tirsdag den 18. december 2012


Sønders-besøget i Vollsmose indgik som en
 del af undervisningen i samfundsfag



 

 

Vi må tilpasse os

Hf-klassen fra Søndersø besøgte forleden Vollsmose, hvor de blandt andet interviewede formanden for Bøgeparken, Abdel Salam.
Her bringer vi et uddrag af interviewet.

Michael Laudrup og forkælede danske køer var noget  af det,
 der fik Abdel Salam til at vælge at flygte videre til Danmark

 Hvor stammer du fra?

Jeg voksede op i Libanon. Dengang var det et velstående land i Mellemøsten – og med hovedstaden som områdets centrum for handel mode og medier, fortæller Abdel Salam.

Hvorfor kom du til Danmark?
Da borgerkrigen brød ud i 1975 blev jeg nødt til at flygte via Damaskus i Syrien til Tyskland.
Og da jeg sad der på banegården i Berlin, slog en tanke ned i mig: ”Hvorfor ikke tage videre til Danmark?”
Jeg havde selv levet som halvprofessionel ungdomsspiller og kendte blandt andet Michael Laudrup fra Danmarks kampe i Mexico i 1986.
Og så kendte jeg smør-reklamer, hvor man så to ældre mennesker stå og forkæle deres køer.
Det kan ikke være andet end et godt land, tænkte Abdel og fortsatte kursen mod nord.

Hvad skete der, da du kom til Danmark?  Og hvordan lærte du dansk?

I Danmark blev jeg flyttet rundt til flygtningelejre i København, Marienyst, Grenaa og Ebeltoft. Og jeg fik tilbudt 3½ måneder på højskole. Det var de 3½ bedste måneder af mit liv.

Alle blev enige om IKKE at snakke engelsk til mig. Og på den måde lærte jeg dansk.
Når jeg skulle oversætte, skete det først med en arabisk-engelsk ordbog – og så med en engelsk dansk. Det var ikke optimalt. Men det kunne lade sig gøre. Og jeg lærte sproget, selv om jeg også blev voldsomt træt i hovedet.
Og da jeg fik opholdstilladelse i Danmark, besluttede jeg mig for at tage til Odense, hvor jeg kunne ikke gøre min økonomiuddannelse færdig.

Hvordan er det at være i Danmark?
Danskerne tog virkelig godt imod os. Og vi følte os velkomne i Danmark. Det gav på en eller anden måde den tryghed, vi havde brug for efter at være flygtet fra borgerkrigen.
Men som I ved, har tonen fået en lidt anden lyd de sidste 10-15 år. Nu har fokus fra mediernes side været på dårlig integration og kriminalitet blandt indvandrere. Og det gør selvfølgelig situationen anderledes.

Hvad er der gået galt?
Familien spiller en helt central rolle i det arabiske samfund. Og et af vores problemer her i Danmark er forkælelsen af vores børn.
Vi bærer dem på hænder og fødder – og når vi så giver slip for at lade dem glide ud i samfundet, står de som magtesløse teenagere. Den situation er vi nødt til at gøre noget ved.

Kan du ikke prøve at give et eksempel?
Første gang jeg kom til at tænke på den forskel var, da jeg var i vuggestue for at aflevere vores barn.
Jeg ville jo sørge for det hele – give mit barn overfrakken på, snøre skoene og så videre. Men jeg lagde mærke til, at de danske forældre i stedet forklarede deres børn, hvordan de skulle gør – og så lod de dem gøre det selv.
På den måde er vesten langt mere individualistisk.
Forskellen bliver, at de danske børn står rustet til at klare sig i et individualistisk samfund, når de bliver teenagere. Vores børn forbliver langt mere afhængige af familien og har ikke det samme at byde ind med i et dansk samfund, når de bliver teenagere. Det ser jeg som et stort problem.

Men pigerne ser ud til at klare sig godt i skolen?
Ja, pigerne klarer sig faktisk godt i skolen – og får gode eksaminer. De har været holdt i hjemmet og har kæmpet hårdt med lektierne. Drengene – derimod – har været udsat for en meget fri opdragelse og klarer sig generelt dårligt i skolen.
Men selv pigerne får problemer – når de skal ind på arbejdsmarkedet.
Når de har været holdt hjemme i familien, får de ikke de sociale kompetencer, som er helt afgørende på arbejdsmarkedet.

Hvad kan man gøre?
Pigerne er nødt til – ligesom danskerne – at komme ud i foreningslivet, have fritidsjob etc. Der lærer de helt nødvendige kompetencer for at kunne klare sig på det danske arbejdsmarked, vurderer Abdel.
Vi står i en situation, hvor vi er nødt til at tilpasse os den kultur, vi lever i, hvis vi skal klare os her på sigt.
Og det er problematisk for de generationer, der står i vadestedet. For er du nu arabisk nok (når du er derhjemme i familien)? Og er du nu dansk nok (når du er ude i samfundet)?
Skal jeg lade mig opsluge helt af den danske kultur – eller skal jeg bevare en dobbeltidentitet?

Det må være svært?
Det er en vanskelig situation, men det er samtidig en virkelighed – som vi må tilpasse os – samtidig med at vi ikke må miste os selv.
Jeg havde en iransk ven, som flyttede til Jylland.
Han besluttede sig for at lade sig opsluge af den danske kultur, begyndte at drikke alkohol, spise svinekød og i det hele taget opføre sig dansk.
Her den anden dag, ringede han, og jeg spurgte ind til, hvordan det gik.
Hans svar var – meget forventeligt – at han ikke blev taget imod som en dansker.
Danskere vil altid se ham som iraner – lige meget hvor meget han kæmper for at skifte identitet. Og i Iran vil han efterhånden også blive betragtet som en fremmed. Sådan er vores virkelighed, og det skal vi få det bedste ud af.
Vi skal være stolte af – og stå ved det vi er – ikke mindst i privats-sfæren.
Samtidig skal vi tilpasse os det danske samfund i en grad, så vi glider naturligt ind i samfundet – og klarer os. Dobbeltidentiteten er vores vilkår

Besøget i Vollsmose kom i stand gennem VisitVollsmose


80 nationaliteterI Vollsmose er mennesker fra en hel verden samlet i en enkelt bydel. De 9.200 indbyggere er fordelt på 80 forskellige nationaliteter. En meget spændende sammensætning – men også en stor udfordring.
Området betegnes som en ghetto med 70 pct. af beboerne fra ikke vestlige land – og 30 pct. danskere
Og bydelen HAR massive problemer.
Men balladen bliver skabt af omkring 100 utilpassede unge, hvoraf en del har forbindelse til rockerverdenen. De få unge får imidlertid 95 pct. af pressens opmærksomhed, mens de resterende 9.100 indbyggere i Vollsmose lever et ret almindeligt – og for pressen et uinteressant liv.
Men under alle omstændigheder skal der gøres mere for integrationen af de ikke vestlige indbyggere i Vollsmose, og byrådet i Odense har netop vedtaget en ny helhedsplan for Vollsmose. Her kan du læse mere om planen.

Enkelte af kursisterne havde selv boet i Vollsmose. For andre var det første
 besøg nogensinde, og overraskelsen var stor over alle de grønne områder.

torsdag den 6. december 2012

mandag den 12. november 2012

MF’ere ser på Uniform 112 


Folketingets Udvalg for Udlændinge og Integration har netop besøgt Uniform 112 – en grunduddannelse, som særligt retter sig mod at få flere med anden etnisk baggrund ind i uniformsfag som redder, soldag, fængselsbetjent eller politibetjent.
Christiansborg-delegationen talte navne som Trine Bramsen, Peter Skaarup og Pia Kjærsgaard.
Og 11 kursister fra U112 stod klar til at besvare spørgsmål fra det politiske udvalg.
- Har I forslag til, hvordan vi kan løse nogle af de kriminalitetsproblemer, der findes i Vollsmose, spurgte Peter Skaarup.

Folketingets Udvalg for Udlændinge og Integration var meget interesseret i at høre kursisterne på Uniform 112, hvordan de ser kriminalitetsproblemer i Vollsmose løst - Uniform 112 kan tilsyneladende være en af løsningerne.


Brug for forbilleder

- Jeg er selv vokset op i Vollsmose og synes det handler meget om at give unge fra bydelen mål for fremtiden og troen på, at de kan nå dem.  Hvis en uddannelse som U112 formår at få fat i unge, som gerne vil gøre en forskel og agere forbilleder for andre, tror jeg, vi kan nå et stykke ad vejen. Lød det fra panelet

Kan ikke sidde stille

- Når folk spørger mig, hvorfor jeg vil være politibetjent, forklarer jeg, at det er for at gøre en forskel. Og det er netop baggrunden for, at jeg går på U112. Samtidig ville jeg ikke kunne tage en almindelig 2-årig hf. Det har jeg alt for meget krudt i røven til, lød det fra en medkursist. Og det problem er løst på U112, hvor vi har meget idræt, og hvor jeg samtidig tager hf-fag på HF & VUC FYNs fjernstudie, fortalte en anden kursist.
Gennem Uniform 112 bliver kursisterne introduceret til uniformsfagene men får samtidig mulighed for at gå videre ind i en håndværksmæssig uddannelse - eller på en fuld hf.


Flere etniske i uniform

Udsagnene er kendetegnende for, hvad der er formålet med Uniform 112 – at skabe en anden praksis-rettet tilgang til uddannelse, så unge med særlige behov – og en ren straffeattest - får bedre mulighed for at gennemføre en uddannelse – og samtidig tiltrække flere unge med anden etnisk baggrund end dansk til uniformsfagene.
Syddansk Erhvervsskole, HF & VUC FYN samt Beredskabsstyrelsen, Forsvaret, Kriminalforsorgen og Politiet står bag uddannelsen, som starter nye hold igen i januar 2013.

TV2Fyn har tidligere bragt et indslag om Uniform 112. Du kan se linket via dette link: http://www.tv2fyn.dk/article/349609?autoplay=1&video_id=50366

torsdag den 1. november 2012




Odense-kinesisk Worldwide





HF & VUC FYN har kursister world wide på det kinesiskhold,
 som skolen udbyder som fjernundervisning.

Kinesisk som fjernstudie fra Odense er populært.
Første hold blev oprettet i august og snart etableres endnu et hold til ansøgere på venteliste.
Fjernstudiet tiltrækker blandt andet en del unge danskere bosat i Kina - en galleriejer, en tidligere indehaver af en el-butik og en mester i kampsport.
Men også Kastrup Lufthavn har i øjeblikket en medarbejder, som lærer kinesisk - i Odense. Og det samme gælder medarbejdere hos en række danske virksomheder - i Danmark og i Kina.
Fælles for dem alle er, at de gerne vil lære kinesisk - og have papir på det.


Måske kunne man …

Ideen til at oprette et fjernstudie i kinesisk på hf-niveau startede sidste år, da HF & VUC FYN ansatte en ny lærer, Finn Hartvig Nielsen, som blandt andet havde læst kinesisk på Københavns Universitet.
- Jeg havde aldrig tænkt, at jeg skulle være lærer. Men jeg blev hurtigt glad for at undervise i samfundsfag og syntes også det kunne være spændende at undervise i kinesisk, som jeg både har lært på universitetet og ved både længere og kortevarende ophold i Kina, fortæller han.

Finn Hartvig Nielsen er den direkte årsag til, at HF & VUC FYN
 nu udbyder kinesisk som fjernstudie gennem VUC.NU

Google - også i Kina

Her i efteråret startede Finn så det første hold i kinesisk på fjernundervisningen.
VUC bruger Google som e-lærings platform. Og det var problematisk, da Google er bortcensureret i Kina.
Men ved hjælp af VPN-forbindelser lykkedes det at omgå den barriere, forklarer underviseren.


Uddannet i Tianjin og Odense


Næste år udbyder HF & VUC FYN også kinesisk på ordinære hold

Første hold blev hurtigt fyldt op efter først til mølle princippet, og snart var der syv på venteliste. HF & VUC FYN har derfor valgt at starte endnu et hold.
For at støtte Finn Hartvig Nielsen i en periode, hvor han også gennemfører den pædagogiske del af sin uddannelse, har HF & VUC FYN ansat Aobo Tai, som har studeret på universitetet i Tianjin, hvor mange danske virksomheder har deres kinesiske hovedkvarter - eksempelvis Danfoss og LM Glasfiber.
Og senest har Aobo læst på Syddansk Universitet i Odense.

onsdag den 24. oktober 2012

HF & VUC FYN gået i jorden

Fredag, den 26. oktober tog Odenses borgmester, Anker Boye, første spadestik til det nye HF & VUC FYN på Kottesgade - stærkt efterfulgt af skolens bestyrelsesformand, Mogens N. Pedersen, og forstander Lisbeth Simonsen.

I talerne blev der lagt vægt på den centrale placering, skolen får - både i Odenses bybillede - og som den institution, der for alvor tager hul på udviklingen af City Campus, som skal forbinde Odenses nuværende centrum med hele havneområdet.
Efter den mere officielle del af arrangementet skabte musiske kursister fra Flow en smuk, syngende overgang til det efterfølgende traktemenet.





Odense Kommune skal styrkes som studieby
med yderligere 10.000 studerende. Borgmester
Anker Boye er derfor begejstret for, at HF & VUC
Fyn nu tager hul på at udvikle City Campus





Og Mogens N. Pedersen bad forstander Lisbeth Simonsen om også at være med i den officielle del af det gravearbejde, der nu skal igang for, at HF & VUC FYNs nye bygning kan tages i brug i 2014.


Også entreprenøren Pihl & Søn takkede for det gode samarbejde omkring byggeprocessen og forsikrede, at selskabet også står klar, hvis HF & VUC FYN senere måtte få behov for en udvidelse
Musikalske kursister fra Flow sørgede - på smukkeste vis - for den musikalske underholdning ved markeringen af de første spadestik på HF & VUC FYNs nye bygning på Kottesgade 6.

 


mandag den 1. oktober 2012

Sejleren gik i land på SDU

- En IKV gjorde vejen lettere for Frank Lamberg Nielsen

Mit drive var væk. Jeg gad ikke mere. Og hvis jeg skulle være tålelig for mine omgivelser, skulle jeg i gang med noget nyt.
Frank er matematisk student fra 1980, tidligere reserveofficer i forsvaret og påbegyndte en naturvidenskabelig basisuddannelse på Roskilde Universitetscenter, før han valgte at tage ud at sejle og uddanne sig til skibsfører på Københavns Navigationsskole i 1987.
- Og siden har jeg sejlet alle mulige former for fartøjer – sejlskibe med ”vanskelige forældres børn”, containerskibe og færger, fortæller Frank Lamberg Nielsen.

Brug for at komme i skole

Jeg havde brug for at komme tilbage og lære nyt - men jeg havde ikke
lyst til at bruge fem uger på engelsk, som jeg i forvejen kunne - ikke mindst
 efter mange år på verdenshavene, fortæller Frank Lamberg Nielsen
I 2006 gik han hen og blev træner på Maersk Training Svendborg og skiftede i 2009 til Maersk Supply, som blandt andet opererer i Nordsøen.
Men jeg var bare fuldstændig tappet og havde et brændende ønske om at komme i skole igen.
Optaget på SDU – på betingelse af …
Tanken om at vende tilbage til universitetsverdenen tog form.
- Jeg undersøgte psykologistudiet, men troede ikke rigtigt på, at jeg havde mulighed for at komme ind.
Men Frank søgte alligevel psykologi som førsteprioritet – og kom ind – på betingelse af, at han opgraderede engelsk til et B-niveau.
Nu havde han udsigt til at bruge 5 uger
 på et GSK-kursus for at opkvalificere sit engelske til et B – niveau.
Det passede ham ikke efter at have undervist på engelsk i flere år på Maersk Training Svendborg.

Se dog, hvad jeg kan!

-  Hvorfor kan jeg ikke bare gå op til en prøve og bevise mine kundskaber, tænkte han.
Og så var det, jeg blev henvist til HF & VUC FYN i Odense, hvor man var begyndt at foretage individuelle kompetence-vurderinger, fortæller Frank Lamberg Nielsen.
Han gik op til afprøvningerne, bestod og sparede således 5 ugers intensiv engelskundervisning.
I dag er Frank færdig med sit 2. år på psykologistudiet.
Tilbuddet om en IKV var ret ny på det tidspunkt.
- Men jeg var bare heldig at møde en vejleder, som kendte til det, fortæller den tidligere sejler.
 
En kompetencevurdering på HF & VUC FYN er gratis. Den gives på både avu-niveau (almen voksen- uddannelse) og på hf-niveau.

mandag den 10. september 2012

iPads er ikke et Guds vidunder til kursister


Begejstringen ville næsten ingen ende tage, da salget af iPads endelig kom i skred herhjemme.
Begejstringen var også betydelig, da en hel klasse på FYNs HF-kursus sidste år fik uddelt iPads som et forsøg med at bruge elektroniske platforme i undervisningen.
Og iPaden har da også vist sig at være et meget kreativt værktøj.
Men den er – trods alt -  ikke Guds vidunder til kursister.
Det står klart for en klasse på FYNs HF-kursus, som har afprøvet tabletten fra Apple et helt år.

Kritik af Apple

Hvis Apple vil erobre undervisningsområdet, skal de være kompatible med pc-verdenen og stabile på internettet.
- Ja, og så nytter det ikke noget, at vi ikke har adgang til hele DR’s filmarkiv fra iPaden. At iPaden ikke kan læse Flash-filer. At man ikke kan printe fra iPaden – ja, og i det hele taget er den ikke særlig god til større skriftlige arbejder, siger Thomas Ellegaard og Christian Von Spreckelsen, som var med i forsøget.
Men iPaden er kreativ at bruge, hurtigt på internettet, god at læse bøger på og virkelig god til at lave videoer og præsentationer.

Skal kunne det hele

Spørger du de to kursister er kravet til fremtidens elektroniske platform, at den er kompatibel med pc’ere, kan det hele og har et godt integreret tastatur foruden den trykfølsomme skærm. Og så skal den have lang batteritid.
- Den lange batteritid er afgørende, så klasseværelset ikke bliver fyldt med ledninger, siger Thomas og Christian.

Glad for elektronik

Ingen af de to kursister, vi snakkede med, kunne på nogen måde forestille sig at undvære en elektronisk platform i undervisningen.
- Det er jo sjovere end at læse i en bog, og så slipper vi for mange kilo kopier, som vi traditionelt har fået med hjem.

En fil bliver ikke krøllet

Papir bliver krøllet og roder rundt i bunden af en taske.
- Det gør de elektroniske dokumenter ikke, og det er dejligt.
Så hos Thomas og Christian er der ingen tvivl om, at de går ind for en elektronisk platform.
-  Men der findes jo også mange lækre små lap tops, som de siger.

Her kan du læse om de ergonomiske problemer der kan være med brug af iPads

torsdag den 6. september 2012

Nej, en kørestol er da en alt for traditionel løsning!

Hf’ere:
Giv kvinden en ny og bedre krop


Hvis amerikanske soldater kan får styrke gennem
et exoskelet, kan en handicappet vel også!


Else er 75 år.
Hendes ene ben er amputeret.
Det andet ødelagt af to blodpropper.
Og hun er svært overvægtig.
Hvordan hjælper I den kvinde med at blive mobil?
Hmmmm..!!!

Hun får et exo-skelet

Den 2-årige innovationsklasse på hf i Odense var udfordret – ingen tvivl om det.
En elektrisk kørestol kunne være et bud.
- Nej, det er for traditionelt. Og desuden er hun for tyk!
- Vi må lave et exo-skelet som hos leddyr som insekter og krebs, lød det i stedet fra gruppen, og så var retningen sat for en mulig nyudvikling inden for velfærdsteknologi.


Læreren skal lige se, om
 udregningen holder

20 gange stærkere

Den amerikanske hær har jo en plan om at udvikle sådanne exo-skeletter, som kan gøre soldaterne 20 gange stærkere ved at skelettets hydrauliske system supplerer bærerens eget muskelarbejde.
- Den ide må vi da også kunne bruge som hjælpemiddel til gamle og handicappede, tænkte gruppen.
Og fra de tanker var der ikke langt til, at de første tegninger og beregninger af det supplerende ”skelet” var i gang.

3x innovative camps

Hf’erne er på den første af tre innovations camps, hvor de får stillet forskellige opgaver.
- Og det er faktisk ret sjovt, siger Michela, som gerne vil være ergoterapeut og derfor valgte linjen, som samarbejder med både Erhvervsakademiet Lillebælt, ergoterapeutuddannelsen og læreruddannelsen på UCL samt Tietgenskolen.


Nu ser jeg en mening

For Peters vedkommende var det studievejlederen, der overtalte ham til det.
-  Men jeg skal nok ende med at blive glad for det. Jeg er ikke særlig stærk i matematik og naturfag. Men her bliver jeg udsat for konkrete problemer, der skal løses – blandt andet ved hjælp af matematik, fortæller han.
Og så kan Peter se en mening med matematikken.


Matematik kan godt virke meget abstrakt. Men når det skal bruges i praksis for at løse konkrete problemer, giver matematikken rigtig god mening, synes Peter fra Innovationsklassen.

Lærer hinanden godt at kende

Andre ser innovationsfaget som et kreativt sted, hvor en af opgaverne er at åbne sig og byde ind med ideer og tanker.
På den måde lærer vi hinanden rigtig godt at kende. Og vi sætter hjernen i spil

Forskellighed er en styrke

Kursisterne arbejder vidt forskelligt.
- Jeg er for eksempel den, der vil have styr på tingene og går meget målrettet efter et resultat, mens Johannes hele tiden stiller spørgsmålstegn – ved ALT.
- Johannes ville ikke nå nogen vegne alene. Omvendt kunne jeg nemt ende i en blindgyde, fordi jeg går for hurtigt frem, siger Stine.

Spred pædagogikken

Helma var tovholder på den introcamp, som netop har været afholdt.
Hun elsker også selv at arbejde på den måde. Det giver virkelig mulighed for at være kursisternes sparringspartner. Og så er processen meget uforudsigelig.
- For mig at se må de pædagogiske principper fra innovationsfaget meget gerne sprede sig ud i de andre fag, siger hun.

Asfaltering under kørsel

På dagen var der blandt andet indspark fra Erhvervsakademiet, UCL og Tietgenskolen.
Tietgenskolen byder blandt andet ind med, hvordan man spreder ideen, får lagt et budget og får ideen solgt.
Konceptet er udviklet i vores lærerteam i samarbejde med de andre uddannelser, så deres uddannelser også bliver afspejlet.
Men på mange måder handler det også om at asfaltere, mens vi kører. Derfor kræver det stor fleksibilitet både blandt lærere og kursister, siger Helma.





”Videre efter hf”
Konceptet bag hf innovation er udviklet som et led i projekt ”Videre efter hf” med bevilling fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje.
HF & VUC FYN samarbejder i projektet med University College Lillebælt (Læreruddannelsen og Ergoterapeutuddannelsen) og Erhvervsakademiet Lillebælt (Teknisk og Merkantilt område samt Kold College).
Det er faglærerne på hf-innovation, der - sammen med faglærere og studievejledere fra de korte og mellemlange uddannelser i projektet udvikler (og afvikler) de tre innovative camps undervejs i skoleåret 2012-13.
Formålet er at styrke den anvendelsesorienterede og professionsrettede vinkel i hf-undervisningen, således at nærhed og praksis synliggør mulige karriereveje.  I løbet af efteråret vil hf-kursisterne også få lejlighed til at besøge de videregående uddannelser og opleve undervisningen i en mulig fremtidig uddannelse.

mandag den 3. september 2012

Kunsten har et pædagogisk potentiale

Vi er som små celler - gennemtrængelige og påvirkelige




















- Kom med ind i cellen, inviterer Trine Ubbe Rasmussen.
Midt inde i den hvide, transparente ”celle” hænger en totempæl.
Bunden er lavet af tekstiler fra hendes bedsteforældres hjem i Danmark og toppen af tekstiler, Trine har haft med hjem fra de 15 år, hun har boet i Paris.
Midt i pælen – og midt i totempælens kraftige sammensyning - hænger Trine selv og kigger ud – ud igennem de tusindvis af små vinduer, der er klippet i cellevæggen – ud på verden – og ud på de milliarder af sandkorn, som hver i sær repræsenterer et af klodens mennesker.

Et billede på nationen
Cellen, som er et udtryk for den danske nation, gav Trine til et 12-tal i billedkunst i foråret – en karakter som tydeligt afspejler Trines dybe engagement og kunnen inden for sit fag.

Danmark – hvad er du for en?
Trine fik ideen til installationen, da hun lige var landet i Københavns Lufthavn efter at have boet 15 år i Paris.
Hun stod på perronen under lufthavnen - med tog mod Malmø - og tog mod Odense, hvor hun skulle hen.
Det var en mærkelig fornemmelse. Og jeg husker tydeligt, hvordan jeg tænkte: ”Hallo Danmark – hvad er du for en? Hvem har du udviklet dig til?”

Genopdagelse
Trine var tilbage i sit fædreland og skulle til genopdage landet efter de 15 år i Paris, hvor hun arbejdede som grafiker, illustrator og senest som fuldtids billedkunstner.
Den økonomiske krise i Europa havde sat en brat stopper for salget, og nu var det tiden at sadle om – videreuddanne sig og arbejde med kunsten i en pædagogisk sammenhæng, havde Trine besluttet.

Kunst i pædagogikken
- I faget Billedkunst arbejder vi tæt sammen. Der opstår mange samtaler, og vi kommer tæt på hinanden og åbner os. Derfor har kunsten et potentiale i forhold til læring og pædagogisk arbejde, vurderer Trine Ubbe Rasmussen. Og Trine har nu sat sig for at uddanne sig til pædagog og arbejde med et koncept for integration af billedkunsten i det pædagogiske arbejde.



Trine ser billedkunst som et vigtigt fag på VUC’ere, hvor mange kursister har oplevet skolemæssige knæk på den ene eller anden måde. Samtidig er her mange sårbare og isolerede kursister fra andre kulturer. De blomstrer i et fag som billedkunst, siger Trine Ubbe Rasmussen.


Jeg ser Danmark og mig selv på en mere abstrakt måde nu end før. Danskere siger til mig: ”Du er jo blevet fransk”!
Franskmændene betragter mig helt klart som dansker. Mest af alt er jeg bare mig selv – et europæisk individ.


Vi har et fantastisk land – det har jeg aldrig været i tvivl om. Men at betragte det som en lukket enhed, er absurd. Vi er som en transparent celler, som hele tiden er i kontakt med omverdenen – i en konstant udveksling af følelser, ideer og tanker.

onsdag den 29. august 2012

Gospel-vand på Skibssmeden

Gonna lay down my burden, Down by the riverside, Down by the riverside ….

Nej, det er hverken sydens slaver eller nutidige Agnes Obel, der fremfører denne klassiske gospelsang tilbage fra tiden omkring den amerikanske borgerkrig.

Det er en fantastisk smuk korversion fra musik- og teaterglade unge mennesker på flow – 1748 – musik og teaterlinjen på HF & VUC FYN.

Sangen indgår i stykket ”Roots”, som bliver opført af Flow-kursister fredag aften, den 31. august, på Skibssmeden i Odense.

Kursisterne fik ikke megen introduktion andet end at stykket skulle handle om at skabe vand, få vand til at forsvinde – og få vand til at vende tilbage. Og resultatet blev et stykke fyldt med emotioner, sang og musik.

 

 

Energi – energi - energi

- Selv var jeg lidt skeptisk i starten, fortæller Sofie Kø, som synger med i koret.
Men efterhånden opstod et spændende teaterstykker uden nogen form for tale – men med sang, lyde, bevægelse – og tåge, som er med til at skabe en stemning af mystik.

- Det har givet en fantastisk energi, og jeg er rigtig spændt på opførelsen i morgen aften, fortæller Sofie Kø.
Har sådan glædet mig

- Ja, vi har haft fuldstændig frit spil, supplerer trommespiller, Thomas Teisen, som er blevet mere end almindelig optaget af projektet på Flow – og er super spændt på at få lov at opføre stykket for publikum – heriblandt hans venner og naboer fra Sydfyn.

- Undervejs i projektet har jeg haft det, så jeg slet ikke kunne falde i søvn om aftenen. Jeg har bare sådan glædet mig til at komme op i skole og i gang med stykket igen. Det har været fantastisk, siger Thomas Teisen.

 

 

 

Billetter ved Skibssmeden før forestillingen


I morgen aften, fredag, har du selv mulighed for at opleve stykket ”Roots” i Skibssmeden, Tværkajen 4-6 på Odense Havn.
Flow opfører ”Roots” henholdsvis klokken 16 og klokken 19. Du kan købe billetter til 30 kroner ved Skibssmeden kort inden forestillingen.


mandag den 20. august 2012

Ordblind ansætter ordblind – mødtes gennem HF & VUC FYN


22 år i Jylland. Det måtte ligesom være nok. Så da Steen Petersen mistede sit job gennem 15 år på Grundfos, var det tiden at vende hjem til Langeland.

Og stik imod alle odds lykkedes det hurtigt Steen at komme i job – endda i Lindelse – ikke ret langt fra Rudkøbing.

Sten arbejder primært med fotoætsning, hvor han skaber den rette, ru overflade, som en designer nu ønsker i overfladen af en telefon, på et tastatur eller en vinduesramme.

På virksomhedsbesøg

Steen er ordblind, men hos Søren Nielsens Diamantpolering ApS betyder det ingenting. Der er salgschef, Jesper Nielsen, selv ordblind.

Steen besøgte første gang Søren Nielsens Diamantpolering med sit ordblindehold fra HF & VUC FYN for at høre Jesper fortælle om det at have et chefjob og samtidig være ordblind.

- Og jeg blev hurtigt fanget af både produktionen og den rummelige og familiære stemning på stedet, fortæller Steen Petersen.

 En luksus

Virksomheden har 12 mand ansat - og fire robotter.
Alle mand arbejder med at ætse og slibe sig frem til den helt rette overflade på de støbeforme, som skaber lygteglas, petriskåle, paneler til biler, toiletsæder og alskens andre plasticprodukter.

- Sikke en luksus at kunne sidde og arbejde med forskellige overflader, ætse dem, så de bliver nubrede – eller slibe dem så 100 pct. glatte, at petriskålen eksempelvis bliver gennemsigtig i stedet for materet – og så toiletsædet bliver super blødt.

Fyret – du er ordblind!

Som ung var virksomhedens salgschef selv i lære som vvs’er men blev fyret efter et halvt år, fordi han var ordblind.

-  Det slog hårdt – også selv om jeg blev bakket op af svendene, der sagde, at jeg var dygtig til mit arbejde, fortæller Jesper Nielsen.
I dag – mange år efter – har Jesper derfor stadig et særligt ømt punkt for folk med det sammen handicap som ham selv.
- Og med Steen har jeg fået – endnu en fantastisk medarbejder med et kanon engagement, fortæller Jesper Nielsen.
Som salgschef er Jesper Nielsen på mange måder virksomhedens ansigt udadtil med en stor kontaktflade. Og når jeg har svært ved at stave, fortæller jeg det bare, som det er, fortæller Jesper Nielsen.

onsdag den 8. august 2012

Lasse Qvist tager hf i Odense

Der kommer en tid, hvor fodboldkarrieren er slut.
Hvad skal der så ske?
Lasse Qvist, som spiller for Vikungar Gøta på Færøerne, har haft de tanker tæt inde på livet de sidste år.
Og for Lasse blev svaret, at han vil arbejde som pædagog.

Bøger og opgaver på nettet
Lasse er derfor begyndt at læse hf på fjernstudie sideløbende med sit arbejde for det færøske fodboldhold.
Han møder ikke lærere og holdkammerater fra VUC.NU fysisk men henter i stedet sine opgaver på internettet og løser dem ved hjælp af bøger – som ligeledes ligger på internettet.

Langt væk men tæt påHvis jeg har spørgsmål til læreren, skriver jeg en mail, og jeg fremlægger for læreren via Google Hangout – et Skype-lignende program fra Google, forklarer Lasse Qvist.
At læreren sidder 1.300-1.400 kilometer væk - i Odense – betyder ingenting.
- Tværtimod ville jeg nok have svært ved at skulle møde i en skole og sidde stille hele dage, indrømmer Lasse Qvist.

Hangout-eksamenSom noget nyt havde Lasse i foråret også mulighed for at gå til eksamen i engelsk på B-niveau – via Google Hangout.
- Det fungerede upåklageligt og gjorde det muligt for mig overhovedet at tage den eksamen. For den lå på et tidspunkt, hvor jeg skulle være her på Færøerne og spille fodbold, fortæller Lasse Qvist.
VUC.NU har ved de seneste eksamensterminer forsøgt sig med online/virtuelle eksaminer, og erfaringerne er positive.
Lasse forsøger systematisk at komme i gang med skolearbejdet om formiddagen. På den måde får jeg nået så meget som muligt, inden jeg tager til fodboldtræning, fortæller Lasse Qvist. Han vil ikke afvise at tage en del af pædagogstudiet på lignende vis, hvis han får mulighed for det.


tirsdag den 31. juli 2012


Med Dannebrog til OL


Tre tidligere kursister på hf søfart i Marstal har netop krydset Den Engelske Kanal med kongeskibet Dannebrog og ligger nu til kajs i hjertet af den britiske hovedstad.


Dannebrog ligger i London under hele OL 2012, som afsluttes den 12. august.

- Og det er en kæmpe oplevelse for os, lyder det fra Maibritt Miligan, Søren W. Kristensen og Daniel Mørkebjerg Knudsen, som håber at få mulighed for bare at se en enkelt sportsbegivenhed undervejs.


Trekløveret afsluttede hf-søfart i Marstal for et år siden, fortsatte på Søværnets Basisuddannelse og blev alle tre udvalgt til at tage den praktiske del af uddannelsen på Dannebrog – endda på dækket. 

Mange veje går via MarstalNår Søren, Daniel og Maibritt går fra borde i oktober bliver det med mange fælles oplevelser men med vidt forskellige mål for fremtiden.

Maibritt overvejer at blive skiguide og derefter læse økonomi.



Søren drømmer om at komme ind i Sirius Patruljen og tilbringe to år i Grønland,




mens Daniel planlægger at fortsætte som konstabel og gøre karriere i Søværnet.



 

Læs mereDu kan læse mere om mulighederne med en 3-årige hf-søfart på

fredag den 29. juni 2012


Ordblind fik højeste karakter i dansk


Jeg har altid elsket at læse - men haft utrolig svært ved det
Det første, jeg gjorde, var at ringe til min søster i Nuuk og juble!

Sådan fortæller hf-kursist Linda Bendixen, som scorede 10 i årets mundtlige dansk eksamen på HF & VUC FYN i Rudkøbing.
Linda er vokset op med en far, som elskede at læse bøger, og Linda elsker selv at læse.
Men hun er ordblind og har svært ved det.
Derfor er det også en ekstra stor sejr for hende at være den kursist i hf-klassen, som klarede sig bedst i mundtlig dansk.

It-rygsæk
Gennem skoletiden pressede hendes forældre på for at hun skulle testes. Men det blev hun først, da hun kom på HF & VUC FYN i Rudkøbing, hvor hun blev udstyret med en it-rygsæk til ordblinde.
Så kom der til gengæld også skred i læringen.

I trafikulykke
Linda tog oprindeligt en hg og fik derefter arbejde i Svendborg Kommunes hjemmepleje.
Men for tre år siden blev hun indblandet i en trafikulykke og har ikke kunnet arbejde i hjemmeplejen siden.

- Så måtte jeg jo finde på noget andet. Derfor er jeg her på HF & VUC FYN, som Linda udtrykker det.

Fremtid som socialrådgiver
Om et år håber Linda at have en hf og at søge ind på socialrådgiverskolen.
- Og de stavefejl, jeg måtte lave i det job, kan aldrig overgå, hvad jeg så fra min egen socialrådgiver.

Så lige på det punkt har jeg ingen betænkeligheder, siger Linda Bendixen.



Jeg kom op i en feature artikel om en familie, som var flygtet fra Afghanistan, og som nu levede i Danmark.
Jeg analyserede artiklen for faktakoder – altså der hvor skribenten ønsker at fortælle noget faktuelt. Og for fiktionskoder – der hvor skribenten ønsker at underholde læseren.
Artiklen indeholdt begge former for koder og fik på den måde fortalt en masse faktuelle ting på en underholdende måde. Det fungerede faktisk rigtig godt, fortæller Linda Bendixen.

onsdag den 20. juni 2012

Sussie sejrer over nederlaget

For nogle kan begrebet ”globalisering” virke lettere luftigt.
Det gælder ikke for Sussie Svarer.
Hun har produceret kaffeautomater i 25 år på Wittenborg i Odense og mærket globaliseringens konsekvenser på egen krop, da produktionen blev flyttet til Valbrembo syd for de italienske alper.
- Det er da vist et meget konkret eksempel på, hvad globalisering også kan betyde, siger Sussie, som de sidste to år har været kursisternes repræsentant i HF & VUC FYNs bestyrelse.



Som kursisternes repræsentant i bestyrelsen for HF & VUC FYN, blev jeg faktisk taget meget alvorligt.
Det arbejde var både en rigtig god og lærerig oplevelse, hun kan
 bruge videre i livet - sandsynligvis som socialrådgiver.

Skulle alligevel videre
På trods af fyresedlen, fældede Sussie dog ikke tårer i den forbindelse.
-          Min krop var ved at være for slidt til det hårde arbejde i produktionen. Og nu kunne jeg ikke udskyde en beslutning længere. Jeg SKULLE videre med noget andet.

Gå dog hele vejen
-          Da jeg var til introduktion på Holsedore, tænkte jeg: ”Hvad har du dog gjort?”. Men jeg kom på hold med en række fyrede medarbejdere fra Lindø – på min egen alder.
Hurtigt var Sussie og hendes medkursister i gang med diverse projekter, og Sussie nød det.
-          Oprindeligt havde jeg meldt mig til 9. klasses fag. Men min vejleder, Thormod, fik mig hurtigt overbevist om, at jeg skulle tage en fuld 10. klasse, fortæller Sussie.
Og med de lærere hun fik, var der ingen tvivl om, at hun også skulle videre og have en hf-eksamen.

Ligeværdig
-          Lærerne var fantastisk kompetente, tålmodige og behandlede os meget ligeværdigt – hvad der i øvrigt har været det samme på avu og hf.
Sussie har klaret sig mere end almindelig godt og fortsætter – efter planen – på socialrådgiveruddannelsen i Odense.
-          Men jeg vil savne HF & VUC FYN – både på grund af fagene, de dejlige mennesker, jeg har mødt, og på grund af mit arbejde i HF & VUC FYNs bestyrelse, siger Sussie Svarer.

Taget med på råd
Også fra bestyrelsesarbejdet er det anerkendelsen og den ligeværdige behandling, Sussie vil huske.
-          Jeg vil også huske, hvordan jeg reelt blev taget med på råd i forhold til køb af elektroniske tavler, fastholdelse af kursister i uddannelse, tankerne om ”lektiefri undervisning” og hvordan hun kunne  forestille sig en ny skolebygning som det kommende HF & VUC FYN på Kottesgade, hvis hun selv kunne bestemme.

Grænseoverskridende
-          I begyndelsen var det ganske grænseoverskridende at sidde blandt så højtuddannede og kompetente mennesker.
Men Sussie Svarer fortæller, at hendes bestyrelseskollegaer har været meget ligefremme, åbne og taget godt imod hende.
- Det er noget, der virkelig har fået mig til at vokse, og som jeg vil huske altid fra min tid på HF & VUC FYN.

Fra hade- til favoritfag
-          Ja, og så vil jeg se tilbage på, hvordan matematik har udviklet sig fra at være mit hadefag nummer et – til i dag at være mit yndlingsfag. Tænk sig, at det kunne komme så vidt.
-          Så jo, det er virkelig med en sejers følelse, jeg nu forlader HF & VUC FYN og går videre mod en kompetencegivende eksamen - og forhåbentlig et helt nyt og spændende arbejdsliv, siger Sussie Svarer.

onsdag den 6. juni 2012



Børne og Undervisningsministeriet kører nu en kampagne for at udvide kendskabet til VEU centrene. Her på Fyn arbejder blandt andet Erik Weigel med samme formål. På den baggrund starter et nyt samarbejde om opkvalificering af sundhedshjælpere på Social og Sundhedsskolen i Odense.



Rejsende i ost, jern og sundhed


Hvad enten du er i mejeribranchen, laver staldinventar, presser juice - eller arbejder som sundhedshjælper – så kan der være brug for at komme en tur i bøgerne og få den opkvalificering, som nye jobfunktioner kræver.
VEU Center Fyn og HF & VUC FYN er svaret for mange.

Aftale med hjælpere
Senest er HF & VUC FYN begyndt at opkvalificere foreløbig et hold på 7 og et andet hold på 8 social og sundhedshjælpere i dansk og matematik på FVU-niveau.
Opkvalificeringen kommer forud for selve uddannelsen til sosu-assistent, som alle sundhedshjælpere i Odense Kommune bliver tilbudt.
Senere bliver der fulgt op med engelsk, it og naturfag, hvor der særligt bliver lagt vægt på kemi.
- Kemi er et af de fag, de pågældende kursister typisk er bange for. Derfor gør vi meget ud af at afdramatisere det, fortæller lærer og konsulent i HF & VUC FYN, Erik Weigel.

Kvalitetsløft
Weigel blev ansat i efteråret til at tage ud på fynske virksomheder for at fortælle om muligheden for at have medarbejdere på efteruddannelse – oftest med fuld lønkompensation.
Han er hjulpet godt ind i jobbet af sine kollegaer men har også haft stor gavn af sin alsidige baggrund som slagter, medicinstuderende, lærer og international konsulent.
- Det giver en god fornemmelse af mange forskellige arbejdspladser, siger han.

Dejligt job
Forbavsende få kender til de muligheder, systemet tilbyder –og til de mange penge, der ligger i arbejdsmarkedets kompetencefonde.
- På den måde er mit job meget tilfredsstillende.
Jeg er jo sælger af et virkelig godt produkt, som få kender i forvejen, og som ”kunderne” kun skal betale et meget begrænset beløb for. Derfor er potentialet også stort, siger Erik Weigel.
- Det er sådanne muligheder, Odense Kommune nu benytter sig af med henblik på at opkvalificere sine sundhedshjælpere til fremtidens opgaver, når syge i stigende grad kommer meget hurtigt hjem fra sygehusene, forklarer Erik Weigel fra sit kontor oppe under taget på HF & VUC FYNs afdeling i Vindegade.

Mangeårig opgave
Kurserne for sundhedshjælpere kommer sandsynligvis til at fortsætte mange år frem i tiden.
Alene Odense Kommune har omkring 2.500 sundhedshjælpere, som skal opkvalificeres til social og sundhedsassistenter over en årrække. Og også det private arbejdsmarked har stort fokus på efteruddannelse.

Fast rotation
Mejerikoncernen ARLA bruger en fast rotation af medarbejdere, så der løbende er folk på kursus i VEU eller FVU-regi, ligesom flere kvalificerer sig til AVU-regi.
Alle med behov bliver tilbudt ordblindeundervisning og forberedende voksenundervisning hos Arla
Og en FVU-dansk er ganske enkelt et krav for at blive tilbudt faglige kurser i mejerikoncernen.
- Andre brancher bruger os som alternativ til ledighed, fortæller Erik Weigel.
Det gælder eksempelvis turistbranchen, hvor der jo er en høj sæsonledighed, fortæller Erik Weigel.


Børne og Uddannelsesministeriet kører i øjeblikket en kampagne, som skal sætte fokus på de muligheder, som Voksen- og Efteruddannelsescentrene tilbyder.
VEU CENTER FYN er etableret af HF & VUC FYN i samarbejde samt Fyns øvrige voksen- og efteruddannelsesinstitutioner. For mere information - se http://www.veucenterfyn.dk/