fredag den 15. februar 2013

Pigen fra Auschwitz


Følelserne er lagt til side, når Arlette beretter om sin tid i  Auschwitz-Birkenau. Hun giver en nøgtern - og stærk - personlig fortælling om et af de mest skræmmende kapitler i Europas historie.

- Efter tre dage og tre nætter i en tæt pakket kreaturvogn, stod vi ud i den polske koncentrationslejr, fortæller den spinkle Arlette. Hun sidder ganske alene med sin håndtaske i Salen på Rugårdsvej og fortæller sin gruopvækkende historie fra nazitiden til en sal - tæt pakket med AVU-kursister.
Den spinkle Arlette og hendes fransk-jødiske familie flygtede ad flere gange fra naziregimet men blev til sidst fanget og sendt fra Paris til Auschwitz-Birkenau i Polen. Der tilbragte hun den sidste del af krigen.

Min historie skal fortælles
I et langt liv har Arlette forsøgt at fortrænge de grufulde minder fra dengang  – så godt som muligt.
Men den 88-årige kvinde er blevet meget bevidst om, at hun snart er en af de meget få overlevende fra nazitidens udryddelses- og koncentrationslejre.
Hun har derfor valgt nu at stå frem og fortælle sin historie for eftertiden.
 
Smid tasken
Det første, fangerne blev beordret til, var at smide deres tasker i en stor bunke.
- Jeg tænkte: ”Dem finder vi da aldrig igen på den måde”, fortæller Arlette, som blev dansk gift efter krigen og har levet hele sit voksne liv som gymnasielærer i Fredericia.


Ja, det var så her, vi forrettede vores nødtørft.

Fange nr. 74853
Hurtigt skulle hun finde ud af, at tasken blot var første skridt i en fratagelse af den nye fanges identitet.
- Det næse var, at jeg fik tatoveret mit nummer på overarmen, fortæller Arlette og trækker op i blusen.
Fra det tidspunkt hed hun ikke andet end fange nr. 74853.
Fange nummer 74853 blev derefter klippet – og barberet skaldet, så flest mulige kendetegn var væk.

Et heldigt nummer
Et nummer i rækken var, hvad hun nu var reduceret til – men et heldigt nummer skulle det senere vise sig.
For gennem list, klogskab – og en stor portion held – lykkedes det at overleve krigen – noget der ikke var tilfældet for min gode veninde i lejren, fortæller den nu 88-årige Arlette.

Brændt levende
Hendes veninde havde forsøgt at flygte men blev fanget og skulle hænges foran de andre fanger til skræk og advarsel.
For at undgå hængningen forsøgte veninden at begå selvmord ved at skære sin pulsåre i hånden over.
Men det blev opdaget og forhindret.
Og som straf blev veninden i stedet brændt – levende.
 
Kan åbne og lukke for Auschwitz 
Arlette fortæller sin historie – nøgternt – og uden på nogen måder at blive følelsesladet. 
Og efter et foredrag som det på HF & VUC FYN er hun stadig nødt til at have en ”lukke-funktion”, så hun kan ”lukke efter sig” og vende tilbage til den virkelighed, hun lever i idag. 

Følg med eller bliv skudt
Den nøgterne facon gælder også, når hun fortæller som sin deltagelse i dødsmarchen, som hun og de andre fanger blev beordret ud på, da de sovjetiske tropper nærmede sig lejren fra øst i slutningen af krigen.
Dødsmarchen fandt sted i januar 1945.
- Det var iskoldt. Folk var afkræftede, og dem, der ikke kunne følge med, blev skudt.
Arlette overlevede endnu en gang – og efter krigen lykkedes det Arlette at komme tilbage til Paris – og gense sine forældre.
Hun var en af de meget heldige – trods alt.

Historien må ikke gentage sig
Arlette traf senere sin danske mand og levede efterfølgende et langt liv som gymnasielærer i Fredericia. 
Gennem det meste af sit liv fortalte hun ikke meget om sine oplevelser i Auschwitz-Birkenau.
Hun forsøgte i stedet at leve så almindeligt et liv, som det nu var muligt.
Men de sidste år er Arlette blevet meget opmærksom på, at hendes historie er vigtig at få fortalt eftertiden. 
For hun ved godt, det er vanskeligt at forstå, at så grusom en fortælling rent faktisk er sand – at den bunder i en historisk virkelighed, som ikke må gentage sig. 

En utrolig beretning.
Du kan læse mere af Arlettes historie i bogen ”Pigen fra Auschwitz” udgivet på Jyllands-Postens forlag i 2011. 



fredag den 1. februar 2013



Hf’ere inviterer indenfor


Vi er rystet rigtig godt sammen på kryds og på tværs. Derfor er det også sjovt at gå i skole, fortæller Mike Jensen, Nina von Essen og Jacob Dupont.


Hf'ere over hele Fyn inviterer i denne tid indenfor til informationsmøder.
I Glamsbjerg er det blandt andet Mike Jensen, der fortæller, hvordan det er at gå på hf.
Efter grundforløbet på Teknisk Skole fandt Mike Jensen ud af, at han i hvert fald ikke skulle være elektriker.
Han overvejede i stedet at tage en hf og blev overbevist efter et praktikophold på HF & VUC FYN i Glamsbjerg.
- Jeg kendte ikke nogen i forvejen men faldt rigtig godt til. Jeg kunne snakke med alle – også lærerne. Så det blev et nemt valg, fortæller Mike.
Under hf informationsaftenen i Glamsbjerg fortæller han sin historie, og hvordan det er at gå på hf. Det gør han sammen med blandt andet Nina von Essen og Jacob Dupont.

Ordblinde hf

Nina er ordblind og startede oprindeligt i den 3-årige ordblinde hf i Glamsbjerg.
Men efterhånden fandt hun og lærerne ud af, at hun sikkert godt kunne klare den almindelige 2-årige hf. Så den er hun flyttet over på nu.
- Og det har været det rigtige valg. Lærerne er meget åbne og vil gerne hjælpe. Og hvis der for eksempel er et svært stykke i engelsk, som jeg ikke så gerne vil læse højt for klassen, er det ok. Jeg føler mig tryg – og tør mere, end jeg før har turdet. Jeg tør for eksempel lave fejl, og det er meget befriende, fortæller Nina.

En ny start

Jacob startede på hf sidste år efter at være droppet ud af gymnasiet.
- Skolen her er meget overskuelig, vi kender hinanden og har et personligt forhold til lærerne. Undervisningsmiljøet betyder nok rigtigt meget for mig, funderer Jacob Dupont. Og så har jeg det bedst med færre mennesker, som jeg kender, tilføjer han.
Ingen af de tre hf’ere er vant til at stille sig op foran en masse mennesker og fortælle.
Så det er med en vis bæven, at de ser frem til på tirsdag og den grænseoverskridende opgave, der ligge foran dem.
- Men det bliver samtidig sjovt at se, om det er noget, vi kan finde ud af, som de siger.

Her kan du læse mere om studiemulighederne på HF & VUC FYN - om aktuelle informationsmøder.