onsdag den 11. januar 2017

Hf på Filippinerne



Peter Andersen er 54 år og læser hf på HF & VUC FYN. Men han er ikke som de fleste andre kursister. For til dagligt bor Peter nemlig i Manilla i Filippinerne flere tusinde kilometer fra Danmark. Studiet det passes online som fjernundervisning.

Peter fik aldrig taget en gymnasial uddannelse som ung, men for et år tog han så beslutningen. Nu skulle det være! Og selv om kærligheden havde ført ham helt til Manilla i Filippinerne, så skulle afstanden til Danmark ikke forhindre ham i at komme i gang med en uddannelse. Derfor faldt valget på fjernundervisning hos HF & VUC FYN.

”Fjernundervisning var en glimrende mulighed for mig. Det giver mig friheden til at passe mit studie og samtidig have tid til familien her på Filippinerne”, fortæller Peter over Skype-forbindelsen, der går klart igennem trods den store afstand.

Peter sidder i sin stue iført en løstsiddende skjorte, som han har iført sig i dagens anledning. Normalt består ”skoleuniformen” af et par shorts og en undertrøje – det perfekte valg til et tropisk klima, hvor temperaturen sjældent bevæger sin under de 30 grader.

Drøm om financial controller
Peter har netop været oppe til eksamen, og på mandag venter der endnu en. Snart er der ikke flere eksamener tilbage, for til sommer er han færdig med sin hf. Og efter sommerferien er det planen at læse til Financial Controller på Erhvervsakademiet Lillebælt”.

Et selvstændigt studie
Som fjernkurist arbejder Peter meget selvstændigt. Der er både godt og skidt. Men det kræver at
motivationen skal være i orden. Det er afgørende for at kunne gennemføre en hf som fjernkursist, fortæller Peter.

”Det kan godt være hårdt ind i mellem. Især matematik A og Engelsk A har været udfordrende. For at læse online kræver det, at man kan arbejde selvstændigt og at man er motiveret, ellers går det ikke”.

Samtidig er der dog også mange fordele ved at læse online via nettet, lyder vurderingen.

”Hvis man ikke har lyst til at gå i skole fra 8 til 16 en dag, så kan du bare lade være og læse om lørdagen i stedet for. Og hvis du bliver syg, så kan du altid indhente det forsømte. På den måde venter studiet på en, altså inden for rimelighedens grænser. Og har du lyst til at læse forud, så kan du jo også sagtens gør det”, fortæller Peter.

”Det er en anden måde at studere på. Jeg synes, at det gør, at man er mere rolig på sit studie”, tilføjer han.

Sidder ikke alene med tingene
Selv om afstanden mellem Danmark og Filippinerne er stor, så føler Peter aldrig, at han har siddet alene med tingene.

”Jeg har aldrig følt, at jeg har siddet helt selv. Der har altid været god support, og hvis jeg har haft nogle spørgsmål, så har jeg altid fået svar dagen efter”, forklarer en tilfreds Peter.

Det er blevet nemmere at læse online
Siden Peter startede på sin hf for flere år siden er det blevet meget nemmere at læse online, mener han.

”Fra jeg startede og frem til i dag er det blevet nemmere at følge undervisningen. Der er kommet mere ensretning i måden tingene bliver gjort på. Det er nemmere at følge flere fag, fordi tingene bliver gjort på samme måde hver gang”.

Derfor tøver Peter da heller ikke med at anbefale fjernundervisning til andre. Uanset om man sidder i udlandet eller bare gerne vil have friheden til selv at vælge, hvornår man vil studere, så er fjernundervisning en god mulighed, mener han.



mandag den 19. december 2016

Talblindhed giver udfordringer i hverdagen, som man ikke drømmer om



Mandag morgen. Du er på vej ud af døren. Du tager overtøjet på og snører dine sko. Du kigger på dit ur - du er i god tid. Du når frem til stationen lige inden toget ankommer. Du finder den rigtige vogn og din plads. Du tæller mønterne i din lomme – der er nok til en sandwich til frokost. Du ankommer til skolen i tide til første time. Det er matematik – ingen problemer!  

Synes du ovenstående lyder som et realistisk scenarie? Så er der gode nyheder – du er højest sandsynlig ikke talblind. Men for unge, der lider af talblindhed er en simpel togtur blot én af mange ting, der fylder hverdagen med udfordringer.

Det kender 17-årige Luella Ratjen Sunke og 19-årige Line Gaarddal Mogensen kun alt for godt. De er nemlig blandt de én til to procent af danskerne, som lider af talblindhed, og som har svært ved bl.a. matematik, at finde vej, at holde styr på tid, tal, højre og venstre - og for enkelte at binde snørebånd.

Og selv om talblindhed er et forholdsvist ukendt handikap sammenlignet med fx ordblindhed – så er der heldigvis hjælp at hente.

Hf for talblinde

Den hjælp får Luella og Line på HF & VUC FYN i Nyborg – her går de på en hf-linje særligt tilrettelagt for talblinde. Og efter en svær tid i folkeskolen er det rart at være en del af et miljø, hvor andre forstår ens udfordringer.

”Det har været dejligt at møde andre med de samme problemer. Man svinger bare godt sammen med andre talblinde, fordi man har svært ved de samme ting. Jeg kan huske fra folkeskolen, hvor det var lidt øv, når man skulle arbejde i grupper, for selv om man ikke forstod tingene, havde man ikke lyst til at sige noget”, fortæller Line, der nu har fået mere mod på at bidrage i timerne.

”Før turde jeg ikke at række hånden op, og jeg lod altid en af de andre i klassen svare. Nu tager jeg chancen – enten rammer jeg rigtigt eller også rammer jeg forkert. Man tør spørge mere, for man ved at man ikke er den eneste i klassen, der ikke har forstået det”, fortæller hun og bakkes op af Luella.

”Det er dejligt at blive sat sammen i en stor gruppe med andre, der også er talblinde, for så kan man bakke hinanden op og hjælpe hinanden”.

Ekstra hjælp i matematik

For både Luella og Line har deres talblindhed budt på mange udfordringer i folkeskolen – især i matematiktimerne. Derfor er der på hf-linjen for talblinde særligt fokus på matematik.

”Vi har tre former for matematik. Der er de almindelige matematiktimer, hvor alle deltager - også dem der ikke har talblindhed. Så er der individuel matematik, hvor man sidder sammen med sin matematiklærer. Og derudover er der matematik, hvor alle de talblinde er samlet”, forklarer Line.

De ekstra timer giver overskud og tid til at forstå de ting, man ikke fanger i første omgang, mener hun.

”Det er rigtig rart, at man lige kan få gentaget nogle af de ting, som man kan have svært ved fra de andre fag, fx i kemi. Man sidder i kemitimen og tænker, at man ikke forstår det, men så ved man, at man har muligheden for at få det repeteret igen”.

”Jeg er talblind”

Efter at de har mødt andre talblinde i Nyborg er både Luella og Line blevet mere åbne omkring deres talblindhed – også over for de af deres venner, der ikke er talblinde.

”Man har virkelig dunket sig selv oven i hovedet og følt at man var dårlig til alt muligt. Så det er faktisk godt at få sat et navn på. Jeg har altid haft svært ved matematik, og det vidste mine veninder jo godt, men jeg havde virkelig svært ved at indrømme over for dem, at jeg var talblindhed. Men da jeg så fik det sagt, så var det en stor lettelse og de tog det jo fint”, fortæller Luella.

Også Line er blevet mere åben om sin talblindhed.

”Jeg synes ikke længere, det er pinligt at indrømme, at jeg er talblind. Førhen, når jeg fx skulle ringe ned til min læge og sekretæren spurgte efter mit cpr-nummer, så var det pinligt at indrømme, at jeg ikke kunne huske det, men nu siger jeg det bare”.

”Det er jo en del af ens identitet”

Luella fik først diagnosen talblind i 9. klasse og Line først, da hun søgte ind på HF & VUC FYN i Nyborg. De ville begge ønske, at den var kommet noget før.

”Det er jo en del af ens identitet, at være talblind og der mangler noget, når man ikke har fået det at vide”, forklarer Luella, og bakkes op af Line:

”Der er mange, der kunne have brug for hjælpen, hvis de har det på samme måde som os, da vi gik i folkeskole. Det kunne være fedt, hvis folk fandt ud af, at de var talblinde på et tidligere tidspunkt, så de ikke går og tror, at de er dumme”.

Derfor er det vigtigt at udbrede kendskabet til talblindhed.

”Det kunne være vildt fedt, hvis man lavede en dag dedikeret til talblindhed – ligesom man har det med ordblindhed. Der er jo mange kendte der har ordblindhed, og som har klaret sig godt. Det kunne være meget rart med nogle forbilleder som er talblinde, lyder opfordringen fra Line.

”Min gamle skole har bedt mig om at komme og fortælle om talblindhed og hvad jeg har lært. Det vil jeg rigtig gerne, for måske at hjælpe nogen, der sidder i den samme situation, som jeg sad i”, fortæller Luella.

Man er ikke talblind bare fordi man har svært ved matematik

En del af budskabet omkring talblindhed handler samtidig om at opklare nogle misforståelser. Det er fx ikke alle som har svært ved matematik, der lider af talblindhed. Men det handler også om at forstå, hvordan talblindhed påvirker folks hverdag, mener pigerne.

”Der er mange ting, som fx problemer med at binde snørebånd eller finde vej, som man ikke forbinder med talblindhed, og jeg tror, at mange bliver overrasket, når de hører om det”, forklarer Line og følger op med et eksempel fra hverdagen:

”Mit første arbejde var som opvasker, og når man havde fri skulle man skrive, hvor mange timer man havde været på arbejde. Jeg syntes, det var så pinligt at indrømme, at jeg ikke kunne regne det ud. Så jeg ringede til min mor for at spørge hende. Man lærer det selvfølgelig hen ad vejen, men det tager noget tid”.

Heldigvis er der også hjælp at hente på VUC til de praktiske hverdagsproblemer:

”Da jeg skulle flytte i lejlighed, syntes jeg, det var svært at skulle lægge et budget, så jeg tog det med over på skolen, og så brugte vi et par dage på, hvordan man lægger et budget for en måned. Der havde jeg også en veninde med, så hun kunne se, hvad det var jeg havde svært ved og hvor hun kunne hjælpe”, fortæller Line.

”Bliv testet – hvis du er i tvivl”

Fra begge piger er budskabet til andre unge klart.

”Jeg vil helt klart anbefale folk at blive testet. Jeg ved jo hvor meget bedre jeg har fået det med mig selv efter jeg har fundet ud af at jeg er talblind”, lyder konklusionen fra Line.

Læs mere

Talentskole med på en kigger ved Ankers sidste byrådsmøde


Historiens vingesus blandede sig med den kølige vinterbrise ved Odense Rådhus sidste onsdag, da deltagerne på politiker-linjen ved årets talentskole var tilskuere til Anker Boyes sidste byrådsmøde som borgmester i Odense. 

Besøget var kulminationen på en dag i lokalpolitikens tegn, der skulle give kursisterne en mulighed for at snuse til lokal politk på flere forskellige måder og vække deres interesse. Det fortæller Thomas Holmgaard, der sammen med Theis Hansen guidede deltagerne igennem dagen.

”Politiker-linjen henvender sig bredt til alle nysgerrige, og man skal ikke have bestemte forudsætninger for at deltage. Vi er en blandet gruppe - både i forhold til interesse, men også politisk ståsted. Det prøver vi at udnytte for at skabe en god debat, og vi afslutter alle arrangementer med et socialt indslag, fortæller Thomas.

Blandt deltagerne var 29-årige Mikkel Hald Kjeldsen, der er i gang med sit sidste år på FYNs Hf-kursus. Mikkel læser historie og samfundsfag, men det er ikke derfor, han har meldt sig til talentskolen. Han har nemlig planer om at læse til politimand, og tænkte at talentskolen var en god mulighed for at udvidet sin horisont og viden om politik inden optagelsesprøven.

”Man behøver ikke drømme om at være politiker for at være med her idag. Man kan bare være nysgerrig på lokal politik. Det påvirker jo os ofte mere, hvad der bliver besluttet lokalt, end hvad de laver på Borgen”, siger Mikkel.

20-årige Sebastian Nielsen, der selv er aktiv i politik som formand for DSU i Kerteminde synes talentskolen er en god lejlighed til at vise, at politik ikke behøver være kendeligt.

”Det handler om fællesskaber og indflydelse. Politik skal gøres folkeligt igen og skal være på et niveau, hvor alle kan være med. Alle kan bidrage til samfundsdebatten - det behøver man ikke være politisk nørd for - heller ikke når det kommer til ungdomspolitik, lyder budskabet.

Dagen blev afsluttet i Vintapperstræde, hvor der var mulighed for at diskutere dagens mange indtryk og politiske forskelligheder over kold forfriskning.

Mikkel Hald nederst til højre; Sebatian Nielsen øverst til venstre.


Læs mere



mandag den 21. november 2016

Teknologi er vejen frem for ordblinde fragtmænd

                  Kent Cristiansen, Martin Mortensen og Kent Jensen

Danske Fragtmænd har stor succes med undervisning af ordblinde medarbejdere. Den teknologiske udvikling i transportbranchen stiller nye krav til medarbejdernes skriftlige evner, men er samtidig også en del af løsningen for de ordblinde medarbejdere, lyder det.

Den teknologiske udvikling går stærkt i den danske transportbranche. Digitale manualer, infoskærme og smartphones er blevet en del af hverdagen. Det stiller nye krav til chauffører og lagerarbejdere, der skal kunne læse og forstå information på skrift. Et problem, hvis man som flere lider af ordblindhed.

Men mens den teknologiske udvikling byder på nye udfordringer, bringer den samtidig løsninger med sig i form af nye teknologier, der kan hjælpe ordblinde medarbejdere.

Den konklusion er man kommet frem til hos Danske Fragtmænd i Odense, hvor man netop har afsluttet et undervisningsforløb for ordblinde medarbejdere i samarbejde med HF & VUC FYN.

Blandt dem var 41-årige Martin Mortensen, der er overrasket over hvor langt teknologien er kommet, siden han blev undervist med lydbånd på ordblindeefterskolen for mange år siden.

”Det er en helt ny verden for mig, at have fået digitale hjælpemidler på min telefon. Jeg kan for eksempel sende beskeder ved at indtale dem via mikrofonen, og jeg kan få dem læst højt. Det vidste jeg ikke, man kunne, før jeg startede på forløbet”, fortæller Martin, hvis begejstring bakkes op af kollegerne på holdet.  

”Det er genialt”, lyder det kontant fra 35-årige Kent Cristiansen, der er glad for at være kommet i gang med undervisningen og ikke mindst få adgang til de nye digitale hjælpemidler. Noget som ikke var sket på eget initiativ.

”Hvis ikke firmaet havde taget initiativ til det, så tror jeg ikke folk selv havde fået gjort noget ved det. Folk er bange for at udstille sig selv og tror, de er alene om det, det troede jer i hvert fald”, fortæller Kent Cristiansen.

Og mere åbenhed om ordblindhed er da også en af de ting, som både arbejdsplads og medarbejdere nyder godt af efter forløbet, fortæller Teamleder, Kent Jensen, der har stået for koordinering i forbindelse med undervisningen. ”

”Det vigtigste er, at folk føler, de har fået noget ud af undervisningen. Men det er også godt at se, at der er kommet mere åbenhed om ordblindhed. Det var jo ikke noget, vi talte om i det daglige før. Og jeg tror for mange, er det for personligt. Men efter vi er kommet i gang med undervisningen har medarbejderne været super gode til at tale åbent om deres ordblindhed”, lyder vurderingen.

Undervisningen i Odense er en del af en national Moduluddannelse, som Danske Fragtmænd tog initiativ til allerede i starten af 2016. Her blev ca. 700 medarbejdere i hele landet testet og tilbudt uddannelse i dansk. På afdelingen i Odense har 6 medarbejdere modtaget ordblindeundervisning, mens 9 har læst dansk på FVU trin 1 og 2 hos HF & VUC FYN. Undervisningen forsætter i det nye år.

Investering i uddannelse bærer frugt for kongen af tomater



Bedre og mere effektiv kommunikation – det var målsætningen for Danmarks største tomatgartneri Alfred Pedersen & Søn, da de i starten af 2016 gav virksomhedens østeuropæiske medarbejdere tilbuddet om danskundervisning i arbejdstiden. Efter et halvt år med 40 medarbejdere på skolebænken har man taget et stort skridt i den rigtige retning.

Hvad har tomater og lærebøger i dansk med hinanden at gøre? En hel del, faktisk. I hvert fald hvis man spørger medarbejderne hos Danmarks største tomatgartneri Alfred Pedersen & Søn. Igennem de seneste måneder har de nemlig smidt arbejdshandskerne et par timer hver uge og sat sig til rette i medarbejderkantinen, hvor de er blevet undervist i mundtlig dansk, læsning og grammatik af lærere fra HF & VUC FYN. 

En af de medarbejdere, der har benyttet sig af tilbuddet om danskundervisning er Marcin Schattka. Han er glad for, at man har valgt at lægge undervisningen i løbet af arbejdsdagen.

”Specielt om sommeren er det meget varmt, solen skinner, og når vi kommer hjem om aftenen, er vi trætte. Jeg har før prøvet undervisning om aftenen, og det fungerer ikke. Det her er bedre, for man bliver undervist, mens man stadig er frisk og klar i hovedet”, forklarer Marcin Schattka.

Mere dansk i hverdagen

Målet med danskundervisningen er at styrke medarbejdernes danske sprog og derigennem lette kommunikationen i det daglige. Og efter et halvt år begynder man at se det første afkast af det hårde arbejde, fortæller personale- og driftschef hos Alfred Pedersen & Søn, Kevin Humphries, der har stået for koordinering i forbindelse med undervisningen.

”Vi har mange forskellige sprog i virksomheden, men vi synes egentligt at fællessproget skal være dansk og ikke engelsk eller polsk. Alle vores fællesmøder holder vi på dansk. Vores nyhedsbrev er på dansk, og vi håber, at det har en selvforstærkende effekt”, fortæller Kevin Humphries, der mærker en synlig forskel i hverdagen.

”Efter sommerferien er der mange, der begyndte at henvende sig til mig på dansk, som tidligere har gjort det på engelsk. Det er dejligt at opleve, men kræver jo samtidig, at vi giver dem tid til at formulere sig på dansk og at vi husker at tale dansk sammen, så de kan få brugt det”, fortæller Kevin Humphries.

Uddannelse er en investering

Der er flere gode grunde til at satse på uddannelse. Det mener Kevin Humphries.

”Vi forbedrer kommunikationen i hverdagen, og vi styrker tilfredsheden blandt medarbejderne. Og derudover tror jeg også på, at det kan gøre en forskel i det daglige”, lyder vurderingen.

Det bekræfter Aneta Pucyk, der efter 4 måneder med undervisning i både mundtlig og skriftlig dansk, er begyndt at bruge sproget mere i hverdagen.

”Jeg taler dansk med mine naboer og med de andre forældre, når der er arrangementer på skolen”, fortæller Aneta Pucyk.

Næste undervisningsforløb starter op i slutningen af november og løber ind til slutningen af april. Og fremadrettet overvejer virksomheden også at tilbyde engelskundervisning til medarbejderne.

Fakta:

Inden undervisningen gik i gang blev alle medarbejdere testet, for at de kunne placeres på det rigtige uddannelsesniveau. Medarbejdere uden kendskab til sproget blev placeret på FVU-start, mens de medarbejdere, der allerede talte lidt dansk, blev placeret på FVU trin 1 for tosprogede. I alt 40 medarbejdere er blevet undervist i mundtlig og skriftlig dansk af HF & VUC FYN hos Alfred Pedersen & Søn i løbet af 2016.

fredag den 18. november 2016

Har du nogensinde ’misforstået rammerne for eksamen?’


Eller sagt på en anden måde – har du snydt til eksamen?  




Er det snyd at:

  • dele et dokument med andre på nettet?
  • spørge en medkursist under eksamen, hvad de har svaret?
  • bruge hjælpemidler under en eksamen, hvor brugen af hjælpemidler ikke er tilladt?
  • lade din sidemand kigge efter dig?
  • snakke med en medstuderende om opgaven på toilettet under en skriftlig eksamen?
  • kopiere en del af opgavebesvarelsen fx fra nettet (plagiering – meget ’populært’)?
  • tage sin telefon med ind til eksamen?
  • bruge Google translate til at oversætte en tekst, du ikke forstår?

JA, DET ER DET!


Tommerfingerregel – hvis du har bedt om og fået hjælp, har du snydt. Uanset om du har brugt hjælpen eller ej. Hvis du giver hjælp, har du også snydt.

Hvad kan konsekvenserne være?
  • Du risikerer at blive bortvist fra eksamen
  • Hvis du allerede har fået din bedømmelse, og derefter bliver afsløret i snyd, vil den blive annulleret.
  • Hvis en medkursist i en gruppeaflevering tages i at snyde udelukkes alle i gruppen fra eksamen.


Hvad kan du gøre for at undgå det?

Det vigtigste er at kende reglerne omkring eksamen, så du ikke risikerer at overtræde dem. Sæt dig derfor grundigt ind i regler og vilkår i god tid inden eksamen.

VUC er værre end NSA, når det handler om overvågning af eksamen…

Vi kontrollerer brugen af internet under prøverne, og bruger i øvrigt alle de tekniske muligheder vi har for at afsløre snyd. Det betyder også at vi bruger programmer, der kan afsløre om du fx har kopieret din tekst eller selv har forfattet den.

8 tips til eksamensperioden



Svedige håndflader, tunnelsyn og galoperende hjerte. Ja, du kender det sikkert. Eksamensperioden kan være ensbetydende med både nerver og stor tvivl på egne evner. Men inden du begraver hovedet under dynen og bander mig væk for at minde dig om de stressfyldte uger, der venter rundt om hjørnet, så bliv lige hængende lidt endnu. For der er faktisk ting, du selv kan gøre for komme i eksamensform og forbedre resultatet af din præstation.

Vi har samlet 8 gode råd, der får dig godt igennem eksamen.

1. Forbered dig!
Ja, vi starter lige på og hårdt. Beklager – men der er ingen vej uden om. Læs pensum - gerne flere gange hvis nødvendigt. Løs prøveopgaver, tal med dine medkursister og øv jer sammen på særligt svære dele af pensum. Øv alle emner så godt, at der ikke er emner, du ikke vil op i. Det øger din selvtillid op til den mundtlige eksamen, at du ikke skal gå og tænke på, om du nu trækker dit ”hadeemne”.

2. Koncentrer dig om din egen forberedelse
Det er okay, at du sparrer med dine medkursister og at I øver jer sammen. Men lad være med at få koldsved ned af ryggen, hvis I gør tingene forskelligt. Koncentrer dig om din egen forberedelse. Lad være med at lade dig slå dig ud af, hvor langt andre er kommet, og hvad de fokuserer på. Følg din egen struktur. Det er meget individuelt, hvordan man læser til eksamen. Nogle skal bruge flere uger og læse tingene igennem flere gange, mens andre blot har brug for at læse det en enkelt gang og får det overstået hurtigt.

3. Tænk som en sportsmand
Alt for få kursister forbereder sig ordentligt på selve eksamenssituationen. De bruger al deres tid på at læse op på faget. Sådan lyder meldingen fra professor i psykologi Arild Raaheim ved Universitetet i Bergen. Ifølge Arild kan du gøre dig selv en stor tjeneste ved at tænke på eksamen som en sportsmand og forberede dig på den præstation, du skal yde. Luk øjnene og forestil dig, at du sidder ved det grønne bord. Hvad føler du, når du sidder der? Hvordan tackler du dine følelser? Ved at visualisere situationen kan du mindske din nervøsitet inden eksamen og være mentalt forberedt.

4. Giv din stressede hjerne en slapper
Planlæg din eksamenslæsning, så du har tid til lade din hjerne køle af dagen inden, du skal til eksamen. Brug eksempelvis dagen sammen med venner, familie eller på noget helt tredje – og snak om alt andet end studiet og eksamen.

5. Lav en god entré
Selv om du er nervøs, så er det vigtigt, at du fremstår selvsikker og afslappet, når du træder ind i eksamenslokalet til den mundtlige eksamen. Ret ryggen, skyd brystet lidt frem og tag en dyb indånding. Nogle eksperter peger faktisk på, at din kropsholdning kan påvirke din psyke i en positiv retning (your body language shapes who you are), mens andre har påvist at selvsikkerhed kan give bedre karakterer (selvtillid giver højere karakterer).

6. Du skal ikke være bange for at stille spørgsmål
Er du sød at uddybe dit spørgsmål? Kan du omformulere det? Når du spørger på denne måde, giver du din lærer et praj om, at du har brug for hjælp. Selv om din lærer skal teste din viden, så er han/hun samtidig din allierede og vil selvfølgeligt gerne have, at du klarer dig så godt som muligt til eksamen. Så giv din lærer muligheden for at hjælpe dig. Din lærer kan nu stille spørgsmålet igen på en anden måde, som måske passer dig bedre, og du får tid til at tænke over dit svar.

7. Forstå spørgsmålene ordentligt
Skriftlige eksamener er ofte forbundet med tidspres, og man skynder sig ofte igennem opgaverne for ikke at komme bagud. Men faktisk kan det være en god idé at tage sig god tid til at læse spørgsmålene ordentligt igennem - gerne flere gange. Vær sikker på at du har forstået opgaven, inden du går i gang. Så undgår du dumme fejl.

8. Ros dig selv
Uanset om du lander et sikkert 12-tal eller der stadig er ’plads til forbedring’, så husk at smid armene i vejret, råb et halleluja og klap dig selv på skulderen, når du træder ud af eksamenslokalet. Du har gjort, hvad du kunne og er kommet ud i live på den anden side. ”Godt gået mig :-)”.

Kilder: https://studenterguiden.dk/10TipsTilEnBedreEksamen/KoebenhavnAarhusOdenseAalborgRoskildeKolding/guldkorn/456
http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/cola-kaffe-eller-energidrik-hvad-virker-bedst
http://videnskab.dk/kultur-samfund/her-er-de-bedste-rad-eksamen
http://www.studieportalen.dk/studiebladet/gode-raad-mundtlig-eksamen