ser du, når du udsætter din hjerne for ting, som den ikke er vant til, lige meget hvor fjollet en opgave det er, så bliver du samtidig bedre til at lære andre ting, som fx matematik og dansk. Din hjerne er ligeglad med opgaven. Så længe det er nyt og udfordrende, så belønner den dig ved at blive bedre og hurtigere til at lære.

Hjerne
Body -building
Hvis din hjerne kunne løbe en tur eller løfte en håndvægt, ville den helt sikkert gøre det. For træning er nemlig lige så vigtigt for din hjerne som for din krop. Hver gang du træner, styrker du blodtilførslen til din hjerne. Motion styrker hjernens forbindelser (synapser), hvilket gør dig bedre til at lære nye ting og til at huske det, du har lært. Så snup en løbetur eller en tur i fitness. Der er jo ingen grund til at skulle læse pensum flere gange end højest nødvendigt.

ZzzzZzzzZzzzZzzzz

Ja, det kan måske være svært at få søvn nok for tiden, når din favorit-disciplin ved OL sendes kl. 2 om natten. Men hvis du får for lidt søvn mister din hjerne faktisk sin evne til at lære og huske nye ting. Som standard skal du minimum have 7 timers søvn hver nat og gerne på samme tidspunkt. Nye studier viser dog, at en enkelt søvnforstyrrelse én gang i ugen faktisk kan være gavnlig, fordi det udløser en mild form for stress, der gør kroppen stærkere. Så måske er der plads til at sætte vækkeuret en enkelt gang under OL. Men ellers god nat og sov godt.

Muhahahaha

Et godt grin er noget af det bedste, der findes – og så er det samtidig den korteste vej til indre ro, godt humør og god søvn. Når du griner udskiller din hjerne nemlig både dopamin og serotonin, der virker afslappende og giver en følelse af lykke i hjernen. Hjernen skelner sjovt nok ikke mellem ægte latter og et falsk grin. Så næste gang du står i kø i fakta, så brug tiden på at få dig en ordentlig griner og giv din hjerne et ordentligt skud naturlige lykkepiller.


søndag den 14. august 2016

Velkommen til HF & VUC FYN


Det er dejligt at se så mange nye ansigter, der er klar til et nyt kursusår på HF & VUC FYN. Vi ønsker alle kursister velkommen og held og lykke med jeres uddannelser!





tirsdag den 28. juni 2016

En ny chance til Mikkel

For 21-årige Mikkel Brinkmann Schack har HF & VUC FYN i Søndersø været ensbetydende med en ny chance. Efter nogle hårde år i folkeskolen, hvor eksamenerne glippede og troen på uddannelse forsvandt har Mikkel vendt udviklingen, genvundet den tabte selvtillid og rette blikket mod drømmeuddannelsen som kok.






En bedrift som bare for få år siden har virket mere som en dagdrøm end en realiserbar virkelighed. Problemer med angst har tidligere sat en kæp i hjulet for Mikkels forsøg på uddannelse. Men denne gang har fornyet motivation og det rigtige miljø i Søndersø vendt udviklingen. Et godt forhold til lærerne har været afgørende.

”Det er nemmere at snakke med lærerne her, end det er på en almindelig folkeskole. De har taget hånd om mig, som ingen andre. Jeg har både fået et spark bagi og er blevet holdt i ørene. Og det hjælper med struktur i hverdagen, der gør, at jeg overholder mine aftaler, fortæller Mikkel.
Efter et par mislykkedes forsøg på uddannelse, én gang før på VUC og sidenhen på produktionsskole var motionen endelig på plads, for som Mikkel fortæller, ”det lukker mange døre ikke at have sin 9. klasse”.


Et godt miljø

Mikkel startede i 9. klasse på HF & VUC FYN i Søndersø, men måtte erkende at en stor klasse med mange kursister gav for mange problemer med koncentrationen og angsten. Alternativet blev et mindre hold på basis-niveau, hvor både det sociale og fagligheden faldt i hak.

”Det er et helt andet miljø end i folkeskolen. Det er mere voksent, og man er mere lige. Der bliver ikke set ned på en, og lærerne taler direkte til en. Man kan møde op om morgenen og være lidt morgensur, men så har man en fantastisk time, og så redder det resten af dagen”, fortæller Mikkel, der på trods af at han flyttede klasse, alligevel har valgt at gå op til niendeklasses eksamener som selvstuderende.

”Det har været udfordrende. Men jeg ville vise, hvad jeg kan. Og selv om det været en kamp uden lige, har det virkelig været det værd”, lyder det fra Mikkel, der er begyndt at se på sig selv med nye øjne.
”Jeg har noget i mig, som jeg ikke vidste jeg havde. Og det kan jeg bygge videre på. Det er også en overraskelse for min familie, der også ser på mig med nye øjne.


Kærlighed til engelsk

Spørger man Mikkel, er der ingen tvivl om at yndlingsfaget har været engelsk. Sproget åbner en hel ny verden.

”Engelsk er mit yndlingsfag. Og jeg har fået gode karakterer. Det føles som om, det er en anden måde at udtrykke sig på. Når vi snakker engelsk i timerne, så kan man mærke at hele klassen ændrer sig. Man kan snakke med nogle andre personer og om nogle andre ting. Det er helt fantastisk. Jeg har også hjulpet nogle af dem, som har haft lidt svært ved det. Og jeg kan næsten ikke beskrive, hvor godt det føles at få at vide, at man er så god til noget, så man kan hjælpe andre”, fortæller Mikkel. 


Taknemmelig for hjælpen

Selv om Mikkel godt ved, at han i sidste ende kan takke sig selv, for at han endelig har fået succes med skolen, så skal der alligevel lyde en stor tak til HF & VUC FYN i Søndersø.
”De har sparket mig i live. Jeg sad hjemme og lukkede mig selv inde. Men takket være Anni, der er daglig leder på afdelingen, min mentor fra kommunen og lærerne, så er jeg kommet i gang. Det er mit eget resultat, men jeg kunne ikke have gjort det uden deres hjælp”, fortæller Mikkel, der kun har en fortrydelse.
”Efter mange dårlige oplevelser i folkeskolen, så tog det mig mange år at komme i gang. Jeg ville ønske, jeg havde taget springet tidligere, men jeg er glad for, at jeg har gjort det nu”.


Fremtiden ser lys ud

Efter sommerferien venter 10. klasse på HF & VUC FYN i Søndersø, hvor udviklingen skal fortsættes.
”Jeg er nervøs, men jeg vil gøre mit bedste. Jeg har ikke de store forhåbninger om hvad jeg vil opnå med 10., men jeg vil forsøge at blive ved med at udvikle mig. Det handler også om selvtillid og selvværd. ”
Og længere ude i fremtiden håber Mikkel, at der er en kokkehue med hans navn i.
”Min drøm er Kold College og at læse til kok. Det har været min drøm, siden jeg var helt ung”, slutter Mikkel af.

torsdag den 16. juni 2016

Fra pauserum til læringsrum



Der bliver høstet mere end grøntsager hos Alfred Pedersen og Søn i disse dage. Hen over foråret og sommeren tilbyder gartneriet undervisning i dansk til virksomhedens primært østeuropæiske gartneriarbejdere. Uddannelsen skal ses som en investering, som både virksomheden og medarbejderne kan høste frugterne af.

Hver tirsdag og onsdag kl. 12.30 er den store medarbejderkantine hos Alfred Pedersen & Søn omdannet fra pauserum til læringsrum. Lærere fra HF & VUC FYN står for undervisningen af i alt 23 medarbejdere i pensummet, der består af mundtlig dansk, læsning og grammatik.

Undervisning i trygge rammer


Og det gavner læringen, at undervisningen foregår på selve arbejdspladsen, det mener Susanne Frost Maarbjerg, der underviser en gruppe af medarbejderne i FVU for tosprogede.

”Jeg tror, at medarbejderne føler sig mere på hjemmebane i deres vante rammer. Det handler jo om at skabe et trygt miljø, hvor de tør bruge de ting, de har lært. Så skidt med, at man ikke altid får bøjet ordene korrekt og sat dem i den rigtige rækkefølge, siger Susanne Frost Maarbjerg, der også har fokus på at gøre undervisningen så relevant for medarbejderne som muligt.

”Det handler om at give dem nogle øvelser og tekster, der er relevante for dem og deres hverdag, og jeg lader jeg mig inspirere af den hverdag, de går i, når jeg udvikler materialet”, forklarer Susanne Frost Maarbjerg.

Gavner både virksomhed og medarbejdere


Personale- og driftschef, Kevin Humphries
Der er flere gode argumenter for at satse på uddannelse. Det mener personale- og driftschef hos Alfred Pedersen & Søn, Kevin Humphries.

”Vi forbedrer kommunikationen i hverdagen, og vi styrker tilfredsheden blandt medarbejderne. Og derudover tror jeg også på, at det kan hjælpe dem i det daglige”, fortæller Kevin Humphries.

”Vi ser det som en investering, der gavner både virksomheden som et hele og den enkelte medarbejder. Og selv om man ikke kan måle en forskel fra den ene dag til den anden, så tror jeg på, at hvis man er glad på sin arbejdsplads, så er man også mere effektiv”, siger Kevin Humphries.


Bruges både på arbejde og privat


Inden undervisningen gik i gang blev alle medarbejdere testet, for at de kunne placeres på det rigtige niveau. Medarbejdere uden kendskab til sproget blev placeret på FVU-start, mens de medarbejdere, der allerede talte lidt dansk, blev placeret på FVU trin 1 for tosprogede.

Polske Sylvia Stanczyk er en af de gartneriarbejdere, der har takket ja til tilbuddet om danskundervisning. Hun har tidligere været på skolebænken for at lære dansk for 4 år siden, men dengang var tempoet i undervisningen for højt, og det var svært at følge med. I dag på FVU-forløbet for tosprogede går det dog bedre, fortæller Sylvia.

Sylvia Stanczyk (th)
”Jeg synes undervisningen her er god. Det er stille og roligt. Lærerne bruger almindelige ord og eksempler fra hverdagen. I timerne læser vi, vi snakker sammen og vi lærer fx også at skrive e-mails, forklarer Sylvia, mens hun slår op på en tilfældig side og viser lærebogen frem, som de bruger i undervisningen.

Allerede nu føler Sylvia, at hun har fået gavn af undervisningen, og det kan mærkes på jobbet.

”Jeg forsøger at snakke så meget dansk som muligt, også selv om jeg er genert, og det giver nogle sjove situationer nogle gange, men mine kolleger er meget søde, fortæller en grinende Sylvia, der også privat nyder godt af sine nye sprogkundskaber.

”Jeg bruger det, jeg lærer, når jeg har skolehjemsamtale på min datters skole. Det er virkelig dejligt”, forklarer Sylvia.

Også kollegaen Barbara Ciaciura, der ligeledes kommer fra Polen, har fået god gavn af undervisningen – både på arbejde og privat.

”Jeg bruger ikke kun det jeg har lært på arbejdet. Når jeg får brev fra kommunen eller hvis jeg skal i banken, så er det godt at kunne læse og skrive på dansk”, fortæller Barbara.

Fortsætter tilbuddet til efteråret


Alfred Pedersen & Søn har planer om at forsætte undervisningen til efteråret, hvis der er fortsat interesse fra medarbejderne, lyder meldingen fra Kevin Humphries.

onsdag den 8. juni 2016

HF & VUC FYN var løftestang




Smartphones og apps er blevet en del af hverdagen for stadig flere servicemedarbejdere i den offentlige sektor. De nye, digitale hjælpemidler skal lette arbejdet og bidrage til at skabe overblik i en travl hverdag. Men skal man høste frugterne af de nye digitale muligheder, så er det afgørende, at medarbejderne bliver introduceret til de nye systemer på en ordentlig måde. 

Det viser erfaringen i IT-virksomheden ProLite, der leverer IT-systemer bl.a. til den offentlige sektor.

”Jo bedre træning medarbejderen får og jo mere virksomheden gør ud af at introducere nye teknologier, jo bedre bliver medarbejderen til at bruge produktet og jo mere får virksomheden også ud af det i sidste ende”, fortæller salgschef i ProLite, Frantz Furrer.

Den opskrift har man fulgt i Nyborg, hvor Kommunens rengøringsenhed i 2015 stod overfor at skulle tage ProLite’s digitale planlægningsværktøj CleanManager i brug. 

"Det var vigtigt, at vi fik det nye kommunikationssystem implementeret på en ordentligt måde, så vi ikke tabte nogen på gulvet", fortæller daglig leder af rengøringspersonalet i Nyborg Kommune, Jytte Hansen, i tidsskriftet rent i Danmark.

Derfor indgik kommunen og ProLite et samarbejde med HF & VUC FYN i Nyborg, der kunne understøtte processen og sikre en ordentligt oplæring. Og samarbejdet var en succes, især for de medarbejdere, der havde brug for ekstra støtte i overgangen til de digitale værktøjer, mener Frantz Furrer.

”Det er første gang, vi har samarbejdet med HF & VUC FYN og vi kan se, at det i kraft af samarbejdet har været lettere at introducere systemet. Rengøringsbranchen er jo udfordret på det sproglige, og det kan give nogle udfordringer i forhold til kommunikationen og når man som medarbejder skal læse noget. ”

”Det er min fornemmelse, at Nyborg Kommune har fået mere ud af vores system, både på grund af den gode introduktion, men også fordi de igennem HF & VUC FYN har fået kendskab til understøttende værktøjer, der kan hjælpe, hvis medarbejderen fx har problemer med at stave eller andet. Og den del var jo ikke kommet med, hvis ikke HF & VUC FYN havde været med i samarbejdet”, lyder det fra Frantz Furrer.

Samarbejdet med HF & VUC FYN har også været en inspiration for ProLite.

”Vi har jo fået øjnene op for nogle af de andre muligheder og værktøjer, der faktisk støtter op om vores eget produkt og kan hjælpe dem som fx ikke er så gode til IT eller har svært ved at læse og stave”, lyder konklusionen fra Frantz Furrer.

torsdag den 2. juni 2016

Betina og Andrea fik en frisk start


Betina Riggelsen og Andrea Line Lund Jensen



Fire år. Så længe gik 37-årige Betina Riggelsen i tanker om at droppe jobbet som frisør, inden hun tog springet og skiftede frisørsaksen ud med bøger i dansk, samfundsfag og matematik på HF & VUC FYN.

Her mødte hun Andrea Line Lund Jensen, der efter 16 år som dagplejer drømte om at blive lægesekretær.

For begge gik vejen til fremtiden igennem HF & VUC FYNs EUX-forløb. Et nyt tilbud til dem, der ikke lever op til de nye skærpede krav på EUX-uddannelsen. Vi tog en snak med dem begge om, hvordan det har været at komme tilbage på skolebænken.

Havde kun en 9. klasse


”Jeg havde været frisør i 19 år, og jeg kunne bare ikke se mig selv som frisør mere. Min veninde er studievejleder, og hun fik mig i kontakt med Tietgen, som så henviste mig til HF & VUC FYN, for jeg havde jo kun en 9. klasse”, fortæller Betina om, hvordan hun havnede på HF & VUC FYN i Odense.

For Andrea var det en fyring efter 16 år som dagplejer, der blev anledningen til at starte på EUX-forløbet.

”Efter jeg blev fyret, tænkte jeg, hvad jeg så skulle. Og så fandt jeg ud af, at jeg gerne ville være lægesekretær”, fortæller Andrea.

Nerver før første skoledag


Efter henholdsvis 19 og 16 år væk fra skolebænken var det med en smule nervøsitet, at bøgerne blev pakket til første skoledag.

”Jo, vi var da lidt spændte på, om man nu kunne finde ud af det, men jeg synes egentligt, at vi ret hurtigt fandt ud af det og lærte at tage tingene, som de kommer, fortæller Andrea.

Og de mange år væk fra skolebænken viste sig i stedet at give visse fordele, mener Betina.

”I nogle fag som fx matematik, der var jeg ikke så stærk, men i samfundsfag, der har vi noget erfaring, som vi kan trække på i undervisningen”.

Nyder undervisningen


”Jeg har været meget glade for lærerne, og især Anders Bugge er bare min totalt yndlingslærer”, griner Betina. ”Han er sig selv, og så er han bare inspirerende at lytte til og ved mange ting. Han brænder virkelig for sit fag”.

Lærerne var dog ikke det eneste gode ved undervisningen. Medkursister i alle aldre gav grobund for gode diskussioner i klassen.

”Den yngste var vel 18 år, og jeg var den ældste med 43 år. Det var fedt og gav et meget frisk pust i undervisningen”, fortæller Andrea.


Uddannelse og familieliv hånd i hånd


På trods af et farvel til en god fast indkomst og et goddag til SU og elevløn er det for både Betina og Andrea lykkedes at få familieliv og uddannelse til at gå op i en højere enhed. Ikke mindst takket være god opbakning på hjemmefronten.

”Min mand er lærer, så han synes bare, det er fedt. Og det passer også godt, når man har en lille dreng, så vi kan være mere sammen, end da jeg arbejdede og ofte kom sent hjem, fortæller Betina.

Og rådet til andre, der drømmer om at starte på en frisk, er klart.

”Bare kast jer ud i det”, lyder det samstemmende fra begge.

”Det er så inspirerende, og man bliver helt videbegærlig. Min eneste fortrydelse er, at jeg skulle være gået i gang noget før, lyder konklusionen fra Betina.

”Ja, det samme her”, lyder det fra Andrea.

Efter sommerferien står den så på EUX-uddannelsens grundforløb inden for retningen kontor og ledelse for både Betina og Andrea.

fredag den 27. maj 2016

10 hurtige spørgsmål til rektor


Stig Holmelund Jarbøl er rektor for HF & VUC FYN. Personligt går han dog ikke så meget op i titlen, og vil hellere bare kaldes Stig end rektor. Vi har stillet manden ’bag’ titlen 10 hurtige spørgsmål, så du kan lære ham bedre at kende.



1) Hvordan tacklede du at gå til eksamen, da du studerede? Og led du af eksamensangst?


”Man skal være nervøs til eksamen, og det var jeg også. For mig hjalp det at tænke på eksamen som en idrætssituation. Det hjælper at se præstationen som noget spændende, som en udfordring, og sige til sig selv: ”Jeg tror på jeg kan, jeg tør godt og jeg vil det”. Et godt råd før eksamen er også at få grinet dagen før eller at løbe en tur. Og så skal man sige til sig selv, at det også er okay, hvis man fejler. ”

2) Hvad er det mærkeligste studiejob, du har haft?


”Jeg havde alt for få fritidsjob, fordi jeg brugte al min tid på fodbold, da jeg var ung. Men jeg havde engang et sommerferiejob på Dansk Ost i Vejle, hvor vi lagrede ost. Mit job var at gå og dreje ostene, mens de modnede og at ekspedere ordrerne. Det var en lang sommer”.

3) Hvad er din yndlingsret i caféen?


”Det må være burger, som er den absolutte favorit. Så når jeg står op hver tirsdag, tænker jeg, YES BURGERTID!”

4) Hvad er din bedste overspringshandling?


”Det er nok at tjekke Facebook og at læse de seneste nyheder. Nogle gange går jeg også en tur, hvor jeg lige får hilst på lærerne og kursisterne i bygningen. Det er jo vigtigt med pauser”.

5) Hvad ser du mest i TV?


”Det må helt sikkert være fodbold, men jeg ser faktisk ikke så meget tv. Men i morgen skal jeg selvfølgelig se Champions League-finale.


6) Dyrker du sport?


”Ja, jeg dyrker fodbold, og det har jeg gjort, siden jeg var 7 år. Jeg blev alvorligt skadet som 30-årig og holdt pause i 12 år, men efter et par knæoperationer startede jeg igen. Nu spiller jeg Superveteran-fodbold, det er for 50+. Selv om man nogle gange spiller skidt, så får man et klap på skulderen af holdkammeraterne. Derudover træner jeg også et U-12 håndboldpigehold. Det er en stor udfordring at styre alt den energi – især når de laver flik-flak midt på banen i stedet for at spille håndbold”.

7) Hvad er dit bedste karriereråd?


”Tag en uddannelse inden for det som interesserer dig, så du kan komme til at arbejde med noget, du synes er vildt spændende og interessant. Det får man mest lykke ud af. Motivationen er langt vigtigere end økonomi og alt muligt andet”.

8) Hvad var den nyeste teknologiske dims, da du var studerende?


”Da jeg var 19 år købte jeg en walkman. Det var første gang, man lavede et mobilt device, som man kunne have med sig over alt. Indtil da var musik jo noget, man satte på sin pladespiller, så walkman’en var faktisk meget grænseoverskridende. Min far synes selvfølgelig, det var mærkeligt, men jeg syntes, det var spændende. ”


9) Hvilket job ville du have, hvis du ikke var rektor?


Så ville jeg være underviser eller arbejde med ledelse. Jeg har altid arbejdet med ledelse, lige siden jeg var 16 år, hvor jeg var fodboldtræner og har altid været anfører på holdet og elevrådsformand. Jeg har altid engageret mig i tingene, så jeg kunne være med til at påvirke noget. Og så synes jeg, at undervisning er fedt, fordi man får lov at gøre en forskel for en masse mennesker.


10) På en skala fra 1 til 10, hvor fedt er det så at være rektor?


Rektor er verdens bedste job, så det må være en klar 10’er. I mit arbejde flyder arbejde og fritid sammen, men det gør ikke noget, for det er det bedste job, jeg har haft. Selv om jeg vandt 100 millioner i lotto, ville jeg stadig gå på arbejde.