mandag den 19. januar 2015

Mord i Svendborg

VUC opklarer ”mord”

Undervisning i naturvidenskab forklædt som mord på VUC-forstander

Gerningsstedet var det første, kursisterne på HF & VUC FYN i Svendborg mødte
 morgenen efter, deres forstander var "blevet dræbt"


”Mordet” på VUC-forstander Gunna Funder BLEV opklaret forleden, også selv om det holdt hårdt.
Hvordan?
Ved hjælp af naturvidenskabelige metoder, selvfølgelig!
Logisk tænkning.
Analyse af blæk fra et trusselsbrev.
Analyse af et blåt stof fundet på mordstedet.
Analyse af DNA fra kniv og andre effekter.
Aftryk af fodspor og undersøgelse af jord på mistænktes sko.

Og det var kursisternes egne analyser, der førte til opklaringen af mordet.

Det er jo bare kemi

- I virkeligheden er det jo bare kemi, vi laver, siger Glenn Drescher, mens en gruppe kursister er i færd med at analysere en blå væske, som blev fundet på gerningsstedet.

Straks gik kursisterne i kemilokalet for at opklare mordet

Virkelighedsnær kemi

- Ja, supplerer Simon Christensen. Men det er da sjovt at have en kriminalhistorie koblet op på de forsøg, vi skal lave. Så bliver det på en eller anden måde mere virkelighedsnært.
Simon, som oprindeligt tog en hg er nu i gang med en hf på HF & VUC FYN. Han har endnu ikke selv kemi og ser morddagen som lidt af en smagsprøve på faget. Og det er faktisk ok spændende, selv om kemi ikke har sagt mig det helt store før, fortæller han.

Vi SKAL finde løsningen

- Den prøve, du lige har taget, skal der to dråber natriumhydroxid i, bryder Ayla Andersen ind under  forsøget.
Ja, ikke. Men hvad sker der med den første, spørger Glenn.
- Den sker der ikke noget med, mener Ayla.
Gruppen står lidt forvirret og giver sig til at læse opgavebeskrivelsen igen.
For de skulle jo gerne kunne byde ind på en løsning af ”mordet” på deres forstander.
Og selv om Simon Christensen (tv) ikke selv har kemi endnu, synes han det var sjovt at være med til.

Morderen fundet

Under naturvidenskabsdagen nåede den enkelte kursist rundt til alle stationer i de fem naturvidenskabelige fag, matematik, fysik, kemi, geografi og biologi, inden den sluttede klokken 14.15.
På det tidspunkt dukkede en spillevende forstander op kunne være med til at præsentere sin ”morder” – lærernes tillidsmand.
- Og jeg håber virkelig, kursisterne har haft det bare halvt så sjovt, som vi har haft det, da vi planlagde dagen, fortæller matematiklærer, studievejleder og primus motor i mordagen på VUC, Heidi Juul Kjær.

Forud for kursisternes eget arbejde med at udpege den egentlige morder havde de besøg af retskemiker Martin Worm Leonhard fra retskemisk Institut ved SDU, som gav sig eget – spændende – bud på, hvordan naturvidenskabelige metoder hjælper med mange opklaringer af forbrydelser.



mandag den 12. januar 2015

Forfatter støvsuger hverdagen for gode historier

Forfatter på talentskole:

Støvsug hverdagen for gode historier


Af journalist Hans Havgaard Hansen

- Det kan godt være, du har en drøm.
- Og måske er du et naturtalent.
- Men både drøm og talent skal plejes, hvis du skal nå i mål.
Sidsel Sander Mittet er klar i mælet, når hun øser ud af sine erfaringer som spirende forfatter til deltagerne i journalist- og forfatterskolen i HF & VUC FYNs talentskole.
Til gengæld ved den 28-årige hf-lærer på HF & VUC FYN og kritiker på litteratursiden.dk ved da også hvad hun taler om.
Hun har skrevet, siden hun var ganske ung, fik sidste år sin første fantacyroman godtaget på forlaget FACET og kan nu med rette kalde sig forfatter.


Forfatter Sidsel Sander Mittet uddeler guldkorn til forfatterspirer på HF & VUC FYNs forfatterskole - og det i et tempo, så man skal være hurtig for at få dem allesammen samlet op.

Kom så i gang

Foran sig har Sidsel en halv snes kursister på HF & VUC FYNs talentskole.
Og selv om der er dækket op med både kaffe, te, fine servietter, sandwichs, sodavand og wienerbrød, bliver kursisterne ikke strøget med hårene.
Sidsel gik lige på og hårdt med råd, vejledning og en indpiskning som lød nogenlunde sådan her: ”Kom så i gang”!

Skriv, skriv og skriv

Hvis I vil være forfattere handler det først og fremmest om at have noget på hjertet – noget I gerne vil skrive om.
Når I har det, skal I gå i gang.
Det lyder banalt. Men det er måske i virkeligheden noget af det sværeste i denne her branche.
Men I skal virkelig se at komme i gang, og så skal I bare skrive, skrive og skrive.
Dernæst skal I redigere, redigere og redigere.
Og endelig skal I tage en virkelig dyb indånding, tage mod til jer – og vise jeres tekst til en anden, som vil læse den og give jer kritik.

Find svagheder

Det er bestemt ikke sjov at få kritik af sine tekster. Tro mig. Det er mere end vanskeligt at vænne sig til.
- Men ikke desto mindre er kritik en gave, fastholder Sidsel.
En anden læser er væsentlig mere skarp til at finde svaghederne i din tekst. Sådan er det bare.


Jeg synes, det fungerer godt for mig at udvikle plottet fra starten. Det giver en form for skelet, som jeg kan monterer sener og muskler på efterfølgende. Uden det skelet har jeg tendens til at bevæge mig ud af alle mulige baner, så der til sidst ikke er nogen sammenhæng for læseren. Og når Sidsel taler om et plot mener hun både et handlingsplot og et følelsesplot. 

Læs bøger

Det er altid lettere at finde styrker og svaghederne i andres tekster.
- Så en anden måde at blive god på er at læse en masse bøger, siger Sidsel.

Hold fast i gode historier

En stor inspirationskilde for forfatteren og hf-læreren fra Nyborg er at have øje for hverdagens mange gode historier.
- Det handler om at lægge mærke til verden omkring jer – og at skrive det ned, som I ser og oplever.
- Min egen bog, som jeg ikke må offentliggøre titlen på endnu, startede for eksempel med en drøm, som jeg skyndte mig at skrive ned, da jeg vågnede. Og drømmen er i dag et af de midterste kapitler i bogen

Læg mærke til hverdagen

I andre situationer hører Sidsel en replik, møder en inspirerende person, kommer et spændende sted eller oplever en speciel situation.
Alle de ting skriver jeg ned, eller jeg tegner billeder af det.
Og pludselig en dag, passer en sådan situation, en sådan person eller sted i min historie.
Det kan lyde lidt sært, men det er sådan det fungerer for mig.

Afvisning – en del af spillet

Sidsel har været alle forfatterens trængsler igennem. Hun har skrevet, skrevet og skrevet og fået manuskripter afvist.
Første bind af sin fantacy-serie fik hun også først afvist. Men senere blev den heldigvis godtaget hos FACET.
Og selv om romanen ikke er udkommet endnu, er hun allerede i gang med bind 2, så der ikke kommer til at gå for lang tid fra bind et udkommer, til bind to følger trop.

Vær vedholdende

Forfatterens skriveproces byder både på op- og nedture.
- I starten kører jeg på drivet og kan klare hele verden. Men ind imellem går skriveprocessen også i stå, og til sidste kommer alt det med kommaerne. Og så er det altså bare ikke så sjovt længere, fortæller Sidsel Sander Mittet.
Men forlagene afviser dit manuskript øjeblikkeligt, hvis det ikke er i orden.
- Så hvis I vil have jeres tekster udgivet, handler det i høj grad også om vedholdendhed.




Johanne Skærbæk og Esben Myrhøj går på HF & VUC FYN i Odense og var tændt, da de så muligheden for at gå på en journalist- og forfatterskole.
Johanne har skrevet et par noveller til skrivebordsskuffen og har lige afsluttet en fantacy-bog med titlen” Lira a lavor”. Hun deltager i forfatterskolen for at få tips og tricks fra andre forfattere.
Esben Myrhøj skriver små tekster og digte om stort set hvad som helst. Og genren vælger han efter humør. Han har også været i gang med en novelle men endte med at sidde fast i handlingen og formåede ikke at komme videre. Derfor er jeg på jagt efter brugbare værktøjer, som kan få mig videre i processen, fortæller han. 


mandag den 5. januar 2015

Tænkte min lærer var en idiot. Alligevel gik jeg 

Fra 00 - karakteren 12

Af tidligere kursist, Martin Selz


Første gang, jeg stiftede bekendtskab med fjernundervisning, var på et hold i matematik.
Jeg havde ikke noget mål med faget. Det skulle bare overstås.
Jeg lå på Gran Canaria. Jeg solede mig, og filosoferede over, hvad jeg egentlig ville med mit liv.

Mit første advarselsbrev opdagede jeg kun lige til tiden.
Jeg følte mig trådt på.
Brevet var ganske vist ikke personligt – bare en  klar lille opsang.
Jeg kendte ikke min lærer.
Alligevel tænkte jeg: ”Hold kæft en idiot”.



Jeg troede matematik ville blive en leg for mig.
Matematik er jo logik – noget med et regelsæt, der blot skal læres og følges.
Alligevel gik der ikke længe, inden jeg var smidt af holdet.

Anden gang, jeg starter på matematik, fik jeg en anden lærer.
Endnu en idiot, jeg ikke kendte.
Denne gang formåede jeg at lave mine opgaver  - i hvert fald nogle af dem.

Da jeg gik til eksamen, trak jeg trigonometri og skulle redegøre for cosinus, sinus og tangens.
Det gik helt galt.
Jeg fik skrevet Cos( A) = c/b på tavlen, og min lærer rømmede sig og sagde:  ”Ahhh, er det nu sådan?

Jeg kiggede på min lærer og anede ikke, hvad jeg skulle sige.
Jeg havde lavet opgaverne en gang og fået dem rigtige en gang.
Men så havde jeg heller ikke kigget mere på dem.
Da jeg stod der til eksamen, sortnede for mig. Giv mig bare 00 sagde jeg. Og det fik jeg så.

Jeg blev næsten færdig på fjernstudiet men manglede stadig matematikken.
Jeg meldte mig til igen, og shit: Jeg havde fået ham Willy som lærer igen.

Der gik ikke længe, før Willy også opdagede, hvem jeg var.
Han tog kontakt til mig.
”Vi skal mødes og have en snak om, hvad vi gør”, skrev han.

Vores første møde bestod af envejskommunikation, og jeg følte mig som en målskive.
Kan du klar det?
Hvordan gør vi det her?
Vil du komme igennem det?
Tag den test her!!!!

Jeg fik taget en test, hvor det viste sig, at mine matematiske færdigheder er acceptable.
Jeg formåede at overraske ham med et matematisk eksempel fra en taxa-tur. Og derfra startede vores lærer-elev dialog.

Han viste mig Wordmat – et plug-in program til Word, som er genialt til at vise, hvorfor og hvordan tingene fungerer.
Og vi fik aftalt en række mandags-møder, hvor vi skulle gennemgå hvert emne fra start til slut – møde hvor vi også arbejdede os systematisk gennem relevante eksempler på eksamens-spørgsmål.


Første mandag

Jeg mødtes med Willy og havde forberedt nogle simple ligninger.
Det gik ikke godt. Igen havde jeg kun kigget på stoffet en enkelt gang.
Så vi brugte 2-3 timer sammen, hvor Willy kastede mig fra øst til vest ved tavlen.
Nu havde jeg en klar fornemmelse af, hvordan de kommende mandage ville blive.



Anden mandag

Anden mandag arbejde vi med ligninger med brøker og paranteser.
Jeg følte mig mere forberedt og præsenterede Willy for, hvad jeg havde lavet.
Det meste var rigtigt – og så alligevel.
Der var en række utilgivelige fejl. Vi talte mest om fejlene, og igen blev jeg kastet fra øst til vest 2-3 timer.

Tredje mandag ….

Vi skulle afslutte ligningerne.
Endnu en gang havde jeg forberedt noget, som vi ikke kom til at tale meget om.
Vi gik igen til tavlen.
Først viste han mig, hvad et bevis er - senere en redegørelse - og så anvendelse.

Det forvirret mig lidt, men så gik det op for mig, at jeg faktisk havde regnereglernes hierarki i orden denne gang.
Jeg havde ikke sprunget over, hvor gærdet var lavest. Jeg havde kigget på stoffet en gang om ugen derhjemme og en gang hver uge foran en lærer på tavlen.

Sådan fortsatte vi fra uge til uge … 

Vi kom gennem trigonometri, som tidligere var et 00 emne.
Det var stadig lidt svært, og vi brugte nogle mandage på det.
Men så fik Willy mig alligevel til at se på trigonometri og tænke: ”Det har jo løsningsregler, ligesom som ligninger. Det er bare med tal i stedet.

Sådan blev vi ved fra uge til uge

Og selv om min forberedelser derhjemme aldrig rigtig blev rigtig god. Så fik jeg dog set på det, og det var hele pointen. Jeg var TRODS ALT forberedt.

Mundtlig eksamen

Til mundtlig eksamen trak jeg ”Redegørelse og anvendelse af renteformlen”.
Uhhh ha. Hvad var det nu lige redegørelse og anvendelse var for noget?
Jo, det havde vi jo snakke om, og jeg kunne huske et slags skema, hvor vi så på, hvad der skete når vi satte et beløb ind på en konto, og der blev tilskrevet eller fraskrevet en rente.
 Det smed jeg op på tavlen.
Det går godt indtil videre, tænkte jeg, og Willy virkede tilfreds.
Jeg fik isoleret renteformlen og brugte noget tid på det.
Jeg har fattet det her med ligninger, tænker jeg.
Jeg huskede, hvordan vi havde stået ved tavlen, og det går op for mig, at der er størrelser, der varierer i renteformlen - og noget af det sidste, vi havde snakket om, var funktioner og grafer.

Willy kom op til tavlen og begynder at skrive: ” Var .. ”
Jeg afbrød ham, for jeg følte mig sikker.
Jeg vidste, hvad han ville have.

Jeg afsluttede eksamen med at sige: ”Nu har jeg vist, hvad der sker, og hvordan man kan anvende formlen. Så nu vil jeg vise grafisk, hvilke variable, der er til stede.
Jeg får klasket en graf op på gavlen, og uden at tænke over det får jeg tegnet en ret linje.
Jeg havde gentagende gange sagt, at renteformlen har med en eksponentiel vækst/ fald at gøre, så Willys siger kort: ”Ahhhh … ”


Jeg fik misforståelsen rettet.
Og som Willy har lært mig, kan fejl være vejen til forståelse.

Hold kæft et geni

Eksamen sluttede, og jeg ventede spændt.
Det var gået godt. Det sagde min mavefornemmelse mig.
Willy åbnede døren fra eksaminationslokalet, og fornemmelsen viste sig at holde stik.
”Ja, du har fået 12”, sagde Willy.
 Hold kæft et matematisk geni, tænkte jeg.
Eller i hvert fald geni. Jeg havde lært min lærer at kende. Jeg havde arbejdet med stoffet, og jeg havde lært, hvordan en gennemgang skal skæres.