fredag den 29. august 2014

Fjernundervisning til Søndersø



Den fyrede gartneriarbejder, husmoderen på Avernakø, piratjægeren fra den danske flåde og den travle karrierekvinde – alle har de nu fået mulighed for at tage fjernundervisning fra e-læringscenteret i Søndersø.
I det nye center kommunikerer lærerne enten pr. mail, mobiltelefon eller Skype-lignende forbindelser med kursisterne. Og hvis det er muligt, mødes de med mellemrum i Søndersø for at supplere fjernundervisningen med den direkte kontakt lære og kursist imellem.

Læreren i Søndersø er aldrig længere væk end en internetforbindelse

Et styrket Søndersø

Den lærer, der har fjernundervisning, kan principielt befinde sig hvor som helst – blot hun er koblet op på internettet.
- Og i Søndersø har vi nogle gode lokaler og en afdeling, der bliver styrket af, at der bliver flere lærere på stedet, forklarer afdelingsleder Anni Pilgaard Christiansen.

Let adgang til lærere

Ud over at give bedre pædagogiske udviklingsmuligheder med et større lærerkollegium får de fysiske kursister i Søndersø let og direkte adgang til lærere inden for mange forskellige fag.
- Og det ser jeg som noget meget positivt for kursister, der går i Søndersø, siger Anni Pilgaard Christiansen.
Flere lærere i Søndersø vil  blive en fordel for kursisterne i den lokale afdeling, som - også - får meget let adgang til lærere inden for relevante fagområder.

550 årskursister

Fjernundervisning blev etableret i Søndersø tilbage i august 2013, men blev udvidet med flere lærere i august 2014.
Samtidig flyttes hele administrationen af HF & VUC FYNs fjernundervisning til Søndersø. Fjernundervisningen på HF & VUC FYN har 550 årskursister og svarende til 2 mellemstore danske gymnasier.

Hf som fjernstudie:

Motivationen – den fandt jeg hos mig selv!

Kasper Thorbjørn Lindharth endte med et gennemsnit på over 10

 
Af journalist Hans Havgaard Hansen
Kasper Thorbjørn Lindharth hørte første gang om hf fjernundervisning fra en kammerat på STX. Kammeraten valgte at droppe gymnasiet for i stedet at tage en hf på fjernundervisning.
Interessant, tænkte Kasper.
Fjernundervisning kræver stor motivation men giver til gengæld stor fleksibilitet, siger Kasper Lindharth
Senere gik Kasper ”ned i et hul” og kom langt bag ud på gymnasiet. Så langt bag ud, at det var svært at få rettet op på.
- På det tidspunkt blev fjernundervisning også det rigtige valg for mig.
- Jeg ville jo have en adgangsgivende eksamen, jeg kan bruge til noget. Så jeg startede forfra og har nu taget en hel hf på fjernundervisning, fortæller Kasper. Og dagen efter Kasper fik sit eksamensbevis, søgte han ind på Statskundskab i København og kom ind.

Familien lettet

Dengang Kasper besluttede sig for at stoppe i gymnasiet og starte på hf fjernundervisning blev hans venner temmelig overraskede.
- For de havde nok ikke rigtig opdaget, at der var noget galt, fortæller Kasper.
- Min familie derimod blev vildt lettede. For de vil mig jo det bedste og kunne se, at det var gået galt for mig i gymnasiet, fortæller Kasper.

Selv bekymret

Kasper var stålsat på at få sin hf. Men han var også bekymret for, om han ville kunne tvinge sig selv i bøgerne.
For selv om man har sine fjernundervisningslærere er det jo ikke på samme måde som at have læreren stående i klassen som indpisker.

Bekymringen gjort til skamme

Men Kaspers bekymring blev gjort til skamme.
- Jeg er temmelig videbegærlig og vil gerne kunne tingene, så jeg presser helt naturligt mig selv. Desuden kan jeg ikke satse på en eller anden tilfældig årskarakter men er nødt til at kunne mine ting, så jeg kan præstere ved eksamensbordet.
Som Kasper udtrykker det, har han ganske enkelt ”sat snuden i sporet” – fremad mod sit mål.

Stor fleksibilitet

Og som fjernstuderende kan man lægge sine arbejdstimer, når det passer ind i resten af ens planer.
På den måde har det været temmelig perfekt i forhold til venner, sport og det politiske arbejde, som jeg interesserer mig meget for, fortæller Kasper.

Stor gavn af nettet

Det sværeste er når man mangler en lærer til at forklare svært stof på en anderledes måde.
Men i de situationer har Kasper gjort stor brug af nettet – blandt andet en platform som ”Fri viden” hvor stort set alle emner i de naturvidenskabelige fag er forklaret i forskellige videoer.

Selvfølgelig kan det lade sig gøre

Så hvis du er målrettet, ønsker at lære og formår at følge en plan, anbefaler Kasper gerne at tage en hel hf på fjernundervisning.
- Under alle omstændigheder må jeg være et eksempel på, at det sagtens kan lade sig gøre, siger han – også med et godt resultat.



tirsdag den 26. august 2014

VUC på filmfestival



Odense Filmfestival viser på torsdag, den 28. August, de to talentfilm – ”Død Mands Kiste” og ”Udgang”.
Filmene er produceret af kursister på HF & VUC FYN i Faaborg og lærere fra VUC og Faaborg Gymnasium med en støtte på hver især 100.000 kr.
Støtten er givet fra ”Fynske Filmfortællinger”  – et talentudviklingsprojekt iværksat af Odense Filmværksted, Syddansk Universitet, Det Danske Filminstitut og Kulturregion Fyn, som støttede optagelsen af i alt fire film.

Fin talentudvikling

Film- og mediefagslærer Mikael Woelke ser støtten som en enestående muligheder for talentudvikling – både på grund af den økonomiske støtte og fordi professionelle filmfolk har fungeret som mentorer under arbejdet med kortfilmene, som vises i Studenterhuset på Amfipladsen torsdag den 28. august klokken 14.

Udgangspunkt i virkeligheden

De fire vindergrupper i Fynske Filmfortællinger har alle lavet deres udkast på baggrund af historier fra det virkelige liv på Fyn.

“Udgang”

Martin Banke, Morten Greve Olsen & Jakob Lund Rasmussen fra film-medie HF i Faaborg valgte at lave deres udkast til “Udgang” på baggrund af historien om Peter.


Peter Hansen sad i politiets transportvogn i fængselsgården i Nyborg. En ”voksen” dame kommer løbende – undskyld jeg er lidt forsinket, men toget blev opholdt i Odense. Hun rakte hånden frem: ”Jeg hedder Karen Holm, og jeg er ansat på Smedegården, hvor du skal tilbringe tiden indtil ca. 1 marts”.
Peter, som er dømt for uforsvarlig kørsel, fandt sig hurtigt til rette på opholdsstedet og fik hurtigt tilbudt arbejde i en større stationsby.
En dame skulle overtage en blomsterhandel med et halvt års løntilskud, og hun ville være den eneste, der vidste noget om hans fortid…

“Død mands kiste”

Steen Bech, Mikael Woelke og Trine Lai tog afsæt i fortællingen ”Død mands kiste”.
I fortællingen rejser Tim til dødsriget for at få sin datter, som han ikke har set i 10 år, tilbage. På rejsen får han følgeskab af datteren, som han husker hende, da han forlod hende som 8-årig. Og Tim får følgeskab af døden, som går med til at bytte Tims liv for datterens. Spørgsmålet er nu, om Tim formår at snyde døden.



mandag den 18. august 2014

Arizona take off

23-årige Laarseeraq R. Olsens drøm er gået i opfyldelse efter flere års intensive forberedelser. Den teoretiske del af pilotuddannelsen på Oxford Aviation Academy i England er bestået – med bravur. Nu flyver han dagligt i Arizona



En dårlig engelsk-karakter var ikke nok til at standse Laarseraq R. Olsen i at nå sit mål om at blive pilot.  Han tog engelsk som fjernundervisning på VUC.NU og begyndte at arbejde sig op nedefra


Af journalist Hans Havgaard Hansen  

Det står knivskarpt på nethinden -  min første take off.
Jeg holdt for enden af run-way'en med alle sanser åbne.
Flyvelederen fra tårnet i Falcon Air Field gav clearance.
Jeg selv gav fuld power, og kroppen gik i et med motoren, som fik hele flyet til at vibrere.
Accelerationen trykkede ryggen tilbage i sædet på vej ud ad run way'en.
”Air-speed is alive”, konstaterede den unge grønlænder.
Instrumenterne var stabile, og farten pressede sig op på 65 knob.
Flyet lettede fra Mesa, Arizona, og under Laarseeraqs 4 personers Piper Archer TX tegnede sig først et skakbræt af gader fra den østlige forstad til Phoenix – så et fascinerende afsvedet western - landskab fra Tonto National Forest.
At lette et fly er fuldstændig som selv at få vinger og flyve – en drøm der er gået i opfyldelse, forklarer den 23-årige håndboldspiller, guitarist, saxofonist, bassist, kajakroer og løber – men først og fremmest kommende pilot.

Som 4-årig: Den vil jeg flyve

Første gang, Laarseeraq drømte om at blive pilot var som fire-årig i børnehaven.
Børnene var udenfor på legepladsen, da han stod og så en helikopter flyve hen over byen ude fra lufthavnen i Maniitsoq.
Det var den historie, optagelseskommiteen i det grønlandske hjemmestyre fik som begrundelse for, at lige netop HAN skulle have mulighed for at få en pilotuddannelse.


At flyve er slet ikke som at have et arbejde - det er en hobby - en fantastisk hobby

I havsnød på vej mod Nuuk

Og da han nåede til optagelsessamtaler på Oxford Aviation Academy fortalte Laarseeraq historien om dengang han med sin familie var på vej fra sin hjemby til Nuuk i en 28 fods båd, da det blæste op, og den splinternye motor satte ud tæt på en række faretruende skær.

Iskoldt hav – iskold analyse

- Motoren havde sat ud pga. de store bølger, og vi tænkte: ”Motoren får ikke brændstof. Måske er der kommet luft i brændstofslangen. Lad os løsne dysserne i motoren, så vi kan trække luften ud og få benzinen til at passere.
Det var en farlig situation, og vi skulle bare ikke ud at svømme i det kolde vand. Så det handlede for alt i verden om at holde hovedet koldt.
Operationen lykkedes, så båden kunne fortsætte mod den grønlandske hovedstad. Og med historien ville Laarseeraq fortælle folkene fra Oxford Aviation Academy, at han har lært at tænke klart i pressede situationer.

En effektiv træner

Til sidst – under optagelsesprøven spurgte intervieweren, om der var noget, Laarseeraq syntes, de havde glemt at spørge om, hvorefter Laarseeraq svarede: ”Leadership”.
Det gav ham mulighed for at fortælle om dengang i 2008, hvor han var spillende træner på sit håndboldhold i Maniitsoq.
Kun to måneder før det grønlandske mesterskab fik holdet at vide, at det var udtaget. Men med en hurtig Google-søgning på ”effektive træningsmetoder i håndbold” og en dag til dag træningsplan lykkedes det. Maniitsoqs håndbolddrenge blev nummer to i det nationale mesterskab.

Det skal være løgn, skal det!

Håndbold-historien vidner om evnen til at lægge en plan - og følge den.
Men det er ikke altid, det går så godt som ved det grønlandske mesterskab.
Så da Laarseeraq fik en engelsk-karakter fra HTX, som var ubrugelig i forhold til at nå sin drøm fra den dybblå grønlandske himmel over børnehaven i Maniitsoq, måtte han lægge en ny plan for, hvordan det skulle lykkes ham at blive pilot.

Delplan 1 opfyldt
Arizonas solrige klima betyder, at der kan flyves stort set alle dage i løbet af året. Derfor er det i Mesa, Laarseeraq R. Olsen tager flyvetimer gennem Oxford Aviation Academy.

Han fik job som security i Mittarfeqarfiit – tidligere GLV, Grønlands Lufthavne.
Så var han da lidt inden for branchen.
Efter halvandet år skiftede han job og blev lastmand i Air Greenland – det firma, som det er hans største drøm at komme til at flyve for.
Nu var han da i hvert fald på lønningslisten i drømmefirmaet om end det var som lastmand.
”So far so good”.
Nu handlede det om at arbejde sig opad.
For målet var – og ER stadig – en plads i cockpittet i Air Greenlands flåde af Dash 7 og 8, Super King Air – eller måske i selskabets største fly – et Airbus 330-200.

Fjernundervisning

Sideløbende med jobbet som security tog Laaseeraq engelsk på B-niveau i fjernundervisningen hos VUC.NU i Odense.
- Fjernundervisning kræver en indre motivation, for læreren kan ikke på samme måde kigge dig dybt i øjnene og stimulere den dårlige samvittighed, forklarer pilotaspiranten.
Motivationen kom virkelig også indefra.
Så da han – langt om længe - skulle til virtuel eksamen i engelsk fik han en medarbejder til at stå op klokken fire og åbne kommunekontoret i Kangerlussuaq, så eksaminen i Odense kunne foregå helt officielt.


Forhindringer overvundet

Med flid, målrettethed og gode evner nåede Laarseeraq både gennem engelsk B, gennem Selvstyrets godkendelse, Air Greenlands godkendelse, testen på Oxford Aviation Academy, og sundhedsundersøgelsen på Flyvemedicinsk Klinik i København.
Han bestod den teoretiske del af uddannelsen på ground school i Oxford – med bravur – og nåede til Mesa, Arizona den 28. maj 2014 for at tage den praktiske del af uddannelsen.
I oktober rejser han så tilbage til Oxford for endelig at afslutte uddannelsen den 20. marts 2015.


Når den endelig eksamen er bestået, er den nyudklækkede pilot ikke sikret job – hverken i Air Greenland eller nogen andre steder. Og konkurrencen er benhård.
Men skulle du en dag stige om bord i et Air Greenland fly, så læg lige mærke til pilotens navn. Laarseraaq R. Olsen kunne være et godt bud.


tirsdag den 12. august 2014

odense marcipan

Jeg er ikke ordblind
men bare ikke vant til at læse

Odense Marcipan tilbyder alle medarbejdere dansk-test og kursus på HF & VUC FYN

Af journalist Hans Havgaard Hansen 

 
Sommervarmen får dig måske ikke til at tænke på nougat, marcipan og snitter.
Men på Odense Marcipan er Torben Hansen og hans kollegaer allerede godt i gang med - ikke blot at producere chokoladesovs til sommerens vaniljeis - men også at gøre klar til efterårets højsæson. Så nu er der ikke længere tid til skolegang.

Bedre til at læse og skrive

Hele foråret gik Torben, Ulla, Henrik, Jolanta og mange af deres kollegaer ellers til dansk en dag om ugen på HF & VUC FYN – i arbejdstiden.
Vi blev testet for, om vi var ordblinde, fortæller Torben Hansen, som beskriver sig selv som dårlig til at læse og skrive. 
- Men jeg var ikke ordblind. Jeg har bare aldrig læst og skrevet særlig meget. Så derfor er jeg heller ikke særlig god til det. Men det fik jeg gjort noget ved på det dansk-kursus, vi fik betalt gennem virksomheden, fortæller Torben. 
Han var en af dem, der sad klar, når klokken ringede ind.
- Og jeg er nået til et punkt, hvor jeg tager de skriveopgaver, der kommer i løbet af en arbejdsdag i stedet for at forsøge at skubbe dem videre til en anden, fortæller han.


Som at starte forfra i skolen

På forhånd frygtede Torben, at han ikke at kunne sidde stille en hel skoledag. Men han blev grebet af lære.
- De var lidt som at starte helt forfra i skolen, siger Torben med et stort smil.
Og kurset har givet Torben mod på også at deltage i et kursus, som giver ham adgang til elskabet for at foretage justeringer efter behov. 

Dansk er stadig vanskeligt

Torbens kollega, Jolanta Minor, forlod Polen for 26 år siden, og hun så danskkurset som en oplagt mulighed for at få pudset sit danske af.
- Ja, og jeg føler mig oprigtigt en hel del klogere og dygtigere nu, siger hun.

Færre fejl

Problemet med Jolantas oprindelige danskkurser var, at hun kom på lær dansk kurser sammen med andre udlændinge, hvoraf mange snakkede deres modersmål i pauserne og var dårlige til at udtale dansk. 
På den måde var udbyttet ikke optimalt, og Jolanta synes stadig, dansk er vanskeligt at udtale.
- Derfor har jeg været utrolig glad for danskkurset. Det har hjulpet mig helt generelt, og her på arbejde laver jeg færre fejl nu, når jeg skriver ordrer ned etc. Og det er altså rart, for det er ikke sjovt at lave fejl, som hun siger.

Fantastisk at lære nyt i arbejdstiden

Som sine kollegaer synes Ulla Petersen, det er fantastisk, at der bliver sat ressourcer af til at man kan dygtiggøre sig – i arbejdstiden.
- For det giver virkelig meget personligt – også i form af større selvtillid.
Nu tror jeg på, at jeg kan skrive uden for mange fejl. Og så er der jo ingen grund til at få andre til det, siger hun.

Tilbud til ordblinde

Henrik La Cour er ordblind, hvad han godt vidste i forvejen. 
Men i ordblindeundervisningen på HF & VUC FYN lærte han eksempelvis at bruge Dictus på sin mobiltelefon. 
Det betyder, at han nu kan indtale sms’er – og få sms’er fra andre læst op.
- Det er en stor hjælp i hverdagen, siger Henrik La Cour, som mener det er vigtigt at være åben om sit handicap og bruge de hjælpemidler, der findes.

Fordel for både medarbejder og virksomhed

Odense Marcipan har valgt at lade alle medarbejdere blive testet for deres danskkundskaber. Og alle, som er berettiget til FVU dansk (Forberedende Voksen Undervisning) eller dansk for ordblinde,  er blevet det tilbudt.
Danskkurset bliver delvist finansieret af kompetencefonden, som virksomheden indbetaler til.
http://www.kompetenceudvikling.dk/content/kompetencefonden. 
Odense Marcipan ser det først og fremmest som en godt tilbud til sine medarbejdere men håber samtidig på, at skolegangen kan motivere medarbejdere til også at deltage i relevant efteruddannelse.













mandag den 4. august 2014

Film og medie hf - Faaborg

Fanget af film

Efterskolen inspirerede Emil Yung – på HF & VUC FYN brænder han videre for film og medier 

For mig har Film og medie hf her i Faaborg været det rigtige valg. Mediefaget er godt integreret i skolens andre fag, og ifølge vores lærere betyder det, at vi er mere engagerede end så mange andre, fortæller Emil Yung.                           


Af journalist Hans Havgaard Hansen


Rantzausminde med ”Medie og kommunikation” var oplagt, da Emil Yung skulle vælge efterskole.
Han er vild med it og skulle lære mere om at programmere hjemmesider – TROEDE HAN.
Men året udviklede sig anderledes og førte ham næste år videre til HF & VUC FYNs Film og medie hf i Faaborg.
- Lærerne på Rantzausminde fandt ret hurtigt ud af, at jeg er teknisk. Så når alle andre skulle gøre rent på skolen, fik jeg til opgave at tjekke og justere skolens kameraer sammen med min gode ven Kasper, fortæller Emil.

Vil du lige …

Emil fik styr på kameratyper, kabler og alskens udstyr.
Og allerede tre måneder inde i forløbet stod han for videooptagelser, når skolen skulle opføre medieteater.
- Vi skulle optage 4-6 film, deriblandt en musikvideo til Michael Jacksons nummer ”Bad”.  – noget der krævede fire store lamper, røgmaskiner og en kran til kameraerne. Vi syntes virkelig, det var sjovt at lave. 

Emil Yung ved ikke 100 pct., hvad han skal, når han er færdig med sin Film og medie hf i Faaborg. Lige nu har han mest lyst til bare at fortsætte med at producere film i sit eget firma.

Efterskole – og hvad så

Efterskoleopholdet gjorde hurtigt en forskel.
En interesse var født, og i sommerferien, op til studiestart på hf, fortsatte Emil med at lave musikvideoer og sammen med Anthon fra Rantzausminde.
- Og sammen med en anden ven, Nils Anton, etablerede han produktionsselskab, Yung & Gyde Productions, fortæller Emil Yung.

Et fun liv

Efter den første introduktion kom Emil og hans klasse til at arbejde med lidt større videoproduktioner på hf. 
YG Productions fik flere opgaver – blandt andet for rapperen, Rafik Pedersen.
- Og samtidig startede vi Faaborg Fun TV, hvor vi ville prøve at lave noget mere tv-agtigt med daglige udsendelser. Så vi har haft det sjovt – efter vi blev ”fanget” af filmmediet - men også temmelig travlt. Det må jeg indrømme, siger Emil Yung.

Emil Yung ved ikke 100 pct. hvad han skal, når han er færdig med sin Film og medie hf i Faaborg. Lige nu har han mest lyst til bare at fortsætte med sin filmproduktion i sit firma.