tirsdag den 18. december 2012


Sønders-besøget i Vollsmose indgik som en
 del af undervisningen i samfundsfag



 

 

Vi må tilpasse os

Hf-klassen fra Søndersø besøgte forleden Vollsmose, hvor de blandt andet interviewede formanden for Bøgeparken, Abdel Salam.
Her bringer vi et uddrag af interviewet.

Michael Laudrup og forkælede danske køer var noget  af det,
 der fik Abdel Salam til at vælge at flygte videre til Danmark

 Hvor stammer du fra?

Jeg voksede op i Libanon. Dengang var det et velstående land i Mellemøsten – og med hovedstaden som områdets centrum for handel mode og medier, fortæller Abdel Salam.

Hvorfor kom du til Danmark?
Da borgerkrigen brød ud i 1975 blev jeg nødt til at flygte via Damaskus i Syrien til Tyskland.
Og da jeg sad der på banegården i Berlin, slog en tanke ned i mig: ”Hvorfor ikke tage videre til Danmark?”
Jeg havde selv levet som halvprofessionel ungdomsspiller og kendte blandt andet Michael Laudrup fra Danmarks kampe i Mexico i 1986.
Og så kendte jeg smør-reklamer, hvor man så to ældre mennesker stå og forkæle deres køer.
Det kan ikke være andet end et godt land, tænkte Abdel og fortsatte kursen mod nord.

Hvad skete der, da du kom til Danmark?  Og hvordan lærte du dansk?

I Danmark blev jeg flyttet rundt til flygtningelejre i København, Marienyst, Grenaa og Ebeltoft. Og jeg fik tilbudt 3½ måneder på højskole. Det var de 3½ bedste måneder af mit liv.

Alle blev enige om IKKE at snakke engelsk til mig. Og på den måde lærte jeg dansk.
Når jeg skulle oversætte, skete det først med en arabisk-engelsk ordbog – og så med en engelsk dansk. Det var ikke optimalt. Men det kunne lade sig gøre. Og jeg lærte sproget, selv om jeg også blev voldsomt træt i hovedet.
Og da jeg fik opholdstilladelse i Danmark, besluttede jeg mig for at tage til Odense, hvor jeg kunne ikke gøre min økonomiuddannelse færdig.

Hvordan er det at være i Danmark?
Danskerne tog virkelig godt imod os. Og vi følte os velkomne i Danmark. Det gav på en eller anden måde den tryghed, vi havde brug for efter at være flygtet fra borgerkrigen.
Men som I ved, har tonen fået en lidt anden lyd de sidste 10-15 år. Nu har fokus fra mediernes side været på dårlig integration og kriminalitet blandt indvandrere. Og det gør selvfølgelig situationen anderledes.

Hvad er der gået galt?
Familien spiller en helt central rolle i det arabiske samfund. Og et af vores problemer her i Danmark er forkælelsen af vores børn.
Vi bærer dem på hænder og fødder – og når vi så giver slip for at lade dem glide ud i samfundet, står de som magtesløse teenagere. Den situation er vi nødt til at gøre noget ved.

Kan du ikke prøve at give et eksempel?
Første gang jeg kom til at tænke på den forskel var, da jeg var i vuggestue for at aflevere vores barn.
Jeg ville jo sørge for det hele – give mit barn overfrakken på, snøre skoene og så videre. Men jeg lagde mærke til, at de danske forældre i stedet forklarede deres børn, hvordan de skulle gør – og så lod de dem gøre det selv.
På den måde er vesten langt mere individualistisk.
Forskellen bliver, at de danske børn står rustet til at klare sig i et individualistisk samfund, når de bliver teenagere. Vores børn forbliver langt mere afhængige af familien og har ikke det samme at byde ind med i et dansk samfund, når de bliver teenagere. Det ser jeg som et stort problem.

Men pigerne ser ud til at klare sig godt i skolen?
Ja, pigerne klarer sig faktisk godt i skolen – og får gode eksaminer. De har været holdt i hjemmet og har kæmpet hårdt med lektierne. Drengene – derimod – har været udsat for en meget fri opdragelse og klarer sig generelt dårligt i skolen.
Men selv pigerne får problemer – når de skal ind på arbejdsmarkedet.
Når de har været holdt hjemme i familien, får de ikke de sociale kompetencer, som er helt afgørende på arbejdsmarkedet.

Hvad kan man gøre?
Pigerne er nødt til – ligesom danskerne – at komme ud i foreningslivet, have fritidsjob etc. Der lærer de helt nødvendige kompetencer for at kunne klare sig på det danske arbejdsmarked, vurderer Abdel.
Vi står i en situation, hvor vi er nødt til at tilpasse os den kultur, vi lever i, hvis vi skal klare os her på sigt.
Og det er problematisk for de generationer, der står i vadestedet. For er du nu arabisk nok (når du er derhjemme i familien)? Og er du nu dansk nok (når du er ude i samfundet)?
Skal jeg lade mig opsluge helt af den danske kultur – eller skal jeg bevare en dobbeltidentitet?

Det må være svært?
Det er en vanskelig situation, men det er samtidig en virkelighed – som vi må tilpasse os – samtidig med at vi ikke må miste os selv.
Jeg havde en iransk ven, som flyttede til Jylland.
Han besluttede sig for at lade sig opsluge af den danske kultur, begyndte at drikke alkohol, spise svinekød og i det hele taget opføre sig dansk.
Her den anden dag, ringede han, og jeg spurgte ind til, hvordan det gik.
Hans svar var – meget forventeligt – at han ikke blev taget imod som en dansker.
Danskere vil altid se ham som iraner – lige meget hvor meget han kæmper for at skifte identitet. Og i Iran vil han efterhånden også blive betragtet som en fremmed. Sådan er vores virkelighed, og det skal vi få det bedste ud af.
Vi skal være stolte af – og stå ved det vi er – ikke mindst i privats-sfæren.
Samtidig skal vi tilpasse os det danske samfund i en grad, så vi glider naturligt ind i samfundet – og klarer os. Dobbeltidentiteten er vores vilkår

Besøget i Vollsmose kom i stand gennem VisitVollsmose


80 nationaliteterI Vollsmose er mennesker fra en hel verden samlet i en enkelt bydel. De 9.200 indbyggere er fordelt på 80 forskellige nationaliteter. En meget spændende sammensætning – men også en stor udfordring.
Området betegnes som en ghetto med 70 pct. af beboerne fra ikke vestlige land – og 30 pct. danskere
Og bydelen HAR massive problemer.
Men balladen bliver skabt af omkring 100 utilpassede unge, hvoraf en del har forbindelse til rockerverdenen. De få unge får imidlertid 95 pct. af pressens opmærksomhed, mens de resterende 9.100 indbyggere i Vollsmose lever et ret almindeligt – og for pressen et uinteressant liv.
Men under alle omstændigheder skal der gøres mere for integrationen af de ikke vestlige indbyggere i Vollsmose, og byrådet i Odense har netop vedtaget en ny helhedsplan for Vollsmose. Her kan du læse mere om planen.

Enkelte af kursisterne havde selv boet i Vollsmose. For andre var det første
 besøg nogensinde, og overraskelsen var stor over alle de grønne områder.

torsdag den 6. december 2012