mandag den 21. november 2016

Teknologi er vejen frem for ordblinde fragtmænd

                  Kent Cristiansen, Martin Mortensen og Kent Jensen

Danske Fragtmænd har stor succes med undervisning af ordblinde medarbejdere. Den teknologiske udvikling i transportbranchen stiller nye krav til medarbejdernes skriftlige evner, men er samtidig også en del af løsningen for de ordblinde medarbejdere, lyder det.

Den teknologiske udvikling går stærkt i den danske transportbranche. Digitale manualer, infoskærme og smartphones er blevet en del af hverdagen. Det stiller nye krav til chauffører og lagerarbejdere, der skal kunne læse og forstå information på skrift. Et problem, hvis man som flere lider af ordblindhed.

Men mens den teknologiske udvikling byder på nye udfordringer, bringer den samtidig løsninger med sig i form af nye teknologier, der kan hjælpe ordblinde medarbejdere.

Den konklusion er man kommet frem til hos Danske Fragtmænd i Odense, hvor man netop har afsluttet et undervisningsforløb for ordblinde medarbejdere i samarbejde med HF & VUC FYN.

Blandt dem var 41-årige Martin Mortensen, der er overrasket over hvor langt teknologien er kommet, siden han blev undervist med lydbånd på ordblindeefterskolen for mange år siden.

”Det er en helt ny verden for mig, at have fået digitale hjælpemidler på min telefon. Jeg kan for eksempel sende beskeder ved at indtale dem via mikrofonen, og jeg kan få dem læst højt. Det vidste jeg ikke, man kunne, før jeg startede på forløbet”, fortæller Martin, hvis begejstring bakkes op af kollegerne på holdet.  

”Det er genialt”, lyder det kontant fra 35-årige Kent Cristiansen, der er glad for at være kommet i gang med undervisningen og ikke mindst få adgang til de nye digitale hjælpemidler. Noget som ikke var sket på eget initiativ.

”Hvis ikke firmaet havde taget initiativ til det, så tror jeg ikke folk selv havde fået gjort noget ved det. Folk er bange for at udstille sig selv og tror, de er alene om det, det troede jer i hvert fald”, fortæller Kent Cristiansen.

Og mere åbenhed om ordblindhed er da også en af de ting, som både arbejdsplads og medarbejdere nyder godt af efter forløbet, fortæller Teamleder, Kent Jensen, der har stået for koordinering i forbindelse med undervisningen. ”

”Det vigtigste er, at folk føler, de har fået noget ud af undervisningen. Men det er også godt at se, at der er kommet mere åbenhed om ordblindhed. Det var jo ikke noget, vi talte om i det daglige før. Og jeg tror for mange, er det for personligt. Men efter vi er kommet i gang med undervisningen har medarbejderne været super gode til at tale åbent om deres ordblindhed”, lyder vurderingen.

Undervisningen i Odense er en del af en national Moduluddannelse, som Danske Fragtmænd tog initiativ til allerede i starten af 2016. Her blev ca. 700 medarbejdere i hele landet testet og tilbudt uddannelse i dansk. På afdelingen i Odense har 6 medarbejdere modtaget ordblindeundervisning, mens 9 har læst dansk på FVU trin 1 og 2 hos HF & VUC FYN. Undervisningen forsætter i det nye år.

Investering i uddannelse bærer frugt for kongen af tomater



Bedre og mere effektiv kommunikation – det var målsætningen for Danmarks største tomatgartneri Alfred Pedersen & Søn, da de i starten af 2016 gav virksomhedens østeuropæiske medarbejdere tilbuddet om danskundervisning i arbejdstiden. Efter et halvt år med 40 medarbejdere på skolebænken har man taget et stort skridt i den rigtige retning.

Hvad har tomater og lærebøger i dansk med hinanden at gøre? En hel del, faktisk. I hvert fald hvis man spørger medarbejderne hos Danmarks største tomatgartneri Alfred Pedersen & Søn. Igennem de seneste måneder har de nemlig smidt arbejdshandskerne et par timer hver uge og sat sig til rette i medarbejderkantinen, hvor de er blevet undervist i mundtlig dansk, læsning og grammatik af lærere fra HF & VUC FYN. 

En af de medarbejdere, der har benyttet sig af tilbuddet om danskundervisning er Marcin Schattka. Han er glad for, at man har valgt at lægge undervisningen i løbet af arbejdsdagen.

”Specielt om sommeren er det meget varmt, solen skinner, og når vi kommer hjem om aftenen, er vi trætte. Jeg har før prøvet undervisning om aftenen, og det fungerer ikke. Det her er bedre, for man bliver undervist, mens man stadig er frisk og klar i hovedet”, forklarer Marcin Schattka.

Mere dansk i hverdagen

Målet med danskundervisningen er at styrke medarbejdernes danske sprog og derigennem lette kommunikationen i det daglige. Og efter et halvt år begynder man at se det første afkast af det hårde arbejde, fortæller personale- og driftschef hos Alfred Pedersen & Søn, Kevin Humphries, der har stået for koordinering i forbindelse med undervisningen.

”Vi har mange forskellige sprog i virksomheden, men vi synes egentligt at fællessproget skal være dansk og ikke engelsk eller polsk. Alle vores fællesmøder holder vi på dansk. Vores nyhedsbrev er på dansk, og vi håber, at det har en selvforstærkende effekt”, fortæller Kevin Humphries, der mærker en synlig forskel i hverdagen.

”Efter sommerferien er der mange, der begyndte at henvende sig til mig på dansk, som tidligere har gjort det på engelsk. Det er dejligt at opleve, men kræver jo samtidig, at vi giver dem tid til at formulere sig på dansk og at vi husker at tale dansk sammen, så de kan få brugt det”, fortæller Kevin Humphries.

Uddannelse er en investering

Der er flere gode grunde til at satse på uddannelse. Det mener Kevin Humphries.

”Vi forbedrer kommunikationen i hverdagen, og vi styrker tilfredsheden blandt medarbejderne. Og derudover tror jeg også på, at det kan gøre en forskel i det daglige”, lyder vurderingen.

Det bekræfter Aneta Pucyk, der efter 4 måneder med undervisning i både mundtlig og skriftlig dansk, er begyndt at bruge sproget mere i hverdagen.

”Jeg taler dansk med mine naboer og med de andre forældre, når der er arrangementer på skolen”, fortæller Aneta Pucyk.

Næste undervisningsforløb starter op i slutningen af november og løber ind til slutningen af april. Og fremadrettet overvejer virksomheden også at tilbyde engelskundervisning til medarbejderne.

Fakta:

Inden undervisningen gik i gang blev alle medarbejdere testet, for at de kunne placeres på det rigtige uddannelsesniveau. Medarbejdere uden kendskab til sproget blev placeret på FVU-start, mens de medarbejdere, der allerede talte lidt dansk, blev placeret på FVU trin 1 for tosprogede. I alt 40 medarbejdere er blevet undervist i mundtlig og skriftlig dansk af HF & VUC FYN hos Alfred Pedersen & Søn i løbet af 2016.

fredag den 18. november 2016

Har du nogensinde ’misforstået rammerne for eksamen?’


Eller sagt på en anden måde – har du snydt til eksamen?  




Er det snyd at:

  • dele et dokument med andre på nettet?
  • spørge en medkursist under eksamen, hvad de har svaret?
  • bruge hjælpemidler under en eksamen, hvor brugen af hjælpemidler ikke er tilladt?
  • lade din sidemand kigge efter dig?
  • snakke med en medstuderende om opgaven på toilettet under en skriftlig eksamen?
  • kopiere en del af opgavebesvarelsen fx fra nettet (plagiering – meget ’populært’)?
  • tage sin telefon med ind til eksamen?
  • bruge Google translate til at oversætte en tekst, du ikke forstår?

JA, DET ER DET!


Tommerfingerregel – hvis du har bedt om og fået hjælp, har du snydt. Uanset om du har brugt hjælpen eller ej. Hvis du giver hjælp, har du også snydt.

Hvad kan konsekvenserne være?
  • Du risikerer at blive bortvist fra eksamen
  • Hvis du allerede har fået din bedømmelse, og derefter bliver afsløret i snyd, vil den blive annulleret.
  • Hvis en medkursist i en gruppeaflevering tages i at snyde udelukkes alle i gruppen fra eksamen.


Hvad kan du gøre for at undgå det?

Det vigtigste er at kende reglerne omkring eksamen, så du ikke risikerer at overtræde dem. Sæt dig derfor grundigt ind i regler og vilkår i god tid inden eksamen.

VUC er værre end NSA, når det handler om overvågning af eksamen…

Vi kontrollerer brugen af internet under prøverne, og bruger i øvrigt alle de tekniske muligheder vi har for at afsløre snyd. Det betyder også at vi bruger programmer, der kan afsløre om du fx har kopieret din tekst eller selv har forfattet den.

8 tips til eksamensperioden



Svedige håndflader, tunnelsyn og galoperende hjerte. Ja, du kender det sikkert. Eksamensperioden kan være ensbetydende med både nerver og stor tvivl på egne evner. Men inden du begraver hovedet under dynen og bander mig væk for at minde dig om de stressfyldte uger, der venter rundt om hjørnet, så bliv lige hængende lidt endnu. For der er faktisk ting, du selv kan gøre for komme i eksamensform og forbedre resultatet af din præstation.

Vi har samlet 8 gode råd, der får dig godt igennem eksamen.

1. Forbered dig!
Ja, vi starter lige på og hårdt. Beklager – men der er ingen vej uden om. Læs pensum - gerne flere gange hvis nødvendigt. Løs prøveopgaver, tal med dine medkursister og øv jer sammen på særligt svære dele af pensum. Øv alle emner så godt, at der ikke er emner, du ikke vil op i. Det øger din selvtillid op til den mundtlige eksamen, at du ikke skal gå og tænke på, om du nu trækker dit ”hadeemne”.

2. Koncentrer dig om din egen forberedelse
Det er okay, at du sparrer med dine medkursister og at I øver jer sammen. Men lad være med at få koldsved ned af ryggen, hvis I gør tingene forskelligt. Koncentrer dig om din egen forberedelse. Lad være med at lade dig slå dig ud af, hvor langt andre er kommet, og hvad de fokuserer på. Følg din egen struktur. Det er meget individuelt, hvordan man læser til eksamen. Nogle skal bruge flere uger og læse tingene igennem flere gange, mens andre blot har brug for at læse det en enkelt gang og får det overstået hurtigt.

3. Tænk som en sportsmand
Alt for få kursister forbereder sig ordentligt på selve eksamenssituationen. De bruger al deres tid på at læse op på faget. Sådan lyder meldingen fra professor i psykologi Arild Raaheim ved Universitetet i Bergen. Ifølge Arild kan du gøre dig selv en stor tjeneste ved at tænke på eksamen som en sportsmand og forberede dig på den præstation, du skal yde. Luk øjnene og forestil dig, at du sidder ved det grønne bord. Hvad føler du, når du sidder der? Hvordan tackler du dine følelser? Ved at visualisere situationen kan du mindske din nervøsitet inden eksamen og være mentalt forberedt.

4. Giv din stressede hjerne en slapper
Planlæg din eksamenslæsning, så du har tid til lade din hjerne køle af dagen inden, du skal til eksamen. Brug eksempelvis dagen sammen med venner, familie eller på noget helt tredje – og snak om alt andet end studiet og eksamen.

5. Lav en god entré
Selv om du er nervøs, så er det vigtigt, at du fremstår selvsikker og afslappet, når du træder ind i eksamenslokalet til den mundtlige eksamen. Ret ryggen, skyd brystet lidt frem og tag en dyb indånding. Nogle eksperter peger faktisk på, at din kropsholdning kan påvirke din psyke i en positiv retning (your body language shapes who you are), mens andre har påvist at selvsikkerhed kan give bedre karakterer (selvtillid giver højere karakterer).

6. Du skal ikke være bange for at stille spørgsmål
Er du sød at uddybe dit spørgsmål? Kan du omformulere det? Når du spørger på denne måde, giver du din lærer et praj om, at du har brug for hjælp. Selv om din lærer skal teste din viden, så er han/hun samtidig din allierede og vil selvfølgeligt gerne have, at du klarer dig så godt som muligt til eksamen. Så giv din lærer muligheden for at hjælpe dig. Din lærer kan nu stille spørgsmålet igen på en anden måde, som måske passer dig bedre, og du får tid til at tænke over dit svar.

7. Forstå spørgsmålene ordentligt
Skriftlige eksamener er ofte forbundet med tidspres, og man skynder sig ofte igennem opgaverne for ikke at komme bagud. Men faktisk kan det være en god idé at tage sig god tid til at læse spørgsmålene ordentligt igennem - gerne flere gange. Vær sikker på at du har forstået opgaven, inden du går i gang. Så undgår du dumme fejl.

8. Ros dig selv
Uanset om du lander et sikkert 12-tal eller der stadig er ’plads til forbedring’, så husk at smid armene i vejret, råb et halleluja og klap dig selv på skulderen, når du træder ud af eksamenslokalet. Du har gjort, hvad du kunne og er kommet ud i live på den anden side. ”Godt gået mig :-)”.

Kilder: https://studenterguiden.dk/10TipsTilEnBedreEksamen/KoebenhavnAarhusOdenseAalborgRoskildeKolding/guldkorn/456
http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/cola-kaffe-eller-energidrik-hvad-virker-bedst
http://videnskab.dk/kultur-samfund/her-er-de-bedste-rad-eksamen
http://www.studieportalen.dk/studiebladet/gode-raad-mundtlig-eksamen

5 gode råd til at få kontrol over angsten



1. Få rigeligt med søvn
Det kan selvfølgelig være svært at sove godt, hvis man er meget nervøs for næste dags eksamen. Men sørg for at lade bøgerne ligge om aftenen, foretag dig noget afslappende som fx at se TV eller gå en lang tur, så du får en naturlig træthed i kroppen.

2. Drik vand
80 % af hjernen består af vand, og bare et lille underskud på væskebalancen sætter din hjerne i slowmotion, koncentrationen falder og korttidshukommelsen går på pause. Så sørg for at drikke jævnt med vand dagen igennem.

3. Vejrtrækning
Lav en simpel vejrtræknings-øvelse, når du kan mærke, at din eksamensangst prøver at overtage kontrollen. Find et sted, du kan få lidt ro (evt. toilettet) og luk øjnene. Træk vejret dybt, roligt og helt ned i maven - 3 gange. Dine lunger skal være helt tømt for luft – uden at det er ubehageligt.
Lav vejrtrækningsøvelsen 3 gange med pauser imellem (uden pauserne kan du godt blive lidt svimmel). Du vil mærke en beroligende effekt med det samme, og øvelsen sænker også niveauet af stresshormoner, der ellers sendes rundt i kroppen.

4. Selvtillid
Hvis du mangler selvtillid i eksamens-situationen, kan du lave den øvelse, der hedder en Power Pose (Amy Cuddy fortæller her om teorien bag).
Stil dig (igen evt. på toilettet) med god afstand mellem fødderne. Få din krop til at fylde (i stedet for at krumme dig sammen) og ræk armene i vejret, som hvis du ville råbe: “YES!”. Hold stillingen 2 minutter og mærk, hvordan din selvtillid vender tilbage og fylder din krop.
Du kan eventuelt supplere selvtillids-øvelsen med at tænke på en oplevelse eller to, hvor du netop havde den ønskede selvtillid (det behøver ikke have noget med eksamener at gøre).

5. Sæt ord på
Undersøgelser viser, at det hjælper at sætte ord på sin eksamensangst. Det kan fx have en god effekt, hvis du kort tid inden eksamen afsætter 10 minutter til at beskrive din angst på et stykke papir. Hvordan føles din eksamensangst? Hvor sidder den henne i kroppen? Hvad fortæller den dig? Bare det at sætte ord på, vil i mange tilfælde mindske din eksamensangst betydeligt.



onsdag den 9. november 2016

Hf-søfart: En anderledes ungdomsuddannelse

Hvorfor vælge en utraditionel ungdomsuddannelse som hf-søfart? Det spørgsmål har vi stillet til Andreas, Hanne, Ronja og Joachim, der alle går på hf-søfart i Svendborg.

Andreas Werner, 18 år


”Jeg havde en drøm om at komme ud at sejle. Men jeg syntes, at det var lidt for vildt at gøre det direkte efter folkeskolen. Og så faldt jeg over hf-søfart, som passede til mine behov”, fortæller 18-årige Werner Hansen om, hvorfor valget faldt på den maritime ungdomsuddannelse i Svendborg, hvor han er godt i gang med sit første år.

På hf-søfart får han både en hf-uddannelse samtidig med at han uddanner sig til Skibsassistent på Søfartsskolen. Det er en god kombination af disciplin, praktisk arbejde og det boglige, mener Werner, som klassekammeraterne kalder ham, men det bedste ved uddannelsen er dog at få noget mellem hænderne at arbejde med.

”Det fedeste ved hf-søfart er det praktiske. Vi har fag som sømandskab og sø-sikkerhed, og vi har et riggerum, hvor vi lærer at binde forskellige knob. Som skibsassistent skal man kunne mange ting. Nede i maskinen skal du kunne håndtere de forskellige værktøjer, og samtidig skal du kunne lægge skibet til kajen, gøre rent og servere mad”.

Kursisterne lærer bedst ved at prøve tingene af i praksis. Derfor byder uddannelsen på mange udfordringer og oplevelser undervejs, hvor der er rig mulighed for at træne og få testet sine færdigheder. Og det kan nogle gange være en grænseoverskridende oplevelse, fortæller Werner.

”Vi blev kastet ud i at skulle fortøjre en båd. Jeg havde ikke forestillet mig hvor mange ting, der skulle gøres og hvor hurtigt det skulle gå. Det var grænseoverskridende og adrenalinen pumpede i kroppen”.

Selv om Werner stadig har nogle år tilbage på hf-søfart, så ved han godt hvad han skal bruge uddannelsen til.

”Jeg tager navigatøruddannelsen, når jeg er færdig. Men først skal jeg lige ud at sejle et år eller to”.

Hanne Truelsen, 17 år


”Jeg havde brug for at lave mere end at sidde stille”, fortæller 17-årige Hanne Truelsen om hvorfor hun valgte at tage sin ungdomsuddannelse i Svendborg på hf-søfart.

Der er mange valg på hylderne, når der skal vælges ungdomsuddannelse, men for Hanne var der ingen tvivl om, at hun ville noget andet end gymnasiet.

”Jeg kommer lige fra efterskole og der havde jeg siddet med en boglig uddannelse. Jeg havde brug for at lave mere end at sidde stille”.

Derfor var hf-søfart et oplagt valg for Hanne. Her er der rig mulighed for at prøve tingene af i praksis og det giver blod på tanden.

”Man bliver mere motiveret af at få tingene i hænderne i stedet for bare at sidde og kigge på et billede af noget i en bog”, lyder konklusionen fra Hanne.

Ronja Thorsen, 19 år


”Jeg glæder mig til at komme ud på et stort containerskib. Det er ikke smukt og romantisk, men råt. Det handler også om at prøve grænser af og teste sig selv”, fortæller 19-årige Ronja Thorsen, der er i gang med tredje og sidste år på hf-søfart i Svendborg.

Næste sommer er hun færdig med uddannelsen, og hun glæder sig til at komme ud at prøve kræfter med elementerne – gerne på et af de store containerskibe.

”Jeg er lidt nervøs for det, men glæder mig også, fordi jeg elsker at prøve grænser af og skubbe mig selv både fysisk og psykisk. Fx i en rigtig storm, hvor skibet bliver kastet rundt”, fortæller Ronja.

Selv om søfart traditionelt set er et mandefag, så afholder det ikke Ronja og stadig flere piger som hende i at søge ind på hf-søfart.

”Jeg har altid haft det sådan, at jeg ikke ville gå på gymnasiet. Jeg kunne ikke overskue at skulle gå i normal skole. Jeg gider ikke pige-fnidder og kommer bedst ud af det med drenge, og det rå element ved uddannelsen tiltrak mig meget”, fortæller Ronja om hvorfor hun valgte hf-søfart.

Og det valg har hun ikke fortrudt.

”Jeg har været virkelig glad for uddannelsen hele vejen igennem – både i forhold til selve uddannelsen, men også miljøet. Vi har en god klasse, hvor man bliver accepteret for den man er. Der er plads til at være social, men man kan også få et pusterum, hvis man lige har brug for at være sig selv”.

Joachim Larsen, 19 år


”Min far er uddannet maskinmester, og jeg har været med ham ude at se nogle af de skibe, han har sejlet på, når de har ligget i dok, og det synes jeg var spændende. Jeg kan godt lide at sejle og så faldt jeg over hf-søfart”, fortæller 19-årige Joachim Larsen, der er i gang med sit tredje og sidste år på hf-søfart i Svendborg.

”Jeg er jo selvfølgelig blevet inspireret af min far, der er maskinmester, men det var ikke på grund af ham, at jeg valgte det. Det var min egen idé”, lyder meldingen. Joachim går på den maskintekniske linje på hf-søfart, som i særlig grad peger frem mod uddannelsen til maskinmester. Og Joachim har planer om at begynde med maskinmesteruddannelsen allerede næste sommer.

De snart 3 år på hf-søfart har været en positiv oplevelse. Også selv om det til tider har været hårdt og krævet viljestyrke at komme dertil, hvor han er i dag.

”Det første år var jeg træt af, at vi havde så mange fag, men jeg lærte meget, og det gjorde, at jeg fortsatte. Det er bare en bakke, man skal over, og så er det meget bedre på den anden side”, lyder det fra Joachim, der er glad for at han er fortsat på uddannelsen, der undervejs har budt på mange oplevelser. Der er dog en som han husker bedre end de andre.

”Vi var på flådeøvelse, hvor vi blev smidt i vandet i redningsdragter og skulle lære at vende en redningsflåde. Vi lå i vandet i flere timer for at prøve på egen krop, hvordan det er, hvis et skib synker. Og selv om man ikke er så glad for det i situationen, så er man glad for at man gennemførte det. Det var en fed oplevelse”.

Læs mere om hf-søfart




fredag den 28. oktober 2016

Erhvervsskolerne ønsker flere elever – vi skal give dem flere kvalificerede eleve

Erhvervsskolerne ønsker flere elever. EUD-reformen handler om, at flere skal gennemføre en erhvervsuddannelse. Her har VUC’erne en vigtig rolle. Unge skal opkvalificeres, så de har de nødvendige kvalifikationer til at kunne vælge en erhvervsuddannelse og til at kunne gennemføre den.



Erhvervsskolerne ønsker at udbyde introducerende forløb for elever, der ikke kommer direkte fra grundskolen. Vi skal undgå, at unge igen falder fra den ene erhvervsskole efter den anden. Tidligere talte vi om, at unge fx kunne være i gang med sin 7. indgang. Erhvervsskolerne blev beskyldt for at være et hamsterhjul. I virkeligheden var de unge ikke kvalificerede til at vælge erhvervsuddannelse. Det store frafald på erhvervsuddannelserne førte ikke til flere erhvervsuddannede elever – kun til flere årselever på erhvervsskolerne.

Igennem mange år så vi meget store frafaldsprocenter på erhvervsskolerne. Med EUD-reformen blev 02-kravet til at påbegynde en erhvervsuddannelse indført. Samtidig blev gærdehøjderne til hovedforløbene hævet og gjort meget forskellige fra erhvervsuddannelse til erhvervsuddannelse. Endelig blev der indført en regel om, at man kun kan påbegynde en erhvervsuddannelse tre gange. I folkemunde taler man om ”G2-fælden”. Fælden klapper ved tredje forsøg. Dette betyder for en række unge følgende:


  • Man skal opkvalificeres til at komme ind på en erhvervsuddannelse
  • Man skal opkvalificeres for at få adgang til et hovedforløb
  • Er man faldet fra én gang på et grundforløb 2, skal man opkvalificeres, da man kun har to forsøg tilbage


Nogle har svært ved at forstå, at dette har ført til en nedgang i søgningen til erhvervsuddannelserne. Men det er reelt ikke så mærkeligt, at unge ønsker at opkvalificere sig til at foretage det rette valg og til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Erhvervsskolerne er imidlertid utålmodige. De mangler elever.

Vi er nu begyndt at se flere positive effekter af erhvervsuddannelsesreformen. Nye tal fra Undervisningsministeriet viser en stigning på tre procent i antallet af unge, der starter på en erhvervsuddannelse. Det er opmuntrende, at den vedtagne og fornuftige erhvervsuddannelsesreform nu slår igennem, og at det store fald i antallet af ansøgere er bremset – og tilmed vendt til en fin stigning her i år ét efter reformen. Andelen af ansøgere, der ikke kommer direkte fra grundskolen, stiger. Dette er unge, der kommer fra VUC’erne. Samtidig øger erhvervsskolerne gennemførelsen. Næsten 90 pct. af EUD-eleverne er stadig i gang efter tre måneder på grundforløb 2, mens det gælder knap 95 pct. af EUX’erne, viser nye tal fra MBUL’s uddannelsesstatistik.

Det er værd at rose erhvervsskolerne for den bedre gennemførelse. Men roserne skal også gå til VUC’erne, der lykkes med at opkvalificere de unge til at vælge den rigtige erhvervsuddannelse. Dermed får erhvervsskolerne succes med det egentlige formål – at øge antallet af personer med en erhvervsuddannelse samtidig med, at der ikke nødvendigvis kommer væsentlig flere årselever på erhvervsuddannelserne.

Erhvervsskolerne forsøger nu i sin jagt på flere årselever at få lov til at udbyde hf. I stedet burde erhvervsskolerne koncentrere sig om at tilføre EUX den nødvendige kvalitet. EUX er godt tænkt. Her kombineres det erhvervsrettede med en gymnasial uddannelse på samme niveau som hf. Det giver ikke mening at gøre hf til en parallel. Faktisk er der stigende søgning til EUX. Det vil være ærgerligt, hvis hf udkonkurrerer EUX på erhvervsskolerne. I stedet skal erhvervsskolerne give EUX et ordentligt kvalitetsniveau, så uddannelsen bliver attraktiv i sig selv.

Erhvervsskolernes forening, Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier, kan gøre samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne til en udfordring med den aggressive adfærd. Foreningen taler konsekvent VUC’ernes arbejde ned. Sandheden er, at lokalt foregår der et godt samarbejde om EUD-forberedende forløb. Nu ser vi de første eksempler på, at søgningen til erhvervsuddannelserne blandt unge, der ikke kommer fra folkeskolen, er stigende. Erhvervsskolerne har været relativt tavse om denne udvikling. Det vil klæde erhvervsskolerne at anerkende den indsats, der sker lokalt. I stedet for blot at kritisere VUC’erne burde Erhvervsskolernes lederforening kigge på, hvad der reelt sker på VUC’erne og motivere erhvervsskolerne til at indgå i et konstruktivt samarbejde lokalt.

VUC’erne har en væsentlig større geografisk udbredelse end erhvervsskolerne. For mange unge er de lange transportveje til erhvervsskolerne en barriere for at vælge en erhvervsuddannelse. VUC’ernes geografiske dækning medvirker til, at unge uden for byer med erhvervsuddannelser via de EUD-forberedende forløb får øjnene op for erhvervsuddannelserne. Jeg er overbevist om, at et styrket samarbejde mellem VUC-sektoren og erhvervsskolerne er centralt for en fortsat succesfuld implementering af EUD-reformen. Jeg håber, at erhvervsskolerne politisk vil ændre deres retorik og søge dette samarbejde.

Stig Holmelund Jarbøl
Rektor
HF & VUC FYN