tirsdag den 15. december 2015

Skoleskemaet er lagt efter håndbolden

Mikkel Caspersen Hansen fik tilrettelagt sine hf enkeltfag så fleksibilitet, at han kan passe to ”fuldtidsjobs” – et som håndboldspiller i Korsør – et andet som hf-kursist i Odense.

Da jeg havde brækket ryggen, blev jeg stillet i udsigt, at jeg måske aldrig kom til at få igen – og slet ikke til at spille håndbold. Og det sætter nogle tanker i gang, blandt andet om det vigtige i at finde ind i et fag, jeg brænder for, fortæller Mikkel Hansen.
Af journalist Hans Havgaard Hansen


Det er mandag morgen

Mikkel scorede 8 mål i weekendens kamp. Alligevel tabte holdet med et enkelt mål, og det ærgrer ham sindssygt.
- Men jeg arbejder med det og kæmper for at få noget ud af dagen – på trods, fortæller Mikkel Caspersen Hansen.
Den 20-årige håndboldspiller med talent til at kæmpe sig på A-landsholdet, er lige mødt på HF & VUC FYN til vejledningssamtale med hf-lærer Ole Jeppesen.
Et langvarigt genoptræningsforløb formede Mikkels ide om at blive fysioterapeut og supplere med en uddannelse som akupunktør. Akupunkturen hjalp mig på benene igen efter rygskaden, og det har været meget inspirerende, fortæller håndboldspilleren fra HF & VUC FYN.

Brækket ryg gav inspiration

Mikkel ville oprindeligt have været cykelsmed og nåede at tage grundforløbet.
Men en lang genoptræning af en brækket ryg fik håndboldspilleren tændt på idéen om at blive fysioterapeut og akupunktør.
Derfor gik han i gang med at tage en hf – stykket sammen af enkeltfag, så skolen kunne passes sammen med håndboldkarrieren.

Kæmper som en bjørn

- Håndbold betyder på den ene side alt for mig. Men jeg har lige været ukampdygtig i halvandet år, ved jeg, at det lige pludselig kan være slut. Og jeg kan under alle omstændigheder kun spille håndbold, til jeg er omkring de 40 år, fortæller Mikkel Caspersen Hansen.
Derfor er skole og uddannelse – på trods af alt - det, der har Mikkels højeste prioritet. Og han kæmper som en bjørn, når der er noget, han vil forstå. Den kampvilje har håndboldspilleren med sig fra sporten.
Hellere 60 minutter på banen og ingen penge – end masser af penge og 60 minutter på bænken. Det er Mikkel Caspersen Hansens indstilling til håndbold. Den indstilling tager han med sig i skole – så mon ikke han får en fornuftig hf og ender som fysioterapeut.

tirsdag den 1. december 2015

EUD forberedende forløb

Klar til SOSU via HF & VUC FYN

Karakterer i dansk og matematik hæves på særlige forløb i samarbejde mellem HF & VUC FYN og de fynske erhvervsskoler


Af journalist Hans Havgaard Hansen


Den satans skole har ikke altid været sjov.
Og for nogle er resultatet blevet en stopklods på vejen mod en erhvervsuddannelse.
26-årige Tobias Jon Skovhøj vil eksempelvis gerne være SOSU-assistent, men har ikke de nødvendige karakterer i dansk og matematik.


Tobias Jon Skovhøj ser en fremtid som SOSU-assistent. For at blive optaget på erhvervsuddannelsen tager han et EUD forberedende forløb på HF & VUC FYN. Forløbet fokuserer på kursisternes kundskaber i dansk- og matematik. 

Bedre til at høre efter

- Jeg tror faktisk, det vil lykkes for mig at gennemføre, så jeg kan søge ind på SOSU-skolen, siger Tobias.
Ifølge ham selv er han blevet mere åben overfor at lære nyt – og bedre til at høre efter.
- Jeg vil bare have den eksamen, så jeg kan komme videre med en uddannelse. Det er vigtigt, så jeg ikke fucker mit liv op, fortæller Tobias Jon Skovhøj i en dansktime på VUC.

Gør klar til eksamen

Kursisterne på SOSU-holdet skal til eksamen i december, og allerede i oktober er lærerne begyndt at give kursisterne eksamensspørgsmål, så de kender kravene og forhåbentlig blive klar til at søge ind på en erhvervsuddannelse med krav om minimum 2 i dansk og matematik.

Vil bruge SOSU som springbræt

19-årige Gadir Nasser går på hold med Tobias og vil også gerne ind på SOSU-skolen for at bruge det som springbræt til at komme videre på sygeplejeskolen.
- Men først skal jeg have forbedret mine kundskaber i dansk grammatik. For der er rigtig mange regler, jeg ikke kender. Men det er jeg på vej til at lære, fortæller hun.

onsdag den 25. november 2015

Hf-søfart bygger bro


Brobygning på hf-søfart

 
 
Brobygning kan være andet og mere end et kort besøg på det lokale gymnasium eller erhvervsskole. Det er den 16-årige Katrine Munk et godt eksempel på. Hun er i uge 47 i brobygning på hf-søfart i Svendborg – langt væk fra sin hjemby Ryomgård på Djursland.

Katrine følger undervisningen på hf-søfart, og hun bor og spiser også sammen med ”klassekammeraterne” på Svendborg Søfartsskole. Det giver et rigtig godt førstehåndsindtryk, fortæller hun og tilføjer, at hun generelt er lidt skoletræt og derfor er på udkig efter en ungdomsuddannelse, hvor hun kan kombinere de boglige fag med noget mere praktisk. Og her er hf-søfart et oplagt bud.

Hf-søfart i Svendborg modtager brobygningselever gennem hele oktober og november måned – både fra de lokale folke- og efterskoler og som i Katrines tilfælde fra det øvrige land. Og misser man den officielle brobygning, kan man altid aftale et individuelt praktikophold.

Vil du vide mere om hf-søfart, så kom til Åbent hus d. 30. januar, kl. 10 eller tjek vores hjemmeside www.hfsoefart.nu

torsdag den 19. november 2015

Droppede ud af gymnasiet:

Følte mig som en taber


Af journalist Hans Havgaard Hansen

Det er hen på eftermiddagen, søndag.
19-årige Nicolai Lærke er på vej i bussen til Frederikshavn med sit hold fra Odense Bulldogs.
Nogle sidder og ser film.
Nicolai skriver på en historie-aflevering.
Nicolai tager sin ungdomsuddannelse som fjernundervisning på HF & VUC FYN.
Det var den eneste mulighed for ham, efter han var droppet ud af gymnasiet.
Fjernstudiet er fleksibelt, og arbejdet kan placeres lige nøjagtigt der, hvor der er plads til det i Nicolais ishockeyskema.
- Og det er sådan, der skal være for mig.

Skolegangen har aldrig haft min førsteprioritet. Jeg har forfulgt hockeyen, og står ved mit valg. Jeg vil altid kunne se tilbage og sige: Jeg forsøgte at nå så langt, jeg overhovedet havde mulighed for. Og så må vi tage den derfra. Jeg kan ikke leve mit liv ud fra alt, hvad der kan gå galt, siger Nicolai Lærke, som har spillet ishockey siden, har var 5 1/2 år.

Lange skridt mod rektors kontor

Nicolai havde mere end svært ved det at træffe sit valg om at melde sig ud af gymnasiet.
- Jeg følte mig som en taber, da jeg – langt om længe – trådte de lange skridt op mod rektors kontor for at melde mig ud af det gymnasium, jeg var startet på efter folkeskolen.

Opbakning fra forældre

Ishockeymålmanden følte sig som en bums – en taber i et samfund med fokus intenst rettet mod uddannelse.
Men heldigvis havde han sine forældres opbakning til at træffe et valg. De har altid stillet kritiske spørgsmål men ladet Nicolai træffe sine egne valg.

Skolen måtte vige


De vidste, hvor svært det er for mig at vælge noget fra.
Og de vidste også, at jeg ville vælge skolen fra, når valget kom til at stå mellem skole og hockey.
Alligevel pressede de på for at få mig til at træffe et valg, inden jeg ødelagde mig selv igen, fortæller Nicolai Lærke, som gerne vil det hele på en gang men har fået an alvorlig reminder om, at selv et ungt menneske kan have sine begrænsninger.

Alvorligt skadet

Nicolais begrænsning er, at han har kæmpet med kronisk hovedpine, hukommelsestab og træthed, siden er ulykke for 5 år siden, hvor han fik sin første alvorlige hjernerystelse og kroniske smerter, som resulterede i en voldsom depression.
- Mine forældre ville selvfølgelig passe på mig. Derfor var de selvfølgelig også afklaret om, at jeg kunne blive nødt til at vælge gymnasiet fra. Det er jeg dem taknemmelig for, siger Nicolai Lærke. Men samtidig er han glad for, at det lykkedes at komme i gang med fjernundervisningen, så ishockeyen trods alt kan kombineres med skolegang.

Ukampdygtig

Nicolai ser sin skolegang som en form for forsikring – og en forsikring som det kan vise sig at være godt at have.
I efteråret 2015 fik Nicolai endnu en hjernerystelse – den fjerde af slagsen.
Og det betyder, at han er ukampdygtig og skal til en grundig undersøgelse i januar for at få en vurdering af, om han skal tilbage på isen – eller ej.
- Så i øjeblikket giver jeg skolen en skalle – og har faktisk indhentet meget af det, jeg var kommet bagefter på grund af hjernerystelsen, fortæller Nicolai.

Måske brug for min hf

Og hvem ved. Måske får jeg alligevel brug for den hf, jeg er i gang med at tage, siger Nicolai, hvis planer ellers hele tiden har været at komme til at leve af ishockey og måske etablere sin egen virksomhed sideløbende.
- Men med en fuld hf vil jeg faktisk have et valg, hvis ishockeyen viser sig at være et overstået kapitel. Og den mulighed kan vise sig at blive vigtig, erkender Nicolai.

Største ulempe ved fjernundervisning er, at jeg ikke lige har en lærer lige ved hånden. Omvendt er de gode til at vende hurtigt tilbage, når jeg skriver med dem, siger Nicolai Lærke, som i øjeblikket læser historie og idræt.






mandag den 9. november 2015

Grib chancen

Kim Dietrichsen til talenter:

Grib chancen – og se hvad der sker


Af journalist Hans Havgaard Hansen


Performancecoach Kim Dietrichsen havde valgt Reeboks slogan ”You know at the finish line” som baggrund på sin Power Point ved starten på HF & VUC FYNs talentskole forleden.
Men måske Nike’s ”Just do it” havde været mere rammende ved startseminaret for HF & VUC FYNs talentskole- kursister.

Kim appellerede til, at kursisterne bruger alle muligheder for at afprøve- og udvikle deres talenter.
- Jeg arbejder selv med at udvikle nogle af verdens bedste svømmere, fortalte coachen.
- Svømmerne træner hver onsdag morgen fra 5-7. Og efter træningen sidste onsdag sad tre svømmepiger i ti års alderen uden for svømmehallen, og jeg spurgte kækt: Hvorfor har I ikke været til morgentræning?
- Vi kan ikke komme op klokken 5, svarede de slukørede.
- Hvad så med klokken 7, foreslog jeg.

Du sagde, at …

Her til morgen – onsdagen efter – mødte Kim så en af pigernes far foran svømmehallen.
Faderen sagde:
- Hej Kim. Min datter fortalte mig, at du har tilbudt pigerne talenttræning klokken 7 om onsdagene. Er det korrekt?

Handler om at gribe chancen

Kim kunne ikke selv huske, hans friske bemærkning og tilbud om morgentræning.
- Men det var da ikke til at stå for, indrømmer han.
Pigerne havde set en mulighed og grebet chancen for at komme tæt på nogle af verdens bedste svømmere og lære af dem.
- Det er da en fantastisk oplevelse. De piger så en sprække – en lille åbning ind til uanede muligheder. De greb chancen – og nu må jeg se at leve op til mit tilbud, som Kim Dietrichsen fortalte talentskole-kursisterne på HF & VUC FYN.

Gør mig glad at se folk kæmpe


Om vi taler om ti-årige svømmepiger, hf-kursister – som Kim selv var engang - er ligegyldigt.
- Det inspirerende er at se folk kæmpe for noget, de gerne vil nå. Det gør mig glad at se folk gribe en chance og gå efter et mål – og komme i mål med deres drømme, sagde Kim ved startmødet, som blev holdt i OB’s lounge.

Se muligheder og lyt til kritik

Inden, den enkelte når i mål, går imidlertid lang tids hård, målrettet træning.
- Og hvis du skal blive blandt de bedste, skal du turde lytte til kritik. Kun på den måde kan du forfine dine præstationer og blive rigtig, rigtig god, opfordrede Kim Dietrichsen kursisterne på HF & VUC FYNs talentskole.

”Just do it”!

onsdag den 4. november 2015

Vinter-hf

Forsøg på HF & VUC FYN fortsætter



Af journalist Hans Havgaard Hansen


- Lad mig arbejde på en fabrik, tænkte Andreas Kærby Ravn og forlod HTX. Det er bare ikke noget for mig at gå skole.
Andreas gjorde alvor af sine tanker for godt et år siden. Men fabriksarbejdet blev hurtigt kedeligt.
- Jeg vil være socialrådgiver og have med mennesker at gøre, tænkte han så – vel vidende at han så var nødt til at vende tilbage til skoleverdenen.

Andreas Kærby Ravn og og Pelpika Qayoumi startede på en 2-årig hf i januar sidste år.
For dem begge handlede det om ikke at spilde unødig tid med at vente på at komme i gang.

Han snakkede med sin far om det, som foreslog ham at tage en hf.
- Du kan faktisk starte allerede til januar, fortalte Andreas’ far efter at have været en tur omkring www.vucfyn.dk

På den måde slap Andreas for at udsætte skolestart endnu et halvt år.
- I stedet kunne jeg komme i gang med min uddannelse med det samme, fortæller Andreas, som også ønsker at komme ind på et januarhold på socialrådgiveruddannelsen.

Minimerer spildtid

Muligheden for at komme hurtigst muligt i gang med sin ungdomsuddannelse – er baggrunden for, at Undervisningsministeriet netop har givet HF & VUC FYNs tilladelse til at fortsætte med at tilbyde  2-årige hf-klasser med start i januar.
Andreas’ klassekammerat, Pelpika Qayoumi, stod lidt i samme situation.
Og som for Andreas handlede det om at komme i gang igen – hurtigst muligt.
- Jeg ved ikke hundrede procent, hvad jeg vil bruge min eksamen til. Så i øjeblikket handler det om at lære mest muligt og nå det bedst mulige resultat, så jeg kan bruge min eksamen til mest muligt, siger hun.

Muligheden for at påbegynde en 2-årig hf i januar findes udelukkende på HF & VUC FYNs afdeling i Odense.
Du kan tilmelde dig her.
Ansøgningsfrist er den 17. november

tirsdag den 27. oktober 2015

Touch down Greenland

Grønland byder både på et barsk vejr og landingsbaner helt ned til 799 meter. Og den udfordring er Laarseeraq Rosing Olsen klar til at tage op i sin Dash8-200 fra Air Greenland. Billedet af den nu 24-årige grønlandske pilot er taget ved en ganske særlig anledning - hans første landing i hjembyen Maniitsoq. Laarseeraq er tidligere kursist i HF & VUC FYNs fjernundervisning – VUC.NU


Af journalist Hans Havgaard Hansen

Engelsk fra Odense, flyveundervisning i Oxford, fysisk tjek i Glostrup.
Og timevis af flyvninger fra Falcon Airfield, Arizona.
Laarseeraq Rosing Olsen har været langt omkring for at kunne sætte sig i pilotsædet i Air Greenlands Dash8-200.
- Og hold op hvor er det skønt at have udlevet min drøm og tilmed flyve her i Grønland, siger en tydelig glad Laarseeraq.

Eksamen i Odense/Kangerlussuaq

For ganske få år siden knoklede Laars med at forbedre sine engelskkundskaber via en skype-forbindelse til HF & VUC FYNs fjernundervisning i Odense.
Og da han skulle til eksamen lykkedes det ham at få overtalt en ansat på kommunekontoret i Kangerlussuaq til at stå op klokken 4 om morgenen grønlandsk tid, så han havde et officielt lokale, hvor han kunne gå til eksamen via en skypeforbindelse til Odense.

Godkendt til Oxford

Med en forbedret eksamen i hus, blev han godkendt af de grønlandske myndigheder til pilotuddannelsen i Oxford – og sendt videre til et tjek af hans fysik på Flyvemedicinsk Klinik i Glostrup.

Take off Arizona

Han bestod den teoretiske del af pilotuddannelsen på Oxford Aviation Academy i England med bravur – og var klar til sin første take off i en 4 personers Piper Archer TX fra Falcon Air Fields i Arizona, hvor han holdt for enden af run-way'en med alle sanser åbne – klar til take off.
Med fuld power på maskinen gik kroppen i et med den vibrerende motor.
Accelerationen trykkede Laarseeraq tilbage i sædet på vej ud ad run way'en.
Farten pressede sig op på 65 knob. Flyet lettede og under Laarseeraq tegnede sig først et skakbræt af gaderne i Mesa – en østlige forstad til Phoenix – så et fascinerende afsvedet western - landskab fra Tonto National Forest.

Som at få vinger

- At flyve et fly er fuldstændig som selv at få vinger og flyve – en drøm der er gået i opfyldelse, forklarer den 24 årige håndboldspiller, guitarist, saxofonist, bassist, kajakroer og løber – og pr. 1. november 2015 fastansat pilot i Air Greenland.


Målrettet mand!



En helikopter flyver over børnehaven. Første gang, Laarseeraq drømte om at blive pilot var som fireårig i børnehaven.
Børnene var udenfor på legepladsen, da han stod og så en helikopter flyve hen over byen ude fra lufthavnen i Maniitsoq. Det var den historie, modtagelseskomiteen i det grønlandske hjemmestyre fik som begrundelse for, at lige netop HAN skulle have mulighed for at få en pilotuddannelse.

Det skal være løgn, skal det! Da Laarseeraq fik en engelsk-karakter fra HTX, som var ubrugelig i forhold til at blive pilot, måtte han lægge en ny plan. Og efter intensive studier fik han den nødvendige karakter i engelsk B på HF & VUC FYNs fjernundervisning VUC.NU
Sideløbende havde han job som security i Mittarfeqarfiit – tidligere GLV, Grønlands Lufthavne, hvorfra han skiftede job og blev lastmand i Air Greenland – samme firma hvor han i dag er ansat som pilot.

Iskoldt overblik. Da Laarseeraq nåede til optagelsessamtaler på Oxford Aviation Academy fortalte han historien om dengang, han med sin familie var på vej fra sin hjemby til Nuuk i en 28 fods båd, da det blæste op, og den splinternye motor satte ud tæt på en række faretruende skær.
Motoren havde sat ud pga. de store bølger, og vi tænkte: ”Motoren får ikke brændstof. Måske er der kommet luft i brændstofslangen. Lad os løsne dysserne i motoren, så vi kan trække luften ud og få benzinen til at passere.
Det var en farlig situation, og vi skulle bare ikke ud at svømme i det kolde vand. Så det handlede for alt i verden om at holde hovedet koldt.
Operationen lykkedes, så båden kunne fortsætte mod den grønlandske hovedstad.
Med historien ville Laarseeraq fortælle folkene fra Oxford Aviation Academy, at han har lært at tænke klart i pressede situationer.

En effektiv slagplan. Til sidst – under optagelsesprøven spurgte intervieweren, om der var noget, Laarseeraq syntes, de havde glemt at spørge om, hvorefter Laarseeraq svarede: ”Leadership”.
Det gav ham mulighed for at fortælle om dengang i 2008, hvor han var spillende træner på sit håndboldhold i Maniitsoq.
Kun to måneder før det grønlandske mesterskab fik holdet at vide, at det var udtaget. Men med en hurtig Google-søgning på ”effektive træningsmetoder i håndbold” og en dag til dag træningsplan lykkedes det. Maniitsoqs håndbolddrenge blev nummer to i det nationale mesterskab.
Håndbold-historien vidner om evnen til at lægge en plan - og følge den.

torsdag den 22. oktober 2015

Philip vil i mål som kranfører


Af journalist Hans Havgaard Hansen



27-årige Philip Skovby vil være kranfører – og havde fået en læreplads hos BMS.
Men så fik han tilbudt ordblindeundervisning på HF & VUC FYN.
Straks ringede Philip til BMS og spurgte, om han kunne få udsat sin start som kranførerlærling.
- Hvor længe skal du bruge?
Sådan lød svaret fra BMS. Og de to efterfølgende måneder har Philip fået en elementær indføring i bogstavernes lyde: S…., P…., K…..
- Og vi arbejdede med, hvordan man kan bygge lydene sammen til ord, fortæller han.
- Det er som at komme i 0-klasse igen, og det er rigtig fedt, for nu begynder jeg at se nogle sammenhænge, og jeg begynder at kunne bruge sproget.

Fra 10-70 procent

Tidligere var det ikke til at læse post fra kommunen, finde ud af lægens hjemmeside, kontakte politiet pr. mail, søge på nettet, læse nyheder, eller at snakke med andre om bøger.
- Men nu har jeg lært at bruge computerprogrammer og mobil-apps som hjælpemidler. Og hvor jeg tidligere kunne læse 10 procent, er jeg vel oppe i nærheden af 70. Og du drømmer ikke om, hvilken befrielse, det er, fortæller Philip Skovby.
- Forestil dig lige ikke at kunne skrive en flirtende sms til en pige, driller Philip med et glimt i øjet.

Også nødvendigt på arbejdet

Men også i arbejdslivet får Philip brug for sine nye evner.
- Jeg skal jo læse instrukser, gældende regler på forskellige pladser, skrive arbejdssedler og så videre. Og det er jeg bare nødt til at kunne i det job, jeg er på vej ind i.
Derfor var Philip heller ikke et øjeblik i tvivl om, at han skulle tage imod tilbuddet om to måneders ordblindeundervisning.
- Og det var min arbejdsgiver heldigvis heller ikke.



Philip Skovby har villet være kranfører, siden han var ni år. Med tiden var han ved at indstille sig på at skulle leve et liv uden at kunne læse og skrive. Men det ville have været vanvittigt – både for mit personlige liv og for mit arbejdsliv. Hvorfor leve med et handicap, man kan gøre noget ved, spørger han.


mandag den 19. oktober 2015

Mød fransklærerinden

Enkelte fjernkursister cykler derudad med det faglige, og det er en stor tilfredsstillelse, siger fransklærerinde Stine Romlund Nielsen, som bruger et velfungerende undervisningsmateriale udviklet af hendes kollegaer, Lise Melchior og Steen Kleemeyer.

Fransk er kommet ind som nyt sprogfag i fjernundervisningen – sammen med arabisk, kinesisk, tysk og engelsk


Af journalist Hans Havgaard Hansen

Sådan kan man da ikke lære fransk!
Den reaktion bliver Stine Romlund Nielsen ofte mødt med, når hun fortæller om sit job som fjernunderviser i fransk på HF & VUC FYN.
Men fjernkursisten har faktisk mulighed for at mødes med sin fransklærerinde en gang om ugen – for at snakke fransk – fysisk i Odense, pr. telefon eller via en videokonference på internettet.
- Den mulighed er der kun sjældent på traditionelle franskhold, vurderer fjernunderviseren i fransk.

Ene-undervisning

Stine har lige snakket med en af sine kursister – en moden kvinde som bor og arbejder i Paris. Hun er en af de kursister, som bruger muligheden for eneundervisning en gang om ugen.
- Hun er allerede god til at tale sproget men har brug for den teoretiske tilgang, og det får hun så her, som Stine udtrykker det.

Kan komme ind på skolen

Stine har andre kursister, som melder sig til fransk på hf for at lære sproget fra bunden.
- Jeg har eksempelvis en kursist på mit hold bor her i Odense og er mødt op på skolen et par gange for at mødes med mig, fortæller Stine Romlund Nielsen.
- Snakker vi dansk eller fransk, spurgte kursisten første gang.
Stine var ikke længe om at svare: Fransk!

Trænes i samtale

Ved at tale fransk bliver kursisten ikke blot trænet i fransk litteratur – men også i en samtale om, hvordan hun får de forskellige programmer på computeren til at spille sammen.
- Så selv om der er tale om fjernundervisning, er der faktisk rigtig gode muligheder for at mødes med sin lærer og snakke det fremmedsprog, man nu er i gang med at lære – enten fysisk, telefonisk eller over nettet.
- Og ja, hele denne samtale kunne ikke foregå på fransk. Men så kan vi jo heldigvis slå over i dansk ind imellem, som fransklærerinden siger.


Fransk har været et tilbud i HF & VUC FYNs fjernundervisning siden januar 2015.
HF & VUC FYN tilbyder også fjernundervisning i arabisk, kinesisk, engelsk og tysk.




mandag den 5. oktober 2015

Ordblind lærerstuderende:

På HF & VUC FYN havde Lene nogle fantastiske lærere, som gav hende redskaber til at takle sin ordblindhed. Men hun havde også lærere, som blot satte barren lavt, fordi hun er ordblind.
- Det får du ikke mig til, når jeg bliver lærer. Den enkelte skal have alle de udfordringer, han eller hun magter, siger Lene Rømer.

Bare de ikke opdager det

Efter HF & VUC FYN er 43 årige Lene Rømer nu videre på læreruddannelsen ved UCL. Forud gik et liv som frisør og stylist i dansk film- medie- og musikverden.
 

Af journalist Hans Havgaard Hansen 

Da Lene Rømer gik ud af Folkeskolen, kunne hun hverken læse eller skrive.
Hun bekymrede sig ikke synderligt om det men fik i stedet anerkendelse ved at gøre sig dygtig til andre ting.
Først uddannede hun sig til frisør – og blev dygtig til det. Senere arbejdede hun sig ind i jobs som stylist i film-, medie- og musikverdenen og arbejdede sammen med mange af de store navne inden for dansk kulturliv.

Elsker at formidle

Men på et tidspunkt blev Københavnerlivet for hektisk, og Lene flyttede til Fyn, hvor hun kørte et forløb om identitetsarbejde på Nordfyns Højskole.
Hun nød det.
- Jeg elsker jo at formidle – elsker at være sammen med andre mennesker. Men det stod hurtigt klart, at jeg skulle have et eksamensbevis, hvis jeg skulle have et fast job som lærer. Sådan fortæller Lene Rømer i kantinen på læreruddannelsen ved UCL i Odense – før hun skal videre til time.

En sejr for en pige som mig

Læreruddannelsen har netop indført adgangskrav til uddannelsen på minimum karakteren 7 i alle fag.
- Alligevel er det lykkedes mig at komme ind på ordinære vilkår med min hf-eksamen fra HF & VUC FYN i Odense. Og det er en sejr for en pige som mig, der måtte lære sig selv at lære og skrive som 20-årig, fortæller Lene Rømer i dag i en alder af 43.

Jeg må kunne lide pisk

Den nybagte lærerstuderende har mange højtuddannede venner og har altid gerne villet læse – og vil også meget gerne undervise i dansk.
- Den udfordring har jeg nu taget op, og jeg har opdaget, at jeg er vild med teori.
Men hvordan pokker kan man være ordblind og have en drøm at være dansklærer, spørger hun retorisk.
Det er vel nærmest at bede om pisk?

Her på læreruddannelsen har jeg skuldrene nede, fordi min hf har forberedt mig godt til det faglige stof, jeg bliver præsenteret for. Og det er en rigtig god fornemmelse. Og samtidig har jeg fået en række systemer, jeg kan bruge til at tackle min ordblindhed.

Verdensmester i krumspring

Selv om Lene er meget målrettet og ambitiøs er hun stadig en langsom læser.
Og hun sidder hele tiden den der fornemmelse af ”Bare de nu ikke opdager, jeg er ordblind”.
- Det er en absurd følelse. Og det er absurd, at jeg skal sidde med en sådan følelser, selv om jeg gerne snakker åbent om mit handicap, tænker Lene.
Men fra barnsben har det været ubehageligt at blive konfronteret med sit handicap.
- Og vi bliver verdensmestre i krumspring - verdensmester i at forsøge at narre fjenden.
Det tager mange kræfter, og jeg arbejder virkelig med at komme ud af den måde at tænke på, så jeg bare kan være mig selv.

Du kan godt!

Lene Rømer tænker imidlertid også, det er en værdifuld erfaring at have med sig i jobbet som lærer.
- Jeg bliver uden tvivl den lærer, der snakker åbent med eleverne om de vanskeligheder, de måtte have.
- Men jeg bliver også den lærer, der hele tiden forsøger at give eleverne redskaber, så de kan løfte sig selv videre og ikke skal føle sig begrænsede, funderer Lene Rømer.







fredag den 2. oktober 2015

HF & VUC FYN vil bygge nyt - igen

Her til venstre skal vi bygge nyt til blandt andet FYNs HF-kursus, fortæller forstander, Asger Raahauge Rasmussen. Byggeriet kommer til at foregå lige nabo til vores eksisterende bygning her til højre, supplerer rektor for det overordnede HF & VUC FYN, Stig Holmelund Jarbøl.

 

Af journalist Hans Havgaard Hansen


HF & VUC FYN vil samle sine aktiviteter i Odense City Campus – lige ved Byens Bro og Odense Banegårdscenter. Derfor har den fynske uddannelsesinstitution købt fire matrikler vest for den eksisterende bygning i Kottesgade 6-8, som HF & VUC FYN har fået bygget og taget i brug i august 2014.

Den nye bygning skal især huse FYNs HF-kursus, som i dag er placeret i gamle bygninger på Hunderupvej 17.
Desuden ønsker HF & VUC FYN at trække undervisning hjem fra øvrige lokaler på Rugårdsvej og i Londongade. Samlet skal den nye bygning erstatte cirka 5.000 eksisterende kvadratmeter.
- På FYNs HF-kursus ser vi frem til at få lov at indrette helt nye lokaler, som kan understøtte en moderne pædagogik, siger forstander Asger Raahauge Rasmussen på FYNs HF-kursus – en del af HF & VUC FYN

Når der skal bygges nyt, er det tid til at gør sig tanker om, hvordan fremtidens undervisning skal foregå.


Med byggeriet positionerer HF & VUC FYN sig som en endnu stærkere del af det bynære og levende uddannelsesområde, som i øjeblikket skyder op midt i Odense - lige ved banegård, letbane og busstation.
- Det er et privilegium at kunne sætte sine fingeraftryk på den udvikling af Odense, siger rektor på det samlede HF & VUC FYN, Stig Holmelund Jarbøl.

HF & VUC FYN var først til at bygge i Odenses nye uddannelsesområde, Odense City Campus.
Erhvervsakademi Lillebælt bygger i øjeblikket. Og HF & VUC FYN vil så bygge igen frem mod 2019. Så forvandlingen af det gamle industriområde er allerede godt i gang.



Inden HF & VUC FYN kan bygge på grunden, skal der udarbejdes en lokalplan for området, og et nyt byggeri skal godkendes af Undervisningsministeriet.
- Men vi er forventningsfulde og forventer at have endnu en ny bygning klar til brug senest i januar 2019, siger Stig Holmelund Jarbøl.

HF & VUC FYNs mange andre aktiviteter forudsætter, at uddannelsesinstitutionen bevarer sit lejemål i Buchwaldsgade tæt ved Bazaren. På den måde sikres også et godt mix af egne bygninger og lejemål.


HF & VUC FYN er Danmarks største HF & VUC med 600 medarbejdere og godt 4.000 årskursister. Den fynske uddannelsesinstitution har afdelinger i 9 byer på Fyn, Langeland og Ærø.
HF & VUC FYN tilbyder almindelig undervisning og fjernundervisning på folkeskole- og hf-niveau. HF & VUC FYN står også for en omfattende undervisning af ordblinde og opkvalificering af medarbejdere på fynske virksomheder. 



mandag den 28. september 2015

Kære VUC




Så blev jeg færdig med en fuld hf.
I den anledning vil jeg gerne sige tak for fire fantastiske år og tak til de lærere, som har betydet særlig meget for mig.

Casper Borch Hansen – jeg startede på matematik G hos dig. Matematik har aldrig været min stærke side. Men du fangede mig, gjorde undervisningen spændende og gav mig lyst til at givet faget en ekstra chance. Især brøker og ligninger lærte jeg hos dig. TAK fordi du ikke opgav mig dengang men viste mig, at det ikke er svært.
Jeg slutter nu med matematik på B-niveau og er MEGET STOLT. Tak Casper.

Maja Legaard – hvis jeg siger fremlæggelse foran klassen i Engelsk E/D niveau. Så husker du måske pigen, der stod og græd foran hele klassen.
TAK fordi du ikke afbrød mig dengang men gav mig lov til at vise for mig selv, at jeg godt kunne!
Jeg afsluttede engelsk på B-niveau sidste år. Tak Maja. Jeg er MEGET STOLT.    

Steffen Klausen - du er en fantastisk lærer, der formår at omfavne alle elever. Du har været en god rollemodel for mig. Du har set mig fra alle vinkler – både dårlige og gode. Du har lært mig, hvor mine styrker er, og hvad jeg frygter mest.
Men udfordringer her i livet er noget, man ikke skal frygte men tage imod.
Tak Steffen. Du vil blive savnet sammen med VUC.
Og jeg vil huske dig sige: ”Det skal man tage med et gran salt”.

Marianne Røn Berg - du brænder virkelig for dit fag. Og det har jeg haft stor gavn af, da jeg havde Engelsk B med dig. Du viste mig, at med lidt ekstra indsats i skolen kan man nå langt. Du siger, at jeg er en solstrålehistorie, fordi jeg kæmper med det, jeg har svært ved. Solstrålen tager jeg med mig, og jeg vil kæmpe, uanset hvor jeg ender. Tak Marianne. Du vil blive savnet sammen med VUC.

Henning Windfeldt Thesberg og Christina Engell Vejhe - det er super fedt at komme ind på kontoret til jer. I er altid i godt humør og friske på en lille sludder.
Det er et dejligt pusterum, når skolen bliver lidt for hård. Fortsæt med jeres gode arbejde ved at behandle andre kursister, som I har behandlet mig. VUC er ikke det samme uden jer.

Kære VUC og personale. I har alle til sammen givet mig viljen til at kæmpe for min fulde hf og vist mig hvor meget et menneske kan vokse i de rigtige rammer.
Jeg startede som en genert, stille og sårbare pige og slutter sommeren 2015 som ”En viljestærk, kampklar selvstændig moden udadvendt og social ung kvinde."

Tak for alt.
Tak for 4 gode år.
VUC er det bedste jeg har gjort for mig selv og jeg vil savne det.
Håber vi ses igen.
/Jeres tidligere kursist Erika Mie Ulmer

tirsdag den 22. september 2015

Talent-pleje



Talenter på HF & VUC FYN har mulighed for at dyrke deres talent på 4 særlige talentskoler.


Lærerne på HF & VUC FYN gør en ihærdig indsats for at få alle med.
Men det betyder ikke, at talenterne bliver glemt - tværtimod.
For 3. år i træk arrangerer HF & VUC FYN talentskole – denne gang med 4 særlige talentskole-tilbud.

På Politikerskolen kommer de særligt interesserede kursister til at møde politikere, overvære et byrådsmøde i Odense og besøge Christiansborg.

Forfatterskolen giver mulighed for at møde forfattere – og ikke mindst selv at prøve sine talenter af.

Kunstnerskolen besøger udøvende kunstnere, som fortæller om deres arbejde og deres kunstneriske karriere, ligesom de guider kursisterne i deres eget arbejde.

Studiebesøg er også en del af Scienceskolen – besøg som kun kan styrke fascinationen af naturvidenskab.

Her kan du læse artikler fra henholdsvis Forfatterskolen , Scienceskolen og Kunstnerskolen.
Her kan du læse HF & VUC FYNs folder om sine talentskoler.
Og her kan du hente et ansøgningsskema til talentskolerne.


Interesserede kursister på HF & VUC FYN skal sende et ansøgningsskema til en af talentskolerne senest 1. oktober 2015. Skolerne starter med en fælles introduktion onsdag den 28. oktober.

mandag den 21. september 2015

Mavefornemmelse præciseres

Hvem er det lige, der fører an i en skoleklasse? Svaret på det spørgsmål kan være
en god hjælp for lærerne, når de skal planlægge en undervisning.

 

Af journalist Hans Havgaard Hansen 

Hvordan er din klasse?
Det kan være svært at sætte ord på. Men du har nok en mavefornemmelse.
For en lærer er det også tit sådan – og det er ærgerligt ikke at kunne være mere præcis. For klassen er ofte afgørende for, om den enkelte kursist lykkes med at lære nyt.

Hvem bestemmer i klassen?

Lærerne på FYNs HF-kursus forsøger derfor at finde svar på spørgsmål som dem du finder her:
Hvordan fungere klassen socialt?
Hvem tager lederskabet i klassen?
Og er klassens ledere nogle, der er ivrige efter at lære – eller måske det modsatte etc.

Fællesskab om læring

Allerede ved intro-aktiviteten ”Munke Mose Games” er lærerne opmærksomme på klassernes dynamikker – for eksempel ved de mange samarbejdsøvelser – og tilsvarende den heldagsudflugt, som alle klasserne har været på.
- Vi har også taget en indledende tutorsamtale med de nye kursister. For vi har sat os for hurtigt at danne os et billede af de enkelte kursister og deres klasser.
- Målet er at skabe en større fællesskabsfølelser omkring det at lære, fortæller hf-lærer Line Hansen.

Henriette Egholm er lige startet i 1. S, og det har været lidt hårdt 
at komme i gang igen efter en periode uden for uddannelsessystemet.
 Så hun nyder en dag, hvor det også meget handler om 
at lære sine medkursister godt at kende.

Samarbejder med SDU

Den indsigt, lærerne får i de enkelte klassers, forsøger de at bruge til at planlægge undervisningen bedst muligt i forhold til netop den pågældende klasse.
For som Line Hansen siger, er det ikke alle pædagogiske redskaber, der virker lige godt i alle klasser.

I arbejdet med klasseprofiler og pædagogiske værktøjer samarbejder FYNs HF-kursus med lektor Steen Beck fra SDU – Institut for Kulturvidenskab


Munke Mose er det oplagte sted for FYNs HF-kursus at lave samarbejdsøvelser.



Kig godt efter - og husk hvordan en Lego figur nede ved vandet er bygget.

Skynd dig tilbage til din gruppe og fortæl

Hvordan var det nu lige, det var, den figur så ud?

Jep. Godt husket - med et godt teamwork og en fast vilje
kan man nå ganske langt. Det gælder også med skolearbejde. Og sammen med SDU
eksperimenterer FYNs HF-kursus nu med HVOR langt man faktisk kan nå ad den vej.






tirsdag den 8. september 2015

Fællesskab

Var der nogen, der sagde rollemodeller? I hvert fald arbejder de to avu-lærere Maja Legaard og Marlene Tømmerholt Pedersen ihærdigt med at skabe et godt fællesskab blandt kursisterne på HF & VUC FYN i Svendborg

Fællesskab og sammenhold

Af journalist Hans Havgaard Hansen

 
Vi trives godt, men kunne godt tænke os et bedre sammenhold.
Sådan svarede kursisterne sidste år, da HF & VUC FYN i Svendborg spurgte sine kursister, hvordan de trivedes.
Det skal de ikke fortælle os to gange, tænke lærere og ledelse i Svendborg, ”smøgede ærmerne op” og arrangerede blandt andet en introdag i Smørmosen på Thurø for at skabe et endnu bedre sammenhold – i klasserne - og på tværs af klasser.
- Her kommer vi tæt på hinanden og får en oplevelse af, at de andre kursister, lærere og ledere er almindelige mennesker som os selv, siger Maja Legaard og Marlene Tømmerholt Pedersen, som er to af de lærere, som har været med til at arrangere introdagen.

150 kursister kom til Smørmosen med bus – andre 150 i egen bil til introdag med HF & VUC FYN Svendborg. Formål: At få gode oplevelser sammen og lære hinanden at kende på tværs af hold.

Fredagsbar, brætspil og filmklub er nogle af de initiativer, kursistrådet har raget. Og i ”International uge” kunne man også forestille sig, at arbejdet med at skabe fællesskab bliver tænkt ind.
Skolens kursistråd arbejder også med at skabe fritidstilbud, som inddrager motion.

Og på avu, som dækker folkeskoleniveauet, er kursisterne delt ind på hold, som mødes med deres tutor hver tirsdag i tredje lektion for at arbejde bevidst med sammenhold.
- I første omgang handler det jo helt banalt om at se hinanden, sende et smil og hilse. Det er sådan nogle ting, der er med til at gøre vores skole til et trygt og godt sted at være – og at lære. Og vi er faktisk godt på vej, vurderer Maja Legaard og Marlene Tømmerholt Pedersen

Kursistrådet er en aktiv spiller, når det handler om at skabe aktiviteter på HF & VUC FYN Svendborg. Brætspilsaktiviteter og en filmklub er blandt de nyeste tiltag. Kursistrådet består af Kristoffer Knudsen, Lasse Lind, Katrine Lind (formand), Frederik Krogh, Magnus Eik Jørgensen og Bo Larsen. Ved introdagen var medlemmerne klædt i blå t-shirts, så alle nu ved, hvem de er.




Når man har haft sine ben bundet sammen og været rigtig fysisk tæt for at bære vand fra et punkt til et andet er det lidt svært ikke at hilse næste gang, man mødes.
                                                                                                                                                                                                                                      



Xian Liu (tv) stammer fra Kina og går på Dansk som Andetsprog på HF & VUC FYN i Svendborg. Det her med at bygge sandslotte på en voksenuddannelse var aldrig, aldrig sket i Kina – knapt nok i den almindelige skole. Men det er en god måde at lære hinanden godt at kende på, og en dag som i dag er med til at skabe sammenhold på tværs af klasserne, vurderer Xian Liu.


Introdagen i Smørmosen har sammenhold og fællesskab som omdrejningspunkt, men det udelukker bestemt ikke, at der kan indgå faglige elementer som fra for eksempel naturgeografi.






onsdag den 2. september 2015

Mangler du et fag?

GS – så er det ikke for sent
Matematik?
Nogle går bevidst uden om faget i gymnasiet for at få så højt et karaktergennemsnit som muligt.
Andre tror aldrig, der får brug for det – men må krybe til korset, når de alligevel vil ind på et studie, som kræver det.
Et stramt fokus er altafgørende for at komme igennem Matematik A på kun 6 uger. Men det KAN rent faktisk lade sig gøre, sige hf -matematiklærer Anders Munch
I begge tilfælde gør HF & VUC FYN det muligt blandt andet at tage matematik B på et 6 ugers GS-kursus, hvor GS står for Gymnasialt Suppleringskursus.
- I år har vi haft 28 kursister på et sådant hold, fortæller matematiklærer Anders Munch. Og 24 fra holdet har valgt at gå til eksamen.



Vil være ingeniør

22-årige Bjarke Hermansen er en af de kursister, som har benyttet sig af tilbuddet.
Han gik oprindeligt på handelsgymnasiet og havde ikke drømt om, han fik brug for matematik på A-niveau.
Men efter at have været ude at rejse et par år, fandt han ud af, at han ville uddanne sig til arkitekt ved at læse til Civilingeniør i Arkitektur og Design på Aalborg Universitet.
- Ja, og så havde jeg brug for matematik på A-niveau. Faktisk er jeg optaget på studiet på betingelse af, at jeg består matematikken, fortæller Bjarke Hermansen.

Ok men intenst

For Bjarke har det 6 ugers koncentrerede GS-kursus været en ok måde at lære på.
- Men det er selvfølgelig top koncentreret. Så jeg skal ikke misse noget af undervisningen. Det vil sige, at der hverken er tid til sygedage eller lange pauser. Der skal bare følges med, fortæller han.
- Det er rigtigt supplerer 21-årige Louise Larsen.
Matematik fra halv ni til kvart i tre fem dage om ugen i seks uger er barskt.

GS er super koncentreret. Så det er bare at holde tungen lige i munden, siger 22-årige Bjarke Hermansen. Bjarke er optaget på studiet til Civilingeniør i Arkitektur og Design ved Aalborg Universitet på betingelse af, at han består Matematik A.

Forfølger dyrlæge-drømmen

Det har imidlertid været Louises mulighed for at forfølge en barnedrøm om at blive dyrlæge.
- Jeg havde ikke troen på, at jeg kunne klare matematik og naturfaglige fag, så jeg nedtonede drømmen og tog en studentereksamen med engelsk og samfundsfag på A-niveau.
- Men siden har jeg taget fysik og nu matematik på GS, fortæller Louise Larsen, som satser på at komme til at lave frivilligt arbejde med dyr på den afrikanske savanne, inden hun forhåbentlig starter med at læse til dyrlæge.
Når først Louise Larsen har bestået Matematik A på Gymnasial Supplering (GS), er hun klar til at drage mod den afrikanske savanne for at lave frivilligt arbejde blandt vilde dyr – og på sigt starte på dyrlægestudiet.

Se hvilke GS-forløb HF & VUC FYN tilbyder i kursusåret 2015-2016


GS og fjernundervisning

Ud over GS tilbyder HF & VUC FYN også fag på fjernundervisning.
Fjernundervisning giver den samme mulighed for at supplere sin studentereksamen med fag, der viser sig at nødvendige for at komme ind på sit drømmestudie.





torsdag den 27. august 2015

FVU - Forberedende Voksenundervisning

Har du brug for de mest basale kundskaber i dansk eller matematik. Så kan FVU være en mulighed for dig.
HF & VUC FYN har afdelinger fordelt over hele Fyn – og med en FVU kan du senere tage fagene på 9. og 10. klasses niveau.
Denne video er optaget på HF & VUC FYN i Nyborg, men FVU tilbydes på alle HF & VUC FYNs afdelinger på Fyn, ude på virksomheder – eller som fjernundervisning over internettet




Her kan du læse mere om FVU på HF & VUC FYN generelt
Og her kan du læse mere om FVU som fjernundervisning

onsdag den 19. august 2015

Tæt samarbejde blandt fjernkursister

Tag med og oplev en laboratorieweekend på HF & VUC FYN i Odense 


HF & VUC FYN udbyder fjernundervisning i samarbejde med VUC Syd, og antallet af fjernkursister svarer nu til det antal elever, der er på et middelstort dansk gymnasium.
Fjernundervisning er en fleksibel måde at lære på, for du bestemmer fuldstændig selv, hvornår og hvor i verden du vil læse og løse opgaver.
De naturfaglige fag har dog en enkelt undtagelse, fordi kursisterne her mødes 1-2 weekender for at lave forsøg i et laboratorium på HF & VUC FYN Odense City Campus.
For mange kursister giver laboratorieøvelserne en god variation i måden at lære på.
I den korte video nedenfor kan du tage med laboratorieweekend og høre kursisterne fortælle om det tætte samarbejde, fjernundervisning også kan byde på.
Du kan også læse mere om mulighederne i fjernundervisning her.

tirsdag den 11. august 2015


Velkommen til den bedste skole


På HF & VUC FYN over hele Fyn, Langeland og Ærø indtager nye kursister i disse dage skolens afdelinger.

HF & VUC FYN er det VUC i Danmark, hvor flest kursister efterfølgende tager en videregående uddannelse.

Den position vil vi gerne bevare – og udbygge.

Vores skole står derfor midt i en proces med at skærpe sit pædagogiske fokus, så vi bliver endnu bedre til at gøre mennesker vidende, få dem videre i uddannelse og dermed skabe højere livskvalitet.

Velkommen til alle efter sommerferien – nye som ”gamle” kursister – og nyt som ”gammelt” personale.


Nye, spændende mennesker i en udfordrende sammenhæng. Gad vide, hvad det hele vil udvikle sig til?














onsdag den 5. august 2015

Julija Hmeljova og Yasmin Hassan har mødt hinanden på Dansk som andetsprog A.

Dansk som andetsprog A


Af journalist Hans Havgaard Hansen


Dansk som andetsprog A er et forsøgsfag på hf, som tilbydes på HF & VUC FYN i Odense til kursister, der netop har dansk som andetsprog.
Yasmin på 30 stammer fra Somalia og kom til Danmark som 10-årig med sine forældre, da de flygtede fra det østafrikanske land.
Julia stammer fra Estland og kom til Danmark for 8 år siden som 22-årig.
I første omgang kom hun for at opleve landet som aupair. Men en kæreste fik hende til at blive i landet.

Hjælp fra veninders forældre

Og på Dansk som andetsprog i Odense mødte pigerne hinanden, fordi de begge to allerede var gode til dansk – men trods alt har det som deres andetsprog.
- Da jeg gik i skole i Holluf Pile var det udelukkende med danskere. Så sproget tilegnede jeg mig stille og roligt. Og mine veninders forældre hjalp mig tit., så jeg klarer mig godt på dansk, forklarer Yasmin.

Kortere tekster med gloser

Nogle gange er det bare svært at forstå indviklede tekster med mange nye og svære ord.
Det er netop denne vanskelighed, Dansk som andetsprog tager hensyn til.
- Her har vi lidt nemmere og lidt kortere tekster med gloser til. På den måde kommer vi fagligt gennem tilsvarende stof som i dansk A, men får den nødvendige støtte, fortæller Yasmin Hassan.

Irriterende ikke at forstå dansk

Julija Hmeljova er også god til dansk, selv om hun først kom til landet fra Estland for otte år siden som au pair.
- Jeg havde et godt liv i Estland og skulle have været tilbage igen. Men så fandt jeg en litauisk kæreste, fortæller Julija.

Dansk er "en vanskelig en" - men ikke umulig at lære
 Selv om Julija kom til Danmark som voksen lykkedes det alligevel at lære dansk på et højt niveau.
- Men det hænger nok sammen med, at vi både havde estisk og russisk som sprog derhjemme, da min far er russisk.
- Desuden arbejdede jeg jo i en dansk familie og det er frygtelig irriterende ikke at forstå, hvad folk siger. Derfor var jeg meget opsat på at lære sproget, forklarer Julija Hmeljova, hvis plan det er at læse til sygeplejerske – i øvrigt ligesom Yasmin.



Studier på Fyn og i Sacramento

Julija planlægger at læse til sygeplejerske på UCL i Odense, Svendborg eller Vejle, mens Yasmin planlægger at læse til sygeplejerske i Sacramento i Californien, hvor hendes somaliske mand bor.
- Vi mødte hinanden, da han var på ferie i Danmark. Siden boede jeg hos ham i to år. Og jeg rejser derover igen, når jeg er færdig med de sidste hf-fag, fortæller hun. Forældrene bliver umiddelbart i Danmark.

fredag den 26. juni 2015

Talblind – når man ikke er særlig god til tal


Jeg var nok 15 år, inden jeg lærte at kende forskel på højre og venstre – og temmelig gammel, inden jeg lærte klokken. Det er typisk for talblinde. Køreplaner er også et helvede – ja, og pinkoder. Dem husker jeg bedst ved at ”have dem i fingrene”, fortæller Line Jensen. Hendes matematiklærer, Lis Judith Hesselberg kender til manges problemer med matematik og forsøger derfor at skabe tryghed i klassen for at fjerne frygten - ja, i virkeligheden både for matematik og matematiklærere.

HF & VUC FYN i Nyborg tilbyder 

særlig hf-klasse for talblinde



Af journalist Hans Havgaard Hansen

Skriv en formel, og jeg fatter ikke, hvad der står.
Men put så kød og blod på formlen. Fortæl hvad det handler om i det virkelige liv, så hjælper det.
Sådan fortæller 25-årige Line Jensen fra Nyborg om, hvordan hun oplever at være talblind.
For Line har matematikken været et sandt helvede fra en ganske tidlig start i folkeskolen.
- Ja, det har været så slemt, at jeg begyndt helt at blive væk fra matematiktimerne. Jeg hadede det fag, fortæller hun.
Matematiklæreren opgav Line.
- Han vidste ganske enkelt ikke, hvad han skulle stille op med mig, fortæller hun.
En ny matematiklærer hjalp en del.
- Men i virkeligheden er det først som 25-årig hf-kursist på HF & VUC FYN i Nyborg, jeg er begyndt at få greb om matematikken.

Der er mange ting, et gulv og et par pinde kan bruges til - også til at
snakke koordinatsystemer, skæringspunkter og hældningsgrader.

Blev opgivet – og gav op

I folkeskolen blev Line efterhånden væk fra matematiktimerne.
- Jeg opgav matematikken.
- Og min lærer opgav mig, fortæller Line Jensen.
Line følte sig flov. Og hun følte sig rigtig dårlig til faget.
- Jeg prøvede og prøvede og prøvede, men kunne bare ikke. Så jeg måtte jo være dum, tænkte hun og begyndte at sætte sig ud i skolegården i matematiktimerne.
 På et tidspunkt fik Line en ny matematiklærer i syvende klasse. Det hjalp lidt.
- Vi tog ligesom matematikken helt forfra.

Tilbage i skole

Efter at have haft eget firma nogle år, besluttede Line sig for at tage en hf - selvom det betød, at jeg skulle have matematik på c-niveau.
- Jeg er ikke super dygtig, men jeg prøver jo og får god støtte fra min lærer – og mine kammerater.
Line husker tydeligt noget af det første, hendes matematiklærer sagde til klassen: ”Det kan godt være, I ikke synes matematik er sjovt. Men det skal jeg nok få gjort noget ved”.
- Og det gør du virkelig, siger Line til sin matematiklærer, Lis Judith Hesselberg.
- Selv om vi er 15 i klassen, er du god til at komme rundt. Og det er helt vildt utroligt, du har den tålmodighed, du har.

Tryghed er afgørende - også for at lære matematik,, så det sørger matematiklærer Lis Judith Hesselberg for
 at skabe. Hverken matematik eller matematiklærere skal være farlige, siger hun.


Måske er det symbolerne, der driller

For at Line skal forstå matematikken, kræver det en stor del praktiske eksempler fra hverdagen ind over matematikken.
- Måske handler det om, at jeg har vanskeligt ved at koble matematikkens symboler med virkeligheden, funderer Line.



I sommeren 2014 testede HF & VUC FYN alle, som havde valgt matematik c.
Fem ud af 50 blev efterfølgende tilbudt dyskalkuliundervisning med tre gange tyve minutters ekstra hjælp om ugen.
Fra skolestart 2015 tilbyder HF & VUC FYN i Nyborg en egentlig treårig hf-linje for talblinde.
Talblinde-klassen kører parløb med en ordblindeklasse, event og kommunikation samt Grøn hf.