torsdag den 30. oktober 2014

2 hf vinteroptag


Anne på forkant

Forlod sit job som kok og søgte ind på 2-årig hf med studiestart allerede i januar. 



Af journalist Hans Havgaard Hansen


Anne Krøldrup ”trak stikket” som 35-årig.
Hun havde været kok, siden hun forlod skolen – og været glad for det. Men de sidste år havde hun mistet gejsten. Og til sidst var hun nødt til at sige jobbet op.
- Det var grænseoverskridende, erindrer Anne Krøldrup, som startede på en 2-årig hf i januar 2014.
Men beslutningen var ikke til at standse.



Måtte træffe nyt valg

Anne begyndte på uddannelsen til procesteknolog.
- Det var jo oplagt at bygge videre på min kokkeuddannelse og være med til at udvikle fødevarer, forklarer Anne.
Men i efteråret 2013 gik det op for hende, at beslutningen var forkert.
Hun havde arbejdet nok med fødevarer i sit liv.
Og erindringer fra et sabbatår fra kokkefaget blev ved at dukke op.
- Dengang havde jeg arbejdet som ufaglært tandplejer. Og jeg blev stadig mere klar over, at det var det, jeg havde lyst til, fortæller Anne Krøldrup.

Krævede en hf

Uddannelsen til tandplejer, som ligger i Århus og København, kræver imidlertid en hf som adgangseksamen.
Så Anne gik i gang med at gennemtrawle nettet for at se, hvilke muligheder hun havde.
- Det viste sig, at jeg kunne starte allerede i januar, og det var perfekt. Jeg havde jo ligesom nået en alder, hvor jeg ikke havde lyst til at ”spilde” min tid, forklarer Anne Krøldrup.
Som kok havde Anne lært, hvor vigtigt det er at have sit arbejde godt planlagt.
Så frem mod studiestart i januar meldte hun sig til samfundsfag, naturvidenskab, engelsk og matematik på avu-niveau, så hun kunne være godt forberedt til hf’en.


Anne Krøldrup er uddannet kok fra Radisson HC Andersen i 2003, og gennem flere år var hun på ”rette hylde”. Men hun begyndte at mærke en utilfredshed med jobbet – hun var kørt træt. Sidste vinter startede hun  derfor på en 2-årig hf med henblik på at uddanne sig til tandplejer. 


Med på forkant

Strategien viste sig at være god.
- For avu-fagene pudsede mine skolekundskaber af, så jeg kunne følge med. Og selv nu – et år henne i forløbet – bruger jeg samme metode og prøver at være på forkant med stoffet, så meget som jeg kan.
- Det har jeg det bedst med, forklarer hf-kursisten, som i dag er 36 år og den ældste i en klasse, hvor de fleste er midt-sidst i tyverne.
- Men skidt med det, som hun siger. Jeg skulle videre i livet – videre til et job, jeg kunne blive ved med at se mig selv i – også som ”rigtig gammel”.























mandag den 27. oktober 2014


Skole vist frem til minister


HF & VUC FYN har nu - stolt - vist sin nye bygning på Kottesgade i Odense frem for undervisningsminister Christine Antorini, så hun med egne øjne har set, hvordan en moderne skole også kan indrettes.

Så nu er HF & VUC FYN, Odense City Campus, ikke længere blot taget i brug. Nu er skolen også ministerielt indviet.




I den følgende billedserie tager du et tilbageblik og følger hele processen fra - lige fra kåringen af det vindende projekt over første spadestik, rejsegildet og indtagelsen af den nye bygning.



Den 27. april 2012 offentliggjorde forstander Lisbeth Simonsen, at det var CEBRA A/S, der havde vundet arkitektkonkurrencen på den nye Odense-afdeling af HF & VUC FYN



Modellen af den nye skole på Kottesgade blev studeret grundigt af lærerne, og der blev diskuteret for og imod. Receptionen  bød på en lille gratis forfriskning - altid godt, hvis man er kursist og lever på en su

Første spadestik blev taget af borgmester Anker Boye fredag, den 26. oktober, 2012.

Efter Anker fulgte forstander Lisbeth Simonsen og daværende formand for HF & VUC FYN, Mogens Pedersen. 

Kursister fra Flow sang ved arrangementet

Og nej, hvor vi allesammen nød det.

Så var det tid for de motoriserede gravkøer at grave sig ned i grunden på Kottesgade.

De gravede dybt.

Storms Pakhus fik lov at stå.

Byggeriet skød hurtigt i vejret.

Og den 4. december 2013 blev der holdt rejsegilde

Men det kunne godt være svært at forestile sig, at det nogensinde skulle blive klar til undervisning



Heldigvis var der folk, som ville arbejde hårdt på sagen.

Når de var færdige med rejsegildet.
Rejsegildet var et godt tidspunkt at vise HELE familien rundt - også hunden



Senere - lige før sommerferien - blev det tid at måle efter, om kontoret nu også havde fået den rette dimension.
Og mandag, den 11. august 2014, blev skolen åbnet for kursister

- mange kursister - dem skolen er bygget til.

Skolen var - NÆSTEN - klar ved den lejlighed.



Skolens sofaer blev hurtigt godkendt.

Men der skal også arbejdes.


Det kræver nogle gange koncentration

Og en ordentlig kop kaffe

Eller en pc/ Mac
Og en mixer
                  
Et klaver




Så kører det til gengæld for os


Ja, de gør så!


Og så fik vi lige set, at 

ministeren klippede den røde snor til HF & VUC FYN,Odense City Campus


Et stort tillykke til os selv!






tirsdag den 21. oktober 2014

Ordblindeskole



Ordblindeskole

Giver mulighed for at komme videre i uddannelse



Af journalist Hans Havgaard Hansen 

Nederlag på nederlag på nederlag.
Sådan bliver virkeligheden for alt for mange ordblinde, når handicappet ikke opdages i tide. Det oplever vi tydeligt her i Ordblindeskolen, fortæller ordblindelærerne Susanne Alnor og Casper Greve.
Ordblindeskolen på HF & VUC FYN i Glamsbjerg træner derfor langt mere end blot brugen af hjælpemidler.
- I undervisningen inddrager vi problemer derhjemme. Vi inddrager bevægelse og sundhed. Og vi snakker om, hvordan vi udvikler os bedst muligt som mennesker, fortæller lærerne.

Vi har en meget familiære stemning i Ordblindeskolen, så det er et trygt sted at være. Når vores kursister går videre på avu for at tage en 9. eller 10. klasse – eller på hf - kommer de altid lige op og siger hej - og får rettet stile for stavefejl. Det betragter vi som en rigtig dejlig anerkendelse af vores arbejde, fortæller ordblindelærer Susanne Alnor.

Rustes til uddannelse

Ordblindeskolen består af 80 lektioner fordelt over tre uger. Nogen er klar til at gå videre efter de første tre uger. Men andre bliver i Ordblindeskolen helt op imod et år.
- Vi har både kursister, som ikke kan skrive deres eget navn, når de kommer. Og skolen har folk, som forholdsvis hurtigt er klar til at gå videre på en ordblinde hf, forklarer Susanne og Casper.
Undervisningen er derfor meget individuelt tilrettelagt.

Vi forsøger at lave ture ud af huset mindst en gang om måneden og arbejder med de emner op til besøget – eksempelvis krigen i 1864 forud for vores kommende tur til det sønderjyske. Det gør undervisningen mere nærværende. Tilsvarende lægger vi meget motorisk træning ind i undervisningen, fortæller Casper Greve og Susanne Alnor.

Anbefaling 

Når kursisterne forlader Ordblindeskolen får de en anbefaling.
- Det kan for eksempel være med en beskrivelse af, hvordan den pågældende er god til at møde til tiden, deltage aktivt i timerne og kompensere ved hjælp af it hjælpemidler, forklarer Casper Greve.
Anbefalingen kan en ordblind eksempelvis bruge, hvis vedkommende får behov for at søge dispensation fra erhvervsskolernes nye regler om minimumskarakterer i dansk og matematik.



Vi tilbyder også at tage med til udslusningssamtaler med sagsbehandlere og UU-vejleder. Og det giver tit nogle meget konstruktive tilgange til, hvilke muligheder kursisten har, fortæller Casper Greve.

En af Ordblindeskolens tidligere kursister er Kristine:

Hun vidste ikke, hun var ordblind


Dejligt! Min sagsbehandler vil have, jeg skal i uddannelse!
Kristine Woller Jensen fra Vissenbjerg har altid gerne villet skolen – selv om hun også altid har haft svært ved skolen.
Og da hun snakkede med sin sagsbehandler på Jobcenteret om sine problemer med skolen, spurgte sagsbehandleren, om hun var ordblind.
- Ordblind?
Det havde Kristine aldrig skænket en tanke. Men hun lod sig teste og fandt hurtigt svaret på, hvorfor skolen havde været så vanskelig for hende.
- Jeg var ordblind – og kom i Ordblindeskolen på HF & VUC FYN i Glamsbjerg og i dag er videre på den ordblinde hf, som også tilbydes i Glamsbjerg.

Som ordblind handler det om - ikke bare at have bogstaver og ord til at hoppe og
 danse - men til at "hoppe og danse i takt", så de giver mening.

Gik helt galt når jeg skulle skrive

I dag ved Kristine, at hun hverken er uintelligent og dum.
- Og det er fedt. For det var faktisk en rigtig øv-fornemmelse at have. Særligt fordi jeg sagtens kunne lytte godt efter i timerne og forstå emnerne, forklarer hun.
Men hver gang, hun skulle skrive en opgave, gik det helt galt.

Halverede antal fejl

- I ordblindeskolen var vi fire i klassen, da jeg da startede. Der var tid til at få tingene forklaret flere gange, når det kneb med læsningen.
Og fornemmelsen af at have et fælles problem, som det bare gjaldt om at takle. Den var fantastisk.
Undervisningen var individuel. Der var et fantastisk arbejdsmiljø. Og fra jeg startede, til jeg sluttede, halverede jeg antallet af fejl i danske stile.

Nu forstår de

Kristines familie var meget overrasket over, at Kristine var ordblind.
- De vidste godt, jeg ikke var dum. Alligevel fik de en ny forståelse for hvorfor, jeg havde det så svært i skolen. Og indrømmet – så kan jeg faktisk godt være lidt sur over, at min ordblindhed ikke blev opdaget før. Men sådan er det.
Det lykkedes hende at komme videre på ordblinde hf sammen med 4 andre.
- Jeg er rigtig god til engelsk, en anden er god til matematik, og vi er rigtig gode til at bruge og støtte hinanden. Så på den måde er jeg ret sikker på, at vi nok skal komme igennem, siger Kristine Woller Jensen.

onsdag den 8. oktober 2014

Hvad er jeg god til?

Reflektionsdag på HF & VUC FYN i Svendborg


Af journalist Hans Havgaard Hansen

- Svar på de spørgsmål, I finder på arket her, introducerer læreren.
- Måske er du mere fleksibel, end du troede. Måske er du mindre. Og du vil få et fingerpeg om, hvor motiveret, kreativ, metodisk, effektiv og omstillingsparat, du er, fortsætter han.

En verden udenfor skolen

Al almindelig undervisning var aflyst for avuavu-kursister på HF & VUC FYN forleden.
I stedet besøgte vejledere fra Syddansk Erhvervsskole VUC for at fortælle om deres uddannelser.
Og en smedemester gav sit bud på, hvad han kigger efter, når han ansætter lærlinge.
Hans melding var klar.
- Jeg vil have lærlinge, jeg trygt kan sende ud til mine kunder.
- Lærlingen skal være god til at snakke med mennesker.
- Lærlingen skal hurtigt fornemme, hvordan man opfører sig.
- Til gengæld lover jeg så at give lærlingen et godt fagligt fundament, fortalte smedemesteren.

Godt indblik

Det er dejligt også at have succesoplevelser med at gå i skole, siger 23-årige avu-kursist, Louise Mølmand.

23-årige Louise Mølmand går på avu og syntes godt om reflektionsdagen.
- Den har givet et godt indblik i sin egne kompetencer, siger hun.
Louise fik i sin tid en dårlig folkeskoleeksamen men har fundet ud af, at hun vil være sygeplejerske.
Så hun går på avu og har planer om at tage hf Sundhedspakken til næste år.

Motivation giver succes

- Og her på VUC går jeg fra den ene succesoplevelse til den næste af den gode grund, at jeg er motiveret, formår at tage ansvar og være metodisk, fortæller den 23-årige avu-kursist, som er gået fra at hade gruppearbejde til at være den, der tager teten og driver arbejdet fremad.

Andet end bøger

Kursister på skolen er imidlertid meget forskellige, og mens nogle får meget ud af skolens tilbud, går andre ikke at gå ind i opgaven med selvrefleksion på samme måde men er meget konkret tænkende.
- For dem er det svært at reflektere over kompetencer – svært at gøre sit uddannelsesmæssige mål klart, at arbejde mod det og at have succes med det, vurderer avu-lærer Claus Fromberg.
Han mener derfor, det kan være gavnligt at opprioritere almen dannelse og en diskussion med kursisterne om, hvad de vil med deres liv, og hvad et godt liv OGSÅ kan være.

onsdag den 1. oktober 2014

At gå i skole - skal læres

Projekt Professionelle relationer rykker:

At gå i skole – skal læres


Af journalist Hans Havgaard Hansen

Mål skolegården op til en Four Square bane!
Beregn hvor meget maling, der skal bruges!
Beregn hvad det kommer til at koste etc.!

Sådan har avu-underviserne i Glamsbjerg tilrettelagt en del af undervisningen for de kursister, som de vurderer, er i risiko for at droppe ud.
Det sker som en del af projekt ”Professionelle relationer rykker”.
I engelsk har kursisterne tilsvarende oversat ”Four Square” til dansk – for derefter at spille det.
- Ja, og vi arbejder intenst med brugen af it-hjælpemidler til de kursister, som er ordblinde.
Det er også helt afgørende, fortæller avu-lærer Mette Skyggelund og socialpædagog Lita Jølving som tilsammen er Glamsbjergs tovholdere i det regionale projekt.

Hvis man ikke er vant til at gå i skole, er det faktisk noget, der skal læres (Arkivfoto)

Indstilling gør en forskel

Som en del af indsatsen arbejder lærer og socialpædagog med kursisternes indstilling til det at gå i skole.
At en kursist måtte have ADHD betyder ikke, at hele undervisningen skal laves om for at tilgodese lige netop den kursist.
Lærerne forsøger i stedet at få kursisten til at overveje, hvordan han eller hun selv kan takle sit særlige problem. Det mener de er mere konstruktivt, da kursisten kommer til at leve med sin problemstilling – også fremadrettet.
- Vi ser ofte sårbare kursister forvente, at omverdenen skal tilpasse sig deres personlige problemstillinger. Og det kan være fristende at ligge under for den forventning, forklarer Lita Jølving og Mette Skyggelund.

Sygemelding – en undtagelse

Nogle kursister har depressioner, hvad der er en voldsom udfordring for de pågældende. Og de skal have den nødvendige hjælp og støtte.
Omvendt kan man ikke bare komme en mandag morgen og sige, at ”Jeg er deprimeret” som en slags undskyldning for at tilpasse sig skolens og fællesskabets krav.
Og når kursister beder om fri til en lægeaftale midt i et projekt, bliver det fulgt op med en snak om, hvornår man typisk forsøger at lægge en lægeaftale. Og det er efter normal skoletid.
- Tilsvarende snakker vi også om, at man ikke kan være syg en gang om ugen med mindre man har en alvorlig sygdom, der på det nærmeste kræver indlæggelse, siger Mette og Lita.

Jeg er ikke alene

Der er tale om en grundlæggende indstilling til skolen, der skal arbejdes med.
- Og en af metoderne, vi har brugt, er gruppevejledning til dem, som vi skønner, er ved at droppe ud, fortæller de to tovholdere på det regionale projekt.
I gruppevejledningen hører kursisterne hinanden formulere problemer og løsningsforslag. På den måde kan de lære af hinandens problematikker, reflektere over deres egen situation og overveje strategier for forandring.

Farve i ansigtet

Mette Skyggelund og Lita Jølving har set kursister i projektet, som pludselig er vendt fra at være tillukkede og mutte – som pludselig har fået farve i ansigtet, ser os i øjnene og begynder at score høje karakter.
- Ja, og andre finder bare ud af, at det faktisk giver pote at komme til timerne, fortæller de.

Projektet kører videre til midt i 2015 og afsluttes med tre opskrifter på, hvad der kan gøres for at mindske frafald af de mest sårbare kursister.

Her kan du læse mere om Syddansk Uddannelsesaftale og projekt Professionelle relationer rykker.

:
I projekt ”Professionelle relationer rykker” arbejdes der meget med at blive vant til at bruge computer.  Flere har holdt sig på behørig afstand af den slags – ikke mindst ordblinde. Men når de først lærer computeren – og CD Ord at kende – bliver både dansk og engelsk meget lettere at have med at gøre.

I projektet lærer sårbare kursister, hvad det vil sige at gå i skole. Og skolen forsøger at nedbryde barrierer for folk, som ikke har gået i skole i lang tid.
Praksisorienteret matematik kan være et eksempel med etablering af en Four Square bane – og oversættelse af spillets regler kan være et andet eksempel på, hvordan skolefag kan gøres meningsfulde.

Fik brug for en eksamen

Af journalist Hans Havgaard Hansen 


I folkeskolen fik Mark Wraae Therkildsen selv lov til at bestemme, om han ville tage en afgangseksamen.
Da han er ordblind og gik i specialklasse, var valget ikke svært at træffe.
- Nej tak, lød det bestemt fra den nu 24-årige Mark.

Arbejdsløs

I dag, hvor han har mistet sit job, er beslutningen blevet et problem.
Og min eneste chance er at gå i skole igen, fortæller Mark Therkildsen.
På HF & VUC FYN i Glamsbjerg søgte han ind på Forberedende Voksenundervisning, FVU, og kom ind i et projekt for kursister, som ikke er skolevante.

Skolen her i Glamsbjerg er den bedste, jeg har gået på. Vi har hele tiden mulighed for at veksle mellem det seriøse og et useriøst udfald. Det fungerer rigtig godt. I starten havde svært ved at komme op om morgen, og det gav meget fravær sidste år. Men det har jeg lavet om på i år.  Jeg har snakket lidt med mig selv om, at det bare ikke kan være rigtigt. Jeg får jo brug for mine skolekundskaber senere – både på erhvervsskolen, og når jeg i fremtiden skal drive eget firma.

Praktisk undervisning

- Det har været godt. Vi lærte det mest basale. Og jeg er blevet rimelig god til ordblindeprogrammet CD Ord.
I matematik, malede Mark og hans medkursister en Four Square bane op.
- Det var også godt. Jeg kan godt lide praktisk undervisning, hvor jeg er engageret i opgaver. Det er langt bedre end at sidde stille, og så kommer jeg ikke til at forstyrre de andre, forklarer Mark, som nu er gået videre på avu, hvad der svarer til niveauet i folkeskolens afgangsklasser.

Herre over eget liv

Inden Mark startede på VUC havde han valget mellem kontanthjælp eller skole.
- Men på kontanthjælp er du virkelig låst fast. Jeg ville meget hellere på SU, forsøge at skabe mig adgang til Syddansk Erhvervsskole og blive herre over mit eget liv, fortæller Mark, hvis plan det er at starte en malerforretning efter endt skolegang.
- Det handler meget om at kunne bestemme over sit eget liv – uden at skulle have en lang boglig uddannelse, forklarer Mark Therkildsen.