torsdag den 8. marts 2018

”Jeg ville ikke spilde mit liv med at ligge under dynen og have det dårligt med mig selv”




Efter flere års kamp med svedige håndflader og hjertebanken, der tidligere har stået i vejen for drømmen om en uddannelse, har 29-årige Sanne Larsen nu fået styr på sin angst og er godt i gang med en hf. Den tager hun på HF & VUC FYN i Middelfart, hvor opskriften på succes har vist sig at være en kombination af vejledning og åbenhed omkring problemerne.

Sanne har to gange tidligere forsøgt sig med en uddannelse og har måtte opgive på grund af sin angst, men hun overbevist om at tredje gang er lykkens gang.

”Det handler meget om tid og modenhed, men jeg indså også, at jeg blev nødt til at udfordre mig selv. Man kan jo ikke leve hjemme hele tiden eller arbejde hjemme altid, så jeg var nødt til at komme ud. Jeg tog kontakt til skolen og satte dem ind i min situation og forklarede dem om min angst, og vi fik lagt en plan.”

Vejledning hver uge

Siden hun startede på VUC i Middelfart har Sanne haft en ugentlig samtale med en vejleder, og hun er overbevist om, at det er en del af forklaringen på, hvorfor hun denne gang er lykkedes med sin uddannelse.
”Vi taler om, hvad det er, vi skal holde øje med og hvilke redskaber, jeg kan bruge til at håndtere min angst. Det har været pissegodt at have nogen at tale med, når det går godt og når noget er svært, og man skal have hjælp.”  

Ikke bare et nummer i rækken

Men det er ikke kun den tætte sparring med en vejleder, der har givet Sanne vind i sejlene. På afdelingen i Middelfart kender alle hinanden, og det passer godt til Sannes temperament.

”Det er et rigtig hyggeligt sted. Man er ikke bare et nummer i rækken, og man lærer rimelig hurtigt de andre kursister at kende. Til frokost spiser vi sammen på kryds og tværs og ikke kun sammen med dem, vi har timer med. Det skaber en god atmosfære.”

Med sin vejleders hjælp har Sanne fået fortalt både sine lærere og sine medkursister om de problemer hun af og til oplever med angst. Og Sanne har fået positiv respons på sin åbenhed.

”Det kan være meget grænseoverskridende at gå hen til sin lærer eller hele sin klasse og sige, at man har angst, men det har min vejleder kunne hjælpe mig med. Alle har været meget imødekommende og forstående. Jeg synes, vi er gode til at spørge ind til hinanden, hvis nogen fx har været væk i noget tid. Er det influenza eller er der noget andet galt, så bare kom og sig til. Vi støtter hinanden.”

Kommer angsten i forkøbet

For Sanne er der nogle bestemte ting, der trigger hendes angst. Mange mennesker og bestemte sociale situationer, kombineret med nye omgivelser kan hurtigt virke overvældende.
”Jeg havde svært ved både biologi og kemi i folkeskolen, så jeg frygtede lidt at skulle have de fag igen. Jeg tog en snak med læreren, inden vi startede faget op, fordi jeg havde lidt angst omkring faget. Så vi snakkede om, hvad jeg kunne forvente af faget, og det var rart. Nu synes jeg faktisk, at faget er spændende. Det er virkelig en succesoplevelse, man kan bygge videre på.”

Bidrager til mere åbenhed

Efter Sanne er stået frem med sin angst, føler hun også, at de andre kursister er blevet mere åbne omkring deres problemer. Og hun er i det hele taget glad for at kunne hjælpe andre. Derfor har hun samtidig valgt at dele sine problemer og erfaringer med andre på sin blog.
”Jeg skriver som regel ud fra, hvad jeg har på hjertet fra dag til dag. Jeg skriver både på dage, hvor jeg har det godt, men også på dage, hvor jeg har det rigtig dårligt. ”Jeg er jo ikke terapeut, men jeg taler ud fra hvad der har virket for mig. Mit overordnede budskab er at fortælle andre med angst, at de kan komme videre. Det er derfor, jeg skriver de indlæg, som jeg gør. Hvis der er nogen, der læser det og ser at det kan lade sig gøre at komme ud af det, så er mit mål nået, afslutter Sanne.

Bonusinfo om Sanne
Ud over sin angst blogger Sanne også om bøger. Hun er en passioneret læser af mange genrer, men har primært kastet sin kærlighed på science fiction og young adult fiction. Og hendes blog tæller de første hundrede titler og dertilhørende anmeldelser. Bøgerne hjælper Sanne med at slippe sine bekymringerne fra dagligdagen og transportere sig til et andet univers. Samtidig hun har igennem bøgerne fundet et fællesskab med andre bogbloggere, hvor der ud over bøgerne også er plads til at tale om følelser og privatlivets udfordringer.

Følg Sanne på hendes blog her: : http://www.sannebogorm.dk


torsdag den 1. marts 2018

Kursister finpudser skrivetalentet på forfatterskolen



Hvordan opbygger man en historie, sammensætter et plot og udvikler et persongalleri? Og hvordan bruger og giver man feedback i skriveprocessen? Det er nogle af de spørgsmål, som kursisterne undersøger på Forfatterskolen.

I år har kursisterne valgt skriveprocessen som tema og har været samlet til en række workshops i løbet af efteråret for at skrive i forskellige genrer og afprøve diverse teknikker samt lære at give og modtage respons.


I januar mødtes kursisterne til en heldagsworkshop med forfatter Helle Højland, som var igangsætter og inspirator i forhold til novelle- og romanskrivning med fokus på persontegning og plot. Og i februar gik det løs igen – denne gang med genren lyrik. Skrivemetoden var af den fingernemme slags, hvor kursisterne blev udstyret med en saks og en stak aviser og fik til opgave at klippe de ord ud, som de ville bruge i deres digte. 



Freja Hyllegaard i snak med underviser Lislotte Jørgensen
”Man udvikler sig ikke udelukkende med positiv feedback” 

Avis-klipperiet er en god øvelse, der kan hjælpe med at sætte gang i idéerne. Det mener 17-årige Freja Hyllegaard, der i år deltager i Forfatterskolen for første gang. 

”Alle dage er forskellige, når det kommer til at skrive. Nogle gange kommer idéerne først og andre gange skal man sætte sig ned og skrive før idéerne kommer til en.”

Freja ser forfatterskolen som en mulighed for at prøve kræfter med forskellige genrer og arbejde med sin skriveproces. Samtidig bruger hun møderne til at komme ud af sin komfortzone og få respons på sine tekster.

”Jeg kan godt lide at læse højt fra noget, jeg skriver på, hvis jeg sidder fast i teksten. Jeg kan få feedback, og det giver ny inspiration og gør det lettere at komme videre med teksten.” Jeg kan ikke lide, når man udelukkede får positiv feedback, for så udvikler man sig jo ikke.”

”Jeg er ikke bange for at vise mine tekster frem”


For 18-årige Kristian Lange (kaldet Lange), er forfatterskolen en mulighed for prøve sit materiale af og komme ud med et budskab. Som han selv beskriver det, er han glad for at optræde og ser det som en naturlig del af det at skrive.

”Jeg er ikke bange for at vise mine tekster frem. Jeg skriver primært for underholdnings skyld, så at optræde for et publikum er meget naturligt for mig”, fortæller Lange, der gerne vil arbejde inden for teaterverdenen.
Kristian Lange i gang at stykke et digt sammen med udklip fra aviser

Du kan læse et par af Langes tekster sidst i denne artikel eller se ham fremføre sine digte på hans facebookside, Lange’s poesi.

Lange er i øvrigt udgivet med et af sine digte i samlingen "”Danmarks bedste digtsamling”.









Eksempler på kursisternes tekster

Af Freja Hyllegaard


metertykke stråler gennem det sene forår



en tanke kredser

smelter cirkler i sneen

fordi vi for alvor troede

at Isager kan blomstre

gror de i stille mørke



brydes havisen

vokser vi ind i sovende snelag

mødet under forårssolen

som lysniveauet stiger

falder vi tilbage til de islommer

vi kom fra




Af Freja Hyllegaard



vi civiliserede mennesker

lever størstedelen af vores liv indenfor

i en verden vi selv har skabt

fremfor den vi blev skabt i



Af Kristian Lange

Nu går han, endnu engang… efterlader bare mig her… helt alene.

Nu kigger han endnu engang ud af vinduet, vender sig om og flytter så blikket ned på mig med et skævt smil, kærtegner mit skaft, hvorefter han forlader mig…

Nu går han, endnu engang… rundt omkring i vores dejlige hjem, nynner, synger, støver af, løfter mig med et snuptag og placere mig et nyt sted, hvor han efterlader mig, og forlader mig…

Nu kigger han endnu engang ud af vinduet, men noget er anderledes, vender sig sine obligatoriske 180 grader, han kigger på mig, og jeg græder, for han har afsky i sine øjne. Det er ikke mig han afskyr, men behovet for mig. Det eneste tidspunkt han finder mig brugelig, er selvfølgelig når det passer værst muligt.

Nu tager han fat i mig, endnu engang… og med sin enorme kraft svinger han mig rundt, bestemt, og helt uden at spørge om lov. Men jeg nyder det, jeg beskytter ham og er stolt af det, til trods for at det kan gøre ondt at udsætte mig selv på denne måde, men hvad gør man ikke for dem man elsker?

Nu sætter han mig ned igen, endeligt inde i varmen, endeligt er den gode stemning fundet tilbage. Mens jeg slikker min sår og plejer mit selvværd kigger jeg på ham, betragter ham, og håber inderligt, at jeg for altid vil være hans ynglings paraply."



Af Kristian Lange

Jeg lever et nåleliv, og folk kan ikke finde mit nåle hul, så de kaster mig bort i en kælder sort som kul, men jeg er robust og vellavet, så hvis du føler dig under begavet.

Så sæt dig ned i mit fællesskab og vi skal finde på noget at lave, du kan betro dig til mig, og jeg kan åbne dit sind for hvordan livet er den største gave.

For du kan tænke du kan gå, noget jeg aldrig nogensinde vil kunne opnå, for jeg er bare en nål, der lever et helt normalt nåleliv, men hvis du ikke lytter til mig, og hvis du ikke makker ret, så sender jeg min private snigmorder efter dig, og giv agt, ude i byen kalder de ham en helvedesknap." 



onsdag den 7. februar 2018

Talentskolekursister på vandreforestilling i Odenses gader

Foto af Dag Jenssen

Teaterkunst, scenografi og brugen af rum var nogen af de emner, der blev udforsket, da kursister på kunstnerskolen mødtes til en lærerig eftermiddag og aften på Teater Momentum ved Munkemose i Odense.

De norske scenografer Mathias Askvik og Ylva Owren stod for at guide kursisterne igennem kursusårets andet arrangement på kunstnerskolen.

Eftermiddagen blev skudt i gang med en kreativ udfordring i bygning af papirtårne, uden brug af tape. En kreativ leg, som ifølge Mathias Askvik bl.a. skulle demonstrere, at der findes mange forskellige udtryk og løsninger på samme problem, og samtidig understregede, at det er okay, at ”stjæle” idéer fra andre og videreudvikle disse, hvilket mange af kursisterne netop havde gjort.

"Kunstnerskolen var en unik chance"


To af de kursister, der var med til dagens arrangement på teater Momentum var Sofie og Emma, der til dagligt går på FYNs HF-kursus. Begge ser talentskolen som en unik mulighed for at dyrke interessen for kunst og få udvidet horisonten.

”Jeg ser det som en fed chance, for at gøre noget, som man ellers ikke ville have mulighed for som studerende. Jeg var nok ikke kommet til København, for at se Michael Kvium, hvis det ikke var for kunstnertalentskolen, så det er rigtig fedt”, fortæller Sofie, og henviser til en tur i efteråret, hvor hun og resten af kursisterne så Michael Kviums CIRKUS EUROPA på ARKEN i København.

Emma har valgt at være med i kunsttalentskolen, fordi hun elsker at tegne og male og gerne vil dele sin interesse for kunst med andre kursister. ”Jeg synes, det er dejligt at være en del af en gruppe, der alle har en fælles interesse for kunst”.

Ud over scenekanten


Tilbage til dagens arrangement er det tid til at blive klogere på, hvad en scenograf faktisk arbejder med. Som de fleste har kursisterne en god idé om, at det er noget med opbygning af kulisser og placeringen af objekter på scenen. Men som både Mathias og Ylva forklarer, så er scenografens fornemmeste opgave at forme rum, der skaber en nærhed og kontakt til publikum - både på og uden for scenen. Det kræver masser af forberedelse og ofte bygges både fysiske modeller og 3D-modeller af scener og hele teatre, som danner udgangspunkt for samarbejdet mellem scenografer, instruktører og sceneteknikere.



På vandreforestilling i Odenses gader


Foto af Dag Jenssen
Efter en hurtig bid mad fik kursisterne chancen for at se resultatet af Mathias og Ylvas hårde arbejde igennem de seneste mange uger i forestillingen "Stedsans". Stedsans er en såkaldt vandreforestilling, der i stedet for at bruge teatret som ramme, bringer publikum rundt i Odenses byrum. Kursisterne og resten af publikum blev guidet igennem 17 små kunstneriske installationer, der bl.a. var placeret i en parkeringskælder, der var lavet om til et dansestudio, en baggård, der var blevet til en koncertsal og en trappeopgang der var blevet til et fitnesscenter.

Dagen blev rundet af med en kort snak med de medvirkende skuespiller, hvor kursisterne kunne stille spørgsmål til forstillingen.

Foto af Dag Jenssen

Har du lyst til at vide mere om talentskolen eller vil du være med på næste år hold, så læs mere på vucfyn.dk/talent





tirsdag den 5. december 2017

”HF-enkeltfag giver mig friheden til at følge det jeg brænder for"

Laura Jensen er glad for at gå på hf-enkeltfag på HF & VUC FYN i Odense. Det fleksible studie er det perfekte match for den 19-årige elitesvømmer, der både skal balancere lektielæsning og svømmetræning i en travl hverdag.

Når Laura Jensens vækkeur ringer kl. 5, ligger de fleste af hendes klassekammerater formentlig stadig lunt under dynen. Men som elitesvømmer er de tidlige morgener en del af rutinen.

”De fleste dage træner jeg to gange om dagen. Jeg træner fra 5.45 til 7.30, og så kan jeg lige nå hjem og smøre en madpakke inden jeg har time kl. 9.45. Hvis jeg har tidligt fri, så kan jeg som regel lige nå hjem og få mig en lur, inden jeg skal svømme igen om eftermiddagen”, fortæller Laura, der bruger ca. 25 timer om ugen på sin træning.

Laura flyttede hjemmefra allerede som 16-årig og tog turen fra Nordjylland til Odense, hvor hun startede på en 4-årig Team Danmark-linje på Tornbjerg gymnasium. For at skære et år af sin uddannelse valgte hun dog at færdiggøre sin studentereksamen med hf-enkeltfag på HF & VUC FYN i Odense.   

Fleksibel hf gør hverdagen lettere
Selv om uddannelsen er kortere, er der ifølge Laura stadig tid til, at hun kan følge sin passion for svømning samtidig med, at hun tager sin studentereksamen. 

”Jeg synes, at hf-enkeltfag er meget fleksibelt. Hvis jeg fx er presset og har et stævne en weekend, så kan jeg godt få et par ekstra dage til at lave mine afleveringer.”

Med al den træning kræver det overblik at finde tid til lektielæsning, så Laura øver sig i at planlægge sin hverdag og prioritere, hvad hun bruger sin tid på.

”Jeg sørger for at få lavet mine afleveringer. Og så synes jeg selv, at jeg er god til at prioritere i de dag-til-dag lektier jeg brug for at læse op på, men der er altid plads til forbedring” griner Laura.

Første EM venter
Når det kommer til svømningen har Laura dog allerede knækket koden, og hun har i år kvalificeret sig til EM for første gang. Europamesterskaberne i København venter lige rundt om hjørnet, og de berømte sommerfuglene er da også begyndt at baske lidt med vingerne.

”Jeg har ikke de store forventninger. Selvfølgelig vil jeg gerne svømme ned til mit bedste, som jeg gjorde til DM, men jeg tager det som en på opleveren. Jeg tror, at jeg bliver meget nervøs, hvis jeg lægger for meget pres på mig selv”, siger Laura, der dog beskriver sig selv som en dårlig taber, og derfor nok ikke pakker ambitionerne alt for langt væk.  

Studenterhue, sol og sydstatseventyr venter forude
Til sommer venter den sidste eksamen og den længe ventede studenterhue. Men ikke længe efter det sidste punktum for studielivet i Danmark er sat tager Laura hul på næste kapitel af svømmekarrieren. 

Allerede til august sættes kursen mod USA, nærmere bestemt solskinsstaten Florida, hvor Laura har fået et studielegat og skal svømme for et lokalt college-svømmeteam.

”I sommers blev jeg dansk mester i 200 meter fri, og derefter fik jeg flere tilbud fra USA. Jeg tog derover og kiggede på et par skoler og valgte den i Florida, hvor jeg har skrevet under på en 4-årig periode. Der ligger selvfølgelig mange tanker bag min beslutning, både ift. familie og afstanden, men det er en kæmpe mulighed, og det er jo kun en flyvetur væk”, slutter Laura af.



torsdag den 28. september 2017

E-sport sætter rammerne for uddannelse i spil



Det er verdens hurtigst voksende sportsgren med millioner af udøvere verden over, store pengepræmier og endnu flere fans og tilskuere, der følger kampene på skærmen med samme intensitet, som vi kender fra eksempelvis fodbold. Vi taler selvfølgelig om e-sport, der med sin globale fremmarch også vinder frem i Danmark, på Fyn og i Odense. På HF & VUC FYN har arbejdet med e-sport været i gang i ca. 1½ år, men e-sport i uddannelsesmæssig sammenhæng handler om mere og andet end globale turneringer, store pengepræmier og professionelle gamere, der har gjort e-sporten til deres levevej.

Det mener i hvert fald Kim Møller Madsen, der er en del af det team som har arbejdet intenst med at udvikle HF- og AVU e-Sport på HF & VUC FYN i Odense og som netop har budt det første hold kursister velkommen på den nye uddannelsesretning i Odense.

”E-sporten kan mange ting, men den mangler at blive sat i de rigtige rammer. Lige nu er der en masse fokus på de professionelle, dem der tjener penge og stjernerne, og der er måske knap så meget fokus på selve e-sporten som fritidsinteresse, at få det ind i klubberne og få det ind i skolerne og undervisningen. Og det er jo det, vi prøver på”.

Til det formål modtog HF & VUC FYN før sommerferien 1,4 millioner kroner fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje, der bl.a. skal bruges til etablering af samarbejder om e-sport på tværs af uddannelsesinstitutioner. HF & VUC FYN har derfor indgået et samarbejde med Handelsgymnasiet Ribe, hvor erfaringsudveksling og sparring er øverst på dagsordenen. Parløbet blev kickstartet i september, hvor forstanderen og e-sports koordinatoren fra Ribe var på besøg i Kottesgade (billede).

E-sport er mere end computerspil


Selve undervisningen på HF e-Sport er en kombination af klassiske gymnasiale fag, der suppleres med undervisning i e-sport. Til det formål samarbejder HF & VUC FYN med Marienlyst Esport, der stiller lokaler, undervisere og udstyr til rådighed 2 x 3 timer om ugen. Men ambitionen stopper ifølge Kim Møller Madsen ikke der. Målet er, at nedbryde grænserne mellem de traditionelle fag og e-sporten.

”Vi kunne sagtens stoppe der og sige, at det er vores koncept. Og det er der også andre, der gør og har succes med. Men vi vil jo gerne have et rigtig godt produkt, som er holdbart i længden. Derfor kigger vi bl.a. på gamification som en pædagogisk og didaktisk synsvinkel. Her kan jeg bruge mine erfaringer som gamer og underviser til at flette spil og undervisning sammen, så der skabes en fælles platform.”

At bringe spil ind i undervisningen


Før sommerferien blev underviserne på HF e-Sport inviteret til en gamification-workshop, hvor de blev klogere på konceptet og selv fik mulighed for at kigge på, hvordan de kunne bruge gamification i fag som fx idræt, religion og dansk.

”Det gik over al forventning og de tog det virkelig til sig. Stort set alle lærerne på HF e-Sport interesser sig i større eller mindre grad for computerspil og det har været helt afgørende for den succes, vi har oplevet. Vi har rent faktisk et lærerteam, som har en stor indsigt i og forståelse for, hvad det er for nogle kursister, de står overfor. Samtidig føler jeg også, at vi har fået en ressourcestærk og engageret gruppe kursister”, forklarer Kim Møller Madsen, der understreger at gamification ikke handler om at genopfinde sin undervisning.

Mere til twist end dybe tallerkener


”Vi har gjort meget ud af, at synliggøre for lærerne, at de ikke skal opfinde den dybe tallerken, men i stedet kigge på deres undervisning og se, om man ikke kan lave et twist, vælge en anden synsvinkel eller skifte en bog ud, som måske gør det meget mere interessant for kursisterne.”

”Nogle fag lægger måske mere op til gamification end andre, fx matematik og andre naturfag, hvor svarene kan sættes i kasser og rammer. I de humanistiske fag er det måske nemmere at vælge nogle emner eller lave noget temabaseret undervisning, der lægger sig tæt op af e-sport”.

Gamification bryder rammerne


Men ambitionen om at taget spilelementerne ud af computerne og ind i undervisningen stopper ikke der. Selve rammerne for den måde undervisningen foregår leger man også med.

”Vi har tænkt på at gamificere selve rammerne for undervisning på HF e-Sport. Vi arbejder bl.a. med en idé om at lave en avatar - altså en virtuel figur, der repræsenterer kursisterne i den digitale verden. En avatar som de kan tildele nogle bestemte kompetencer eller ”stats”, som vi kalder det inden for spilverdenen, og som får dem til at reflektere over deres stærke og svage sider”.

”At vi arbejder med, at udvikle kursisterne både fagligt og personligt er jo ikke nyt, men at vi kobler den udvikling til en verden, de kender, gør det mere synligt for dem, hvad det er vi vil og rammesætter tingene på en anden måde. ”Vi har startet en rigtig interessant tankegang omkring en ny toning på HF og det bliver spændende, at følge udviklingen og se hvor vi ender”, lyder konklusionen fra Kim Møller Madsen.


"Kom i gang - det er aldrig for sent!"



Leif Svensson er ordblind, men det forhindrer ham ikke i både at skrive og læse. Leif har nemlig fået hjælp til sin ordblindhed på HF & VUC FYN i Nyborg, hvor han bl.a. bliver undervist i at bruge elektroniske hjælpemidler, der gør hverdagen som ordblind nemmere. Og Spørg man Leif, så er det aldrig for sent at få hjælp til sin ordblindhed.

Læs nedenfor, hvor Leif med egne ord og ved brug af elektroniske hjælpemidler fortæller om livet som ordblind og om undervisningen på VUC.  

Hvordan det var at være ordblind, før jeg startet her på VUC.

Skolen og jeg var bestemt ikke de bedste venner. Det skyldes nok at min ordblindhed ikke blev opdaget i de første år i skolen. Det har altid været en pine at skulle arbejde med bogstaver og tekst. Det underlige i min situation, er at jeg ikke har de store problemer med at læse i en bog eller læse højt. Dog kan det volde lidt problemer med at læse / afkode nye eller lange ord, men som regel kun første gang.

Efter skolen kom jeg i lære som maskinarbejder. Jubi, aldrig mere på skolebænken! Men jeg blev klogere, for på teknisk skole skulle vi igen på skolebænken. Ikke nok med det var danskundervisning, der var også undervisning på engelsk og tysk. Føj, føj og tre gange føj.
Nå, men - det gik da godt alligevel.

Under min læretid og senere, fandt jeg ud af hvor vigtigt det var, at jeg også kunne sprog. Meget af det som jeg syntes var interessant, var skrevet på enten engelsk eller tysk. Så var det jo bare at klø på.

For at skjule min ordblindhed, skrev jeg så det kun var mig, der kunne læse det. Det er ikke så heldigt, når jeg fik et job, hvor jeg skulle formidle viden og information til andre i organisationen. Det tricks kunne så ikke bruges mere!



Hvordan det er at gå til ordblindeundervisning her på VUC


Jeg startede her for ca. to år siden. Men forinden skulle jeg screenes. Den dag hvor jeg skulle screenes, var det godt vejr, og jeg gik hjemmefra i god tid. Men jeg havde forregnet mig, det tog noget længer tid, så Carina ringede imens jeg var på vej. Jeg fortalte hende, at jeg ville være der om ca. ti minutter. Da jeg kom til lyskrydset, der hvor VUC ligger, stod Carina og tog imod mig ved fodgængerovergangen. Sikken en velkomst!
Ja - at gå her på VUC til ordblindeundervisning, er nok en af de perioder i mit liv, jeg vil se tilbage på med gode minder. Det jeg har lært her, er noget jeg skulle have lært i skolen, for mange, mange år siden. Min undervisning startede med Adam og Eva, altså med hvordan de enkle bogstaver lyder og udtales. Jeg lyttede til Sigurd Barrett og hans ABC, hvor han har lavet musik til alle bogstaverne. Han har i den grad leget med ordene, og det er rim og remser på højt plan. Ét bogstav af gangen og herefter tale og gennemgang oppe ved planchen, den som Carina selv har lavet, der prøver vi alle de variationer af lyd der er ved bogstavet.
Så var det videre med udsagnsord, de regelmæssige og uregelmæssige, navneord og tillægsord. Ja, og mange, mange bøjninger og endelser af ord, plus sætningsanalyse, hvor der skal sættes kryds og bolle. Ja, ja - øvelse gør mester.
Vi er næsten et rigtigt mandehold. Det er næsten blevet et fast punkt, at vi skal have ord med som har voldt problemer i ugens løb, eller bare noget som har fanget øjet og som er interessant i vores forum. Vi er meget forskellige med hensyn til undervisningen, selv det klarer vores dygtige og meget kompetente lærer.



Hvordan har det påvirket mit liv efter jeg er startet på VUC


Det er utroligt hvor store ændringer jeg har oplevet. Den største er for et år siden, hvor min datter og svigersøn skulle giftes. Jeg skrev en tale til brudeparret, og jeg blev selv meget overrasket over talen. Den blev rigtig godt modtaget og der var også en lille sommerfugl i maven, da den skulle holdes.
I det daglige kommunikerer jeg en hel del mere, end jeg nogen sinde har gjort før. På arbejdet bliver der lavet forskellige dokumenter, arbejdsbeskrivelser, informationer om fagrelaterede emner, dagsordener, mødeindkaldelser og referater at de afholdte møder. Selv om jeg synes det er svært, er det med stor tilfredshed og giver selvtillid, når jeg kan se resultater. At jeg har fået ordet i min magt, det er skønt!
Det sidste år, tror jeg at jeg har skrevet mere, end jeg har skrevet i hele min skoletid og aktive erhvervskarriere.

Jeg vil bare sige til alle andre i samme situation, kom i gang! Det er aldrig for sent.



mandag den 18. september 2017

Frederik fandt sin plads på den anden side af glasset


Da 23-årige Frederik Kalhøj første gang satte benene på HF & VUC FYN i Nyborg var det ikke som kursist. Faktisk betragtede han mest undervisning i sikker afstand igennem de ruder, han som glarmester arbejdede med at skifte på skolen i løbet af et par måneder. Dengang havde han ikke forestillet sig, at han en dag skulle sidde med i undervisningen på den anden side af glasset og at VUC i Nyborg skulle blive et springbræt til drømmen om en uddannelse som arkitekt.

I folkeskolen var han ikke den mest flittige elev. Lysten var til arbejde og ikke til bøger. Derfor var det også helt naturligt og lige efter planen, da Frederik efter 10. klasse fik job som glarmester. Men allerede efter et par år i jobbet begyndte tankerne at kredse om muligheden for at læse videre.

”Jeg var glad for mit arbejde, men jeg kunne godt mærke, at jeg ikke skulle arbejde med at installere glas resten af mit liv, og jeg var motiveret for at prøve noget andet”.

Efter god betænkningstid tog Frederik så beslutningen. Han ville være arkitekt. Da Frederik allerede kendte til VUC fra sit arbejde som glarmester på HF & VUC FYN i Nyborg gik tankerne hurtigt i den retning, og der gik ikke længe før optagelsen på hf-enkeltfag i Nyborg var en realitet.


De første skridt var de sværeste


Selv om Frederik nu er godt i gang med sit andet år på VUC, så husker han stadig, hvor nervøs han var lige inden han trådte ind i klasselokalet på første skoledag med klamme hænder, hjertebanken og tanker om at droppe det hele.

”Jeg tænkte, om jeg ikke bare skulle droppe det hele, inden jeg kom for godt i gang. Det var jo alligevel et stort skridt, og jeg var også lidt nervøs for, om jeg kunne klare det rent fagligt”, husker Frederik.


Farvel til trygge rammer


Selv om nerver på første skoledag er helt naturligt, var der for Frederik mere på spil. Da han sagde farvel til jobbet som glarmester var det nemlig samtidig et farvel til trygge rammer og en hverdag i familievirksomheden, hvor Frederiks far var mester og ejer. Derfor var det da heller ikke nogen impulsiv beslutning, fortæller Frederik.

”Jeg skulle måske lige tænke en ekstra gang over min beslutning, for min far var jo glad for at have mig. Det er i hvert fald det, han siger”, griner Frederik og fortsætter ”men det var måske samtidig grunden til at jeg også havde lyst til prøve noget nyt. At komme ud af de trygge rammer”.

Familievirksomhed eller ej, så har der hele tiden været opbakning til Frederiks beslutning på hjemmefronten og fra vennerne.

”Min familie støtter mig og synes det er fedt, at jeg nu som 23-årig har fundet, det jeg brænder for. Og kammeraterne synes, det er sejt, at jeg har fundet motivationen til at starte på noget nyt. Flere af dem taler også om at læse videre. Så det har da helt klart sat gang i snakken, at jeg har valgt at gå i gang med at læse”.


Et godt studiemiljø


Efter et år på VUC er Frederik faldet godt til i sit nye liv, og alle hans bekymringer på første skoledag er blevet gjort til skamme. Han nyder det tætte studiemiljø i Nyborg, hvor alle taler med alle, og hvor det er blevet til mange nye venskaber, siden hans første dag sidste sommer.

”Jeg har udvidet min omgangskreds og fået en masse nye venner. Jeg snakker jo med de fleste her i Nyborg og der er alle typer folk her på VUC. Vi er fra 17 til 40 år og det giver en god blanding, hvor folk bidrager med deres erfaringer. Vi kan lære af hinanden. Alle der går her er voksne ansvarsfulde mennesker og har en idé om, hvad de vil. De skal videre, ligesom mig selv”, fortæller Frederik, der med sine 23 år føler, at han passer godt ind i det modne miljø på VUC.

”Min mor spurgte om jeg ikke skulle starte på Mulernes, hvor min søster også har gået, men jeg kunne ikke rigtig se mig selv sammen med nogle, der lige er gået ud af folkeskolen, når jeg selv er 23 år. Så jeg var superglad for, at der fandtes det her alternativ til gymnasiet”.

Også rent fagligt går det godt og karakterbogen, der bl.a. indeholder et 12-tal i mundtligt engelsk, kan vises frem uden skam. Frederik har tilmed fået overskud til at dele sine erfaringer med de nye kursister.

”Jeg har valgt at være mentor for de nye elever i år og hjælpe dem godt i gang med det nye skoleår. Jeg kan jo selv tydeligt huske, hvordan det var, da man startede.”