fredag den 27. marts 2015

Mennesker og sport betyder alt

Fjernundervisning var ikke noget for Jacob Grue Boldsen. Han har brug for mennesker omkring sig på sin vej mod et drømmejob som ejendomsmægler

Jacob har både prøvet fjernundervisning og tilstedeværelses-undervisning. Han har mest rygrad til det sidste, som han udtrykker det.


Af journalist Hans Havgaard Hansen 

Hvis du en dag skulle støde på Jacob Grue Boldsen, kunne det meget vel blive i en eksplosiv sprint på de sydfynske landeveje, hvor hf-kursisten træner til en halv ironman.
Og han er sikkert alene, for sådan kan Jacob godt lide at træne.
Men når det er sagt, så betyder samværet med andre mennesker rigtigt meget for Jacob.
Ikke mindst når han skal motivere sig selv til lektier og skolearbejde.
- Det er derfor, jeg flyttede fra fjernundervisning til almindelig enkeltfags hf her på HF & VUC FYN. Jeg havde bare ikke rygrad til fjernundervisning. For mig ligger motivationen i at sidde sammen med de andre på et hold og mærke engagementet omkring de fælles emner, fortæller ironmanden.
Jacob elsker at være eksplosiv. Derfor kører han ”kun” halve jernmænd. Her fra HF & VUC FYN og hjem til den lejlighed, han har sammen med sin bror, er afstanden kun et par kilometer – noget der burde give alle muligheder for en eksplosion.

Læser videre fra sportsbutik

Jacob tog oprindeligt en hg på Vestfyns Handelsskole og kom senere i lære hos Multiatleten i Odense.
Det var oplagt med Jacobs store interesse for sport. Og hans studievejleder mente ikke, det var oplagt for ham at læse videre, da han er stærkt ordblind.
Men ligesom Jacob godt kan lide at udfordre sig selv fysisk, udfordrer han også gerne sig selv intellektuelt.
- Jeg satte mig for at læse videre til finansøkonom. Og for at komme ind på studiet tager jeg nu fag på hf – blandt andet dansk a, matematik a og samfundsfag b.
- Matematik a er ikke nødvendigt for at komme ind på finansøkonomuddannelsen. Men jeg elsker udfordringen i matematik, hvor jeg er knapt så handicappet af min ordblindhed som i et læsefag som dansk.

Sydfransk ejendoms-drøm

Jacobs mål med uddannelsen som finansøkonom er at blive ejendomsmægler.
- Jeg har en onkel i faget og synes det virker spændende. Jeg kommer i lidt dybere kontakt med kunderne end i sportsbutikken. Og så vil jeg også komme lidt rundt i landskabet frem for at være fastlåst i samme butikslokale fra 10-18. Og det tiltaler mig.
Ja, faktisk er Jacob Grue Boldsens helt store drøm at komme til at sælge huse i Sydfrankrig.
Og mon ikke også der er en enkelt solbeskinnet landevej eller to i det sydfranske, hvis Jacob bibeholder sin passion for halve eller hele ironmænd.



fredag den 20. marts 2015

Vil du være håndværker?

”Så skal du først på VUC”. Den besked vil flere få som følge af den ny erhvervsskolereform. HF & VUC FYN forbereder sig på den nye opgave.

For Antonio er VUC i øjeblikket et skridt på vejen mod at nå sit mål om bliver elektriker - og senere installatør.


Af journalist Hans Havgaard Hansen

19-årige Antonio Amouzou vil være elektriker fra Syddansk Erhvervsskole og HAR allerede kontaktet en studievejleder.
- Dit standpunkt i dansk og matematik skal forbedres, så jeg foreslår, du melder dig in på VUC, sagde vejlederen.
- Ok, tænkte Antonio og meldte sig ind på HF & VUC FYN.
Tilsvarende krav vil møde ansøgere til erhvervsskolerne efter sommerferien 2015, hvis de har en karakter på under 2 i henholdsvis dansk og matematik.
Sammen med erhvervsskolerne udvikler HF & VUC FYN derfor i øjeblikket særlige forløb, som skal udmunde i egentlige erhvervsklasser, som forbereder kursisterne til at komme ind på en erhvervsskole.

45-årige Tina Herløv var tidligere selvstændig men stoppede efter at være blevet slået ned, mens hun var på arbejde. Efterfølgende fik hun arbejde på Fyens Stiftstidendes pakkeri men blev fyret på grund af sygdom efter fald tre meter ned ad en trappe. Nu tager hun 9-10 klasse på HF & VUC FYN for at komme videre i uddannelse.

Vænnes til nye begreber

Og ud over at fokusere på det rent matematiske og det rent danskfaglige, skal erhvervsklasserne på HF & VUC FYN også forberede kursisterne på den begrebsverden, de bliver mødt med på erhvervsskolerne og i deres fremtidige fag.


Sygehus-matematik

I matematik er opgaverne derfor udviklet omkring det nye OUH.
Hospitalet bliver arbejdsplads for mange sekretærer, social og sundhedsassistenter, køkkenassistenter etc.
Og under byggeriet af hospitalet ved den fynske motorvej bliver der brug for en lang række håndværkere som struktører, elektrikere, murere, tømrere, vvs’ere, anlægsgartnere etc.

I projektet ”Fagligt klar til erhvervsuddannelse i dansk og matematik” udvikles et nyt undervisningsmateriale (G), som bliver afprøvet på de egentlige erhvervsklasser, som starter i august 2015. Materialet indeholder mange praktiske opgaver, som sporer kursisterne ind på et ordforråd og tankesæt, som gør det nemmere at finde sig til rette på en erhvevsskole.

Samarbejde med erhvervsskoler

- Matematikopgaver med et sygehus som omdrejningspunkt indeholder derfor ord og vendinger, som hører til opførelsen og driften af et hospital. Det er med til at gøre kursisterne klar til den virkelighed, der venter dem i fremtiden, forklarer matematiklærerne Marianne Kokkendorf og Anita Moldt.
Inddragelsen af det tekniske ordforråd i projektet ”Fagligt klar til ervhervsuddannelse i dansk og matematik” sker i samråd med lærere fra Social og Sundhedsskolen Fyn, Tietgenskolen, Syddansk Erhvervsskole og Kold College, som allerede er med i det fælles projekt med HF & VUC FYN.

Phuong Nguyen – 37 – er uddannet lærer i Vietnam men overvejer nu at blive køkkenassistent eller tandklinik assistent. Undervejs - på VUC - bruger hun sin erfaring som lærer til at hjælpe andre – som her hendes veninde, 34-årige Ruda Abdi fra Somalia.





25-årige Erik Bredo Rasmussen var i gang med en uddannelse til lageroperatør på Syddansk Erhvervsskole men dumpede, da han kun manglede et halvt år af uddannelsen. Nu vil han forbedre sine skolekundskaber på HF & VUC FYN for måske at vende tilbage til uddannelsen som lageroperatør.









mandag den 16. marts 2015

Kom med mig i kælderen

Af journalist Hans Havgaard Hansen 

Foran hovedindgang vest holder en gul-grøn ambulance.
Med en sandwich oven på dynen og en portør for hver ende af sygesengen er en ældre mand på vej ud i regnen.
Inde i forgangen venter HF & VUC FYNs science-skole på de sidste deltagere for så at gå ned i kælderen ved indgang 46.

PET-centeret på OUH forbindes mest med undersøgelser for kræft. Men børn fra hele Nordeuropa, store dele af Østeuropa, Saudi Arabien etc. diagnosticeres også for Congenital Hyperinsulinism i PET-centeret på OUH.
Den arvelige sygdom betyder, at børnene producerer meget store mængder insulin, som nedbryder sukkeret i blodet.
Uden sukker til hjernen, bliver børnene hjerneskadede i løbet af ganske få timer efter fødslen.
I nogle tilfælde er det hele bugspytkirtlen, som producerer for meget insulin – så fjerner man det meste af bugspytkirtlen og gør børnene til diabetikere resten af deres liv (men de bliver ikke hjerneskadede).
I andre tilfælde er det et lille område, som producerer for meget insulin. I de tilfælde bliver den del fjernet, og børnene er raske. Diagnosticeringen og behandlingen af børn med Congenital Hyperinsulinism er noget af det, Henrik Petersen, brænder særlig meget for.

PET-besøg

Talentskolens deltagere er budt indenfor på PET-centret i kælderen på Odense Universitets Hospital.
Værten er centrets overlæge, Henrik Petersen, som bruger mere end to timer af sin sparsomme tid på talentskolens kursister.
Først med et oplæg om de radioaktive stoffer, de anvender i PET-scanningerne.
Senere med en rundvisning i centeret, som efterhånden beskæftiger 100 mand og tæller faggrupper som fysikere, radiokemikere, en biomediciner, ingeniører, læger, bioanalytikere, radiografer og sygeplejersker.
Scan ned over billederne og tag med science-skolen på opdagelse i en verden, hvor fysik og kemi for alvor kommer i praktisk anvendelse – til gavn for patienterne.



Kroppen stråler og afslører sygdom - med røntgenstråling sender man stråling mod et mål, hvorved der dannes et billede. Røntgen bruges for eksempel for at se om en knogle er brækket.
PET-centrets mission er anderledes.
- For os handler det om at finde og vise fysiologiske forandringer, fortæller overlæge Henrik Petersen.
Det gør han ved at mærke sukkerstoffer med radioaktive atomer, som så finder hen til celler med høj aktivitet og derfor et stort behov for sukker. 
På den måde kommer områder med høj aktivitet til at stråle ud mod scanneren.



”Ja, det er lidt basal kernefysik det her. I kender jo alle atomet med protoner, elektroner og neuroner. 
Fra sådant et atom sker der forskellige former for henfald, som giver en stråling”.
I sin introduktion til PET-centeret giver overlæge Henrik Petersen en levende demonstration af, hvordan den megen lærdom fra fysik og kemilokalerne kan bruges til at finde ud af, hvad folk fejler – og få det behandlet.



På PET-centeret ved OUH diagnosticeres patienter, og der fremstilles radioaktive sporstoffer til PET-scanning. 
PET står for Positron Emissions Tomografi og er nyeste måde at scanne kræftpatienter. Metoden giver sikre oplysninger om svulsters udbredelse og om effekten af behandlinger.

Christian Vestergaard Nielsen, HF & VUC FYN Glamsbjerg – kom med på science talentskolen, fordi hans dansklærer spurgte, om ikke det var noget for ham. 
- Og det har været langt mere interessant, end jeg havde turdet håbe på – både at besøge PET-centeret her på OUH og også at være sammen med andre engagerede mennesker, siger han.


Det radioaktive stof, som bruges i PET-scanneren, produceres i en såkaldt cyclotron. På grund af strålingsfare afskærmes cyclotronen med 2 m betonvægge. 
OUH producerer radioaktivt materiale til eget brug og til andre hospitaler med PET-scannere.

Tanja Dominiey, HF & VUC FYN Odense hørt om science talentskolen fra sin kemilærer. Tanja synes, det har været ”vildt spændende” at besøge PET-centeret og håber selv at komme til at arbejde med kemi eller biomedicin eller biokemi. Det er vanvittigt interessant, synes hun. 

 
Som radioaktivt materiale bruger vi ofte sukker, som optages nemt i cellerne. Vi denaturerer først sukkeret ved at erstatte en H-gruppe med en Flourgruppe med en ustabil kerne. Den ustabile kerne ønsker at omdanne protoner til neutroner, og derved udsender stråling, som vores scannere registrerer og omdanner til billeder.
Med metoden kan vi både opdage tumorer og efterfølgende se på tumorens størrelse, om en behandling virker.



mandag den 9. marts 2015

Gå efter et sundhedsjob - via HF & VUC FYNs sundhedspakke

Sundhedspakken på HF & VUC FYN forbereder dig til en uddannelse som sygeplejerske eller ergoterapeut


Af journalist Hans Havgaard Hansen 

- Jeg har altid villet være sygeplejerske. Jeg turde bare ikke tage springet, fortæller den nu 40-årige Marianne Tychosen.
Marianne havde tre små børn, som nu er 10, 11 og 15.
Samtidig havde hun ingen gymnasial uddannelse, og det blev ved med at plage hende at skulle starte helt forfra.
Til sidst tænkte hun: ”Nu ringer jeg til VUC”.



Intet kan stoppe mig

4 dage efter var Marianne i gang på Sundhedspakken – ganske vist en måned efter resten af klassen. Men intet kunne stoppe hende nu!
Det tog kun et år – så var hun videre på sygeplejeuddannelsen.
- Og lærerne var fantastiske til at få os i gang med skolearbejdet igen, fortæller Marianne, som nu går på 3. år på sygeplejeuddannelsen i Odense.

Klædt godt på

- I Sundhedspakken blev vi klædt rigtig godt på til at være studerende, til at finde egne oplysninger, være opsøgende og strukturere vores tid.
- Det var sindssygt hårdt – men var godt, sige Marianne Tychosen.
På sygeplejeuddannelsen møder hun mange tidligere VUC'ere,
- Og det giver en rigtig god samhørighed at have den fortid sammen, fortæller Marianne.


Sundhedsklassen på HF & VUC FYN varer et år og giver dig ret til at søge ind på de sundhedsfaglige uddannelser via kvote to.  I Sundhedsklassen lægges vægt på tværfaglig og projektorienteret undervisning og besøg på UCL’s sundhedsuddannelser.

mandag den 2. marts 2015

Idræt – bedre end jeg havde drømt om!

Af journalist Hans Havgaard Hansen 


Michael Dahl-Lassen ville bare ind på idrætsstudiet ved SDU og valgte at læse idræt på HF & VUC FYN og samfundsfag og biologi på fjernstudie for at vise SDU, hvor interesseret han var forud for optagelsesprøven til studiepladserne via kvote to.



Lige over målstreg
Prøven bestod både af fysiske udfordringer og samtaler omkring emner som etik, sundhed, idræt og motivation.
- Og jeg var temmelig udfordret på det fysiske, men formåede åbenbart at tale godt for min sag. Så jeg slap ind. Og studiet er langt bedre, end jeg havde turdet håbe på, fortæller den tidligere vuc-kursist.

US fodboldtræner
Michaels interesse for idræt har han haft med sig op gennem livet.
Han træner et hold i amerikansk fodbold, har tidligere trænet håndboldhold og været frivillig i ”Familienet”, som arbejder med integration af handicappede.
- Og mit mål med studiet er at bruge idrætten i forhold til integration af marginaliserede grupper i samfundet ved hjælp af de sociale succesoplevelser og fællesskaber, som idrætten giver mulighed for, fortæller Michael Dahl-Lassen.

VUC modnede
Tiden på VUC blev på mange måder et modnende år for Michael.
- Ikke mindst fjernundervisningen kræver selvdisciplin – noget jeg har måttet arbejde meget med. Men jeg er vokset med opgaven og er blevet langt bedre til at sætte mig ned og læse. Og det har jeg haft gavn af her på universitetet. For her går man virkelig ind for det, man kalder ”Ansvar for egen læring”.

For Michael Dahl-Lassen skal idrætsuddannelsen bruges til at arbejde med integration – et område hvor han vurderer, at idrætten har et væsentligt potentiale.
 
Michael Dahl-Lassen var til optagelsesprøve på idrætsstudiet på SDU – kom ind – og er lykkelig. Studiet er langt bedre, end jeg havde turdet håbe på, siger han.