torsdag den 29. maj 2014

Håndbold fylder alt - så skolen skal i faste rammer

19-årige Michael Ingemann er for nylig vendt hjem fra Mexico, hvor han var på træningstur med det grønlandske landshold i håndbold - og fra Grønland hvor han var hjemme at besøge sin familie. Til daglig spiller han på GOG’s 2. divisionshold - og tager en hf på HF & VUC FYN


Af journalist Hans Havgaard Hansen



Michael har lige været i Mexico City med det grønlandske a-landshold i håndbold. Grønland spillede mod landsholdene fra Mexico, USA, Cuba og Puerto Rico og vandt alle kampene – også selv om kampene foregik i 2200 meters højde. Nu er det snart eksamenstid - og tid til skolearbejde.

Hvis der er noget, Michael Ingemann er, så er det sportsmand.
På et tidspunkt spillede han både håndbold, badminton, bordtennis og fodbold.

Der var stort set ikke en ledig stund, og så var det, Michaels mor sagde STOP!

Du bliver nødt til at vælge EN sport – og vælge resten fra, sagde hun.
- Jeg valgte håndbold, fortæller Michael Ingemann, hvis onkel var på det grønlandske landshold i lige netop den sportsgren.
- Håndbold gør mig glad. Fornemmelsen, når spillet bare glider, er helt fantastisk, forklarer han, efter at have afsluttet dagens undervisning på HF & VUC FYN.


Hård konkurrence udvikler 

Og når Michael går ind i en sportsgren, går han ALL IN
Derfor besluttede Michael Ingemann sig for at forlade Vestgrønland, tage på efterskole i Oure – og efterfølgende forsøge at komme på GOG’s hold.
Der er ganske vist ved at være gode halfaciliteter i Grønland, og håndbold er på vej til at blive en stor sportsgren i landet.
 Michael Ingemann. Han elsker Grønland – og sin familie. Og han vil gerne tilbage. Men først vil han ud at opleve verden – og det kunne også meget vel være som håndboldspiller i et andet europæisk land end Danmark. Her et af Michaels egne billeder fra hans forårets besøg hos familien i Grønland

Men med godt 6.000 indbyggere i sin hjemby, Sisimiut, og kun 56.000 indbyggere spredt ud over hele Grønland, er det godt at komme ud af landet for at blive udfordret.
- Og det har bådet givet mig et forbedret dansk og et finpudset håndboldspil. For her er langt større konkurrence på holdet, siger Michael Ingemann, som nu spiller på GOG’s 2. Division Herre.


Mistede interessen for handel

Efter efterskoleopholdet i Oure fortsatte Michael Ingemann på HG i Svendborg med planer om at komme i butik eller på kontor.
Michael bestod sin eksamen men mistede interessen for at komme på kontor eller i butik.
Derfor tager han nu en hf, så han efterfølgende kan vælge frit, hvad han vil.

Holder bevidst fast i skolen

Håndboldspilleren overvejede et kort øjeblik at tage uddannelsen som fjernundervisning men var hurtigt klar over at selvdisciplinen ikke rakte til så selvstændigt et studium.
- Så jeg valgte at gå i en almindelig klasse og tage uddannelsen over tre år, fortæller Michael med stor selverkendelse.
Problemet er ikke, at Michael hader skolen.

Michael har altid været frisk på nye eventyr. Da hans storesøster tog til New Zealand med ASF på udvekslingsophold, insisterede han på også at komme derned. Så han overtalte sine forældre til at tage med ham og fandt en værtsfamilie i Wellington, han kunne blive boende Down Under i tre måneder.
Problemet er nærmere, at han elsker håndbolden – og prioriterer den højt i en kamp for at ende i den danske håndboldliga.
Så det hedder tre gange træning om ugen, kampe. Ja, og så de 3-4 nødvendige gange styrketræning hver uge, så han kan tåle nogle slag på banen.
- Så hvis ikke skolen var i faste rammer, ville den let glide ud i glemslen. Og det dur ikke, erkender håndboldspilleren fra GOG.









torsdag den 22. maj 2014

Til politiskolens optagelsesprøve

Til politiskolens optagelsesprøve - i Odense

HF & VUC FYN kursister tog udfordringen op – og fik endnu et eksempel på, hvordan idræt kan være en integreret del af et kommende arbejde.

Ian Kabbel fra Fyns Politi underviser i selvforsvar og magtanvendelse - her nøjes han med at trække HF & VUC FYNs kursister gennem en tillempet optagelsesprøve til Politiskolen. Fyns Politi samarbejder også med HF & VUC FYN omkring U112 uniformspakken og politi-fagpakken på FYNs HF-kursus. 


Af journalist Hans Havgaard Hansen

Er der lige tid til at skifte?
Regnen drypper stadig fra håret af de to sidste kursister, som kommer ind i gymnastiksalen ved Sankt Jørgens Hallen i Odense for at deltage i optagelsesprøven til politiuddannelsen.
Prøven for idrætskursisterne på HF & VUC FYN er tilrettelagt af Ian Kabbel fra civilpatruljen i Odense Politi, som blandt mange andre opgaver i politiet underviser i selvforsvar og magtanvendelse.
Ian giver plads til et tøjskift. Men så er det også slut med yderligere slendrian.
- Vi tager tyve minutters opvarmning – nøjagtigt som til den rigtige prøve, lyder det kort tid efter fra Ian, som sætter i let løb rundt i salen.
Kursisterne sætter efter. Og fra nu af er det bare om at hænge i.


Her  kan du læse mere om optagelsesprøven til Politiskolen
Og herunder kan du se et udvalg af de øvelser, som ansøgere skal bestå for at komme ind på politiskolen.


Armhævninger for kvinder

Armhævninger for mænd



Ja, og man skal hele vejen op
og kigge over bommen
Længdespring indgår også i optagelsesprøven


Det gør ondt, gør det!


Løb kommer meget let til at indgå i en politibetjents job.
 Løb er derfor også en naturlig del i optagelsesprøven til Politiskolen

 



For Lonnie Jensen – lyserød og med hestesal – var det en ganske anderledes oplevelse at være til den særlige udgave af politiskolens optagelsesprøve.
- Det har været sjovt – og udfordrende, fortæller Lonnie, som startede på hf for at kvalificere sig til at komme ind på sygeplejeskolen.
Men prøven har givet hende blod på tanden i forhold til at overveje en karriere i militæret eller politiet.
- Jeg har altid været meget glad for fysisk aktivitet og det fysiske må meget gerne være en del af mit job, siger hun
Prøven giver over al forventning for Lonnie Jensen.
- Men der er da lige nogle enkelte ting, jeg skal hjem og have arbejdet med, indrømmer hun.






Både for Lonnie og hendes medkursist, Keith Hansen, var det overraskende, at opvarmningen var så hård, som det var tilfældet.
Og så var de overraskede over, at de stod og blev kolde i den ventetid, som opstår undervejs i optagelsesprøven.
- Musklerne når faktisk at blive lidt tunge. Det skal man være forberedt på, siger Keith Hansen, hvis mål med sin hf netop er at søge ind til politiet.







Del af forløb i idræt

Optagelsesprøven i Sankt Jørgens Hallen er del af et længere forløb, hvor kursisterne har arbejdet med ”idræt som profession”.
Forløbet har blandt andet også budt på oplæg om idrætsstudiet, besøg på Institut for Idræt på Syddansk Universitet, foredrag med en fedmeforsker, oplæg ved talentchef i OB, Uffe Pedersen, – og nu altså en optagelsesprøve som den på politiskolen.


” Er idræt i traditionelle foreninger præget af en romantisk opfattelse af idræt – og fitnesscentrene præget af en effektivitets opfattelse? Ole Jeppesens idrætshold på HF & VUC FYN er på besøg på Institut for Idræt på Syddansk Universitet. Men inden de bliver lukket ind i gemakkerne på UNI, når de lige at besvare et spørgeskema, hvis resultat skal bruges i en idræststuderendes speciale på studiet – noget for noget

René Gøttler Nielsen underviser i øjeblikket i idræt på HF & VUC FYN og skal snart i gang med at skrive sit speciale på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. For ham var det en særlig oplevelse at få mulighed for at vise sine kursister rundt på sin egen uddannelse.










mandag den 5. maj 2014

Tanja Graversen:

Her er jeg sammen med folk, som gider skolen


Af journalist Hans Havgaard Hansen


Find et arbejde, hvis du ikke er klar til skolen, opfordrer Tanja Graversen ud fra egne erfaringer. Du lærer bedst, når du er klar til det.

”Lidt noget roderi”.
Sådan beskriver 31-årige Tanja Graversen ganske kort sin fortid.
Efter folkeskolen arbejdede hun som rengøringsassistent og kassedame i København.
- Men jeg havde typisk kun mit arbejde i tre måneder, så blev jeg fyret.
Ind imellem forsøgte Tanja at tage den pædagogiske grunduddannelse og uddannelsen til social og sundhedsassistent.
- Ja, og så har jeg prøvet at tage en hf – hele to gange, inden jeg startede på HF & VUC FYN her i Nyborg, fortæller en Tanja Graversen, som nu bor i Gislev.
Men denne gang skal det være.
Tanja er stålsat på at gennemføre og bestå sin hf-eksamen til sommer.

Selv om nogle af de helt unge er mere til fest og farver end mig, fungerer vi rigtig godt sammen. Bare det at være sammen med andre kursister, som gider skolen. Det er fantastisk, synes Tanja Graversen.

Korthuset væltede

Da jeg fik barn nummer tre, væltede korthuset helt, og jeg kunne slet ikke overskue min hverdag men blev vildt stresset, fortæller Tanja om sin vej til HF & VUC FYN i Nyborg.
For det var det væltede korthus, som fik hende videre i sit liv.

ADHD – minus Hyper

Tanjas mor spurgte forsigtigt Tanja, om hun havde overvejet at blive undersøgt for ADHD.
- Den tyggede jeg lidt på. Og efter en halv time hos en specialist fik jeg at vide, at jeg har ADD, fortæller Tanja Graversen.
ADD svarer til en ADHD – blot uden Hyper-delen.
- Og det passer godt med, at jeg altid har haft svært ved at koncentrere mig og har det bedst med en hverdag i faste rammer, siger hf-kursisten i Nyborg.


Her på hf har jeg valgt filosofi og fransk. Jeg synes, det er super spændende at høre, hvad andre mennesker har tænkt af store tanker, og hvordan de har anskuet verden. 
Og så har jeg altid været vild med sprog.

Målet er i sigte

- Jeg får medicin får sygdommen nu, og det har gjort det muligt for mig at sidde på skolebænken i nu snart to år – og tilmed været glad for det, fortæller Tanja.
Det har altid været en drøm for Tanja Graversen at blive student.
- Det bliver jeg nu – og forhåbentlig kommer jeg også videre og bliver tegnsprogstolk i København. Det fag har fascineret mig, siden jeg som praktikant i folkeskolen fulgte en døv dreng og hans tegnsprogstolk.






fredag den 2. maj 2014

Søstrene kom, så og sejrede – og hvad kan vi så bruge på Fyn?

Stort anlagt forsøg med læringsstile på HF & VUC FYN i Odense har muligvis delt vandene. Men Sisters Academy har uden tvivl også flyttet grænser for, læreres og kursisters forestillinger om undervisning.   

Hvorfor ikke prøve at øve en matematisk ligning som en god historie i stearinlysets skær?


Af journalist Hans Havgaard Hansen 

Søster var på spil i 14 dage.
Hun havde tændt for den meditative musik og stearinlys.
Hun havde hængt farmors gamle landskabsmalerier på væggene.
De tilhørende porcelænskopper var hoppet på bordet – og UNDER bordet stod det frit for at  smide sko og strømper, løfte fødderne lige så forsigtigt ned i en kasse med strandsand og lade det kildre mellem tæerne, mens skolekammeraten fortæller lige netop den historie, som får dig til at huske differentialligningen.
Forvirret?
Det har enkelte lærere og kursister indimellem også været.
Men gængs forestilling om, hvad skole er, har i hvert fald været endevendt.
- Og vores mål med projektet var da også at afprøve sansemæssige og æstetiske rammer for at bedrive undervisning. Det må vi sige at have opnået, siger hf-leder i Odense-afdelingen, Gitte Bruus Albrechtsen.
Et sanserum kan ganske udmærket udgøres af en kasse med sand - til tæerne.

Fik stadig fagligt udbytte

75 pct. af kursisterne i de ni deltagende klasser på Flow i Odense har efterfølgende besvaret et evalueringsskema.
70 pct. af dem vurderer selv, at de fagligt har lært det, de skulle under søstrenes besøg.
De mener tilsyneladende ikke, at formen har overskygget det faglige indhold i undervisningen.
Hvor en tilsvarende vurdering af den daglige undervisning ville ligge, ved afdelingslederen ikke.
Men hun vurderer, at kursisterne stort set har haft samme faglige udbytte af de 14 dage som normalt.

Bevidste om læringsstil

Afdelingslederen vurderer imidlertid, at forsøget har gjort kursisterne mere bevidste om deres egen måde at lære på.
- Og det ser jeg som ganske vigtigt i forhold til læring som en livslang proces, siger hun.

Lærerrolle udfordret

Ligesom kursisterne blev lærerne også udfordret i at inddrage sanser og æstetik og afprøve deres lærerrolle.
Og hver lærer har udpeget tre områder, de særligt vil arbejde med fremover. Og det er typisk emner som fordybelse, ro og eksperimentering.
Noget af det, de har været meget tydeligt under søstrenes projekt på Flow i Odense er, at kursisterne har følt sig set, og at relationen ser ud til at have været meget tydelig.
- Det er klart også noget, vi kan være opmærksomme på i den daglige undervisning, siger Gitte Bruus Albrechtsen.

For alle 

Nye omgivelser og måder at agere på flytter grænser for både lærere og kursister.


Flow blev valgt til projektet med søstrene, fordi den del af HF & VUC FYN i Odense normalt bliver betragtet som den mest kreative del af skolen, og fordi man kunne forestille sig, at de ville have færrest mulige barrierer for at gå ind i et helt andet – og sanseligt - univers.
Men hf-lederen ser ikke noget til hinder for at køre et lignende projekt andre steder på skolen.
- Det kunne vi uden tvivl. Mine tidligere erfaringer siger mig at vi så vil se sider af både lærere og kursister, vi aldrig har set før. Og de vil sikkert tænke: ”Hold da op!”, fordi de får flyttet grænser.

Vi gør det jo også til daglig

Gitt Albrechtsen ser dog ikke nogen grund til, at man så netop skulle iscenesætte et 1950’er, feministisk, russeragtigt univers, som de københavnske søstre gjorde.
- Man kan bringe folk ud af de vante rammer på mange måder. Det er der i virkeligheden ikke noget særligt revolutionerende i – og vi gør det jo til daglig blot i mindre målestok.  Men søstrenes ekstreme univers har selvfølgelig været ekstra udfordrende og skubbet folk endnu mere ud over rampen.
Gitte Albrechtsen har ikke indtryk af, at mange fravalgte undervisningen, under de 14 dages projekt med Sisters Academys sanseunivers.
- Men der var da nogen, som ikke kunne tåle det. Og en del brød sig ikke om det. Det blev nok lidt for ”røgelsesagtigt”. Andre brød sig ikke om at skulle snakke engelsk hele tiden – og det kan jeg da også godt forstå, selv om det er en rigtig god træning, siger hf-lederen.

Nogle kursister hygger sig med røgelse og stearinlys. Andre synes, det er for meget.


Frida og Anders deler deres oplevelse


Da Flow-kursist, Frida Rolskov Pedersen, stod foran 14 dages forsøg med læringsstile, vidste hun ikke helt, hvad hun skulle forvente sig.
- Det lød meget syret – men også død spændende. Og jeg glædede mig til det, fortæller hun, mens hun beredvilligt stiller op til fotografering med tæerne i det sand, de har nulret under skolebordene i nogle af timerne.

Hvor tit har du lige oplevet et klasselokale, der ser ud som det her, hvor Frida Rolskov Pedersen sidder?

Mange indtryk

Det udviklede sig mere ekstremt, end jeg havde forestillet mig.
Vi skulle vælge en ”uniform”, vi ville have på. Vi skulle udelukkende snakke engelsk. Og der var mange indtryk hele tiden.
Engelsk fik os ned i gear
Umiddelbart troede Frida, at det engelske sprog ville blive en barriere.
- Men det betød faktisk, at vi blev mere fokuseret. Vi var nødt til at lytte godt efter og tænke over, hvad vi sagde.
- Det gav en slags filter, hvor man tænkte: ”Behøves jeg nu også at sige det her?”, fortæller Frida Rolskov Pedersen.
På den måde gav anvendelsen af et fremmesprog godt i tråd med at lægge alle roller, forestillinger og vaner bag sig for at afprøve nye måder at lære på.

Sand til tæerne og "trækroner" i loftet giver variation i hverdagen og god energi omkring undervisningen,
 synes Frida Rolskov Pedersen.

Godt at bryde vaner

Denne skole et godt sted at starte, fordi mange er meget åbne.
Men undervisningen skal ikke være sådan her altid. Det ville blive for trivielt og blot blive en ny stereotyp.
Men det er spændende at ændre rammerne omkring undervisningen en gang imellem.
Jeg har i hvert fald fået helt vildt meget mere energi, og jeg er blevet nysgerrig på en helt anden måde.,
Vores vaner er jo blevet brudt omkring mange ting, så vi er blevet mere nysgerrige omkring at lære.

Curious

Frida foretrak at lave interviewet på dansk.
- Det virker mest naturligt for mig, kom hun frem til.
Hendes medkursist, Anders Vinther-Larsen derimod, preferred English.
I was very curious about this project – trying to understand and discover what was actually going on – what the basic idea was.
I thought it was quite strange – very spiritual. And I am not used to working with myself that way.
My way of thinking and learning has been challenged and I have become more focused and learned to let my curiosity be my guidance.

Storytelling
Jeg har lært en hel del om min egen måde at lære på, fortæller Anders Vinther-Larsen

One thing I have become very much aware of is the fact that I like to get an overall picture of the topic I’m learning about – then dive down deeper and connect specific issues to my overall image.
In math – we tried something similar by adding a story to mathematical proofs we already knew – trying to memorize the proofs better that way.
It makes math more beautiful in a way, and I like that idea, although I find it very difficult to make up a story for a proof. I must admit that.

English adds focus

Speaking English adds something to class which I hadn’t expected
It adds focus, because speaking a foreign language keeps us from telling all the unnecessary jokes and stupid none sense one liners, we tend to do in class. Simply because we don’t know English well enough to do that.
Speaking English also slows down the speed of our conversation which helps focus on the core issues.

With us – or against us

In our class everybody participated far more during this project.
But other classes didn’t like the basic idea.
They refused to speak English and didn’t go into the spiritual mode which was the whole idea of the project.
A project of this kind really demands openness.

Åbenhed er afgørende for at et projekt som det med Sisters Academy kommer til at fungere,
 mener Anders Vinther-Larsen

Fri leg – og så alligevel ikke

Efterfølgende må vi finde en balance, opfordrer hf-lærer Marie Lind

Det er meget forskelligt fra lærer til lærer, hvordan vi har anvendt de 14 dage med Sisters Academy, hvor vi har arbejdet med et spirituelt læringsrum.
Rammerne med mørke, med lys, med gamle billeder på væggene, kaffekopper, dæmpet musik, røgelse etc. får os til at tænke anderledes.
- Vi er blevet sat ind i et andet univers, og det rykker ved forestillinger om, hvordan ting bør være – det får os ud på glatis – både i forhold til lærerrollen og til det indholdsmæssige. På den måde er vi blevet udfordret på alle punkter – og udfordret til at tænke anderledes, siger hf-lærer på Flow i Odense, Marie Lind.

Bliver mere præcis

”Hvordan kan jeg eksempelvis gøre undervisningen mere sanseligt?”, har jeg hele tiden spurgt mig selv, fortæller Marie Lind.
”Og hvordan kan jeg arbejde med læringsrummet?”, fortsætter hun
Marie har eksempelvis afholdt undervisning i et mørkt rum og samlet fokus vha. stearinlys eller scenelys.
Og hun har forsøgt at lægge den humoristiske side af mig selv til side og skabt fokus gennem sin måde at tale på.
- Det gør mig langsommere og meget mere præcis, hvad der har været et plus. Og kursisterne glemmer, hvor de er.

Find barnet i dig selv

- Jeg har også nogle dukker, som hører til min undervisning. De repræsenterer barnets talenter, som er mit fokus: Nysgerrighed, hengivelse til nuet, impulsivitet og intuition.
Flere kursister har opdaget, hvordan deres barnlige talenter faktisk er blevet lukket ned. Og de tænker: ”Hvor er de dog blevet af – og kunne jeg dog bare åbne mig for verden og lukke mere ind”.
- Men andre bliver bange – og kede af, at de har lukket ned for de sider af sig selv, og prøver at lukke op for talenterne igen, fortæller Marie.

Har skabt diskussion

Nogle af kursisterne har været meget imod projektet.
- Men jeg har forsøgt at få dem til at give sig hen og være med til at lege. Og vi er kommet til at diskutere, hvad hengivelse i det hele taget er, fortæller Marie Lind.
Hendes hold har diskuteret læring og skabt opmærksomhed omkring det.
- Og her ligger jo muligheden for, at kursisterne selv kan være med til at sætte rammerne omkring deres læring, når vi nu er ude af projektet igen.
- HVAD kan I tage med jer – og hvordan vil I praktisere det i fremtiden, spørger Marie Lind sine kursister.


Traditionel undervisning - eller eksperimenter. Hvor meget skal der lige til af hver?
Det er lidt af en balancegang at finde ud af.

Vi skal finde en balance

Hf-læreren er helt klar over, at den spirituelle tilgang til undervisning langt fra er for alle.
- Vi ser kursister, som ikke dukker op. Og mange er trætte og overstimulerede. Så vi skal finde ud af, hvordan vi kan nedskallere tilgangen efterfølgende, siger Marie Lind.
Eksamensmæssigt har vi jo også en bekendtgørelse, vi skal leve op til. Så vi kan jo ikke bare fortsætte med at ”lege frit”, da vi jo har nogle overordnede rammer, vi skal leve op til. Vi skal finde en balancegang mellem legen og de formelle rammer, vi lever under, vurderer hun.