mandag den 27. april 2015

Kamp til fods og på cykel: Lærere mod kursister


Af journalist Hans Havgaard Hansen 


Grøn Adventure Race på HF & VUC FYN i Nyborg nåede fredag den 24. april 2015 det højeste deltagerantal nogensinde med 28 deltagende hold á hver 3 personer.
Oure Skolerne, Tiende klasse centeret i Nyborg, private hold og HF & VUC FYN i Svendborg var alle blandt deltagerne i fredagens ræs.
Pedaler blev trådt godt igennem på Nyborg Vold.
Pagajer trukket hårdt igennem vandet på Davinde Sø.
Der blev løbet med fyldte rygsække.
Løbsdeltagere firede sig på tværs mellem trækroner. Og i en mørk kælder på Nyborg Slot, skulle deltagerne finde vej ved hjælp af knuder på et tovværk – alt sammen som en del af løbet.

HF & VUC FYN i Svendborg havde sendt både lærer og kursister til Nyborg for at deltage i HF & VUC FYNs Grøn Adventure Race i Nyborg. Her er det matematiklærer Mads Wulff, idrætslærer Jonna Koefod og leder af avu-afdelingen, Dorthe Ullegaard, som tager kampen op mod deres kursister. 

Læring i fri luft

Løbet afspejler de frilufts-aktiviteter, som er en del af Grøn HF på HF & VUC FYN i Nyborg.
Og hvem mon stod for løbet?
Jo, det gjorde selvfølgelig de hf-kursister, som går på Grøn HF.
- Det at stå for et sådant løb giver en fantastisk læring i at håndtere et stort arrangement, forklarer hf-lærer og løbsleder Martin Larsen Fast.
Senere deltager kursisterne på Grøn HF selv i et Adventure Race og vil uden tvivl have udviklet en kritisk sans for, om løbet er godt arrangeret.

I år er fjerde gang, HF & VUC FYN i Nyborg arrangerer Grøn Adventure Race. 
Ruterne er meget forskelligartede – også i sværhedsgrad. På den måde kan både nybegyndere og mere øvede deltage og få noget ud af løbet. Grøn Adventure Race var i år lagt ind under DARU – Dansk Adventure Race Union.


Grundig planlægning er alfa og omega - især hvis man kæmper mod yngre kræfter.

Løbsleder Martin Larsen Fast giver deltagerne nøje instrukser før løbets start.

Grøn Adventure Race er delt i to kategorier. En Challenge, hvor der indgår 15-20 kilometer løb og 50 kilometer cykling. Og en Light-udgave med 5-7 kilometers løb og 20 kilometers cykling. Her er light-udgaven klar til start.

Orienteringsløb er en vigtig bestanddel af et adventure race

Kom så drenge - off we go!

Ekstra kilo på ryggen er god træning til benene.

Wouwww - går det mon?

Ja, det gør så.

Det kræver systematik at holde styr på de mange hold i årets Grøn Adventure Race.

OrienteringsLØB kan altså også foregå på cykel.

Så kræver det blot, at man får sin cykelhjelm på.

Se TV2/FYNs reportage fra løbet her






mandag den 20. april 2015

Endelig pilot

Stort tillykke til Laarseeraq Rosing Olsen

Af journalist Hans Havgaard Hansen


En drøm i Grønland og skolegang i Grønland.
Supplerende fjernundervisning fra Odense.
Teori på Oxford Aviation Academy.
Flyvetimer i Arizona.
Tilbage på ground school i Oxford.
Træning i samarbejde og flyvning
 - og så - endelig en veloverstået eksamen i en Boeing 737-400 flysimulator.

4-årig med en stor drøm

Laarseeraq har endelig udlevet den drøm, han har båret på, siden han som fireårig stod ved sin børnehave i Maniitsoq, så op på en helikopter og tænkte: Den vil jeg flyve, når jeg bliver stor.
Ja, fra Boeing 737-400 simulatoren er det selvfølgelig en af de store jets, Laarseeraqs certifikat gælder til - ikke til en helikopter.
Men hvem ved, hvad tiden bringer.

Gennem, under eller over

Hver gang, Laarseeraq er stødt ind i en barriere for at nå sit mål, har han fundet sin egen vej uden om, nedenunder - eller op over.
Som for eksempel dengang hans gymnasie-karakter i engelsk stod i vejen for at blive pilot.
Dengang fandt Laars ud af, at han kunne melde sig til engelsk i fjernundervisningen på VUC.NU.
Og det gjorde han så.

Eksamen klokken 4 om morgenen

Laarseeraq knoklede, og nåede frem til eksamen i engelsk b, som skulle foregå et officielt sted i Grønland via en videokonference til HF & VUC FYN i Odense.
På grund af tidsforskellen kom han til eksamen klokken 4 om morgenen – grønlandsk tid.
Men heller ikke det skulle være nogen barriere for at nå i mål.

Klar til Oxford

Laarseeraq talte godt for sin sag og fik en aftale med en medarbejder på kommunekontoret, som stod tidligt op den morgen for at bistå Laarseraq med sin eksamen, så han kunne bestå med glans og blive godkendt af det grønlandske hjemmestyre til pilotuddannelsen i Oxford ved Oxford Aviation Academy.

God til relationer

Den nyslåede grønlandske pilot mestrer netop samarbejde og relationer til andre – og heldigt for det. For det er noget, akademiet i Oxford lægger afgørende vægt på.
De kommende piloter går faktisk til eksamen sammen – og består eller dumper sammen.

Mod varme og kulde efter flyvetimer

Den flyvepartner, som Laarseeraq bestod eksamen sammen med, var fra det Kuwaitiske militær og fløj oprindeligt jagerfly. Men han skulle have den civile licens for at få lov at flyve med soldater i de store passagerfly.
Efter eksamen vendte flyvepartneren tilbage til Mellemøsten, og Laarseeraq Rosing Olsen tog den korteste omvej over København tilbage til Grønland for lige at nå at opleve minusgrader, inden han måske igen vender tilbage til sydligere himmelstrøg for at finde arbejde.
For det er stadig Laarseeraqs højeste ønske at komme til at flyve for Air Greenland.
Men som nyslået pilot handler det først og fremmest om at oparbejde flyvetimer.
Så hvis der ikke står et cockpit åbent for ham hos Air Greenland, så er Laarseeraq Rosing Olsen klar til også at søge job alle mulige andre steder i verden.




tirsdag den 14. april 2015

Angrebet af Keld Yding

Med sit nye 3-binds værk på 600 sider kobler VUC-læreren fra Svendborg de tyske og danske fortællinger om angrebet på Danmark den 9. april 1940 – og fjerne følelser og moral for at fokusere på fakta. 


Af journalist Hans Havgaard Hansen 


I foråret 2013 satte VUC-lærer Keld Yding Sørensen sig for at programmere et scenarie til strategispillet Panzer Corps.
Scenariet skulle være fra operation Weserübung Süd, Tysklands angreb på Danmark.
- Det var min intention, at alt skulle være så korrekt som muligt, forklarer Keld Yding Sørensen.

Arbejdet blev langt mere spændende og lærerigt, end Keld nogensinde havde forestillet sig.
Og det, han havde troet skulle blive et par hyggelige aftener med informationssøgning, greb om sig og blev endnu et fuldtidsarbejde, som Keld satte sig til, når han kom hjem fra arbejdet på HF & VUC FYN i Svendborg.



Vi går ind på biblioteket på HF & VUC FYN i Svendborg for at få de rette omgivelser til at tage billeder.
- Hej Keld, lyder det fra en kursist.
- Hvorfor skal der tages billeder af dig?
- Det er fordi, jeg har skrevet en bog, forklarer Keld Yding Sørensen, VUC-lærer i Svendborg.
Kursisten ligner et stort spørgsmålstegn og spørger igen:
”HVORFOR?” 
Keld bliver lettere forlegen og ved ikke lige, hvad han skal svare, men får så fremstammet det, der åbenbart ligger mest lige for: ”Fordi jeg ikke kunne lade være.”

Forkastede bøgerne

Keld stak snuden i bøgerne.
Han læste, og han læste, og han læste - om dengang, natten til den 9. april 1940, hvor tyske tropper indledte besættelsen af Danmark.
Flere kilder viste sig imidlertid ikke at stemme overens.
Så efter en tid besluttede han sig for at skrælle hele boglaget væk og gå direkte i kilderne fra dengang – i Rigsarkivet og i arkiver i både Tyskland, England og USA.

Væk med følelser og moral

Det stod hurtigt klart for Keld, at en del af forfatterne til de eksisterende bøger om Anden Verdenskrig var så tæt på selve begivenhederne, at deres følelser skrev med.
- Kun ved at gå direkte til primærkilderne kunne jeg skrælle følelseslaget væk.
- Og min intention har netop været at lave en mere nøgterne og nøjagtig beskrivelse af det, der skete. Jeg prøver at se begivenhederne fra både dansk og tysk side. Og det har på mange måder gjort historien anderledes end den, vi er vant til at få fortalt, understreger Keld Yding.

Hjælp fra it og Tove

Hvad der startede som en uskyldig research til et strategispil endte faktisk med at blive lidt af en ”besættelse” for Keld Yding Sørensen.
Grunden til, at det overhovedet kunne lade sig gøre for Keld at skrive sine 600 sider om angrebet - fordelt på tre bind – i løbet af halvandet år, skyldes en klar skrivestrategi samt brug af it til at håndtere store datamængder – og koble dem.
Samtidig har Kelds kone, Tove, været meget tålmodig og overbærende. 
- Det skal jeg heller ikke underkende, siger Keld.

Troede vi var for kloge

Keld Ydings grundige research af angrebet på Danmark har ikke blot ført til en 600 siders udgivelse men også givet stof til eftertanke.
- Efter Første Verdenskrig troede vi, at verden var blevet ”for klog” til endnu et militært vanvid.
- Socialdemokratiet gik så vidt som til at foreslå, at vi afviklede militæret helt. Og efter voldsomme besparelser i starten af 30'erne endte det faktisk med, at flådens chef sagde op. Han ville ikke være med på de præmisser. Hærens chef nøjedes med at protestere kraftigt mod nedskæringerne, som han betegnede som uforsvarlige.


Hvad der skulle være research til et scenarie i Panzer Korps endte med et 600 siders værk om angrebet på Danmark. Forordet giver en god beskrivelse af, hvad det lige var, der skete med Keld Yding Sørensen, da han først var begyndt på sin research.
 Når Keld besøgte arkiver rundt omkring, foregik med et kamera.
Han fotograferede alle de kilder, han kunne få lov til, så han havde kildematerialet derhjemme på computeren.
Det har sparet Keld rigtig mange rejser til både Freiburg og København.

Andre kan sætte dagsordenen

I dag ser verden helt anerledes ud. Men måske kan den 9. april alligevel lære os, at vi ikke altid selv sætter dagsordenen.
Nogle gange dukker diktatorer og trusler mod freden op. 
- Hvad han måtte hedde næste gang, ved jeg ikke, sige Keld Yding Sørensen. Men jeg tror, vi bør være forberedt på, at det kan ske – og have et forsvar. Det er ligesom vi tegner en brandforsikring på vores huse med det håb, at alle pengene er spildt.

”Angrebet” af Keld Yding Sørensen kan købes hos Saxo.
Og på www.angrebet.dk kan du smugkigge før selve købet.



Temadag på HF & VUC FYN:

Dyskalkuli – eller ”bare” svært ved matematik



Af journalist Hans Havgaard Hansen 

Hvad er dyskalkuli?
Og kan vi overhovedet tale om dyskalkuli som en diagnose?
Eller er der ”blot” tale om mennesker, som har umådelig vanskeligt ved matematik?
De spørgsmål kom der ikke noget helt entydigt og uddybende svar på ved HF & VUC FYNs temadag forleden - om netop dyskalkuli.




Udvikler dyskalkuli-test

På temadagen, som blev afholdt den 9. april, var der oplæg ved forfatterne til bogen ”Matematikvanskeligheder”, Lena Lindenskov og Peter Weng.
Lena Lindenskov arbejder blandt andet med at udvikle en dyskalkulitest for fjerde klasse, som der bliver bedt om i aftaleteksten til folkeskolereformen.
- Og efter min opfattelse er, har vi så meget fakta om begrebet, at vi ikke kan afvise dyskalkuli – også selv om det stadig er et fåtal, der arbejder med området i forhold til ordblindhed – dysleksi, sagde Lena Lindenskov.
Men samtidig betegner hun også videnskaben omkring dyskalkuli som lidt af en suppedas.
- Og Peter og jeg er faktisk uenige om, hvorvidt der er basis for at have et begreb som dyskalkuli, erkendte Lena Lindenskov.

Afviser dyskalkuli

Peter Weng går så vidt som at afvise dyskalkuli som en diagnose.
- Alle evner matematisk tænkning på et eller andet niveau. Og vi skal i højere grad arbejde med matematik på kursistens niveau, end vi skal teste. Kun på den måde oplever kursisten glæden ved matematik, sagde Peter Weng.

Tro på kursisten

Han er med i et projekt omkring elever med matematikvanskeligheder, som omfatter 41 skoler.
Og på baggrund af de erfaringer giver testning  kun mening i forhold til at spore sig ind på kursistens niveau.
- Det handler om at tro på kursisten – tro på, at vi finder et niveau at snakke matematik på, hvor kursisten kan få sine egne succesoplevelser.

Kreative matematiklærere

Han opfordrer til at lade matematikken tage udgangspunkt i konkrete ting som borde og stole.
Ja, eller ”Jens Hansen havde en bondegård” – hvad enten vi så vil tale om høns og grise og får – eller omskriver sangen, så vi tager udgangspunkt i mobiltelefoner, biler eller …
- Det handler alt sammen meget om kreativitet hos matematiklæreren, mener Peter Weng.

Kig på andres fejl

En anden tilgang kan være at tale om andres fejl i matematikopgaver og snakke om, hvordan de pågældende mennesker mon har tænkt for at lave de pågældende fejl.
Snak, snak og snak – og opdag på den måde, hvordan kursisternes tænkning er omkring matematikken.
Vis at de kan forbedre sig og konfronter kursisternes dårlige selvvurderinger.
Vis at vedholdenhed betaler sig, opfordrede Peter Weng.





Flere tilgange til dyskalkuli 

En hypotese i forhold til dyskalkuli er, at alle højerestående dyr har en varierende, intuitiv fornemmelse af størrelser. Hos mennesker med dyskalkuli er der gået kludder i denne evne.

En anden hypotese går på, at dyskalkuli handler om en forringet evne til at sammenfatte symboler med antal. Altså at de ikke forstår tallenes opbygning.

Andre igen taler om variation i arbejdshukommelsen – altså en vanskelighed i forhold til intellektuel kapacitet.

Hvis man vælger at tale om dyskalkuli som diagnose, henter man med andre ord forklaringen i det neurologiske.

Taler man i stedet blot om, at et menneske har meget vanskeligt ved matematik, kan man også hente forklaringer fra det psykologiske, didaktiske og sociologiske – eller lidt forenklet sagt med menneskets oplevelser med matematikken.

fredag den 10. april 2015

Først rebel – så videbegærlig

Som teenager var Sanne Briting rebelsk. Hun droppede ud af skolen og gik ind i militæret. 10 år senere satte hun sig igen på skolebænken – og blev grebet af et hidtil uset videbegær. I dag – som 29-årig – er hun lige begyndt at læse biomedicin på SDU.


Af journalist Hans Havgaard Hansen



I min bevidsthed var VUC et sted, hvor tabere gik. Men det billede har jeg ændret totalt. VUC blev i den grad en øjenåbner – et sted hvor min videbegærlighed blev stimuleret. Pludselig var jeg videre på en hf – senere på universitetet. Og det stod bestemt ikke skrevet i mine kort, at jeg skulle på universitetet, siger Sanne Briting.


Otte år som professionel soldat ændrede Sanne Britings liv – både på den ene og den anden måde.
- Jeg lærte at respektere andre.
- Jeg lærte, at jeg skulle arbejde
- Jeg blev voksen – og lærte at tage ansvar for mig selv og mine omgivelser.
Alt i alt et ganske godt liv efter en tid som rebel og et drop out midt i tiende klasse.

Krig med alt hvad det indebærer

Som professionel soldat blev Sanne udsendt med telegraftropperne til Afghanistan.
Dengang troede hun på missionen.
- Men hvis du tror, Afghanistan var en spejderlejr, så tror du fejl, understreger hun.
- Det var krig med alt hvad det indebærer, understreger hun og fortæller om dengang hun blev udsat for en selvmordsbomber i byen Gereshk i Helmandprovinsen i det sydlige Afghanistan.

På mission til kvindecenter

Sanne havde normalt ikke opgaver uden for lejren.
Men da enheden for civilt-militært samarbejde, CIMIC, manglede en kvindelig soldat til et opfølgende besøg på et kvindecenter, sagde hun ja.
I modsætning til mandlige soldater ville hun kunne få lov at snakke med kvinderne.
- Så det var oplagt for mig som kvinde at påtage mig opgaven, fortæller hun en februardag på SDU efter dagens undervisning.

Spænding og frygt

Sanne erindrer, at hun havde svært ved at sove natten før, hun skulle med CIMIC på tur til kvindecenteret.
Hun var spændt – på den positive måde, fordi hun skulle ud af lejren, møde den afghanske samarbejdsparter – og snakke  med kvinderne på centeret.
Men at forlade lejren er heller ikke nogen ufarlig mission i Afghanistan.
En del af Sannes sommerfugle i maven handlede derfor også om en form for frygt.

Hilst velkommen

Næste dag var stemningen på fodpatruljen høj.
Det var forår – solen skinnede fra en skyfri himmel, og patruljen nåede – næsten - uskadt frem til samlingspunktet, JDCC, i Gereshk.
Der kom en mand smilende og imødekommende hen imod patruljen.

Blæst omkuld

Manden havde kynisk udset sig den danske patrulje som mål.
Og med udsigt til evig frelse gik han hen mod patruljen - og sprængte sig selv i luften.

Sanne blev blæst omkuld

Da støvet havde lagt sig, fik hun øje på tolken og sine kammerater Sonny og Christian.
Havde de overlevet?
Hun løb over mod dem – kun for at finde ud af, at de tre var slået ihjel af selvmordsbomberen.

Brød sammen i armene på Jens

Først tilbage i den danske lejer mærkede Sanne reaktionerne.
Hun kunne ikke få vejret – var helt ved siden af sig selv og bad sin kammerat, Jens, om at komme.
Og i armene på ham brød hun sammen.

Ind på HF & VUC FYN

- Jeg kom hele turen igennem følelsesregistret på den udsending. Men jeg troede på missionen dengang. Derfor holdt jeg ud, fortæller hun.
Men inde i Sanne Briting voksede et behov for at komme videre.
- Jeg bliver nok nødt til at få den tiende klasse, tænkte hun og søgte ind på HF & VUC FYN i Jernbanegade.
I den gamle Odense byskole åbnede en ny verden sig for den tidligere soldat. Og det ene skridt tog det andet.
- Jeg begyndte at stille spørgsmål ved alt – og jeg ville bare vide mere. Mere, mere, mere, fortæller Sanne Briting, som kom ind på biomedicin ved SDU i 2014.

Tilbage efter 10 år

Da jeg startede på VUC var der gået ti år siden, jeg sidst gik i skole.
- Dengang i folkeskolen var jeg bare ikke klar. Det var jeg nu.
- Og mens jeg tog min tiende klasse, spurgte min daværende kæreste: ”Hvorfor tager du ikke også en hf?”
- ”En hf?”
Sanne anede ikke, hvad en hf var for noget. Men hun var vild med at lære, så hun meldte sig ind på hf.

Struktureret

Militæret havde givet Sanne struktur på livet – og dermed også på skolen. Og det kørte for Sanne.
- I folkeskolen var jeg bedst til dansk – og rigtig dårlig til matematik. På hf var det pludselig omvendt, og jeg tror det skyldes den struktur, jeg blev indprentet i militæret, funderer Sanne Briting.

Sanne Briting: Militæret var med til at give mig struktur på tilværelsen -
den struktur har jeg i den grad brug for her på biomedicinen - verdens bedste studie.

Dykker ned på celleniveau

Så på sin jagt efter den uddannelse, der kunne tilfredsstille hendes videbegær bedst muligt endte hun derfor i den naturfaglige genre – og i sidste ende på biomedicin
- Her er jeg drevet af det fantastiske ved at kunne dykke ned på det molekylære niveau i cellerne, se på dem gennem et mikroskop og indsætte DNA-sekvenser i bakterier, så man over tid, kan være med til at udvikle ny medicin eller helbrede humane sygdomme. For mig er det ufattelig spændende, forklarer den tidligere rebel og soldat.

Frygten driver Sanne

Samtidig med Sannes entusiasme ligger der hele tiden en lille frygt for, om hun nu også kan finde ud af det – om hun nu også er god nok.
- Men jeg formår at styre frygten, så den bliver min drivkraft i stedet for min fjende. Og på den måde har jeg tænkt mig at bevise overfor mig selv, at jeg godt kan det her. For det er virkelig noget, jeg har en stor lyst til at lykkes med.

Vil videre fra Afghanistan

Sanne har stadig psykiske mén efter sine oplevelser i Afghanistan og er netop blevet tilkendt en méngrad på 20 pct. i forbindelse med den posttraumatiske stressreaktion, hun har pådraget sig.
Men så længe hun formår at fokusere på det positive i livet og sætter sig mindre og mere kortsigtede mål i forbindelse med sin uddannelse, formår hun at håndtere sin sygdom og komme videre i livet.
- Og det er vigtigt for mig, siger Sanne Briting, som er meget bevidst om, at andre soldater er så hårdt ramt af krigstraumer, at de ikke er i stand til at tage en uddannelse, som hun gør nu.