onsdag den 10. december 2014

Mads fra hf-søfart: Videre i verdens fedeste job

Videre fra hf-søfart til:

Verdens fedeste job

Af journalist Hans Havgaard Hansen


- På hf-søfart vekslede vi mellem praktiske fag, sejlads og boglige fag. Det var helt afgørende for, at jeg kunne gennemføre en gymnasial uddannelsen dengang.
Sådan fortæller den nu 24-årige Mads G. Nielsen og første styrmand på fiskeriinspektionsskibet Vestkysten.

Fra Vestkysten går besætningen primært om bord på fiskekuttere for at inspicere fangstredskaber og deltager i redningsarbejdet til søs. Vestkysten hører officielt hjemme i Thyborøn, men færdes i hele Vestkysten, Skagerrak og nordlige del af Kattegat.

I hænder på pirater

På trods af sin unge alder har Mads allerede nået at være i hænderne på pirater ud for Nigerias kyst, blive stukket med kniv og ligge bagbundet i flere timer.
- Men det er ikke på grund af Nigeria, jeg har valgt at arbejde i fiskerikontrollen. Det er et tilvalg, fordi arbejdet er så utrolig afvekslende og ikke blot handler om transport fra A til B, forklarer Mads.


Helikopter-redning

Det ene øjeblik går Mads og den øvrige besætning om bord på fiskekuttere for at tjekke fiskeredskaber – og det næste øjeblik deltager de i en redningsøvelse.
- Forleden blev jeg reddet op i en helikopter under en øvelse og kom på en efterfølgende rundtur. Alt sammen sætter det kulør på dagligdagen, fortæller Mads om sit job, som han ikke er bleg for at betegne som noget nær verdens bedste.


Mads G. Nielsen er 10-15  dage på søen – med meget afvekslende arbejdsdag. Og så er han hjemme i 20 dage med tid til sejlads, vindsurfing og kitesurfing. Ikke helt dumt.

Måske maritim ingeniør

Mange af Mads’ kollegaer har været en menneskealder i fiskeriinspektionen. Det vil Mads heller ikke afvise at komme til.
- For det er virkelig et godt job. Men jeg har samtidig en ide om at ville læse videre til maritim ingeniør og komme til at arbejde med udvikling af offshore-branchen, fortæller den tidligere hf-kursist og nu førstestyrmand på Vestkysten.
- Skulle det blive tilfældet, får jeg endnu en gang stor glæde af min hf-søfart. For i den situation vil det være et direkte adgangskrav at have en gymnasial uddannelse, fortæller han.

Hf-søfart udbydes af HF & VUC FYN i både Marstal og Svendborg.



onsdag den 3. december 2014

Ny rektor på HF & VUC FYN


Stig Holmelund Jarbøl tiltræder som ny rektor på HF & VUC FYN pr. 1. januar 2015.
Stig kommer fra en stilling som direktør for ungdomsuddannelserne på International Business College, IBC, med hovedkontor i Kolding.

IBC driver blandt andet HF og VUC i Fredericia, og derfra har den 48-årige cand. Merc. i organisation og ledelse et indgående kendskab til vuc’ernes kerneområder, som er ordblindeundervisning, forberedende undervisning i dansk og matematik (FVU), folkeskoleniveauet (avu) samt hf.
Desuden har HF & VUC FYNs nye rektor en lang undervisningserfaring fra handelsområdet inklusive 10 år som ekstern lektor ved SDU.

Ledelsemæssigt har Stig Holmelund Jarbøl arbejdet på direktionsniveau med ansvar for handelsgymnasier og erhvervsuddannelser siden 2001, og han har gennemført uddannelser og kurser i blandt andet pædagogisk ledelse, forhandlingsteknik og samarbejdsudvalg. Sin nuværende stilling har han beklædt siden 2007.

Da IBC har afdelinger i både Aabenraa, Kolding og Fredericia, har Stig god erfaring med ledelse af en decentral organisation. Den erfaring får han brug for som rektor på HF & VUC FYN, som har 10 afdelinger på Fyn og øerne samt fjernundervisningstilbud i VUC.NU. Fjernundervisningsdelen driver VUC Syd og HF & VUC FYN i fællesskab.

fredag den 28. november 2014

Ib Sørensen hjem fra Canada:

Har fået øje for guld


Af journalist Hans Havgaard Hansen

Inspireret – og eftertænksom. Sådan er hf-leder, Ib Sørensen fra Odense City Campus, for nylig vendt hjem fra en studietur til Toronto.
Han og 4 andre ledere fra HF & VUC FYN blev inspireret af det canadiske skolesystem, men blev også opmærksomme på det fynske guld, de selv er med til at forvalte.


Ganske få – og klare – mål

Canadierne har været særligt gode til at formulere 2-3 klare uddannelsespolitiske mål, som alle kan huske – og gå efter.
- En sådan kan vi godt anvende i vores egne strategipapirer, tænker Ib Sørensen højt.


Ontario er med sine knapt 12 mio. indbyggere den største af Canadas 10 provinser. Som led i en inklusions- og globaliseringsstrategi har provinsen formået at hæve sit undervisningssystem op på et niveau, så omverdenen kigger interesseret og misundeligt på provinsen 


Principals council

Hf-lederen fra Odense blev også inspireret af den ledelsesstruktur, de så i Toronto.
Lærere, som ønsker at blive ledere, optages i et formelt uddannelsesprogram. Efter endt uddannelse kan de så udpeges til et job som ”vice” på en given skole og senere som ”principal” – men ikke nødvendigvis på samme skole.

Organiseret i ”skolefamilier”

Ledere bliver typisk rykket rundt hvert 3.-4. år, og skolerne er organiseret i en række ”skolefamilier” med hver sin overordnede leder.
På den måde opnås en stringens i udmøntningen af den givne uddannelsespolitik, og man undgår selvkørende ”skolekonger”.
- Den tanke kan jeg egentlig godt lide at lade mig provokere af, siger Ib Sørensen.

Ontario here we come.
Først var det folketingspolitikere, der besøgte Ontario for at lade sig inspirere til "Ny nordisk skole".  Her - foran provinsens undervisningsministerium - er det ledere fra HF & VUC FYN, der følger efter for at finde ud af, hvad det er, der spiller så godt for det canadiske skolesystem. Fra venstre ses udviklingschef Peer Modal sammen med afdelingslederne Gitte Bruus Albrechtsen, Niels Ove Jacobsen , Per Andersen og Ib Sørensen.

Klare mål

Før lederne fra HF & VUC FYN tog til Ontario for at lade sig provokere – og inspirere, havde Folketingets Børne- og Ungeudvalg været på en tilsvarende inspirationstur op mod lanceringen af Ny Nordisk Skole.
Det intense fokus på Ontario skyldes, at provinsen havde et nedslidt skolesystem, som en ny midtsøgende liberal regering satte sig for at ændre på som led i en globaliserings- og inklusionsstrategi.
Og på mindre end ti år lykkedes det at hæve skolesystemet op blandt de bedste i den vestlige verden, ifølge PISA.
http://www.theguardian.com/news/datablog/2013/dec/03/pisa-results-country-best-reading-maths-science
http://www.newswire.ca/en/story/1272695/ontario-student-results-on-international-pisa-test-hold-steady-in-reading-and-science-decline-in-math


Op i helikopter

Baggrunden for Ontarios succes finder Ib Sørensen i nogle meget klare mål, en vellykket ledelsesorganisering.
- Referencen til et overordnet og et lokalt board skaber et helikopterperspektiv, så lederen ikke bliver viklet ind i lokalt fnidder på samme måde som i det danske system. Det mener Ib Sørensen er vigtigt for at kunne arbejde meget målrettet mod de mål, det politiske system sætter sig.

Enestående chance 

Men samtidig er kursisterne også meget bevidste om, at tilbuddet på deres adult learning center er en enestående chance for at komme videre i uddannelse og ind på arbejdsmarkedet. Det får folk til at rykke sig.


Videregående samarbejde

Adult learning centrene arbejder tæt sammen med en række erhvervs- og professionsuddannelser, så undervisningen bliver praksisrettet. Det finder den fynske hf-leder inspirerende.
- Ja, faktisk er der lærere fra de videregående uddannelser, som går ind og underviser i nogle af fagene på provinsens adult learning centre på highschool-niveau, ligesom de har et antal pladser på de videregående uddannelser til de bedste kursister.
I virkeligheden har de elementer, der kan minde en hel del om vores hf-søfart – blot på et langt bredere felt. Den form for fleksibilitet i systemet misunder Ib Sørensen canadierne.

Mange små eksaminer

En organisering af undervisningen, som hf-lederen også finder interessant, er, at undervisningen er stykket op i mindre bidder, som afsluttes med eksamen løbende.
Det giver hele tiden kursisterne en klar fornemmelse af, hvor de står fagligt, hvordan de udvikler sig fagligt, og hvor de skal sætte ekstra ind.

Hver lærer sit lokale
At hver lærer har sit helt eget lokale kan medføre en ganske interessant, faglig udsmykning.

Desuden har en canadisk lærer sit eget faglokale, hvor kursisterne kommer ind og får undervisning.
På den måde kommer rummet til at emme af den pågældende faglighed, al nødvendigt materiale er lige ved hånden, og undervisningen fungerer uden it.
- Vi har det med at tro, at intet kan fungere uden fancy lokaler og it på et højt niveau – men det er noget sludder. Det understregede besøget i Toronto, hvor det æstetiske indtryk nærmede sig en katastrofe og it ofte var ensbetydende med en gammel stationær computer.

Som skiltet foran lærerforberedelsen her indikerer, findes der ikke noget "helle" for lærere i denne canadiske skole


- Læring handler om, hvad der sker imellem lærer og kursist. Det skal vi huske at værdsætte, og vi skal huske at prioritere det i vores organisering, når vi sætter mål, og når vi ansætter nye lærere. For det er i mødet mellem mennesker, at læring opstår. Her står vi allerede stærkt. Men det er værd at være opmærksom på, så vi hele tiden har øje for guldet, siger Ib Sørensen.





mandag den 24. november 2014

Kritik af zone-støj i Odense City Campus

Kursister om ny VUC-bygning i Odense  

Arkitekten var for stærk

Tre kursister forudser store investeringer for at få Odense City Campus til at fungere.


Det åbne område i den nye VUC-bygning i Odense gør det muligt at se op og ned gennem de fire etager. Det giver et åbent indtryk af skolen. Men det betyder også, at lyden glider forholdsvis uhindret gennem etagerne.
                                       

”Her kommer det til at larme”. 
Det var det første, jeg tænkte, da jeg trådte ind i denne her flotte bygning. Og det gjorde det, fortæller Mads Jørgensen, som tager dansk på hf-enkeltfag.
Jeg tænkte: ”Det her er et mega fedt sted at komme til at gå i skole”, siger hans medkursist Markus Mørk. 
”Men her viste sig at være en konstant larm, som går hele vejen fra underetagen – og op.
Mange bruger ørepropper. Og selv bruger jeg sådan nogle her”, fortæller Markus Mørk, og hiver et par store ørebøffer op af tasken.
- Og det ikke så godt, når vi skal lave gruppearbejde, supplerer en tredje medkursist, Britta Kirkegaard. 
De tre engagerede kursister er sat stævne for at høre deres vurdering af det nye HF & VUC FYN på Kottesgade i Odense - Odense City Campus.
Og deres dom over bygningen er hård – i hvert fald som skole.
Som kunstmuseum mener de, bygningen ville have være anderledes vellykket.

Forældet


Mads mener, at bygningen – som arbejdssted - er udtryk for en forældet tankegang.
”Erhvervslivet erkendte for mange år siden, at larm fra åbne kontorlandskaber er voldsomt generende. Derfor måtte de efterfølgende etablere glasvægge og støjafskærmning en masse. Og det bliver  HF & VUC FYN også nødt til, hvis bygningen skal komme til at fungere godt som skole”, mener Mads Jørgensen. 

Vi forstyrrer hinanden

Kursisterne oplever lærere, der forsøger at undervise i zonerne på 3. sal, og som tysser på dem, når de sidder og laver gruppearbejde.
Og de bliver selv forstyrret af en konstant trafik gennem zonerne og af larm helt nede fra stueetagen.
”Det er selvfølgelig hyggeligt, når Flow-kursisterne fyrer nogle akkorder af, og klapper af hinanden. Men det dur bare ikke i det daglige, når vi skal arbejde seriøst med skoleting”, siger de tre kursister enstemmigt.
Det er en rigtig god ide med et åbent miljø, hvor man kan sidde og arbejde. Men det skal være som supplement – ikke som erstatning for klasseværelser. Og et sådant miljø skal være top støjdæmpet.
Intentionen i Odense City Campus har uden tvivl været god. Men arkitekten har været for stærk og i for høj grad drejet fokus mod det æstetiske, mener kritikerne af den nye bygning.

Sofaer optaget

For at minimere støjgenerne, forsøger de at komme til at sidde i de lydafskærmende sofa-arrangementer.
Men der ligger tit folk henslængt, mens de hører musik eller spiller spil. Og de føler det lettere anstrengende at skulle tage kampen op med de folk for at få plads til at lave et stykke seriøst skolearbejde.

Dæmp lyden

De tre kursister begynder at snakke om løsningsmodeller.
”Måske kunne vi få nogle effektive støjabsorberende vægge. Selv en lille mur af den slags kan gøre underværker”.
”Simple æggebakker kunne være en anden kreativ løsning”. 
De tre kursister er sikre på, at skolen selv har tænkt tanker om problemstillingen med støj forud for så dyrt et byggeri.
”For mig at se handler det om, at arkitekten har taget magten i det selskab og overtrumfet praktiske argumenter til fordel for det æstetiske”, vurderer Mads Jørgensen.

De støjabsorberende sofaer er dejlige at ligge og høre musik  i. Men oprindelig er de faktisk tænkt som arbejdspladser.

Forvirrende flytterod

En anden problemstilling er det begrænsede antal klasseværelser, som betyder, at kursister på Odense City Campus flytter klasseværelse fra gang til gang – og med jævne mellemrum får undervisning i de åbne zoner, hvor læreren så skal være online sparringspartner under løsning af forskellige opgaver.
”På den måde forsvinder den personlige ping pong. Og når vi ikke taler ansigt til ansigt med læreren, kan vi lige så godt samles i grupper derhjemme eller ude i byen – og være online med læreren derfra”, argumenterer Markus og Britta.

Keep it simple

”Det kunne også lette presset på de få stikkontakter. Og vi kunne undgå irritation over et trådløst net, som ikke fungerer kontinuerligt. For når det gælder antal stikkontakter, trådløst net, elektroniske tavler – og alt det andet elektroniske udstyr – har skolen en hel del mangler.
Det virker som om, man har villet en hel masse men ikke har haft råd til at købe de gode løsninger”, mener de tre kursister. 
De havde hellere set, at der var valgt mere simple løsninger - som så til gengæld virkede.


Svar på kritik fra afdelingsforstander Marianne Karlshøj:

Ny skole – ny måde at organisere undervisning

Virtuelle cafemøder i december giver lærerne mulighed for at diskutere nye måder at organisere undervisningen, så den nye skole i Odense kan bruges optimalt.


                                      
Odense City Campus er en utraditionel skole med en stor åben agora omkranset af klasselokaler.
Angoraen er inddelt i zoner, som hidtil har været inddraget til undervisning. Og den enkelte klasse er rykket fra klasse til klasse og har nogle uger haft undervisning i zonerne.
Kursister og lærere har kritiseret støjen i zonerne. 
Og de har kritiseret, at det er vanskeligt at variere undervisningen i de åbne zoner, hvor det er vanskeligere at skabe samling omkring klassen. 
Afdelingsforstander i Odense, Marianne Karlshøj, erkender, at alt ikke har været optimalt fra dag et. 
- Men det er jo også helt nye og ganske anderledes rammer for at drive skole, påpeger hun.

Ny arkiteketur stiller nye krav til, hvordan undervisning skal foregå. Og den form må vi udvikle,
 siger afdelingsforstander i Odense, Marianne Karlshøj.

Vil optimere

Ledelsen i Odense ønsker dog, at den nye skole kommer til at fungere så godt som muligt. 
Derfor er lærerne inviteret til virtuelle cafemøder i december og januar for at høre deres ideer til, hvordan undervisningen kan organiseres, så klasselokalerne udnyttes bedre.
Hvis klasselokalerne udnyttes bedre, kan zonerne mere bruges til kursisternes selvstændige arbejde – alene, i par eller i grupper.
Og måske har lærerne også ideer til, hvordan støjen kan minimeres.
Marianne Karlshøj forestiller sig selv, at en del af støjen kan fjernes med en mere hensynsfuld adfærd. Det er et arbejdende hus, og det skal der være respekt for. Det handler nok om, at vi lige skal lære at bruge bygningen på den rigtige måde.
Hun mener også, brugerne i højere grad bør bruge de fire trappetårne i hjørnerne af bygningen frem for at bevæge sig op og ned gennem etagerne ad den centrale trappe.
Og vi overvejer at ændre pauserne, så flere har pause på samme tid og derfor støjer samtidig, fortæller afdelingsforstanderen.

Ingen ny støjdæmpning her og nu

Afdelingsforstanderen fastholder, at zonerne er godt støjdæmpede og vil ikke umiddelbart etablere mere støjdæmpning.
Hun mener i stedet, der skal ses på indretningen af de åbne områder og måden, åbne og lukkede rum bliver brugt på.
Marianne Karlshøj mener også, brugerne skal forstå at nyde det æstetiske indtryk – og sætte pris på det. 


- Vi har været meget bevidste om at byde kursister velkommen i en lys midte med højt til loftet, hvor de kan træde ind i et nyt, åbent fællesskabet. Og hvis kursisterne har brug for ekstra ro, har vi 23 møderum, folk kan trække sig tilbage i. 
- Så jeg mener faktisk, der er mulighed for både åbenhed og tilbagetrækning, siger Marianne Karlshøj.





Hf-lærer Ida Klawonn forud for cafemøder om undervisning  i åbne zoner:

Vi må lære at tænke nyt og vise hensyn 

At arbejde i åbne zoner på Odense City Campus imødekommer lærernes og kursisternes individuelle behov i forhold til undervisning og læring. 
Det stiller samtidig krav om hensyntagen og omstilling. 
Og begge dele ser hf-lærer og pædagogisk it-koordinator, Ida Klawonn, som en vigtig kompetence i forhold til et senere studie og arbejdsliv.
Men den anderledes måde at indrette en skole på stiller også krav om nye måder at organisere sig. Og den 15. december og 29. januar inviterer Ida Klawonn og hendes kollegaer, Lars Zimsen og Michael Merrild, til virtuelle cafemøder, hvor det blandt andet skal diskuteres, hvordan man kan organisere sig ud af de støjproblemer, lærere og kursister har klaget over.
- De cafemøder ser hun frem til. Og hun er glad for, at ledelsen vil inddrage lærerne – og senere kursisterne i udviklingen af nye ideer til, hvordan de åbne zoner bruges bedst muligt i dagligdagen.

Det ligner et traditionelt klasseværelse. Men undervisningen her foergår bag nødtørftig afskærmning i en af de åbne zoner  

Anderledes undervisning

Ida Klawonn mærker, at den nye skole-arkitektur også stiller krav til undervisningsformen.
I de åbne zoner ser hun sig selv som konsulent, hvorimod hun ser sig selv som mere traditionel lærer i klasseværelset. 
- Så for mig er arbejdet i zonerne en god anledning til i højere grad at differentiere undervisningen og komme tættere på den enkelte kursist, siger hun.
Når hun ikke har tavlen, er internettet den platform, som holder klassen sammen.
- Men jeg sørger stadig for at have klassen samlet i et begrænset geografisk område, så jeg kan kommunikerer ansigt til ansigt med kursisterne. Det er vigtigt, mener hun.

Godt at komme på tynd is

Klawonn ved godt, at både lærere og kursister kan være forbeholdende over for undervisning i åbne zoner. Hun mener imidlertid, det kan have en værdi at bevæge sig ud på glat is for at lære nyt.
- Men lad os se, hvad kollegaerne har at sige på cafemøderne, og hvad den videre proces kan byde på, siger hun.











mandag den 17. november 2014

Farvel til Lisbeth Simonsen

Farvel, kære Lisbet. Farvel!


Med sit farvel til HF & VUC FYN tager forstander Lisbeth Simonsen også afsked med det nye skolebyggeri, som har været en af hendes helt store opgaver igennem en længere årrække.

HF & VUC FYN tog afsked med sin nu forhenværende forstander, Lisbeth Simonsen, forleden – og på behørig vis.
De mange taler for Lisbeth Simonsen kredsede først og fremmest omkring Lisbeth Simonsen uopslidelige engagement gennem hendes mere end 36 år i det fynske VUC-system.
Efter en kort årrække som lærer på VUC i Faaborg blev Lisbeth Simonsen forstander der, senere kom hun i spidsen for Odense-afdelingen, og siden fusionen af de fynske VUC’er har hun været HF & VUC FYNs overordnede leder.

Som forstander for det samlede HF & VUC FYN har en af hendes helt store opgaver været at gennemføre hele processen omkring bygningen af det nye Odense City Campus - HF & VUC FYNs nye Odenseafdeling og hovedkontor i Odense City Campus.

Efter talerne leverede hf-lærer Per Ivar Fure et indlevende blues-nummer med ordene: ”Farvel, kære Lisbeth, farvel. Vi vil savne dig”.

Lad blikket glide ned over billederne og kom med til den hurtige udgave af afskedsreceptionen. 

 
Per Ivar Fure (PIF) i vanlig stil - her med en afskedsblues til Lisbeth Simonsen.
PIF sørger - næsten - også for lyden. I hvert fald for, at den kommer hele vejen ud til publikum.
På saxofon har vi Erik Clausen 
 
Blandt talerne var blant andet HF & VUC FYNs tidligere formand,
professor emeritus, Mogens Pedersen. 
 HF & VUC FYNs nuværende formand,
 regionsrådsmedlem
Kristian Grønbæk Andersen.








Samt viceforstander og konstitueret forstander Hans Christian Drescher
 
 
 Lisbeth Simonsen lyttede til de mange pæne ord.
 
 
Børnebørnene indtog "farmors nye bygning" i Kottesgade.
 
Gaver var der masser af til Lisbeth - og der blev holdt mandtal.

Der var god plads til sang og musik
Og Lisbet Simonsens eget kor fra Nordfyn stod for dagens musikalske overraskelse
Der blev hilst på 
- og hilst af

Og der blev sagt de sidste takkeord. Et arbejdsliv er forbi, og Lisbeth Simonsen vender blikket mod nye horisonter. 

onsdag den 12. november 2014

Her løfter vi hinanden

Af journalist Hans Havgaard Hansen


Casper Kreiberg er et af de mennesker, som nyder forandring.
Så efter ti år som bygningsmaler – med fyringsperioder hver vinter - var han klar til, at der skulle ske noget nyt.
På jobcenteret blev Casper spurgt, om han kunne tænke sig at deltage i ordblindeundervisning på HF & VUC FYN Svendborg.
Og hvorfor egentlig ikke, tænkte Casper, som altid har været åben omkring sin ordblindhed. Og den nu 31-årige svendborgenser endte med at blive meget optaget af undervisningen.
- Det rykkede virkelig, fortæller Casper.




Nyder at lære
Snart så Casper sig selv fortsætte på et avu-forløb, hvor han tog en 9. klasses eksamen.

Og for godt et år siden startede han på hf.
- Jeg nyder at lære nyt. Og så har vi det fantastisk sammen, fordi vi hjælper og løfter hinanden på de områder, hvor vi hver især er gode, fortæller den nu 31-årige Casper Kreiberg.

Løfter i flok
Selv er Casper god til at opfatte ting i billeder og god til huske.
- Så når vi laver gruppearbejde, kommer jeg med mange inputs. Men oftest er det andre, der skriver, når vi skal aflevere rapporter. På den måde får vi lavet nogle ret ok produkter og lærer meget af hinanden undervejs, fortæller han.

Vil være konservator
Casper forventer at blive færdig med sin hf i dette skoleår, og hans plan er at søge ind på konservatorskolen på Kunstakademiet i København året efter, da uddannelsen kun optager nye studerende hvert 3. år.
- Hvis ikke jeg kommer ind, overvejer jeg at blive bioanalytiker, fortæller Casper Kreiberg om sine fremtidsplaner.

Var tid til forandring
Caspers venner har tit kommenteret hans beslutning om at vende tilbage på skolebænken og synes, det er stærkt gået.
- Men for mig blev det en meget naturlig ting at gøre. Efter ti år i malerfaget var jeg begyndt at kede mig, og det var tiden at prøve noget nyt, fortæller Casper.

onsdag den 5. november 2014

Talentskole 2014

Talent?

Så skal kroppen i spil

Peder Dahlgaard: ”Stå ved jeres talent. Stå ved, at I kan noget særligt og gå visionært og bevidst fremad. Men stil dig også nysgerrigt til rådighed for alternative måder at tænke på. Det er i det felt, vi får ideer og udnytter vores talenter”. 


Af journalist Hans Havgaard Hansen

- Talent handler ikke blot om evner.
Sådan lød budskabet fra Peder Dahlgaard, lederen af Odense Teaters Elevskole, da han åbnede HF & VUC FYNs talentskole med sammenlagt 54 deltagere.
- Talent handler i lige så høj grad om, hvordan evnerne bliver formidlet, sagde lederen og uddybede:
- Læring giver nye måder at gøre ting på. Og den talentfulde sætter det nye i spil – og skaber synergi. 


Vi formidler med kroppen

I formidling udgør kropssprog 80 pct. af den kommunikation, vi opfatter.
- Derfor er kroppen et af skuespillerens vigtigste redskaber, understregede Peder Dahlgaard og gav talentspirerne en kort introduktion.
- Lige siden jeg kom ind i rummet har I jo siddet og aflæst mig.
- Hvad er han for en fætter, tænker I.
- Stemmer hans kropssprog overens med det han siger, etc. 

Meget handler om at markere status

Meget af det, I forsøger at aflæse har med status at gøre.
- Viser ham teatermanden sikkerhed eller er han usikker? 
- Overspiller han sin status? Kan jeg stole på ham?
- Sådan sidder I allesammen og vurderer mig - også uden I er bevidste om det, sagde teatermanden og forklarede hvordan krop og psyke hænger sammen.

Tanker sætter sig i kroppen

- Når jeg nu går og tænker om mig selv, at jeg er vanvittig klog og spændende, vil det sætte sig i min krop, så jeg går langsomt, selvsikkert ind på scenen med næsten lidt i sky og bogstavelig talt kigger ned på jer.
Det vil være at overspille min rolle, og I vil begynde at tænke på, hvorfor han mon opfører sig sådan.

Hvis jeg ikke tror på mig selv, vil det sætte sig i min krop på en helt anden måde, Jeg vil gå lidt duknakket, nervøst, og I vil ikke tro på det, jeg siger ud fra den slutning, at jeg jo lige har vist med min krop, at jeg ikke en gang tror på mig selv.
Derfor er jeres eget kropssprog så vigtigt, når I selv skal ud at forvalte jeres talenter, sagde en tilpas selvsikker Peder Dahlgaard - ikke med næsten i sky og ikke med nakken dukket - men med hovedet - tænksomt på skrå.

HF & VUC FYNS talentskole er fordelt med 9 kursister på politik-linjen, 16 på science-linjen, 12 på journalist- og forfatterlinjen og 17 på kunstlinjen. I løbet af skoleåret tager vi dig med på besøg hos de enkelte skoler. De pågældende kursister har vist et særligt talent inden for det felt, hvor de er optaget.







torsdag den 30. oktober 2014

2 hf vinteroptag


Anne på forkant

Forlod sit job som kok og søgte ind på 2-årig hf med studiestart allerede i januar. 



Af journalist Hans Havgaard Hansen


Anne Krøldrup ”trak stikket” som 35-årig.
Hun havde været kok, siden hun forlod skolen – og været glad for det. Men de sidste år havde hun mistet gejsten. Og til sidst var hun nødt til at sige jobbet op.
- Det var grænseoverskridende, erindrer Anne Krøldrup, som startede på en 2-årig hf i januar 2014.
Men beslutningen var ikke til at standse.



Måtte træffe nyt valg

Anne begyndte på uddannelsen til procesteknolog.
- Det var jo oplagt at bygge videre på min kokkeuddannelse og være med til at udvikle fødevarer, forklarer Anne.
Men i efteråret 2013 gik det op for hende, at beslutningen var forkert.
Hun havde arbejdet nok med fødevarer i sit liv.
Og erindringer fra et sabbatår fra kokkefaget blev ved at dukke op.
- Dengang havde jeg arbejdet som ufaglært tandplejer. Og jeg blev stadig mere klar over, at det var det, jeg havde lyst til, fortæller Anne Krøldrup.

Krævede en hf

Uddannelsen til tandplejer, som ligger i Århus og København, kræver imidlertid en hf som adgangseksamen.
Så Anne gik i gang med at gennemtrawle nettet for at se, hvilke muligheder hun havde.
- Det viste sig, at jeg kunne starte allerede i januar, og det var perfekt. Jeg havde jo ligesom nået en alder, hvor jeg ikke havde lyst til at ”spilde” min tid, forklarer Anne Krøldrup.
Som kok havde Anne lært, hvor vigtigt det er at have sit arbejde godt planlagt.
Så frem mod studiestart i januar meldte hun sig til samfundsfag, naturvidenskab, engelsk og matematik på avu-niveau, så hun kunne være godt forberedt til hf’en.


Anne Krøldrup er uddannet kok fra Radisson HC Andersen i 2003, og gennem flere år var hun på ”rette hylde”. Men hun begyndte at mærke en utilfredshed med jobbet – hun var kørt træt. Sidste vinter startede hun  derfor på en 2-årig hf med henblik på at uddanne sig til tandplejer. 


Med på forkant

Strategien viste sig at være god.
- For avu-fagene pudsede mine skolekundskaber af, så jeg kunne følge med. Og selv nu – et år henne i forløbet – bruger jeg samme metode og prøver at være på forkant med stoffet, så meget som jeg kan.
- Det har jeg det bedst med, forklarer hf-kursisten, som i dag er 36 år og den ældste i en klasse, hvor de fleste er midt-sidst i tyverne.
- Men skidt med det, som hun siger. Jeg skulle videre i livet – videre til et job, jeg kunne blive ved med at se mig selv i – også som ”rigtig gammel”.























mandag den 27. oktober 2014


Skole vist frem til minister


HF & VUC FYN har nu - stolt - vist sin nye bygning på Kottesgade i Odense frem for undervisningsminister Christine Antorini, så hun med egne øjne har set, hvordan en moderne skole også kan indrettes.

Så nu er HF & VUC FYN, Odense City Campus, ikke længere blot taget i brug. Nu er skolen også ministerielt indviet.




I den følgende billedserie tager du et tilbageblik og følger hele processen fra - lige fra kåringen af det vindende projekt over første spadestik, rejsegildet og indtagelsen af den nye bygning.



Den 27. april 2012 offentliggjorde forstander Lisbeth Simonsen, at det var CEBRA A/S, der havde vundet arkitektkonkurrencen på den nye Odense-afdeling af HF & VUC FYN



Modellen af den nye skole på Kottesgade blev studeret grundigt af lærerne, og der blev diskuteret for og imod. Receptionen  bød på en lille gratis forfriskning - altid godt, hvis man er kursist og lever på en su

Første spadestik blev taget af borgmester Anker Boye fredag, den 26. oktober, 2012.

Efter Anker fulgte forstander Lisbeth Simonsen og daværende formand for HF & VUC FYN, Mogens Pedersen. 

Kursister fra Flow sang ved arrangementet

Og nej, hvor vi allesammen nød det.

Så var det tid for de motoriserede gravkøer at grave sig ned i grunden på Kottesgade.

De gravede dybt.

Storms Pakhus fik lov at stå.

Byggeriet skød hurtigt i vejret.

Og den 4. december 2013 blev der holdt rejsegilde

Men det kunne godt være svært at forestile sig, at det nogensinde skulle blive klar til undervisning



Heldigvis var der folk, som ville arbejde hårdt på sagen.

Når de var færdige med rejsegildet.
Rejsegildet var et godt tidspunkt at vise HELE familien rundt - også hunden



Senere - lige før sommerferien - blev det tid at måle efter, om kontoret nu også havde fået den rette dimension.
Og mandag, den 11. august 2014, blev skolen åbnet for kursister

- mange kursister - dem skolen er bygget til.

Skolen var - NÆSTEN - klar ved den lejlighed.



Skolens sofaer blev hurtigt godkendt.

Men der skal også arbejdes.


Det kræver nogle gange koncentration

Og en ordentlig kop kaffe

Eller en pc/ Mac
Og en mixer
                  
Et klaver




Så kører det til gengæld for os


Ja, de gør så!


Og så fik vi lige set, at 

ministeren klippede den røde snor til HF & VUC FYN,Odense City Campus


Et stort tillykke til os selv!