mandag den 10. september 2012

iPads er ikke et Guds vidunder til kursister


Begejstringen ville næsten ingen ende tage, da salget af iPads endelig kom i skred herhjemme.
Begejstringen var også betydelig, da en hel klasse på FYNs HF-kursus sidste år fik uddelt iPads som et forsøg med at bruge elektroniske platforme i undervisningen.
Og iPaden har da også vist sig at være et meget kreativt værktøj.
Men den er – trods alt -  ikke Guds vidunder til kursister.
Det står klart for en klasse på FYNs HF-kursus, som har afprøvet tabletten fra Apple et helt år.

Kritik af Apple

Hvis Apple vil erobre undervisningsområdet, skal de være kompatible med pc-verdenen og stabile på internettet.
- Ja, og så nytter det ikke noget, at vi ikke har adgang til hele DR’s filmarkiv fra iPaden. At iPaden ikke kan læse Flash-filer. At man ikke kan printe fra iPaden – ja, og i det hele taget er den ikke særlig god til større skriftlige arbejder, siger Thomas Ellegaard og Christian Von Spreckelsen, som var med i forsøget.
Men iPaden er kreativ at bruge, hurtigt på internettet, god at læse bøger på og virkelig god til at lave videoer og præsentationer.

Skal kunne det hele

Spørger du de to kursister er kravet til fremtidens elektroniske platform, at den er kompatibel med pc’ere, kan det hele og har et godt integreret tastatur foruden den trykfølsomme skærm. Og så skal den have lang batteritid.
- Den lange batteritid er afgørende, så klasseværelset ikke bliver fyldt med ledninger, siger Thomas og Christian.

Glad for elektronik

Ingen af de to kursister, vi snakkede med, kunne på nogen måde forestille sig at undvære en elektronisk platform i undervisningen.
- Det er jo sjovere end at læse i en bog, og så slipper vi for mange kilo kopier, som vi traditionelt har fået med hjem.

En fil bliver ikke krøllet

Papir bliver krøllet og roder rundt i bunden af en taske.
- Det gør de elektroniske dokumenter ikke, og det er dejligt.
Så hos Thomas og Christian er der ingen tvivl om, at de går ind for en elektronisk platform.
-  Men der findes jo også mange lækre små lap tops, som de siger.

Her kan du læse om de ergonomiske problemer der kan være med brug af iPads

torsdag den 6. september 2012

Nej, en kørestol er da en alt for traditionel løsning!

Hf’ere:
Giv kvinden en ny og bedre krop


Hvis amerikanske soldater kan får styrke gennem
et exoskelet, kan en handicappet vel også!


Else er 75 år.
Hendes ene ben er amputeret.
Det andet ødelagt af to blodpropper.
Og hun er svært overvægtig.
Hvordan hjælper I den kvinde med at blive mobil?
Hmmmm..!!!

Hun får et exo-skelet

Den 2-årige innovationsklasse på hf i Odense var udfordret – ingen tvivl om det.
En elektrisk kørestol kunne være et bud.
- Nej, det er for traditionelt. Og desuden er hun for tyk!
- Vi må lave et exo-skelet som hos leddyr som insekter og krebs, lød det i stedet fra gruppen, og så var retningen sat for en mulig nyudvikling inden for velfærdsteknologi.


Læreren skal lige se, om
 udregningen holder

20 gange stærkere

Den amerikanske hær har jo en plan om at udvikle sådanne exo-skeletter, som kan gøre soldaterne 20 gange stærkere ved at skelettets hydrauliske system supplerer bærerens eget muskelarbejde.
- Den ide må vi da også kunne bruge som hjælpemiddel til gamle og handicappede, tænkte gruppen.
Og fra de tanker var der ikke langt til, at de første tegninger og beregninger af det supplerende ”skelet” var i gang.

3x innovative camps

Hf’erne er på den første af tre innovations camps, hvor de får stillet forskellige opgaver.
- Og det er faktisk ret sjovt, siger Michela, som gerne vil være ergoterapeut og derfor valgte linjen, som samarbejder med både Erhvervsakademiet Lillebælt, ergoterapeutuddannelsen og læreruddannelsen på UCL samt Tietgenskolen.


Nu ser jeg en mening

For Peters vedkommende var det studievejlederen, der overtalte ham til det.
-  Men jeg skal nok ende med at blive glad for det. Jeg er ikke særlig stærk i matematik og naturfag. Men her bliver jeg udsat for konkrete problemer, der skal løses – blandt andet ved hjælp af matematik, fortæller han.
Og så kan Peter se en mening med matematikken.


Matematik kan godt virke meget abstrakt. Men når det skal bruges i praksis for at løse konkrete problemer, giver matematikken rigtig god mening, synes Peter fra Innovationsklassen.

Lærer hinanden godt at kende

Andre ser innovationsfaget som et kreativt sted, hvor en af opgaverne er at åbne sig og byde ind med ideer og tanker.
På den måde lærer vi hinanden rigtig godt at kende. Og vi sætter hjernen i spil

Forskellighed er en styrke

Kursisterne arbejder vidt forskelligt.
- Jeg er for eksempel den, der vil have styr på tingene og går meget målrettet efter et resultat, mens Johannes hele tiden stiller spørgsmålstegn – ved ALT.
- Johannes ville ikke nå nogen vegne alene. Omvendt kunne jeg nemt ende i en blindgyde, fordi jeg går for hurtigt frem, siger Stine.

Spred pædagogikken

Helma var tovholder på den introcamp, som netop har været afholdt.
Hun elsker også selv at arbejde på den måde. Det giver virkelig mulighed for at være kursisternes sparringspartner. Og så er processen meget uforudsigelig.
- For mig at se må de pædagogiske principper fra innovationsfaget meget gerne sprede sig ud i de andre fag, siger hun.

Asfaltering under kørsel

På dagen var der blandt andet indspark fra Erhvervsakademiet, UCL og Tietgenskolen.
Tietgenskolen byder blandt andet ind med, hvordan man spreder ideen, får lagt et budget og får ideen solgt.
Konceptet er udviklet i vores lærerteam i samarbejde med de andre uddannelser, så deres uddannelser også bliver afspejlet.
Men på mange måder handler det også om at asfaltere, mens vi kører. Derfor kræver det stor fleksibilitet både blandt lærere og kursister, siger Helma.





”Videre efter hf”
Konceptet bag hf innovation er udviklet som et led i projekt ”Videre efter hf” med bevilling fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje.
HF & VUC FYN samarbejder i projektet med University College Lillebælt (Læreruddannelsen og Ergoterapeutuddannelsen) og Erhvervsakademiet Lillebælt (Teknisk og Merkantilt område samt Kold College).
Det er faglærerne på hf-innovation, der - sammen med faglærere og studievejledere fra de korte og mellemlange uddannelser i projektet udvikler (og afvikler) de tre innovative camps undervejs i skoleåret 2012-13.
Formålet er at styrke den anvendelsesorienterede og professionsrettede vinkel i hf-undervisningen, således at nærhed og praksis synliggør mulige karriereveje.  I løbet af efteråret vil hf-kursisterne også få lejlighed til at besøge de videregående uddannelser og opleve undervisningen i en mulig fremtidig uddannelse.

mandag den 3. september 2012

Kunsten har et pædagogisk potentiale

Vi er som små celler - gennemtrængelige og påvirkelige




















- Kom med ind i cellen, inviterer Trine Ubbe Rasmussen.
Midt inde i den hvide, transparente ”celle” hænger en totempæl.
Bunden er lavet af tekstiler fra hendes bedsteforældres hjem i Danmark og toppen af tekstiler, Trine har haft med hjem fra de 15 år, hun har boet i Paris.
Midt i pælen – og midt i totempælens kraftige sammensyning - hænger Trine selv og kigger ud – ud igennem de tusindvis af små vinduer, der er klippet i cellevæggen – ud på verden – og ud på de milliarder af sandkorn, som hver i sær repræsenterer et af klodens mennesker.

Et billede på nationen
Cellen, som er et udtryk for den danske nation, gav Trine til et 12-tal i billedkunst i foråret – en karakter som tydeligt afspejler Trines dybe engagement og kunnen inden for sit fag.

Danmark – hvad er du for en?
Trine fik ideen til installationen, da hun lige var landet i Københavns Lufthavn efter at have boet 15 år i Paris.
Hun stod på perronen under lufthavnen - med tog mod Malmø - og tog mod Odense, hvor hun skulle hen.
Det var en mærkelig fornemmelse. Og jeg husker tydeligt, hvordan jeg tænkte: ”Hallo Danmark – hvad er du for en? Hvem har du udviklet dig til?”

Genopdagelse
Trine var tilbage i sit fædreland og skulle til genopdage landet efter de 15 år i Paris, hvor hun arbejdede som grafiker, illustrator og senest som fuldtids billedkunstner.
Den økonomiske krise i Europa havde sat en brat stopper for salget, og nu var det tiden at sadle om – videreuddanne sig og arbejde med kunsten i en pædagogisk sammenhæng, havde Trine besluttet.

Kunst i pædagogikken
- I faget Billedkunst arbejder vi tæt sammen. Der opstår mange samtaler, og vi kommer tæt på hinanden og åbner os. Derfor har kunsten et potentiale i forhold til læring og pædagogisk arbejde, vurderer Trine Ubbe Rasmussen. Og Trine har nu sat sig for at uddanne sig til pædagog og arbejde med et koncept for integration af billedkunsten i det pædagogiske arbejde.



Trine ser billedkunst som et vigtigt fag på VUC’ere, hvor mange kursister har oplevet skolemæssige knæk på den ene eller anden måde. Samtidig er her mange sårbare og isolerede kursister fra andre kulturer. De blomstrer i et fag som billedkunst, siger Trine Ubbe Rasmussen.


Jeg ser Danmark og mig selv på en mere abstrakt måde nu end før. Danskere siger til mig: ”Du er jo blevet fransk”!
Franskmændene betragter mig helt klart som dansker. Mest af alt er jeg bare mig selv – et europæisk individ.


Vi har et fantastisk land – det har jeg aldrig været i tvivl om. Men at betragte det som en lukket enhed, er absurd. Vi er som en transparent celler, som hele tiden er i kontakt med omverdenen – i en konstant udveksling af følelser, ideer og tanker.