tirsdag den 30. april 2013


Næste stop – undervisning

HF & VUC FYN underviser normalt ikke magistre.
Men det gør vi i øjeblikket, hvor 16 magistre får et indblik i, hvad det vil sige at være underviser.
- Høj arbejdsløshed giver mange ansøgere til hf, så vi søger nye lærere i øjeblikket. Og magistrene oplever en høj arbejdsløshed. Derfor giver mødet mellem VUC og magistrene god mening, forklarer Helle Klodskov - initiativtager til kurset for arbejdsløse magistre på HF & VUC FYN i Odense.

Magistre eller ej – foråret bliver ikke forsømt under kurset for ledige magistre med interesse for at komme til at undervise i gymnasieskolen eller hf. Og med sig fra det fem ugers kursus på HF & VUC FYN får de – måske kommende lærere – en masse små fif og ideer til introforløb, hvis de skulle være så heldige at få en klasse at boltre sig med til august.


Et nyt sted i mit liv

Lis Kjærgaard Jørgensen – cand. mag. i engelsk og historie - var hurtig til at melde sig på kurset.
Hun har tidligere undervist i et barselsvikariat i Aabenraa og fik efterfølgende en pædagogikumstilling på Vestfyns Gymnasium.
- Jeg stod som ganske ung dengang, blev nok lidt overrumplet og usikker. Så i stedet valgte jeg at arbejde i det private – blandt andet inden for marketing, fortæller Lis.
Men jeg står et andet sted i mit liv nu og bliver ved med at vende tilbage til min oprindelige drøm om at være underviser.
- Og jo længere kurset skrider frem, jo mere tror jeg på, at jeg skal videre i den retning, siger Lis Kjærgaard Jørgensen, som blandt andet har været med som ”føl” på Flow – HF & VUC FYNs hf kombineret med musik og teater
NU er jeg klar til at undervise, siger Lis Kjærgaard Jørgensen – cand. mag. i engelsk og historie.

Generationsskifte

I øjeblikket får arbejdsløsheden flere end normalt til at søge ind på hf. Det giver i sig selv behov for nye lærere. Men samtidig sker der et generationsskifte blandt hf- og gymnasielærere.
- Derfor kan det være meget relevant for arbejdsløse magistre at kigge i retning af en karriere som underviser, sige Helle Klodskov, som selv underviser i psykologi, dansk og historie på HF & VUC FYN.

Undervisning i it og pædagogik

Kurset for magistre varer i 5 uger, og undervisningen i de pædagogiske fag varetages af kursusledere fra HF & VUC FYN, som i forvejen står for skolens pædagogiske uddannelse af nyansatte undervisere.
I løbet af de 5 uger kommer kursisterne gennem temaer som ”Den gode undervisning”, ”Klasserumsledelse”, ”Den pædagogiske værktøjskasse”, ”E-læring” og ”Evalueringsværktøjer”.
Desuden underviser skolens it-vejledere i ”WEB2.0” og andre relevante it-værktøjer, ligesom holdet er ude i korte praktikophold, modtager fælles karrierevejledning og rådgivning i forhold til fremtiden som underviser.

Næste Stop Undervisning er etableret i et samarbejde mellem Magistrenes Arbejdsløshedskasse, Jobcenter Odense samt HF & VUC FYN. Kurset afvikles i perioden fra den 15. april – 17. maj 2013.

Christina Møller Hansen - i midten - er kandidat i Udvikling og Internationale Relationer og har en bachelor i Engelsk Sprog og Internationale Studier, så hun satser på at blive hf-underviser i engelsk og samfundsfag.
- Jeg har været ledig siden i sommer, hvor jeg tog min kandidateksamen. Og det er faktisk lidt af en nedtur at blive færdig for så at finde ud af, at der ikke er brug for en.
Christina har tidligere være i praktik i Cape Town, Sydafrika, hvor hun underviste i politiske rettigheder – lidt af en oplevelse i et land, hvor der stadig er folk, der ikke er helt opmærksomme på, at apartheid er afskaffet.


Claus Markussen er kandidat i historie og religion – uddannet i 2010 og har haft enkelte projektansættelser – blandt andet med et ungeprojekt på Kolding Biblioteker og som forskningsassistent på Koldkrigsmuseet på Langeland.
- Ikke mindst arbejdet på Kolding Biblioteker var fantastisk spændende. Men som det er med projektansættelser, løber de jo ud. Og sådan var det også med jobbet i Kolding. Så jeg håber, jeg på sigt kan få et fast job som underviser, siger Claus Markussen.





mandag den 22. april 2013


Uddannelsespris til Vindegade


Er du ung, træt af det hele og står med et uddannelsespåbud fra kommunen, kan du håbe på at komme ind i Vindegadeprojektet.
I 2012 gik over 70 % af de 145, der gennemførte forløbene i Vindegade, videre i anden uddannelse eller job.
Og på de 6 hold gennemførte mellem 45 % og 92 % af de unge.
Statistikken er ikke bare flot.
Den er så overbevisende, at dette partnerskab mellem Odense Kommune og HF & VUC FYN netop har modtaget Årets Uddannelsespris på 25.000 kr. af VUC Bestyrelsesforeningen og Lederforeningen for VUC.

Klare forventninger – og støtte

De unges succes i Vindegade skyldes, at de møder tydelige rammer, klare forventninger og kontrakter for, hvad de skal lære.
Desuden har de enkelte klasser få lærere. Den enkelte har en personlig vejleder, og der bliver lagt vægt på det sociale miljø med buddy-ordning og samtaler efter behov.

Et sted den unge hører til

Medarbejderne i Vindegade har haft stort fokus
 på at få de unge til at føle sig hjemme.
 Det er helt afgørende for projektet,
siger afdelingsforstander, Marianne Karlshøj.
- Vi har at gøre med unge mennesker, der har dårlige erfaringer med uddannelse. De er typisk uafklarede, slet ikke klar til uddannelse og med stor risiko for at droppe ud, fortæller afdelingsforstander Marianne Karlshøj på HF & VUC FYN Odense-Søndersø.

Medarbejderne i Vindegadeprojektet har derfor gjort en stor indsats for at få kursisterne se skolen som et sted, hvor de hører til, og som støtter dem i at tage ansvar for egen hverdag og fremtid.

Fokus på brobygning

Vindegadeprojektet bliver hele tiden udviklet og fornyet. Og I 2013 er der for eksempel særligt fokus på at lave brobygning til Erhvervsskolerne og på at skabe øget samarbejde med vejledere i Odense kommune og fra andre skoler.

tirsdag den 16. april 2013


Speciale i korruption

Med Keld Fredbergs Legat på 8.000 kr. nåede Ashil Farokh ud til førstehåndkilder i Kabul. Ansøgningsfrist er den 22. april


Jeg må kunne bruge mit sprog og mine kontakter i Afghanistan til at komme tæt på begrebet korruption. Sådan tænke Ashil Farokh, da han skulle til at skrive speciale på Cand. Polit. Studiet i Odense.
Han overvejede Skype som kommunikationsmiddel.
- Men jo tættere, jeg kom på. Jo mere overbevist blev jeg om, at mine kilder ville springe fra. Jeg var nødt til at rejse til Kabul og lave mine interviews i al hemmelighed, fortæller Ashil Farokh her et halvt år efter, han afleverede sit speciale i statsdannelse og korruption på Institut for Statskundskab ved SDU.
Rejsen til Afghanistan blev en realitet ved hjælp af 8.000 kr. fra Kjeld Fredbergs legat, som uddeles til kursister, som har afsluttet deres hf på HF & VUC FYN Odense Søndersø og læser på en dansk uddannelsesinstitution.
Med 8.000 kr. fra Kjeld Fredbergs Legat lykkedes det Cand Polit  Ashil Farokh at komme til Kabul for at lave research til sit speciale i korruption og statsopbygnnig

Korruption – i teori og praksis

Specialet gav Ashil et indgående kendskab til korruption og statsopbygning – både i teori og praksis.
Her kommer han med en række praktiske eksempler på korruption Afghanistans hovedstad.
Du er kommet til skade og kommer ind på et hospital. Køen er lang – og bliver måske holdt kunstigt lang. Du kommer først i køen, hvis du betaler et klækkeligt beløb. Fattige kan vente i dagevis – og dør ind imellem undervejs.
Du arbejder for en virksomhed eller en organisation og har brug for en pansret mandskabsvogn for at komme ud i landet. Du skal betale 10.000 kr. i bestikkelse for at få tilladelse til en sådan vogn.
Der er opstået en fejde i din familie. Et familiemedlem er blevet dræbt. Du anmelder det til politiet. Alle mænd i familien bliver anholdt – og de skal hver betale 20.000 kr. for at sagen kommer videre.
Du har slået et menneske ihjel og kommer i et sikret fængsel. Du betaler for at blive overflyttet til et mindre sikkert fængsel i provinsen – et fængsel du let kan flygte fra.

Problem eskaleret

Listen med eksempler på korruption er lang, og problemet eskaleret siden 2005, hvor Afghanistan afholdt sit første frie parlamentsvalg siden 1969.
- Det står klart for mig efter researchen i Kabul, siger Cand. Polit., Ashil Farokh.
Han vurderer, at Vesten har allieret sig med de forkerte.
- I hvert fald har vi ikke formået at slå hårdt nok ned på korruptionen fra en start, fastslår han.
I stedet har der udviklet sig sejlivede korruptionskæder med udspring helt inde i parlamentet – kæder som er med til at skabe udpræget velstand blandt få mennesker i Afghanistan.

Afghanistan – en skrøbelig stat

Ashil anerkender, at der er sket meget godt i Afghanistan.
Kabul er genopbygget.
Uddannelsessystemet er forbedret. Og det samme gælder kvinders rettigheder, selvom der er meget tilbage at ønske.
- De fremskridt er tydelige, når jeg har været tilbage i Kabul, siger Ashil Farokh.
Men han skal ikke kradse meget i overfladen, før det står knivskarpt, at Afghanistan er en skrøbelig stat gennemsyret af korruption og befolkningens mistillid.
- Og hvad er det da også for en stat, hvor man kan købe sig til en stilling som politichef for 50.000 dollars og derefter regere efter sit forgodtbefindende, spørger Farokh.

Opsang til vesten

Ashil Farokh mener, vesten har været alt for tilbagelænet i forhold til bekæmpelsen af korruption i statsopbygningen i Afghanistan – og at vi kommer til at bøde for det.
- Der flyder milliarder af dollars ind i landet, men halvdelen forsvinder på deres vej hen, hvor de skal gøre gavn.
Der bliver ganske vist fremvist dokumentation for, hvad pengene er brugt til. Men dokumentationen er falsk, og vestlige penge fosser ned i lommerne på de korrupte, vurderer Farokh.
- Befolkningen ved det, og det påvirker folks syn på de nye afghanske institutioner og på de udenlandske allierede. Folk kan jo godt se, at det er os i vesten, der finansierer korruptionen, siger Ashil Farokh.

Flov over korruption

Mange afghanere føler sig flove over, at korruption er blevet så integreret en del af livet i Afghanistan.
- Og lægen er jo flov over at lade folk slippe foran i køen for penge. Men det er den mulighed, han ser, når han ikke får en tilstrækkelig løn til at kunne forsørge sin familie. Det er trist, synes Ashil, som kom til Danmark som flygtning i 2001.

Politiet ind i bordeldrift

Politiet er den institution, der er mest infiltreret af korruption – det gælder også ”moralsk korruption” – eksempelvis i et af hovedstadens distrikter, hvor politiet var begyndt at drive bordel.
- Men det slipper man altså ikke af sted med i et traditionelt, konservativt land som Afghanistan. Her endte det med, at fem politifolk, som var involveret i bordeldriften, blev halshugget – noget alle i bydelen ved - men som man bare ikke taler højt om, siger Ashil.

Folket vender staten ryggen

Den afghanske stat fungerer ikke. Derfor bevæger folk sig tilbage til det traditionelle, religiøse stammemæssige, hvis institutioner trods alt fungerede på et eller andet niveau.
- Bevægelsen mod det traditionelle, religiøse vil kun fortsætte og blive forstærket, hvis der ikke bliver gjort noget drastisk ved korruptionen. For uden folkets tillid har staten ikke nogen legitimitet og vil ikke komme til at fungere, vurderer Ashil Farokh.



Skulle Ashil Farokhs historie have inspireret dig til selv at søge Keld Fredberg legatet, kan du gøre det via et ansøgningsskema. Læs mere her.
Legatet er stiftet af forhenværende overlærer, Keld Fredberg. Legatet har til formål at hjælpe ansøgere, som har afsluttet deres hf-eksamen ved HF & VUC FYN Odense Søndersø, og som læser videre ved en dansk uddannelsesinstitution. Ansøgningsfristen er den 22. april 2013

Her kan du læse mere om Ashil Farokh og hans historie.



mandag den 8. april 2013


Uddannelse

Først var vi skrækslagne, så blev vi oprørte, senere apatiske – men til sidst – begejstrede


Man kunne måske tro, at det skabte jubel hos social og sundhedshjælperne i Odense Kommunale Ældrepleje, da Papirgården – tilbød en opgradering med en assistentuddannelse.
Men sådan blev det ikke – i hvert fald ikke lige med det samme.

- Jeg var bange for at skulle i skole igen, fortæller Dorthe Hansen, som har afsluttet et introducerende forløb på HF & VUC FYN og nu er optaget på SOSU Fyn
- Men jeg var ikke god i skolen. Jeg havde slet ikke lyst til at skulle lave lektier igen. Og jeg havde ikke følt mig truet i mit job. Så hvorfor gå i skole igen, spurgte Dorthe Hansen sig selv.

I første omgang var jeg slet ikke motiveret for at vende tilbage til at gå i skole,
fortæller Dorthe Hansen
.

Angst for skolegang

Det gik op for lederen af Papirgården, at tilbuddet havde fremprovokeret en indgroet angst for skolegang.
- Derfor arrangerede vi et 6-8 ugers introducerende kursus på HF & VUC FYN, hvor social og sundhedshjælperne kunne vænne sig til skolegang forud for den egentlige uddannelse på SOSU skolen, forklarer Helle Meyer.

Stræberen var grædefærdig

Forud for første uge roste Helle os og sagde, at vi sagtens kunne klare skolegangen.
Men hvis vi virkelig var så gode – hvorfor var det så nødvendigt at komme i skole?
Jeg var sur, jeg var træt af det, og jeg var grædefærdig. Men på VUC – fandt ud af, at jeg vild med at gå i skole. Ja, jeg endte med at blive kaldt stræberen, fortæller Dorthes kollega, Joan Møllegaard, som nu også er optaget på SOSU Fyn.
Desuden var Dorthe og Joan kun i skole 6 timer om dagen, lidt af en forandring i forhold til en almindelig arbejdsdag.

Giver selvstændighed

Nu kan Joan og Dorthe se skolegangen – både som en gave – og som en investering i deres fremtidige arbejdsliv.
- Vi kommer til at matche de krav, der bliver stillet i fremtiden. Ja, og så må vi sætte plaster på et sår uden først at spørge en assistent. Det er befriende, siger de begge.

Vi troede, vi skulle slappe af, når vi kom i skole. Men det gjorde vi ikke. Når det kom til stykket, ville vi jo gerne gøre det så godt som muligt. Så vi sad og lavede lektier og ekstraopgaver i frikvartererne. Men det var sjovt, og nu glæder vi os til SOSU skolen, fortæller Joan Møllegaard på billedet og hendes kollega, Dorthe.

Undgik fyringer

Efter de første frustrationer er medarbejdernes holdning til uddannelse ændret til det positive.
Og som ekstra bonus har Helle Meyer undgået fyringer på Papirgården – netop fordi en række af hendes medarbejdere er i gang med efteruddannelse og derfor betalt via diverse kompetencefonde.




Patienter kommer hurtigere ud af sygehusene. Plejen i eget hjem bliver kompleks – og kravene til plejepersonalet stiger.
Derfor tilbød leder af Papirgården i Odense, Helle Meyer, at social- og sundhedshjælperne på Papirgaarden kunne blive uddannet til social og sundhedsassistenter.
Skolegangen har været et totalt ”wake up” for de fleste. Det gav dem en oplevelse af at sidde og snakke fagligt og diskutere. Og det giver en meget reflekteret måde at arbejde på - en nødvendighed med stadig stigende krav, siger leder af Papirgården, Helle Meyer.
Papirgården har 40 medarbejdere, hvoraf de 10 er under uddannelse i øjeblikket. 
I visionen for fremtidens ældrepleje i Papirgården kunne leder Helle Meyer ønske at der kunne blive der tale om op mod 50 pct. assistenter, hvor fordelingen i dag ligger på 10 procent assistenter og 90 procent hjælpere.



fredag den 5. april 2013


Begrænsning af antal udskrifter - fra 8. april

(Nedenstående tekst om PaperCut er lagt ud på kursistbloggen)

For at leve op til skolens grønne målsætning om at formindske antallet af udskrifter indfører vi mandag, den 8. april en ny måde at udskrive på. Og en begrænsning af det antal udskrifter, du må foretage. Du får som fuldtids kursist kun mulighed for at udskrive 100 sider pr skoleår.
Vi opfordrer dig derfor til at udskrive med omtanke og begrænse dit forbrug…

Følg disse enkle regler – så slipper du for at udskrive så meget:
Læs flest mulige dokumenter på skærmen – skriv dem ikke ud
Aflever dine opgaver on-line
Udskriv KUN til dig selv

Sådan virker det

Når du udskriver, sender du dit ”udskriftsjob” til én fælles kopimaskine, kaldet ”VF_Printsky”. Det er den samme på hele skolen, og du kan derefter gå til en hvilken som helst kopimaskine og få dine udskrifter.
For at få dine udskrifter ud af kopimaskinen skal du først indtaste dit brugernavn og din ad-gangskode (Det er samme login som til skolens undervisningsmaskiner. Brugernavn = vuc+kursistnummer. Kode = 8 første cifre i cpr.nr.) Så kan du se de udskriftsjob, du har sendt – og klikke på det, du vil have udskrevet.
Hvis du ikke henter dit udskriftsjob inden 3 timer – så slettes jobbet. Således udskrives kun det, du henter.
Til august 2013 kan dit studiekort benyttes til udskrivning af print. Så slipper du for at indtaste brugernavn og kode. Når du køber et studiekort (20 kr.) får du samtidigt mulighed for at udskri-ve 200 sider mere, altså 300 sider pr. skoleår i alt. Dette gælder IKKE i dette skoleår.

Udskrift fra bærbar computer

For at udskrive trådløst fra din egen bærbare computer skal du først installere en printerdriver kaldet ”VF_printsky”. Det kan du få IT-supporten til at hjælpe dig med.
Du finder en vejledning i at udskrive her: Printervejledning

Faaborg løber med 200.000 kr. – og æren


Martin Banke, Morten Greve Olsen & Jakob Lund Rasmussen fra Film- og medie hf i Faaborg har i dag forladt Odense med 100.000 kr. til filmatisering af deres filmmanuskript, En chance mere.
Det samme gælder i øvrigt deres lærer, Mikael Woelke, i samarbejde med folk fra Station Next og filmmiljøet i Faaborg og på Fyn, som nu får mulighed for at filmatisere deres manuskript, Død mands kiste.
Så 2 ud af 4 priser fra Fynske Filmfortællinger gik altså til Faaborg, og det betyder, at både kursister og lærer får tilknyttet en mentor og går videre til en talentcamp over to weekender senere på året.
Denne del af ”prisen” er led i et forsøg på SDU, som skal afdække nye måder at udvikle talenter inden for filmbranchen.
De fire vinderfilm bliver filmatiseret i løbet af 2013 og får premiere i 2014.

En glad lærer sammen med gutterne - Jakob Lund Rasmussen, Morten Greve Olsen og Martin Banke. Både  lærer og kursister formåede at trække 100.000 kr. hjem til filmatisering af deres Fynske Filmfortællinger.  Deres film "En chance mere" og "Død mands kiste" får premiere i 2014

tirsdag den 2. april 2013

Faaborg Film-linje går efter sejren!


100.000 kr. til indspilning af en kortfilm. Det er hvad hele tre hold på Film-Medie hf i Faaborg dyster om i en gruppe på i alt otte finalister.
Grupperne har lavet deres udkast på baggrund af historier fra det virkelige liv, som tidligere har været indsendt til konkurrencen ”Fynske Filmfortællinger”.
Martin Banke, Morten Greve Olsen & Jakob Lund Rasmussen fra Film-Medie hf i Faaborg valgte at lave deres udkast på baggrund af historien ”En chance mere”.

Her er det Jakob Lund Rasmussen, Martin Banke og Morten Greve Olsen, der finpudser manuskriptet under kyndig vejledning af deres lærer, Mikael Woelke.

En chance mere til Peter

Peter Hansen sad i politiets transportvogn i fængselsgården i Nyborg. En ”voksen” dame kommer løbende – undskyld jeg er lidt forsinket, men toget blev opholdt i Odense. Hun rakte hånden frem: ”Jeg hedder Karen Holm, og jeg er ansat på Smedegården hvor du skal tilbringe tiden indtil ca. 1 marts”.
Peter, som er dømt for uforsvarlig kørsel, fandt sig hurtigt til rette på opholdsstedet og fik hurtigt tilbudt arbejde i en større stationsby. 
En dame skulle overtage en blomsterhandel med et halvt års løntilskud, og hun ville være den eneste, der vidste noget om hans fortid. 

Afgørelse fredag

OM en eller flere af de tre grupper fra Film-Medie hf i Faaborg modtager 100.000 kr. til indspilning af deres film afgøres på fredag, den 4. april, af ”Fynske Filmfortællinger” – et samarbejde mellem Odense Filmværksted, Syddansk Universitet, Det Danske Filminstitut og Kulturregion Fyn.

Mød de otte hold

Her kan du møde de otte hold, som dyster om 3 X 100.000 kr. De to andre hold fra Film-Medie hf i Faaborg er Steen Bech, Mikael Woelke og Trine Lai med afsæt i fortællingen ”Død mands kiste” og Frederik Kramer Assersen 




Afgørelsen om hvem, der modtager 100.000 kr. afventes med stor spænding i Faaborg. Spændingen udløses fredag den 4. april.