fredag den 20. december 2013

I asfaltskole med gutterne

Kedeligt?
Nej! Ikke når man går i skole med gutterne.
For 49-årige asfaltarbejder, Allan Nielsen – eller Castro, som han bliver kaldt af sin kæreste, er det første gang, han er med på asfaltskolens undervisning i dansk og matematik.
"Og det er lige mig. Her får jeg genopfrisket mine skolekundskaber. Og da vi kender hinanden fra NCC, er her en løssluppen stemning fra dag et," som han siger.

Hverdags-matematik – som ønsket
Asfaltskolen er etableret i et samarbejde mellem Asfaltindustrien og 3F, og på Fyn bliver undervisningen udbudt gennem HF & VUC FYN.
Det fynske hold beskæftiger sig mest med hverdags matematik, lidt om budgetter, lidt om procentregning, beregning af tilbud, hvad koster det at leje i stedet for at købe etc.
"Det har kursisterne har givet udtryk for, de gerne vil lære. Og så er det det, vi gør," fortæller matematiklærer Flemming Pedersen.




Thomas Top deltager i Forberedende Voksenundervisning på asfaltskolen gennem NCC. Om sommeren er Thomas Top på landevejen med sit 4 mands team, som laver asfalt rundt omkring i Danmark og Norge. Vinteren bruger han på at reparere maskiner hos NCC. Men han ville gerne have genopfrisket dansk grammatik og fik derfor mulighed for at komme med på Asfaltskolen hos HF & VUC FYN


November, december, …
"Jeg markerer lige 12 felter og trækker dem her hen ad," forklarer Flemming ved tavlen.
Kursisterne trækker månederne med på hver deres computer.
"Flet og centrer – så kommer felterne ind at stå i midten. Og hvis I skriver jan – fortsætter programmet selv med at skrive feb., mar., apr. etc."
"Hvor smart, lyder det fra klassen med en tydelig anerkendelse af genialiteten i Excel regneark."
 
Suger læring til sig
Matematiklærer Pedersen nyder at undervise på Asfaltskolen. - Kursisterne er interesserede og har en masse erfaringer, som vi kan inddrage i undervisningen. De ved, hvad det vil sige at møde til tiden og passe deres ting. Ja, de suger læring til sig, så det er en ren fornøjelse, siger matematiklæreren.

Selvtillid
Salgs- og entreprisechef, Jesper Nielsen, som har haft ansvaret for asfaltskolen i forhold til NCC Roads medarbejdere på Fyn har samme oplevelse.
- I starten hørte jeg vores kursister omtale sig selv som ”De Dumme”. Og det gjorde mig ærlig talt ked af det at høre. Men siden er vores folk blevet fortrolige med det at være ordblind – eller bare at have brug for en genopfriskning af deres skolekundskaber, siger Jesper Nielsen.


Tabuer lagt på hylden
Han er ikke i tvivl om, at de seks ugers skolegang booster selvtilliden.
Ud over at vi får medarbejdere tilbage fra Asfaltskolen med styrkede kompetencer og selvtillid, giver skolen også bedre forudsætninger for at lægge et budget, læse, skrive og hjælpe børnene derhjemme. Så det er vigtige dagligdags ting, vi taler om, understreger Jesper Nielsen.

 
Asfaltskolen
Asfaltindustrien og 3F er gået sammen om at etablere Asfaltskolen, som drives af lokale samarbejdsparter som HF & VUC FYN.
I skolen tilbydes alle timelønnede FVU til medarbejdere, som har brug for at blive bedre til at læse, skrive, stave eller regne.
FVU kan suppleres med Almen Voksenundervisning, som svarer til undervisning på 9. og 10. klasses niveau.
Endelig tilbydes også Ordblindeundervisning efter en test for ordblindhed.


Tæller som beskæftigelse
Den enkelte asfaltvirksomhed kan søge SVU – Statens Voksenuddannelsestøtte – til erstatning for løntab, ligesom den enkelte virksomhed kan søge støtte fra Asfaltindustriens Udviklingsfond.
Kursister på Asfaltskolen får uddannelsesløn, og skoletimerne tæller som beskæftigelse.

mandag den 16. december 2013

Bag lås og bøger i Svendborg Arrest


Maria (som er et opdigtet navn) bliver vækket klokken 7, spiser morgenmad klokken 7.30. Vender så tilbage til sin celle, får frokost klokken 12, … Og sådan fortsætter alle dagene i et fast skema.
- Dagene kører i ring, og jeg behøver ikke bruge min hjerne. Derfor er skolegangen er et godt afbræk i hverdagen, siger Maria, som her er til undervisning hos Maja Borch Hansen.

Maria er sidst i tyverne og fra Slagelse.
Hun havde lige sagt sit job op som butiksleder, da hun blev arresteret for våbenbesiddelse og havnede i Svendborg Arrest. Og hun forventer at sidde inde en rum tid, da hun allerede havde en betinget dom for et andet forhold.
Men efter afsoningen skulle gerne vente et nyt og et bedre liv.
Maria vil gerne have børn med sin kæreste, som også sidder inde i øjeblikket.
- Så vi bliver nødt til at skifte branche - både fra kriminalitet og for mit eget vedkommende fra butiksverdenen.
- Et familieliv passer hverken sammen med kriminalitet eller 50 timers arbejdsuger. Det går bare ikke, siger Maria.
Hvorfor ikke bruge tiden på at blive klogere?

Avu og Hvad kan jeg blive?
En del af tiden bag tremmer går derfor med at studere ”Hvad kan jeg blive” i 2013-udgaven. Og så tager Maria avu-fag for at få opdateret sin skoleviden, selv om hun allerede har en HG.
- Jeg tager al den skolegang, jeg kan få. For jeg kan få brug for det i fremtiden. Og så går jeg til undervisning her hos Maja for adspredelsens skyld, siger hun.


Her i arresten møder jeg kursister, som gerne vil lære, og samtidig får jeg selv indblik i en parallel verden med meget stærke normer. Så du kan sige, at læringen går begge veje, siger VUC-lærer Maja Borch Hansen. 

Et værdsat afbræk

Maja Borch Hansen er en af de tre lærere fra HF & VUC FYN i Svendborg, som underviser i arresten som led i et toårigt forsøg med ”import” af undervisning fra en leverandør uden for murene.
Hun var klar til opgaven – uden tøven – da undervisningen startede ved årsskiftet.
Venner, familie og kollegaer kan have svært ved at forstå, at hun kan trives blandt indsatte.
Men jeg ser jobbet som en unik mulighed for at få indblik i en ellers lukket verden – og være med til at give den indsatte stof til refleksion, siger Maja Borch Hansen.

Tvunget til valg

Maja ser på mange måder den kriminelle verden som en parallel verden.
- Den kriminelle verden har stærke normer. Folk ved, hvad der bliver forventet af dem. Der er kontant afregning, og  på den måde giver den tryghed.
- I vores verden oplever vi mere flydende grænser og er konstant tvunget til valg, og det kan virke skræmmende på nogle af de mennesker, jeg møder som indsatte her i arresten, fortæller Maja.

Dannelse og uddannelse

Undervisningen i Svendborg Arrest foregår i hold på op til fire indsatte.
Og ud over det rent faglige i matematik, dansk eller engelsk, inddrager lærerne samfundsforhold i alle tænkelige sammenhænge, så de indsatte også får et solidt indblik i verden – uden for den kriminelle verden.




Når Maja inddrager "Verden udenfor" i sin undervisning kan det forstås på mange måder - også geografisk

Respekt for lærernes arbejde

Arrestforvarer Søren Tolderlund er glad for samarbejdet og håber det bliver permanent.
- Det er med stor respekt, vi ser, hvad lærerne præsterer. Og ikke mindst oplever vi respekt fra de indsatte, som sætter pris på, at få lagt en individuel plan, som de kan tage med sig videre i afsoningen.
- Ja, vi har faktisk måttet udvide antallet af timer, fordi undervisningen er populær, fortæller en tilfreds arrestforvarer.






mandag den 9. december 2013

Newton og Haugaard:
Først fanger vi pirater – så læser vi historie

Fredag, den 8. november, forsøgte somaliske pirater at kapre et kinesisk skib – uden held.
Søndag gik det så ud over det danske tankskib, Torm Kansas, som blev angrebet ud for den østafrikanske kyst – to gange.

Alarmen har lydt, og Esben Snarre sætter kurs mod det danske skib, Torm Kansas, som er blevet angrebet af pirater. FOTO: SØVÆRNET

Torm Kansas på vej fra Indien til Mossel Bay i Sydafrika, da det blev beskudt fra piraternes jolle. Men vagter ombord svarede igen med varselsskud  og hindrede piraterne i at borde skibet.

Det danske krigsskib, Esbern Snare, ligger permanent i Det Indiske Ocean og blev straks sendt mod Torm Kansas’ position, da skibet bad om assistance.
De to fjernkursister, Mark Newton og Kasper Haugaard arbejdede efterfølgende intenst for at finde piraterne – både ved radaren i operationsrummet og med kikkert fra broen.
Det lykkedes faktisk mandskabet på Esbern Snare at finde – og fang de formodede pirater, som nu vil blive retsforfulgt.
        Og det er noget, der skaber motivation for at fortsætte arbejdet, fortæller de to historie-kursister hos VUC.NU.


Mark Newton har tidligere læst hf-fag på fjernundervisning fra VUC i Lyngby. Så han kendte i forvejen til eksistensen af fjernundervisning.
Og da Kasper Haugaard snakkede med en studievejleder på SDU blev han anbefalet at tage historie b som fjernundervisning for at kunne søge ind på journaliststudiet.
Kasper og Mark er glade for at være fjernstuderende. På den måde disponerer vi 100 pct. selv vores tid. 
 
Til eksamen fra Esbern Snare
Forud for aktionen i Det Indiske Ocean var gået flere dage med intensive historiestudier af Oplysningstiden og enevælden i Frankrig.
Men da først jagten for alvor satte ind, måtte bøgerne vige - også selv om Newton og Haugaard  skal til virtuel eksamen på VUC.NU fra Esbern Snare allerede den 18. december.


Esbern Snare blev sendt Torm Kansas til undsætning af den norske chef for Operation Ocean Shield. Og besætningen får ros fra forsvarsminister Nicolai Wammen for deres indsats - og fangst af de formodede pirater.
Siden 2007 har i alt 15 danskere været gidsler hos somaliske pirater. FOTO: SØVÆRNET

- Nu giver  vi den så en ekstra skalle og håber, at video-forbindelsen til Odense holder på dagen, siger Kasper Haugaard, som ikke tidligere har prøvet af være til eksamen via en videokonference.

Journalistik og fuld hf
Kasper har en htx-eksamen men mangler historie på b-niveau for at kunne søge ind på journaliststudiet på SDU. Og Mark er ved at stykke en fuld hf-eksamen sammen på fjernstudie og mangler blandt andet historie.
- Så det passede fint, at Mark og Kasper kunne læse sammen under udsendelsen til Det Indiske Ocean.

Berigende historielæsning
- Studiet har til tider være meget berigende, som de to læsekammerater udtrykker det.
Og under alle omstændigheder giver det en afvekslen fra en dagligdag, som i virkeligheden handler mest handler om tålmodig og ihærdig spejden.
Egentlig piratfangst hører – trods alt – til undtagelsen.



Så har stilheden sænket sig igen over Esben Snarre. FOTO: SØVÆRNET

onsdag den 4. december 2013

Rejsegilde december 2013

Kottesgade rejser sig - til gilde


Med Phil og Søns konkurs i august var færdiggørelsen af det nye HF & VUC FYN på Kottesgade i Odense udsat på ubestemt tid.
Og bliver det nu overhovedet muligt at flytte ind i det nye bygning ved skoleårets start 2014?
Spørgsmålene var mange og usikkerheden stor. Men hurtigt blev der lavet en aftale med H. Skjøde Knudsen om at overtage entreprisen.
Byggeriet blev genoptaget, og i går – onsdag den 4. December – kunne parterne bag byggeriet markere dagen – og fejre de mange medarbejdere, som har gjort det muligt at få byggeriet tilbage på skinner .
Efter al sandsynlighed BLIVER Kottesgade klar til brug fra skoleårets start i august 2014.

Tag med til rejsegilde.
Lad blikket glide ned over billederne.
Mærk vinterkulden.
Kig opad gennem de mange niveauer.
Læg mærke til søjlerne
Sæt tænderne i en varm æbleskive.
Mærk duften af røde pølser.
Hør de anerkendende taler.
Og fornem det pulserende skoleliv fra august 2014.































Med tak for et godt stykke arbejde!


mandag den 2. december 2013

Søfarts hf, Svendborg:
Fra Rotterdam til Caracas

Novembersolen kan godt have stor kraft – glimtvis.
Det kan regnbygerne også, og det havde de, da kursister fra hf søfart deltog i en mand over bord øvelse i Svendborg Havn som del af projektugen ”Fra Rotterdam til Caracas”.
”Sejladsen” går med tankskibet Torm Gerd ”Fra Rotterdam til Caracas”, og Mand over bord øvelsen i havnen var blot et led i en større planlægning af den imaginære tur tværs over Atlanten.


Realistisk
Underviser på Svendborg Søfartsskole, Kresten Wium Petersen, har selv sejlet med Torm Gerd og kender skibets specifikationer.
- Så med det skib i bevidstheden kan vi gøre øvelserne meget realistiske, siger underviseren – iklædt arbejdsdragt og klar til at tage hf’erne med ud på Svendborgsund i søfartsskolens fast rescue boat.

20 pct. kvinder
For Christoffer Teglgaard er Mand over bord øvelsen i Svendborg Havn en forberedelse til en  fremtidig karriere inden for Det blå Danmark.
- Og samtidig tager jeg en hf-eksamen uden at være limet til skolebænken. Og det er vigtigt.  Jeg har aldrig været den type, der kan sidde stille i lang tid, siger han.

Christoffer Teglgaard går bevidst efter en karriere inden for søfarten. Det gør Nadja Brandt ikke - alligevel hopper hun her i overlevelsesdragten - klar til at hoppe i det vinterkolde vand i Svendborg Havn

 
En afvekslende skoledag
Christoffers medkursist, Nadja Brandt, er derimod nået til den erkendelse, at hun ikke skal til søs – i hvert fald ikke på broen eller i maskinrummet.
Jeg vil højest bruge et sabbatår som tjener til søs, fortæller hun.
Men selv om Nadja ikke vil bruge sin hf søfart til en uddannelse inden for området, er hun glad for sin ungdomsuddannelse i det sydfynske. Det er et fantastisk sted at gå i skole. Vi har det rigtig godt sammen, og så er det jo meget afvekslende at komme herned på havnen og lave en Mand over bord øvelse. - Vi skal også finde ud af, hvordan vi vil lave beslag til skibet i værkstedet.  Og vi skal regne ud, hvor meget mad vi skal have med til vores 3 måneder til søs. Det er en helt anden måde at gå i skole på – og jeg nyder det, siger hun.

Nadja Brandt hører til de 20 procent kvinder som går på hf søfart i Svendborg og modtager undervisning i almindelige hf-fag og søfarts-relevante emner som maskinlære, sikkerhed til søs, førstehjælp, vedligehold, brandbekæmpelse etc.
Ud over en hf-eksamen tager hun således også en uddannelse som skibsassistent og første modul af skibsofficersuddannelsen som en del af Søfarts hf.
hf-søfart er gratis og SU-berettiget som andre hf-tilbud. Kursister under 18 år kan tilmed bo og spise gratis på Svendborg Søfartsskole, hvis de har mere end 5 kvarters transporttid til skolen. Kursisterne kommer fra hele landet.

Kommer redningsbåden nu sikkert i vandet - jobbet med at styre kranen kræver stor koncentration
Klar til redningsaktion under kyndig instruktion af underviser Kresten Wium Petersen






torsdag den 7. november 2013

Vi må genopfinde demokratiet

Sprogforsker Sune Vork Steffensen var i hopla, da han forleden dissekerede den politiske "samtale" - eller mangel på samme. Salen på Rugårdsvej var næsten fyldt. Her er et frit skrevet referat for dem, som ikke havde muligheden for selv at opleve Rune på slap line

Politikeres "samtaler" har ikke meget med samtaler at gøre, vurderer sprogforsker, Sune Vork Steffensen, fra SDU



- Den gode samtale er som et godt gammeldags samleje. Man finder en fælles rytme, vugger i takt og opnår langt mere end man kan hver for sig.
Så billedligt op oplever sprogforsker, Sune Vork Steffensen fra SDU samtalen.

- Ja, og måske vi alligevel godt kan opnå lidt alene. Men I ved, hvad jeg mener, siger han med et skævt smil.

Det er i samtalen, vi kerer vi os om hinanden. Det er i samtalen, vi kan mærke hinanden og gør hinanden bedre, fordi vi gør brug af hinandens sanser – og bliver et fælles system,

Samtalen fungerer på nøjagtigt samme måde, som når en gruppe jægere på savannen går sammen i en gruppe og formår at løbe en gazelle ned – noget ingen kunne have gjort det alene.

Et foredrag, der både var tankevækkende og godt skruet sammen

- I forbindelse med sidste valgkamp blev jeg opfordret til at analysere, hvordan politikere ”taler sammen” i medierne, fortæller Sune Vork Steffensen og nærmere sig foredragets egentlige tema.
- Jeg må indrømme, at det var et helvede at komme igennem. Men jeg overlevede. Og det har blandt andet ført til dette, lidt triste, foredrag om den politiske samtale, dens ophør og dens fravær, siger sprogforskeren -  bedrøvet på demokratiets vegne – men selv i hopla.

Sådan gør politikerne


Ud fra utallige eksempler har sprogforskeren ligefrem opstillet en række ”råd”, som politikerne tilsyneladende får eller giver sig selv, når de skal ”på” i medierne.

Brug den anden politikers eller interviewers spørgsmål som springbræt til at sige noget andet. Men formuler dig så det lyder som et svar.
Indled et ”svar” med at sige: ”Må jeg lige starte med at sige ….” På den måde kan du undlade at svare direkte og i stedet bruge din taletid på at sige det, du selv har planlagt, du vil ud med.
Hvis du bliver bedt om at ”bekræfte” et eller andet, svarer du blot: ”Jeg kan bekræfte, at …”. Men bekræft det, du selv har lyst til at bekræfte.
Du kan undlade at svare på et spørgsmål ved at indlede dit ”svar” med: ”Sagen er den, at ..”. På den måde kan du få sagt lige det, der ligger dig på sinde.
En anden ide er at indstudere en ordsmøre, du kan fyre af i vanskelige situationer.

Samtalen mister sin funktion


Hmmm. Sune Vork Steffensens foredrag giver stof til eftertanke forud for november måneds kommunalvalg

Politikerne følger tilsyneladende en sådan strategi.
Og på den måde mister den politiske samtale fuldstændigt sin funktion som samtale.
På en sådan måde kerer vi os netop ikke for hinanden, og vi lærer bestemt ikke noget af hinanden, understreger sprogforskeren fra SDU.

Profitoptimering

Problemet er, at politik og journalistik er blevet ”professionaliseret” og er indgået i et  strukturelt system, som ikke længere handler om samtale men profitoptimering.
- Politiske debatter handler ikke længere om at finde løsninger til vores fælles bedste.
- I stedet er den politiske samtale – eller mangel på samme – kommet til at handle om profitoptimering. For politikerne handler det om stemmer. Og for medierne handler det om seertal, siger han.

Gensidige parasitter

De to parter er som gensidige parasitter, hvor vi andre er blevet tilskuere i et x-faktor show, hvor vi ved den store finale kan stemme på, hvem der har performet bedst.
Der er opstået et lukket univers af holdninger og meninger, som ikke længere handler om virkeligheden. Og på den måde truer demokratiet i sidste ende sig selv.

Demokratiets ideal er væk

Selve ideen med at skabe et repræsentativt demokrati var jo at skabe et mikrokosmos, hvor vores demokratiske repræsentanter netop kunne tale sig frem til, hvordan vi bedst muligt løser vores fælles problemer – nøjagtigt som når vores forfædre skulle finde ud af, hvordan de – i fællesskab – kunne nedlægge det bytte, som ingen af dem kunne fange alene.

- Det er ikke det billede af demokratiet, jeg har set i min forskning, siger Rune Vork Steffensen.
-  Jeg ser det mere som Rune Lykkeberg beskriver i sin bog ”Alle har ret” – bogen om et forbandet ”dilettantokrati”.

Dilettantokrati - og teknokrati

- Jeg ser et system, hvor politikerne er tvunget ud i at deltage i en mediebåren dilettant-forestilling i forhold til deres publikum – vælgerne (X-faktor).
Når kameraerne så er slukket, er de tvunget til at agere i forhold til et teknokrati af magthavere.

- Men hvor var det lige, den demokratiske samtale blev af, spørger Rune Vork Steffensen – den politiske samtale, hvis høje formål netop er at finde ud af, hvor vi som folk kan svinge i takt og opnå langt mere, end vi kan hver for sig. Definere retningen på vores samfund uden noget fast hierarki men til fælle bedste?

/HHH