mandag den 12. juni 2017

Fra kontanthjælp til drøm om industritekniker



Spørger man Mikkel Andersen kan fremtiden bare komme an. Efter flere år på kontanthjælp og sikker på at uddannelse ikke var noget for ham, har han nu ændret sit perspektiv på fremtiden og sat sigtet efter drømmeuddannelsen som industritekniker. 9. og 10. klasse på HF & VUC FYN i Søndersø blev springbrættet, han skulle bruge for at komme videre.

Efter flere mislykkede uddannelsesforløb og en tid på kontanthjælp var det med sommerfugle i maven og svedige håndflader, at 22-årige Mikkel Andersen trådte ind af glasdørene til HF & VUC FYNs afdeling i Søndersø - klar til at starte i 9. klasse på almen voksenundervisning.

”Jeg var faktisk rigtig nervøs for, om jeg overhovedet kunne stave til noget mere, for det bruger man jo ikke, når man arbejder. Og jeg var heller ikke vant til at omgås så mange mennesker”, fortæller Mikkel.

Med i ryksækken havde Mikkel flere dårlige minder fra en skoletid, der var præget af manglende motivation og missede timer. Mikkel blev smidt ud af 9. klasse på sin friskole, og selv om han senere fik sit afgangsbevis fra folkeskolen, føler han ikke, han har lært meget. Derfor var han da også rimelig sikker på, at VUC blot ville blive endnu en i rækken af dårlige erfaringer med skolen.

”I skolen lavede jeg ikke rigtig noget, jeg blev smidt ud, og det var ikke en særlig positiv oplevelse. Af samme grund havde jeg egentligt heller ikke særligt høje forventninger, da jeg startede i 9. klasse her på VUC, men tænkte mest af alt, at det bare var noget, jeg skulle have penge for”.

Mikkels indstilling ændrede sig dog hurtigt efter kort tid på VUC. Her mødte han ikke bare lærere, men gode lærere, der som Mikkel beskrivelser det; ”faktisk interesserede sig for os og snakkede med os i pauserne om, hvad vi lavede i weekenden. Det overraskede mig meget, for jeg var ikke vant til at lærerne engagerede sig på den måde”.

Godt sammenhold
I Mikkels klasse er der kursister fra 18 til 50 år. Det giver et godt grundlag for diskussioner i klassen, hvor alle har noget forskelligt at bidrage med og kommer med deres eget perspektiv på tingene, mener Mikkel. Men samspillet med de andre rækker også ud over klasselokalet. Kursisterne har et godt sammenhold, der bliver knyttet endnu tættere af fælles oplever.

”I starten af året var vi en tur til Æbelø. Vi var en stor gruppe, der var afsted, og det var pissehyggeligt. Den tur kommer jeg ikke til at glemme. Alle havde bare lyst til at deltage og det var bare rigtig hyggeligt”, fortæller Mikkel, der i dag ser anderledes på skolen, men vigtigst af alt også bliver set anderledes på.

Blevet voksen

”Jeg er modnet meget i løbet af kort tid, men man bliver også behandlet anderledes her end i folkeskolen – mere som en voksen. Det er jo dig selv, der tager samtalen, hvis du ikke er mødt op. Du oplever, at der er en konsekvens. Det er ikke mor og far, der klarer det hele for dig.”

Selv om det nogle gange kan være hårdt at passe skolen, så giver Mikkel ikke op, som han gjorde, da han var yngre. Styrken får han fra sin familie og inspirationen til at forsætte hentes fra kæresten.

”Jeg har fundet ud af, at der altid vil være bump på vejen. Men de skal bare overstås, og man skal bare hen over dem”, fortæller han.

Følger i storebrors fodspor

Efter sommerferien vil Mikkel læse til industritekniker, og allerede nu er praktikpladsen i hus. Og valget af en teknisk uddannelse er ingen tilfældighed.

”Min storebror er uddannet industritekniker, så jeg havde hørt meget om uddannelsen. Og der er stor efterspørgsel på den tekniske viden man får på uddannelsen og udviklingen går jo kun i en retning, slutter Mikkel af.


onsdag den 31. maj 2017

Mor til to: Fjernundervisning giver luft i en travl hverdag


Trine Hansen er alenemor med 2 børn og har en travl hverdag med et stramt skema. Alligevel har hun fundet tid til at læse en hf som enkeltfag. Trine supplerer sit skoleskema på HF & VUC FYN i Nyborg med timer i engelsk på fjernundervisning. En kombination der dækker de sociale behov og giver større fleksibilitet i hverdagen.

”Det er rart at have timer på skolen, hvor jeg har mulighed for at komme ud og møde andre kursister, men jeg sætter samtidig pris på den ekstra frihed, jeg får på fjernundervisning. Det giver mig mere luft i hverdagen.”

Og netop luft i hverdagen er der brug for, når man som Trine skal passe skolen ind i et travlt program.

”Det kan være svært at få skoleskemaet til passe sammen med en travl hverdag med arbejde og familie, der skal passes. Som alenemor har jeg jo ikke mulighed for først at få fri kl. kvart i fem om eftermiddagen.”

Var ikke klar til uddannelse
Selv om Trine nu er godt på vej mod sin hf-eksamen, har lysten til uddannelsen ikke altid været der. Da Trine var yngre manglede motivationen til at gå i skole, og derfor har hun aldrig fået taget sin ungdomsuddannelse. Da hun blev ældre og mere moden kom lysten til skolen dog langsomt snigende.

”Jeg var ikke klar til uddannelse, før jeg fik børn. Jeg skulle lige være det rigtige sted i livet. Da jeg ventede mit andet barn tog jeg beslutningen om, at jeg ville i gang efter barslen, fortæller 29-årige Trine, der har planer om at læse videre til sygeplejerske, når eksamensbeviset er i hus til næste sommer.

Fjernundervisning kræver struktur
Indtil da er der dog et studie, der skal passes, og når der er fart på i hverdagen kræver det disciplin at følge med i skolen. Derfor har Trine sat struktur på lektielæsningen. Og hvis der er meget, der skal læses, printer hun teksterne ud.

”Jeg har struktureret studiet på fjernundervisning, så jeg læser lidt af pensum hver dag. Det foretrækker jeg, frem for at skulle side 8 timer en enkelt dag med næsen i pensum. Lektielæsningen klarer jeg ofte i aftentimerne, når min ældste også sidder med lektierne”.

Der er hjælp at hente
Kontakten til læreren foregår primært over telefon eller mail, for som Trine selv beskriver det, så er hun ikke så teknisk anlagt. Men det er ingen undskyldning for ikke at gå i gang med fjernundervisning, mener hun.

”Der kan jo sagtens være nogle forhindringer undervejs, men der er jo heldigvis hjælp at hente både til it og til timerne. Man kan sagtens lave en aftale med sin lærer og få styr på tingene”, lyder det fra Trine, der gerne giver et godt råd med på vejen til andre, der overvejer fjernundervisning:

”Man skal være god til at holde sig selv i ørene og være standhaftig. Det er vigtigt ikke at lade sig slå ud, selv om man skulle komme bagud i forhold til skemaet. Så skal man bare klø på”, lyder opfordringen.

Vil du vide mere om fjernundervisning?

Så kig forbi fjernundervisning.nu og læs mere


mandag den 15. maj 2017

Dårlig ryg blev anledning til frisk start på VUC



Michael Bøgelund Pedersen er ikke sådan at slå ud. Efter dårlige nyheder fra lægen om at en dårlig ryg stod i vejen for drømmen om en tømreruddannelse, besluttede den 20-årige tømrerlærling at tage skeen i den anden hånd. Det betød et sporskifte og en ny start på HF & VUC FYN i Svendborg, hvor Michael har sat sig nye mål for fremtiden.

Michael sidder i en stol i den ene ende af den store, farvestrålende aula i HF & VUC FYNs gamle bygning i Svendborg. Rundt om sidder andre kursister og snakker. Nogle er på vej til time, mens andre arbejder i grupper. Alle har de deres egen historie om, hvad der har ført dem til VUC, og Michael er ingen undtagelse.

Mens Michael sidder og taler – netop ankommet fra en veloverstået dansktime – former der sig en historie, der på mange måder er en klassisk VUC-fortælling, om den ambitiøse unge, hvis oprindelige plan om en uddannelse led et knæk.

”Jeg var i fuld gang med tømrer-uddannelsen, men fik pludseligt konstateret skæv ryg. Så jeg ville ikke kunne gennemføre uddannelsen. Jeg havde ikke de bedste erfaringer fra folkeskolen, og jeg besluttede derfor at få genopfrisket min niende klasse”, fortæller Michael, der fik nys om mulighed for at læse på VUC igennem kærestens søster, der snakkede godt om afdelingen i Svendborg.

Efter et år på skolebænken - først på forberedende voksenuddannelse og nu på almen voksenuddannelse, har Michael fundet sig godt til rette i de nye omgivelser og har fundet glæden ved at gå i skole igen.


”Da jeg startede på VUC var jeg først bange for, at jeg ville falde ind i samme vaner som i folkeskolen med for meget fravær, men nu går det meget bedre. Jeg er jo selvfølgelig også blev ældre og tager tingene mere seriøst nu”, fortæller Michael.

At uddannelsen glippede i folkeskolen skyldes bl.a. at Michael har ADHD. Det gjorde det svært at passe undervisning og følge med i timerne.

”I folkeskolen havde jeg krudt i røven. Der skulle ske noget hele tiden. Det er selvfølgelig bedre nu, men undervisningen hjælper også på det. Fx i dansk, hvor vores lærer inddrager fysisk bevægelse i timerne.”

Michael er efter eget udsagn genert af natur, men efter starten på VUC, hvor han er faldet godt ind i det sociale fællesskab, har selvtilliden og ikke mindst lysten til at deltage i timerne fået et boost.

"I dag kan jeg ikke se, hvorfor jeg har været så bange for skolen, for det er jo pissefedt at være her. Jeg har udviklet mig meget. Jeg er blevet mere åben og udadvendt. Det handler om ikke holde sig tilbage i timerne. Der er ingen grund til at være bange for at sige noget forkert, man kan jo kun blive klogere af det”, lyder opfordringen.

Michael klarer sig godt i timerne og har vist flotte resultater – og han har fået lov til at hoppe et niveau over i mange af fagene. Og der skal være plads til at behandle kursisterne forskelligt, mener han. 

"I folkeskolen handler det hele om at være på lige fod med de andre. Man behandler folk ud fra samme krav. På VUC behandler man folk som individer. Hvis man fx ikke er særlig god til engelsk, så starter man på basisniveau, men man har mulighed for hurtigt at stige i niveau. Der er ikke noget krav om, at du skal være på samme niveau som alle andre".

Nu hvor tingene er ved at falde på plads for Michael falder tankerne også meget naturligt på fremtiden efter VUC - og planen er klar – Michael vil nemlig arbejde med børn.

”Min kærestes søster har lige fået en datter, min søster har også fået børn – og jeg har altid fået at vide, at jeg er god til børn, så derfor tænkte jeg, at pædagog ville passe godt til mig.”


onsdag den 5. april 2017

"Jeg har en plan for min fremtid – og den følger jeg"



20-årige Benjamin Reenberg Pedersen er i gang med 10. klasse på HF & VUC FYN Faaborg. Lige som 9 ud af 10 kursister i VUC-systemet, har han selv opsøgt muligheden for at  komme videre i livet.

”Jeg er nok lidt af en mønsterbryder”, udbryder Benjamin med et smil, når han skal forklare, hvorfor han ikke vil være håndværker lige som sin far. ”Min far er uddannet smed og sådan en rigtig handyman, men mig og værktøj er bare ikke gode venner”. Senest var det en savmaskine, som Benjamin blev uvenner med, og selv om han slap med et blåt mærke og en hudafskrabning, var det alligevel en påmindelse om, at drømmen ligger i en helt anden retning. Benjamin vil være pædagog. Han elsker at være sammen med børn, og faktisk ved han allerede, hvilken slags børnehave han gerne vil arbejde i.

”Den børnehave, som jeg selv gik i som barn, er helt fantastisk. Her har de simpelthen alt, et kæmpe udeareal og masser af aktiviteter. Der er høns, får og grise  - og børnene hjælper til, når man går rundt og fodrer om morgenen, og de bærer gerne foderskålen, for de synes, at det er interessant. ”

Benjamin har tidligere overvejet at blive politimand eller kok,  og det var lidt af et tilfælde, at drømmen om at blive pædagog opstod. Hans fars ekskæreste havde en nevø, og en dag blev Benjamin bedt om at passe ham. ”Der fik jeg lidt af en åbenbaring”, fortæller han om oplevelsen, der gav ham et nyt mål om at blive pædagog.

I 10. klasse gik det ikke alt for godt, og Benjamin var træt af skolen. Især matematik var virkelig svært. Da han fortalte en af lærerne om sin fremtidsdrøm, foreslog hun, at han fik sig en praktikplads i en børnehave. I den sidste del af 10. klasse fik han lov til at være i sin gamle børnehave, Kaptajngården, hver fredag kl. 8-14. Her fik han praktiske opgaver, fodrede dyr og hjalp med, når der opstod problemer i børneflokken.

”Jeg har efterhånden prøvet alle situationer, synes jeg, børn der har slået sig, kommet op og slås eller bare små konflikter, der skal løses.”

Matematik har været den helt store udfordring for Benjamin. Han bestod ikke sin matematikeksamen i 10. klasse, men kom alligevel ind på grundforløbet på SOSU-uddannelsen. Her følte Benjamin sig godt tilpas, og han var meget skuffet, da han blev afvist, og ikke fik lov til at fortsætte på hovedforløbet.

Så nu er Benjamin som 20-årig startet forfra med 10. klasse på VUC i Faaborg, og her er han glad for at gå i skole. Lige som 9 ud af 10 kursister i VUC-systemet, har han selv opsøgt muligheden for at begynde på en frisk og komme videre i livet. Han opfatter ikke sig selv som svag, og på VUC har Benjamin fået øjnene op for, at en hf-eksamen kan give han endnu flere valgmuligheder.

”Jeg er blevet bedre til alle fagene, især min matematik er blevet bedre, og alle mine karakterer er højere nu. Jeg ved, at hf er svært, men den eksamen vil kunne gøre meget for mig. Det er godt at have den, fordi så kan man se, at jeg er et engageret menneske, når jeg søger videre. ” Benjamin har fået en plan for sin fremtid – og den følger han.









torsdag den 30. marts 2017

Jeg indså, at jeg havde brug for at begynde på en frisk



I sin fritid nørkler han med at bygge højtalere, og den store drøm er at komme i lære som elektriker. 19-årige Patrick Bøgelund har brugt HF & VUC FYN Nyborg til at få styr på matematikken. Nu føler han sig klar til at gennemføre erhvervsskolen.

For Patrick er det helt normalt at bruge fritiden på at fikse noget elektronik, og i år er det vennerne, der får glæde af det. Et par store højtalere på en kassevogn skal være klar til sommerens musikfestival på Skarø. Hvis det står til Patrick, kommer de ikke til at mangle høj musik i deres camp.

Målet om at blive elektriker, har ikke altid været der. 9. klasse blev afsluttet med pæne karakterer, ”især naturfagene lå godt til mig”, forklarer Patrick, som fik flere 12-taller og derfor ikke så noget problem i at gå direkte på Odense Tekniske Gymnasium. På gymnasiet skete der bare noget, som vendte op og ned på det hele.

”En test viste, at jeg var ordblind. Jeg tror, at læreren havde en mistanke, fordi jeg havde lidt svært ved at læse og skrive, og jeg har tidligere fået specialundervisning i en læseklasse. Men der er aldrig nogen, der har sagt, at jeg kunne være ordblind. De har bare prøvet at hjælpe mig med min læsning”.

Som ordblind fik Patrick mange hjælpemidler, der skulle gøre skolen lettere, men i slutningen af 1. g var han alligevel nødt til at droppe ud. På det tidspunkt stod det klart, at han ikke ville kunne bestå alle fagene.

”Studievejledningen rådede mig til at tage en pause og tænke over, hvad jeg så ville. Heldigvis havde jeg et godt job ved siden af, så jeg fortsatte med at arbejde, og jeg nåede frem til, at elektriker måtte være det rigtige for mig”.

Derfor begyndte Patrick på erhvervsskolen i Odense, men også her måtte han stoppe efter nogle måneder. ”På elektrikeruddannelsen var matematikken rigtig hård, og det var svært at få hjælp”, forklarer Patrick om, hvorfor første forsøg på erhvervsskolen gik i vasken.

Så nu er Patrick i gang med at tage 10. klasse på VUC i Nyborg. Her går han i en klasse med et godt sammenhold, og hvor folk kender hinanden.

”Jeg indså, at jeg havde brug for at starte helt fra bunden og begynde på en frisk. Derfor spurgte jeg her på VUC, hvad de ville foreslå. Studievejlederen har hjulpet mig, så jeg får lige det niveau i matematik, som jeg skal bruge på erhvervsskolen”.

Det betyder, at Patrick kan få merit for matematikundervisningen, når han igen begynder på uddannelsen til elektriker. Ja, han er faktisk allerede blevet optaget på erhvervsskolen i Svendborg og glæder sig til at komme i gang. Han er overbevist om, at han godt kan skaffe sig en læreplads.

”Jeg har arbejdet i KIWI i Ullerslev siden jeg var 16 år, og det tæller jo for en mester, at man viser, at man kan passe et arbejde. Og så er der heldigvis rigtig meget efterspørgsel på elektrikere lige nu”

Det er en stor hjælp, at Patrick kan bo hjemme hos sin far. Det holder udgifterne nede, og faren støtter ham. ”Min far er god til at hjælpe mig med at komme op, hvis det lige er blevet lidt for sent dagen før”, forklarer Patrick smilende, og tilføjer ”mine forældre har en forventning om, at jeg gør mere med mit liv end de nåede. Min far vil blive rigtig stolt, når jeg en dag står som udlært elektriker”.


torsdag den 16. marts 2017

Jeg er på VUC for at gøre min vej nemmere



Med en god uddannelse som salgsassistent troede Maria Rosendal Christensen egentlig, at hun havde fundet sin plads i livet. Men efter nogle år på arbejdsmarkedet, kom ambitionerne snigende – og nu har hun sat sig på skolebænken igen. HF & VUC FYN Glamsbjerg er første skridt på vejen til en dag at kunne kalde sig souschef.

Lige nu er Maria i gang med at læse 10. klasse for at vænne sig til at gå i skole igen. Hun er 25-år, og det er lang tid siden, at hun har lavet lektier og været til eksamen. ”I folkeskolen havde jeg det ikke særlig godt, jeg var skoletræt, og bagefter ville jeg bare videre i livet”, fortæller Maria, når hun skal forklare, hvorfor hun ikke er gået den lige vej i uddannelsessystemet.

”Det er rigtig mange år siden, at jeg har taget et fag som matematik, så det med at gå direkte på hf, det var jeg ikke klar til. AVU er en slags mellemvej, så jeg kan komme videre”.

Efter 9. klasse prøvede Maria kræfter med bageruddannelsen, men det var ikke noget for hende, så hun fandt sig et arbejde i havnekiosken i Falsled. Her var hun i et par sæsoner, indtil en veninde begyndte at snakke om at tage HG, og Maria fik lyst til at følge med. Det blev i første omgang til en uddannelse som salgsassistent, men nu er hun klar til at tage et større ansvar.

”Hvis jeg skal have en chance for at komme ind i et trainee-forløb i en af de større butikker, så vil de gerne have, at man har en hf med sig. Jeg er på VUC for at gøre min vej nemmere”.

På HF & VUC FYN Glamsbjerg viste en tilfredshedsundersøgelse i efteråret, at netop nærheden til skolen er meget vigtig for kursisterne. De sætter pris på at kunne tage en uddannelse i lokalmiljøet, og ønsker ikke at tage den lange vej til Odense.

Sådan er det også for Maria. Hun har to heste hjemme på gården, hvor hun bor hos sine forældre. Især om sommeren tager hestene meget tid, og jobbet som køkkenmedhjælper i Arena Assens skal også passes. Det var den vigtigste grund til, at Maria valgte VUC i Glamsbjerg.

”Her har jeg kun 25 min. til skole, men hvis jeg skal ind til Odense, så tager det 45 min. Når jeg både har arbejde og heste, så kan jeg ikke ligge og bruge så lang tid på transport hver dag, så ville jeg jo aldrig være hjemme”.

For Maria har det især været engelsk, der har givet problemer. ”Mine lærere i folkeskolen opgav mig nærmest, og i 9. klasse dumpede jeg faget”, fortæller Maria, som nu har fået meget mere selvtillid. Matematiklæreren på VUC har hun det rigtig godt med, og her lærer hun en masse. I det hele taget er karaktererne blevet meget bedre end i folkeskolen, så næste skridt er hf.

”Jeg vælger hf-enkeltfag, på grund af min alder. På den 2-årige hf ville jeg måske komme til at gå sammen med nogle, som kommer direkte fra folkeskolen. Det gør bare en forskel, at folk har noget erfaring og har prøvet nogle ting”.

Selv om Maria ikke har gået den lige vej, så føler hun sig sikker på, at hun nok skal klare udfordringerne. ”Jeg er 100 procent klar over, hvor jeg er på vej hen, der er ikke noget der”, siger hun med fast stemme, og der er opbakning fra forældrene, ”de er bare stolte af, at jeg rent faktisk har fået en uddannelse og ikke sidder fast”. 

Læs mere

Overvejer du også at gå i gang med en uddannelse? 

tirsdag den 14. marts 2017

Her er man på fornavn med studievejlederen



23-årige Mads Vinstrup har en drøm om at blive tandlæge. Derfor er han i gang med at tage sidste del af sin hf-uddannelse på HF & VUC FYN Middelfart. En god studievejledning hjalp ham med at vælge de rigtige fag.

Det har ikke altid været en selvfølge, at Mads skulle på universitetet. I folkeskolen pjækkede han en del, og selvom han bestod 9. klasse, så var karaktererne ikke ret gode. Mads holdt sig meget for sig selv, og han var slet ikke motiveret til at gå i skole.

”Jeg havde svært ved at komme i gang på det tidspunkt af mit liv, og senere syntes jeg, at jeg var blevet for gammel til at begynde i gymnasiet. Og så var VUC lige pludselig den gyldne mulighed for mig. Her skulle jeg ikke gå sammen med 15-16-årige, her kunne jeg være sammen med folk på min egen alder”.

Stille og roligt begyndte han med 11 timers undervisning om ugen på hf-enkeltfag. Det var ikke nok til at få SU, men han boede stadig hjemme hos sine forældre, så det kunne godt hænge sammen. Heldigvis lå skolen tæt på hjemmet.

”Mange af de folk der går her, dem kender jeg fra lokalmiljøet. Her er man et individ - ikke bare et tal. Man skal ikke trække et nummer, når man kommer ind til studievejlederen – man er på fornavn med dem”.

Mads Vinstrup har med tiden taget nogle af sine hf-fag i Odense, men det var muligheden for at gå på en lille lokal afdeling, der hjalp ham i gang.

”I takt med at jeg har fået mere selvtillid og mere mod på livet, er jeg blevet mere udadvendt, og nu kan jeg godt tage ind til Odense, men det ville jeg ikke have kunnet, da jeg startede”.

Da selvtilliden blev større, begyndte han også at engagere sig i skolens liv, og nu er han kursistrådsformand. Han arrangerer foredrag og fester, og i efteråret var han med til at koordinere demonstrationerne i Odense mod nedskæringer på uddannelsesområdet. Mads har gennemgået en stor personlig udvikling i løbet af uddannelsen, og faktisk tror han slet ikke, at han var kommet i gang uden den rigtige vejledning og hjælp til at starte på VUC.

”Det er nok ikke eliten, der går på VUC. Det er folk, der har brug for en chance til. Der er ikke altid plads til dem på gymnasiet, hvor de stærke akademikerbørn går. Jeg ved ikke, hvor jeg var endt, hvis jeg ikke var begyndt her, men jeg tror ikke, at jeg var blevet færdig med en gymnasial uddannelse”.

Mads regner med at få et gennemsnit, der er højt nok til at blive tandlæge. ”Jeg kan gode lide tandlægefaget, fordi der ikke kun er papirarbejde, du får også lov til at lave noget med hænderne”, forklarer han. Fremtiden ser lys ud. Med den rigtige sammensætning af fag er Mads klar til at søge ind på Aarhus Universitet og realisere drømmen om at blive tandlæge.

Læs mere om HF & VUC FYN i Middelfart her