tirsdag den 27. oktober 2015

Touch down Greenland

Grønland byder både på et barsk vejr og landingsbaner helt ned til 799 meter. Og den udfordring er Laarseeraq Rosing Olsen klar til at tage op i sin Dash8-200 fra Air Greenland. Billedet af den nu 24-årige grønlandske pilot er taget ved en ganske særlig anledning - hans første landing i hjembyen Maniitsoq. Laarseeraq er tidligere kursist i HF & VUC FYNs fjernundervisning – VUC.NU


Af journalist Hans Havgaard Hansen

Engelsk fra Odense, flyveundervisning i Oxford, fysisk tjek i Glostrup.
Og timevis af flyvninger fra Falcon Airfield, Arizona.
Laarseeraq Rosing Olsen har været langt omkring for at kunne sætte sig i pilotsædet i Air Greenlands Dash8-200.
- Og hold op hvor er det skønt at have udlevet min drøm og tilmed flyve her i Grønland, siger en tydelig glad Laarseeraq.

Eksamen i Odense/Kangerlussuaq

For ganske få år siden knoklede Laars med at forbedre sine engelskkundskaber via en skype-forbindelse til HF & VUC FYNs fjernundervisning i Odense.
Og da han skulle til eksamen lykkedes det ham at få overtalt en ansat på kommunekontoret i Kangerlussuaq til at stå op klokken 4 om morgenen grønlandsk tid, så han havde et officielt lokale, hvor han kunne gå til eksamen via en skypeforbindelse til Odense.

Godkendt til Oxford

Med en forbedret eksamen i hus, blev han godkendt af de grønlandske myndigheder til pilotuddannelsen i Oxford – og sendt videre til et tjek af hans fysik på Flyvemedicinsk Klinik i Glostrup.

Take off Arizona

Han bestod den teoretiske del af pilotuddannelsen på Oxford Aviation Academy i England med bravur – og var klar til sin første take off i en 4 personers Piper Archer TX fra Falcon Air Fields i Arizona, hvor han holdt for enden af run-way'en med alle sanser åbne – klar til take off.
Med fuld power på maskinen gik kroppen i et med den vibrerende motor.
Accelerationen trykkede Laarseeraq tilbage i sædet på vej ud ad run way'en.
Farten pressede sig op på 65 knob. Flyet lettede og under Laarseeraq tegnede sig først et skakbræt af gaderne i Mesa – en østlige forstad til Phoenix – så et fascinerende afsvedet western - landskab fra Tonto National Forest.

Som at få vinger

- At flyve et fly er fuldstændig som selv at få vinger og flyve – en drøm der er gået i opfyldelse, forklarer den 24 årige håndboldspiller, guitarist, saxofonist, bassist, kajakroer og løber – og pr. 1. november 2015 fastansat pilot i Air Greenland.


Målrettet mand!



En helikopter flyver over børnehaven. Første gang, Laarseeraq drømte om at blive pilot var som fireårig i børnehaven.
Børnene var udenfor på legepladsen, da han stod og så en helikopter flyve hen over byen ude fra lufthavnen i Maniitsoq. Det var den historie, modtagelseskomiteen i det grønlandske hjemmestyre fik som begrundelse for, at lige netop HAN skulle have mulighed for at få en pilotuddannelse.

Det skal være løgn, skal det! Da Laarseeraq fik en engelsk-karakter fra HTX, som var ubrugelig i forhold til at blive pilot, måtte han lægge en ny plan. Og efter intensive studier fik han den nødvendige karakter i engelsk B på HF & VUC FYNs fjernundervisning VUC.NU
Sideløbende havde han job som security i Mittarfeqarfiit – tidligere GLV, Grønlands Lufthavne, hvorfra han skiftede job og blev lastmand i Air Greenland – samme firma hvor han i dag er ansat som pilot.

Iskoldt overblik. Da Laarseeraq nåede til optagelsessamtaler på Oxford Aviation Academy fortalte han historien om dengang, han med sin familie var på vej fra sin hjemby til Nuuk i en 28 fods båd, da det blæste op, og den splinternye motor satte ud tæt på en række faretruende skær.
Motoren havde sat ud pga. de store bølger, og vi tænkte: ”Motoren får ikke brændstof. Måske er der kommet luft i brændstofslangen. Lad os løsne dysserne i motoren, så vi kan trække luften ud og få benzinen til at passere.
Det var en farlig situation, og vi skulle bare ikke ud at svømme i det kolde vand. Så det handlede for alt i verden om at holde hovedet koldt.
Operationen lykkedes, så båden kunne fortsætte mod den grønlandske hovedstad.
Med historien ville Laarseeraq fortælle folkene fra Oxford Aviation Academy, at han har lært at tænke klart i pressede situationer.

En effektiv slagplan. Til sidst – under optagelsesprøven spurgte intervieweren, om der var noget, Laarseeraq syntes, de havde glemt at spørge om, hvorefter Laarseeraq svarede: ”Leadership”.
Det gav ham mulighed for at fortælle om dengang i 2008, hvor han var spillende træner på sit håndboldhold i Maniitsoq.
Kun to måneder før det grønlandske mesterskab fik holdet at vide, at det var udtaget. Men med en hurtig Google-søgning på ”effektive træningsmetoder i håndbold” og en dag til dag træningsplan lykkedes det. Maniitsoqs håndbolddrenge blev nummer to i det nationale mesterskab.
Håndbold-historien vidner om evnen til at lægge en plan - og følge den.

torsdag den 22. oktober 2015

Philip vil i mål som kranfører


Af journalist Hans Havgaard Hansen



27-årige Philip Skovby vil være kranfører – og havde fået en læreplads hos BMS.
Men så fik han tilbudt ordblindeundervisning på HF & VUC FYN.
Straks ringede Philip til BMS og spurgte, om han kunne få udsat sin start som kranførerlærling.
- Hvor længe skal du bruge?
Sådan lød svaret fra BMS. Og de to efterfølgende måneder har Philip fået en elementær indføring i bogstavernes lyde: S…., P…., K…..
- Og vi arbejdede med, hvordan man kan bygge lydene sammen til ord, fortæller han.
- Det er som at komme i 0-klasse igen, og det er rigtig fedt, for nu begynder jeg at se nogle sammenhænge, og jeg begynder at kunne bruge sproget.

Fra 10-70 procent

Tidligere var det ikke til at læse post fra kommunen, finde ud af lægens hjemmeside, kontakte politiet pr. mail, søge på nettet, læse nyheder, eller at snakke med andre om bøger.
- Men nu har jeg lært at bruge computerprogrammer og mobil-apps som hjælpemidler. Og hvor jeg tidligere kunne læse 10 procent, er jeg vel oppe i nærheden af 70. Og du drømmer ikke om, hvilken befrielse, det er, fortæller Philip Skovby.
- Forestil dig lige ikke at kunne skrive en flirtende sms til en pige, driller Philip med et glimt i øjet.

Også nødvendigt på arbejdet

Men også i arbejdslivet får Philip brug for sine nye evner.
- Jeg skal jo læse instrukser, gældende regler på forskellige pladser, skrive arbejdssedler og så videre. Og det er jeg bare nødt til at kunne i det job, jeg er på vej ind i.
Derfor var Philip heller ikke et øjeblik i tvivl om, at han skulle tage imod tilbuddet om to måneders ordblindeundervisning.
- Og det var min arbejdsgiver heldigvis heller ikke.



Philip Skovby har villet være kranfører, siden han var ni år. Med tiden var han ved at indstille sig på at skulle leve et liv uden at kunne læse og skrive. Men det ville have været vanvittigt – både for mit personlige liv og for mit arbejdsliv. Hvorfor leve med et handicap, man kan gøre noget ved, spørger han.


mandag den 19. oktober 2015

Mød fransklærerinden

Enkelte fjernkursister cykler derudad med det faglige, og det er en stor tilfredsstillelse, siger fransklærerinde Stine Romlund Nielsen, som bruger et velfungerende undervisningsmateriale udviklet af hendes kollegaer, Lise Melchior og Steen Kleemeyer.

Fransk er kommet ind som nyt sprogfag i fjernundervisningen – sammen med arabisk, kinesisk, tysk og engelsk


Af journalist Hans Havgaard Hansen

Sådan kan man da ikke lære fransk!
Den reaktion bliver Stine Romlund Nielsen ofte mødt med, når hun fortæller om sit job som fjernunderviser i fransk på HF & VUC FYN.
Men fjernkursisten har faktisk mulighed for at mødes med sin fransklærerinde en gang om ugen – for at snakke fransk – fysisk i Odense, pr. telefon eller via en videokonference på internettet.
- Den mulighed er der kun sjældent på traditionelle franskhold, vurderer fjernunderviseren i fransk.

Ene-undervisning

Stine har lige snakket med en af sine kursister – en moden kvinde som bor og arbejder i Paris. Hun er en af de kursister, som bruger muligheden for eneundervisning en gang om ugen.
- Hun er allerede god til at tale sproget men har brug for den teoretiske tilgang, og det får hun så her, som Stine udtrykker det.

Kan komme ind på skolen

Stine har andre kursister, som melder sig til fransk på hf for at lære sproget fra bunden.
- Jeg har eksempelvis en kursist på mit hold bor her i Odense og er mødt op på skolen et par gange for at mødes med mig, fortæller Stine Romlund Nielsen.
- Snakker vi dansk eller fransk, spurgte kursisten første gang.
Stine var ikke længe om at svare: Fransk!

Trænes i samtale

Ved at tale fransk bliver kursisten ikke blot trænet i fransk litteratur – men også i en samtale om, hvordan hun får de forskellige programmer på computeren til at spille sammen.
- Så selv om der er tale om fjernundervisning, er der faktisk rigtig gode muligheder for at mødes med sin lærer og snakke det fremmedsprog, man nu er i gang med at lære – enten fysisk, telefonisk eller over nettet.
- Og ja, hele denne samtale kunne ikke foregå på fransk. Men så kan vi jo heldigvis slå over i dansk ind imellem, som fransklærerinden siger.


Fransk har været et tilbud i HF & VUC FYNs fjernundervisning siden januar 2015.
HF & VUC FYN tilbyder også fjernundervisning i arabisk, kinesisk, engelsk og tysk.




mandag den 5. oktober 2015

Ordblind lærerstuderende:

På HF & VUC FYN havde Lene nogle fantastiske lærere, som gav hende redskaber til at takle sin ordblindhed. Men hun havde også lærere, som blot satte barren lavt, fordi hun er ordblind.
- Det får du ikke mig til, når jeg bliver lærer. Den enkelte skal have alle de udfordringer, han eller hun magter, siger Lene Rømer.

Bare de ikke opdager det

Efter HF & VUC FYN er 43 årige Lene Rømer nu videre på læreruddannelsen ved UCL. Forud gik et liv som frisør og stylist i dansk film- medie- og musikverden.
 

Af journalist Hans Havgaard Hansen 

Da Lene Rømer gik ud af Folkeskolen, kunne hun hverken læse eller skrive.
Hun bekymrede sig ikke synderligt om det men fik i stedet anerkendelse ved at gøre sig dygtig til andre ting.
Først uddannede hun sig til frisør – og blev dygtig til det. Senere arbejdede hun sig ind i jobs som stylist i film-, medie- og musikverdenen og arbejdede sammen med mange af de store navne inden for dansk kulturliv.

Elsker at formidle

Men på et tidspunkt blev Københavnerlivet for hektisk, og Lene flyttede til Fyn, hvor hun kørte et forløb om identitetsarbejde på Nordfyns Højskole.
Hun nød det.
- Jeg elsker jo at formidle – elsker at være sammen med andre mennesker. Men det stod hurtigt klart, at jeg skulle have et eksamensbevis, hvis jeg skulle have et fast job som lærer. Sådan fortæller Lene Rømer i kantinen på læreruddannelsen ved UCL i Odense – før hun skal videre til time.

En sejr for en pige som mig

Læreruddannelsen har netop indført adgangskrav til uddannelsen på minimum karakteren 7 i alle fag.
- Alligevel er det lykkedes mig at komme ind på ordinære vilkår med min hf-eksamen fra HF & VUC FYN i Odense. Og det er en sejr for en pige som mig, der måtte lære sig selv at lære og skrive som 20-årig, fortæller Lene Rømer i dag i en alder af 43.

Jeg må kunne lide pisk

Den nybagte lærerstuderende har mange højtuddannede venner og har altid gerne villet læse – og vil også meget gerne undervise i dansk.
- Den udfordring har jeg nu taget op, og jeg har opdaget, at jeg er vild med teori.
Men hvordan pokker kan man være ordblind og have en drøm at være dansklærer, spørger hun retorisk.
Det er vel nærmest at bede om pisk?

Her på læreruddannelsen har jeg skuldrene nede, fordi min hf har forberedt mig godt til det faglige stof, jeg bliver præsenteret for. Og det er en rigtig god fornemmelse. Og samtidig har jeg fået en række systemer, jeg kan bruge til at tackle min ordblindhed.

Verdensmester i krumspring

Selv om Lene er meget målrettet og ambitiøs er hun stadig en langsom læser.
Og hun sidder hele tiden den der fornemmelse af ”Bare de nu ikke opdager, jeg er ordblind”.
- Det er en absurd følelse. Og det er absurd, at jeg skal sidde med en sådan følelser, selv om jeg gerne snakker åbent om mit handicap, tænker Lene.
Men fra barnsben har det været ubehageligt at blive konfronteret med sit handicap.
- Og vi bliver verdensmestre i krumspring - verdensmester i at forsøge at narre fjenden.
Det tager mange kræfter, og jeg arbejder virkelig med at komme ud af den måde at tænke på, så jeg bare kan være mig selv.

Du kan godt!

Lene Rømer tænker imidlertid også, det er en værdifuld erfaring at have med sig i jobbet som lærer.
- Jeg bliver uden tvivl den lærer, der snakker åbent med eleverne om de vanskeligheder, de måtte have.
- Men jeg bliver også den lærer, der hele tiden forsøger at give eleverne redskaber, så de kan løfte sig selv videre og ikke skal føle sig begrænsede, funderer Lene Rømer.







fredag den 2. oktober 2015

HF & VUC FYN vil bygge nyt - igen

Her til venstre skal vi bygge nyt til blandt andet FYNs HF-kursus, fortæller forstander, Asger Raahauge Rasmussen. Byggeriet kommer til at foregå lige nabo til vores eksisterende bygning her til højre, supplerer rektor for det overordnede HF & VUC FYN, Stig Holmelund Jarbøl.

 

Af journalist Hans Havgaard Hansen


HF & VUC FYN vil samle sine aktiviteter i Odense City Campus – lige ved Byens Bro og Odense Banegårdscenter. Derfor har den fynske uddannelsesinstitution købt fire matrikler vest for den eksisterende bygning i Kottesgade 6-8, som HF & VUC FYN har fået bygget og taget i brug i august 2014.

Den nye bygning skal især huse FYNs HF-kursus, som i dag er placeret i gamle bygninger på Hunderupvej 17.
Desuden ønsker HF & VUC FYN at trække undervisning hjem fra øvrige lokaler på Rugårdsvej og i Londongade. Samlet skal den nye bygning erstatte cirka 5.000 eksisterende kvadratmeter.
- På FYNs HF-kursus ser vi frem til at få lov at indrette helt nye lokaler, som kan understøtte en moderne pædagogik, siger forstander Asger Raahauge Rasmussen på FYNs HF-kursus – en del af HF & VUC FYN

Når der skal bygges nyt, er det tid til at gør sig tanker om, hvordan fremtidens undervisning skal foregå.


Med byggeriet positionerer HF & VUC FYN sig som en endnu stærkere del af det bynære og levende uddannelsesområde, som i øjeblikket skyder op midt i Odense - lige ved banegård, letbane og busstation.
- Det er et privilegium at kunne sætte sine fingeraftryk på den udvikling af Odense, siger rektor på det samlede HF & VUC FYN, Stig Holmelund Jarbøl.

HF & VUC FYN var først til at bygge i Odenses nye uddannelsesområde, Odense City Campus.
Erhvervsakademi Lillebælt bygger i øjeblikket. Og HF & VUC FYN vil så bygge igen frem mod 2019. Så forvandlingen af det gamle industriområde er allerede godt i gang.



Inden HF & VUC FYN kan bygge på grunden, skal der udarbejdes en lokalplan for området, og et nyt byggeri skal godkendes af Undervisningsministeriet.
- Men vi er forventningsfulde og forventer at have endnu en ny bygning klar til brug senest i januar 2019, siger Stig Holmelund Jarbøl.

HF & VUC FYNs mange andre aktiviteter forudsætter, at uddannelsesinstitutionen bevarer sit lejemål i Buchwaldsgade tæt ved Bazaren. På den måde sikres også et godt mix af egne bygninger og lejemål.


HF & VUC FYN er Danmarks største HF & VUC med 600 medarbejdere og godt 4.000 årskursister. Den fynske uddannelsesinstitution har afdelinger i 9 byer på Fyn, Langeland og Ærø.
HF & VUC FYN tilbyder almindelig undervisning og fjernundervisning på folkeskole- og hf-niveau. HF & VUC FYN står også for en omfattende undervisning af ordblinde og opkvalificering af medarbejdere på fynske virksomheder.