tirsdag den 5. december 2017

”HF-enkeltfag giver mig friheden til at følge det jeg brænder for"

Laura Jensen er glad for at gå på hf-enkeltfag på HF & VUC FYN i Odense. Det fleksible studie er det perfekte match for den 19-årige elitesvømmer, der både skal balancere lektielæsning og svømmetræning i en travl hverdag.

Når Laura Jensens vækkeur ringer kl. 5, ligger de fleste af hendes klassekammerater formentlig stadig lunt under dynen. Men som elitesvømmer er de tidlige morgener en del af rutinen.

”De fleste dage træner jeg to gange om dagen. Jeg træner fra 5.45 til 7.30, og så kan jeg lige nå hjem og smøre en madpakke inden jeg har time kl. 9.45. Hvis jeg har tidligt fri, så kan jeg som regel lige nå hjem og få mig en lur, inden jeg skal svømme igen om eftermiddagen”, fortæller Laura, der bruger ca. 25 timer om ugen på sin træning.

Laura flyttede hjemmefra allerede som 16-årig og tog turen fra Nordjylland til Odense, hvor hun startede på en 4-årig Team Danmark-linje på Tornbjerg gymnasium. For at skære et år af sin uddannelse valgte hun dog at færdiggøre sin studentereksamen med hf-enkeltfag på HF & VUC FYN i Odense.   

Fleksibel hf gør hverdagen lettere
Selv om uddannelsen er kortere, er der ifølge Laura stadig tid til, at hun kan følge sin passion for svømning samtidig med, at hun tager sin studentereksamen. 

”Jeg synes, at hf-enkeltfag er meget fleksibelt. Hvis jeg fx er presset og har et stævne en weekend, så kan jeg godt få et par ekstra dage til at lave mine afleveringer.”

Med al den træning kræver det overblik at finde tid til lektielæsning, så Laura øver sig i at planlægge sin hverdag og prioritere, hvad hun bruger sin tid på.

”Jeg sørger for at få lavet mine afleveringer. Og så synes jeg selv, at jeg er god til at prioritere i de dag-til-dag lektier jeg brug for at læse op på, men der er altid plads til forbedring” griner Laura.

Første EM venter
Når det kommer til svømningen har Laura dog allerede knækket koden, og hun har i år kvalificeret sig til EM for første gang. Europamesterskaberne i København venter lige rundt om hjørnet, og de berømte sommerfuglene er da også begyndt at baske lidt med vingerne.

”Jeg har ikke de store forventninger. Selvfølgelig vil jeg gerne svømme ned til mit bedste, som jeg gjorde til DM, men jeg tager det som en på opleveren. Jeg tror, at jeg bliver meget nervøs, hvis jeg lægger for meget pres på mig selv”, siger Laura, der dog beskriver sig selv som en dårlig taber, og derfor nok ikke pakker ambitionerne alt for langt væk.  

Studenterhue, sol og sydstatseventyr venter forude
Til sommer venter den sidste eksamen og den længe ventede studenterhue. Men ikke længe efter det sidste punktum for studielivet i Danmark er sat tager Laura hul på næste kapitel af svømmekarrieren. 

Allerede til august sættes kursen mod USA, nærmere bestemt solskinsstaten Florida, hvor Laura har fået et studielegat og skal svømme for et lokalt college-svømmeteam.

”I sommers blev jeg dansk mester i 200 meter fri, og derefter fik jeg flere tilbud fra USA. Jeg tog derover og kiggede på et par skoler og valgte den i Florida, hvor jeg har skrevet under på en 4-årig periode. Der ligger selvfølgelig mange tanker bag min beslutning, både ift. familie og afstanden, men det er en kæmpe mulighed, og det er jo kun en flyvetur væk”, slutter Laura af.



torsdag den 28. september 2017

E-sport sætter rammerne for uddannelse i spil



Det er verdens hurtigst voksende sportsgren med millioner af udøvere verden over, store pengepræmier og endnu flere fans og tilskuere, der følger kampene på skærmen med samme intensitet, som vi kender fra eksempelvis fodbold. Vi taler selvfølgelig om e-sport, der med sin globale fremmarch også vinder frem i Danmark, på Fyn og i Odense. På HF & VUC FYN har arbejdet med e-sport været i gang i ca. 1½ år, men e-sport i uddannelsesmæssig sammenhæng handler om mere og andet end globale turneringer, store pengepræmier og professionelle gamere, der har gjort e-sporten til deres levevej.

Det mener i hvert fald Kim Møller Madsen, der er en del af det team som har arbejdet intenst med at udvikle HF- og AVU e-Sport på HF & VUC FYN i Odense og som netop har budt det første hold kursister velkommen på den nye uddannelsesretning i Odense.

”E-sporten kan mange ting, men den mangler at blive sat i de rigtige rammer. Lige nu er der en masse fokus på de professionelle, dem der tjener penge og stjernerne, og der er måske knap så meget fokus på selve e-sporten som fritidsinteresse, at få det ind i klubberne og få det ind i skolerne og undervisningen. Og det er jo det, vi prøver på”.

Til det formål modtog HF & VUC FYN før sommerferien 1,4 millioner kroner fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje, der bl.a. skal bruges til etablering af samarbejder om e-sport på tværs af uddannelsesinstitutioner. HF & VUC FYN har derfor indgået et samarbejde med Handelsgymnasiet Ribe, hvor erfaringsudveksling og sparring er øverst på dagsordenen. Parløbet blev kickstartet i september, hvor forstanderen og e-sports koordinatoren fra Ribe var på besøg i Kottesgade (billede).

E-sport er mere end computerspil


Selve undervisningen på HF e-Sport er en kombination af klassiske gymnasiale fag, der suppleres med undervisning i e-sport. Til det formål samarbejder HF & VUC FYN med Marienlyst Esport, der stiller lokaler, undervisere og udstyr til rådighed 2 x 3 timer om ugen. Men ambitionen stopper ifølge Kim Møller Madsen ikke der. Målet er, at nedbryde grænserne mellem de traditionelle fag og e-sporten.

”Vi kunne sagtens stoppe der og sige, at det er vores koncept. Og det er der også andre, der gør og har succes med. Men vi vil jo gerne have et rigtig godt produkt, som er holdbart i længden. Derfor kigger vi bl.a. på gamification som en pædagogisk og didaktisk synsvinkel. Her kan jeg bruge mine erfaringer som gamer og underviser til at flette spil og undervisning sammen, så der skabes en fælles platform.”

At bringe spil ind i undervisningen


Før sommerferien blev underviserne på HF e-Sport inviteret til en gamification-workshop, hvor de blev klogere på konceptet og selv fik mulighed for at kigge på, hvordan de kunne bruge gamification i fag som fx idræt, religion og dansk.

”Det gik over al forventning og de tog det virkelig til sig. Stort set alle lærerne på HF e-Sport interesser sig i større eller mindre grad for computerspil og det har været helt afgørende for den succes, vi har oplevet. Vi har rent faktisk et lærerteam, som har en stor indsigt i og forståelse for, hvad det er for nogle kursister, de står overfor. Samtidig føler jeg også, at vi har fået en ressourcestærk og engageret gruppe kursister”, forklarer Kim Møller Madsen, der understreger at gamification ikke handler om at genopfinde sin undervisning.

Mere til twist end dybe tallerkener


”Vi har gjort meget ud af, at synliggøre for lærerne, at de ikke skal opfinde den dybe tallerken, men i stedet kigge på deres undervisning og se, om man ikke kan lave et twist, vælge en anden synsvinkel eller skifte en bog ud, som måske gør det meget mere interessant for kursisterne.”

”Nogle fag lægger måske mere op til gamification end andre, fx matematik og andre naturfag, hvor svarene kan sættes i kasser og rammer. I de humanistiske fag er det måske nemmere at vælge nogle emner eller lave noget temabaseret undervisning, der lægger sig tæt op af e-sport”.

Gamification bryder rammerne


Men ambitionen om at taget spilelementerne ud af computerne og ind i undervisningen stopper ikke der. Selve rammerne for den måde undervisningen foregår leger man også med.

”Vi har tænkt på at gamificere selve rammerne for undervisning på HF e-Sport. Vi arbejder bl.a. med en idé om at lave en avatar - altså en virtuel figur, der repræsenterer kursisterne i den digitale verden. En avatar som de kan tildele nogle bestemte kompetencer eller ”stats”, som vi kalder det inden for spilverdenen, og som får dem til at reflektere over deres stærke og svage sider”.

”At vi arbejder med, at udvikle kursisterne både fagligt og personligt er jo ikke nyt, men at vi kobler den udvikling til en verden, de kender, gør det mere synligt for dem, hvad det er vi vil og rammesætter tingene på en anden måde. ”Vi har startet en rigtig interessant tankegang omkring en ny toning på HF og det bliver spændende, at følge udviklingen og se hvor vi ender”, lyder konklusionen fra Kim Møller Madsen.


"Kom i gang - det er aldrig for sent!"



Leif Svensson er ordblind, men det forhindrer ham ikke i både at skrive og læse. Leif har nemlig fået hjælp til sin ordblindhed på HF & VUC FYN i Nyborg, hvor han bl.a. bliver undervist i at bruge elektroniske hjælpemidler, der gør hverdagen som ordblind nemmere. Og Spørg man Leif, så er det aldrig for sent at få hjælp til sin ordblindhed.

Læs nedenfor, hvor Leif med egne ord og ved brug af elektroniske hjælpemidler fortæller om livet som ordblind og om undervisningen på VUC.  

Hvordan det var at være ordblind, før jeg startet her på VUC.

Skolen og jeg var bestemt ikke de bedste venner. Det skyldes nok at min ordblindhed ikke blev opdaget i de første år i skolen. Det har altid været en pine at skulle arbejde med bogstaver og tekst. Det underlige i min situation, er at jeg ikke har de store problemer med at læse i en bog eller læse højt. Dog kan det volde lidt problemer med at læse / afkode nye eller lange ord, men som regel kun første gang.

Efter skolen kom jeg i lære som maskinarbejder. Jubi, aldrig mere på skolebænken! Men jeg blev klogere, for på teknisk skole skulle vi igen på skolebænken. Ikke nok med det var danskundervisning, der var også undervisning på engelsk og tysk. Føj, føj og tre gange føj.
Nå, men - det gik da godt alligevel.

Under min læretid og senere, fandt jeg ud af hvor vigtigt det var, at jeg også kunne sprog. Meget af det som jeg syntes var interessant, var skrevet på enten engelsk eller tysk. Så var det jo bare at klø på.

For at skjule min ordblindhed, skrev jeg så det kun var mig, der kunne læse det. Det er ikke så heldigt, når jeg fik et job, hvor jeg skulle formidle viden og information til andre i organisationen. Det tricks kunne så ikke bruges mere!



Hvordan det er at gå til ordblindeundervisning her på VUC


Jeg startede her for ca. to år siden. Men forinden skulle jeg screenes. Den dag hvor jeg skulle screenes, var det godt vejr, og jeg gik hjemmefra i god tid. Men jeg havde forregnet mig, det tog noget længer tid, så Carina ringede imens jeg var på vej. Jeg fortalte hende, at jeg ville være der om ca. ti minutter. Da jeg kom til lyskrydset, der hvor VUC ligger, stod Carina og tog imod mig ved fodgængerovergangen. Sikken en velkomst!
Ja - at gå her på VUC til ordblindeundervisning, er nok en af de perioder i mit liv, jeg vil se tilbage på med gode minder. Det jeg har lært her, er noget jeg skulle have lært i skolen, for mange, mange år siden. Min undervisning startede med Adam og Eva, altså med hvordan de enkle bogstaver lyder og udtales. Jeg lyttede til Sigurd Barrett og hans ABC, hvor han har lavet musik til alle bogstaverne. Han har i den grad leget med ordene, og det er rim og remser på højt plan. Ét bogstav af gangen og herefter tale og gennemgang oppe ved planchen, den som Carina selv har lavet, der prøver vi alle de variationer af lyd der er ved bogstavet.
Så var det videre med udsagnsord, de regelmæssige og uregelmæssige, navneord og tillægsord. Ja, og mange, mange bøjninger og endelser af ord, plus sætningsanalyse, hvor der skal sættes kryds og bolle. Ja, ja - øvelse gør mester.
Vi er næsten et rigtigt mandehold. Det er næsten blevet et fast punkt, at vi skal have ord med som har voldt problemer i ugens løb, eller bare noget som har fanget øjet og som er interessant i vores forum. Vi er meget forskellige med hensyn til undervisningen, selv det klarer vores dygtige og meget kompetente lærer.



Hvordan har det påvirket mit liv efter jeg er startet på VUC


Det er utroligt hvor store ændringer jeg har oplevet. Den største er for et år siden, hvor min datter og svigersøn skulle giftes. Jeg skrev en tale til brudeparret, og jeg blev selv meget overrasket over talen. Den blev rigtig godt modtaget og der var også en lille sommerfugl i maven, da den skulle holdes.
I det daglige kommunikerer jeg en hel del mere, end jeg nogen sinde har gjort før. På arbejdet bliver der lavet forskellige dokumenter, arbejdsbeskrivelser, informationer om fagrelaterede emner, dagsordener, mødeindkaldelser og referater at de afholdte møder. Selv om jeg synes det er svært, er det med stor tilfredshed og giver selvtillid, når jeg kan se resultater. At jeg har fået ordet i min magt, det er skønt!
Det sidste år, tror jeg at jeg har skrevet mere, end jeg har skrevet i hele min skoletid og aktive erhvervskarriere.

Jeg vil bare sige til alle andre i samme situation, kom i gang! Det er aldrig for sent.



mandag den 18. september 2017

Frederik fandt sin plads på den anden side af glasset


Da 23-årige Frederik Kalhøj første gang satte benene på HF & VUC FYN i Nyborg var det ikke som kursist. Faktisk betragtede han mest undervisning i sikker afstand igennem de ruder, han som glarmester arbejdede med at skifte på skolen i løbet af et par måneder. Dengang havde han ikke forestillet sig, at han en dag skulle sidde med i undervisningen på den anden side af glasset og at VUC i Nyborg skulle blive et springbræt til drømmen om en uddannelse som arkitekt.

I folkeskolen var han ikke den mest flittige elev. Lysten var til arbejde og ikke til bøger. Derfor var det også helt naturligt og lige efter planen, da Frederik efter 10. klasse fik job som glarmester. Men allerede efter et par år i jobbet begyndte tankerne at kredse om muligheden for at læse videre.

”Jeg var glad for mit arbejde, men jeg kunne godt mærke, at jeg ikke skulle arbejde med at installere glas resten af mit liv, og jeg var motiveret for at prøve noget andet”.

Efter god betænkningstid tog Frederik så beslutningen. Han ville være arkitekt. Da Frederik allerede kendte til VUC fra sit arbejde som glarmester på HF & VUC FYN i Nyborg gik tankerne hurtigt i den retning, og der gik ikke længe før optagelsen på hf-enkeltfag i Nyborg var en realitet.


De første skridt var de sværeste


Selv om Frederik nu er godt i gang med sit andet år på VUC, så husker han stadig, hvor nervøs han var lige inden han trådte ind i klasselokalet på første skoledag med klamme hænder, hjertebanken og tanker om at droppe det hele.

”Jeg tænkte, om jeg ikke bare skulle droppe det hele, inden jeg kom for godt i gang. Det var jo alligevel et stort skridt, og jeg var også lidt nervøs for, om jeg kunne klare det rent fagligt”, husker Frederik.


Farvel til trygge rammer


Selv om nerver på første skoledag er helt naturligt, var der for Frederik mere på spil. Da han sagde farvel til jobbet som glarmester var det nemlig samtidig et farvel til trygge rammer og en hverdag i familievirksomheden, hvor Frederiks far var mester og ejer. Derfor var det da heller ikke nogen impulsiv beslutning, fortæller Frederik.

”Jeg skulle måske lige tænke en ekstra gang over min beslutning, for min far var jo glad for at have mig. Det er i hvert fald det, han siger”, griner Frederik og fortsætter ”men det var måske samtidig grunden til at jeg også havde lyst til prøve noget nyt. At komme ud af de trygge rammer”.

Familievirksomhed eller ej, så har der hele tiden været opbakning til Frederiks beslutning på hjemmefronten og fra vennerne.

”Min familie støtter mig og synes det er fedt, at jeg nu som 23-årig har fundet, det jeg brænder for. Og kammeraterne synes, det er sejt, at jeg har fundet motivationen til at starte på noget nyt. Flere af dem taler også om at læse videre. Så det har da helt klart sat gang i snakken, at jeg har valgt at gå i gang med at læse”.


Et godt studiemiljø


Efter et år på VUC er Frederik faldet godt til i sit nye liv, og alle hans bekymringer på første skoledag er blevet gjort til skamme. Han nyder det tætte studiemiljø i Nyborg, hvor alle taler med alle, og hvor det er blevet til mange nye venskaber, siden hans første dag sidste sommer.

”Jeg har udvidet min omgangskreds og fået en masse nye venner. Jeg snakker jo med de fleste her i Nyborg og der er alle typer folk her på VUC. Vi er fra 17 til 40 år og det giver en god blanding, hvor folk bidrager med deres erfaringer. Vi kan lære af hinanden. Alle der går her er voksne ansvarsfulde mennesker og har en idé om, hvad de vil. De skal videre, ligesom mig selv”, fortæller Frederik, der med sine 23 år føler, at han passer godt ind i det modne miljø på VUC.

”Min mor spurgte om jeg ikke skulle starte på Mulernes, hvor min søster også har gået, men jeg kunne ikke rigtig se mig selv sammen med nogle, der lige er gået ud af folkeskolen, når jeg selv er 23 år. Så jeg var superglad for, at der fandtes det her alternativ til gymnasiet”.

Også rent fagligt går det godt og karakterbogen, der bl.a. indeholder et 12-tal i mundtligt engelsk, kan vises frem uden skam. Frederik har tilmed fået overskud til at dele sine erfaringer med de nye kursister.

”Jeg har valgt at være mentor for de nye elever i år og hjælpe dem godt i gang med det nye skoleår. Jeg kan jo selv tydeligt huske, hvordan det var, da man startede.”

torsdag den 7. september 2017

6 gode råd til bedre studievaner



Kursusåret er godt i gang, og du er sikkert allerede nu ved at komme godt ind i din daglige rutine med undervisning, lektielæsning og alle de mange andre ting, der skal presses ind i en travl hverdag. Det kan være svært at få tid til det hele, og man mister let overblikket. I en presset hverdag er det derfor vigtigt at have nogle gode studievaner, så du får mest muligt ud af din tid.

Undersøgelser viser samtidig at gode studievaner er afgørende for din trivsel og hjælper dig til at falde til i det nye sociale og faglige miljø på studiet. Derfor, kom godt fra start og skab de gode vaner, inden de dårlige tager over. 

Vi har samlet 6 gode råd, som kan hjælpe dig til bedre studievaner. Lad dig inspirere og afprøv, hvilke der virker for dig.

1. Brug en kalender og skab dig et overblik

En kalender er guld værd for flertallet af os, der ikke har en klæbehjerne, og du har sikkert en kalender på din mobil eller din tablet. Er du ikke så begejstret for kalenderplanlægning, kan du med fordel lave aftaler med dig selv, der kan skabe en ramme for din hverdag. Det er individuelt, hvor og hvornår lektielæsningen passer bedst i hverdagsrutinen, og der er ikke noget rigtigt og forkert tidspunkt. Men det er en god idé at sætte specifikke tidsrum af til lektier, uanset hvornår.

2. Udnyt din tid 

Hvis du har en fritime eller pludselig får aflyst en time, så væn dig til at se den som ekstra tid til lektier frem for ekstra tid til frikvarter. Det kan spare dig for mange af de aftener, hvor du i træthedens desperation kværner den ene energidrik og/eller kop kaffe efter den anden i et naivt forsøg på at gøre din danske stil færdig. Hvis du sørger for at bruge din tid effektivt, så får du mere fritid, mere søvn og bedre karakterer. Og hvem vil ikke gerne have de tre ting?

3. Lav prioriteringslister

Når man har flere lektier og mange afleveringer samtidig, kan man hurtigt miste overblikket. Måske kommer man til at gå i gang med den nemme opgave, man kan overskue, men det er ikke altid hensigtsmæssigt i forhold til den tid, man har til rådighed. Har du meget skolearbejde, kan det være en god idé at opstille en prioriteringsliste. Det kan være fornuftigt at prioritere det, der først skal være færdigt, men der kan også være opgaver, som er vigtigere eller mere krævende end andre.

4. Væn dig til at være aktiv i timerne 

Sæt dig nogle mål for din deltagelse i timerne. Du behøver ikke nødvendigvis at sige noget hvert femte minut, og du behøver heller ikke at nærlæse alt til hver gang, men jo bedre forberedt du er, jo lettere er det at være aktiv og tage del i diskussionen i timerne og gruppearbejdet. Derudover kan det hjælpe at holde sig opdateret ved dagligt at se nyheder og læse lidt avis. Det er ofte rigtig fornuftigt og anvendeligt i relation til de samfundsfaglige fag. Det giver ofte point hos læreren, hvis du kan demonstrere kendskab til relevante begivenheder og eventuelt perspektivere til disse.

5. Kom overspringshandlinger til livs! 

Bliv bevidst om dine overspringshandlinger og find ud af hvilke af dem, der er veldefinerede nyttige pauser og hvilke der bare er dårlige undskyldninger for liiige at snuppe et afsnit af den der nye serie på Netflix i stedet for at læse til historie-timen i morgen. Læs også vores tidligere blogindlæg om overspringshandlinger. Du kan sikkert genkende et par stykker J

6. Alliér dig med dine medkursister

Dine medkursister tumler sikkert med mange af de samme ting, som dig. Lav en studiegruppe og hjælp hinanden med de ting, som I hver især har svært ved. En studiegruppe kan hjælpe dig til at forstå og gennemgå svært stof og til at øve dig på at formidle og diskutere din viden – og så er det bare rart, at have nogle at dele sine oplevelser med - både de gode og de mindre gode.

Læs mere om gode studievaner her:



torsdag den 24. august 2017

Studieteknik: Hvad virker og hvad skal du undgå?



Der findes masser af gode råd og teknikker, du kan benytte dig af som kursist, når det handler om at finde en studieteknik, der virker for dig. Men lad os starte med at kigge på et par af de faldgrupper, som mange kursister typisk falder i.

Drop den trofaste, neongule hjælper

Overskregningstuch eller high-lighter er en klassiker blandt kursister, og du har sikkert selv brugt den mange gange, når du læser.

En overstreget tekstbog er jo i sig selv et bevis på, at du har arbejdet hårdt, ikke? Problemet er bare, at vi ikke umiddelbart kan sætte lighedstegn mellem neongule streger i en tekst og effektiv læring.

Videnskaben viser nemlig, at en overstregningstusch ikke hjælper dig med at huske teksten bedre. Tværtimod afbryder den dig i dit læseflow. Når du bruger en overstregningstuch skal du tilmed holde fokus på at læse, forstå og markere på samme tid – og i sidste ende lærer du ikke mere af det. 


Spild ikke tiden på at læse dine lærerbøger flere gange 

Når du læser pensum første gang får du et overblik over indholdet. Du kan drage de første paralleller mellem emner, og det giver dig en vis viden om, hvad du skal slå op, når du sidder med en opgave.

Men du bliver ikke bedre af at læse bogen en gang til.

Når du har læst pensum én gang, bør den alene være et opslagsværk til de opgaver, du løbende løser. Slå de konkrete problemstillinger op, du står overfor. Dét er effektivt. Men at læse det hele igen for at pleje din samvittighed er i bedste fald et stort spild af tid.

De 3 mest effektive studieteknikker

Nu har vi været inde på, hvilke studieteknikker du ikke skal sætte din lid til.

Lad os i stedet kigge lidt mere på, hvad der faktisk kan hjælpe dig til bedre at huske dit pensum og klare dig bedre til eksamen. 

Distributed practice

Direkte oversat til dansk hedder dette princip ”fordelt læring”.

Det er det modsatte af, at læse intensivt op til eksamen, fordi du ikke har fulgt med hele året.

Hjernen lærer over tid

Hvis du bruger 2 timer hver uge over en periode på fire måneder får du et langt bedre overblik over pensum, end hvis du studerer intensivt i 32 timer over 3 dage lige før eksamen.

Jo tidligere du kan gå i gang med at løse opgaver på dit studie, desto bedre. Det er en stor fordel at følge med fra semesterstart, for tiden din hjerne får til at danne sig et overblik over faget og ’vænne sig til det’ vil give dig en kæmpe fordel til den afsluttende oplæsning og den faktiske eksamen.

Godt begyndt er halvt fuldendt, som det populære ordsprog siger.

Test og brug din viden i praksis

Når du læser en bog er der tale om ”passiv indlæring” – i stil med at modtage information til en forelæsning.

Du får en masse information, men du bruger den ikke. Derfor sidder stoffet heller ikke fast.

Den manglende anvendelse – før, du sveder til eksamen – er også årsagen til, at du måske har læst en tekstbog 3 gange og stadig intet huskede af faget til eksamen.

Læs maksimalt dit pensum én gang.

Når det én gang er læst, så brug tiden på at løse opgaver, der inddrager det, du har læst.

Hvis du har en skriftlig eksamen foran dig, så er denne studieteknik nem. Du skal blot downloade de gamle øvelsesopgaver og lave dem. Det giver bedre mening indlæringsmæssigt at løse opgaverne mange gange (hver) end at læse din bog flere gange.

Når du løser en opgave tvinges du nemlig til aktivt at bruge din viden.

Noter i hånden = fantastisk studieteknik

Kaster du et blik på sidemanden i løbet af næste dansktime, så er der en god chance for at han eller hun tager noter, mens læren taler.

Det er som udgangspunkt en god idé... MEN... du skal altid skrive dine noter i hånden og ikke på en computer, hvis du skal få mest muligt ud af indsatsen.

Når du tager noter på din computer, behandler du ikke stoffet. Du er bare en sekretær. Informationen kommer ind ad øret og ud igennem dine fingre, mens du hamrer løs på tastaturet og ukritisk skriver alt hvad læreren siger ned.

Men når du tager noter i hånden, er du nødt til at behandle stoffet. Du bliver nødt til at plukke det væsentlige ud og skrive det med egne ord, fordi du ellers ikke kan få det hele med. Du tager aktivt stilling til stoffet, hvilket gør, at du husker stoffet bedre bagefter. 


Dropper du de 2 første studieteknikker og tilegner du dig de 3 mest effektive er du allerede kommet langt.

Det skylder du dig selv at gøre – ellers risikerer du nemt at spilde din tid - og er der noget værre?

Kilde: http://faa12.dk/studietips/studieteknikker-de-3-bedste-og-2-vaerste-studieteknikker/ 

fredag den 18. august 2017

Fra kursist til kontorelev ved VUC

JEG VIL IKKE GÅ I STÅ!











Dét siger 25-årige Anna Lyse Jelsgaard Laugesen, der er nyansat kontorelev ved HF & VUC FYN Svendborg. Anna har tidligere læst hf-enkeltfag på VUC i Svendborg og er kommet tilbage til kendte omgivelser. Anna siger selv, at hun har mødt et par bump på vejen igennem sit uddannelsesforløb, men hun giver aldrig op – og hun ville aldrig undvære to af ’bumpene på vejen’, nemlig hendes to dejlige børn.

Anna fortæller, at hun blev mor allerede som 18-årig, og hun startede efter sin barsel som kursist på VUC i 2012. Hun var droppet ud af gymnasiet i 2. G pga. graviditet og havde brug for at læse nogle hf-fag op.
”Jeg løb desværre ind i en fødselsdepression, formentlig fordi jeg var blevet mor i en tidlig alder, og jeg måtte derfor afbryde mit uddannelsesforløb, selv om jeg elskede at gå i skole her”, siger Anna.

Efter sygeperioden tog Anna et 1-årigt turboforløb på HG, fik læreplads som lægesekretær, og undervejs i læretiden blev Anna gravid med sit andet barn. På grund af overenskomstændringer kunne hun ikke komme tilbage til sin læreplads på OUH efter barslen, men havde heldigvis været forudseende og taget nogle hf-fag på fjernundervisning, så i 2016 søgte hun ind på EUX med henblik på at blive uddannet kontorassistent.

I foråret 2017 søgte HF & VUC FYN Svendborg en ny kontorelev. Der var mange velkvalificerede ansøgere, deriblandt Anna.
”Jeg blev simpelthen nødt til at søge det job, for VUC er bare sådan et rart sted at være”, siger Anna. Afdelingsleder Dorthe Bruhn Ullegård fortæller, at ”da vi læste ansøgningerne faldt vi med det samme over Annas gode ansøgning, og hun skulle naturligvis være blandt de ansøgere, som vi indkaldte til samtale. Anna var den, der ’shinede’ mest ved samtalen, vi tilbød hende jobbet, og heldigvis for VUC sagde hun ja tak”.
Hun fortalte efter ansættelsesstarten, at hun faktisk havde fået tilbudt ikke mindre end 9 andre kontorelevstillinger, men ”jeg var slet ikke i tvivl om, at det var VUC, jeg helst ville være hos”, siger Anna.   


Anna drømmer om en fortsat karriere inden for uddannelsessektoren, når hun er færdiguddannet, ”det er en spændende branche, hvor der altid er en masse forskelligartede og udfordrende opgaver, og det elsker jeg”, siger Anna.